Tysk skildring af slagmarken på Dybbøl dagen efter det blodige slag.
Hovedparten af de danske døde begraves i store massegrave rundt om på Dybbøl Banke, hvoraf den største indeholder 209. De fleste preussiske døde begraves rundt om på kirkegårdene i området, men enkelte begraves på Dybbøl Banke. Bl.a. 25 i en af fællesgravene på toppen af Dybbøl Banke.
Tabene den 18. april beløb sig til:
Nogle af gruppen "usårede fanger og desertører" kan være døde, da de danske afde-lingers tabslister er mangelfulde.
Preussisk sejrsparade
Efter at have fået den glædelige nyhed om erobringen af Dybbøl rejser den preussiske Kong Wilhelm kort efter til Slesvig, hvor han ankommer den 21. april. Samme dag afhol-der de preussiske tropper en sejrsparade til ære for den preussiske konge på markerne mellem Gråsten og Adsbøl. Næsten 20.000 mand marcherer forbi Kong Wilhelm i deres uniform fra slaget, med erobrede faner og egeløv på felthuerne som tegn på sejren.
Træsnit af paraden - Camphausen.
Dybbøl skanserne
Skansekortet viser hvor de enkelte skanser lå i 1864.
Skanse I
Volden i baggrunden er den danske skanse 1, som her ses fra fronten, dvs. som de preus-siske soldater må have oplevet det, da de stormede skansen. Til højre på billedet ses en småpælespærring med trådhegn i midten. Spærringen bestod af mange små, tilspidsede træpæle, som var banket ned i jorden med kun 5-10 cm mellemrum og i et 3-4 m bredt bælte. I midten ses en landbrugsvogn som benyttes af det preussiske militær. Fotografiet er taget i dagene efter stormen den 18. april 1864 af den tyske fotograf C. Junod.
Skanse II
Det indre af den danske skanse 2. I midten ses resterne af det ødelagte blokhus, hvor soldaterne skulle have søgt dækning under bombardementet. Men de moderne preus-siske spidsgranater kunne gå igennem blokhusets vægge, hvorved det blev en ren dødsfælde. Skanse 2 var en af de mest ødelagte danske skanser, da den som den eneste skanse kunne besvare den preussiske skydning fra Broagerland. På trods af en ihærdig indsats fra de preussiske kanonstillingers side, så lykkedes det ikke på noget tidspunkt at bringe skansens kanoner helt til tavshed. Skansen blev derfor den kend-teste skanse under og efter kampene på Dybbøl. Fotografiet er taget i dagene efter stormen den 18. april 1864 af den tyske fotograf C. Junod.
Skanse III
Det indre af den danske skanse 3. Til venstre ses palisaderækken, som lukkede skansen bagtil. Der var nemlig tale om en lille skanse (lynette), hvor volden ikke gik hele vejen rundt. I baggrunden til højre ses skansens krudtmagasin. På toppen af krudtmagasinet står en gruppe preussiske soldater omkring en preussisk fane. I forgrunden ses en preus-sisk soldat siddende på en erobret dansk kanon. Fotografiet er taget i dagene efter stormen den 18. april 1864 af den tyske fotograf C. Junod.
Skanse IV
Det indre af den danske skanse 4. I baggrunden ses skansens blokhus, som er svært beskadiget. Til højre for dette ses to forstillinger til kanoner. Der er sandsynligvis tale om forstillingerne til de to preussiske bagladekanoner, som ses i forgrunden til venstre. I bag-grunden til venstre ses to danske 84-pundige glatløbede kanoner. Fotografiet er taget i dagene efter stormen den 18. april 1864 af den tyske fotograf C. Junod.
Skanse V
Den danske skanse 5 set fra den sydlige løbegrav, der grænser op til skansen. Skanserne var forbundet af løbegrave, som var den egentlige kampstilling for infanteriet. Skan-serne var til artilleriet, men skansen havde desuden en mindre infanteribesætning på 20-60 mand afhængig af skansens størrelse. Skanse 5 var ligesom skanserne 3 og 7 en lille skanse (eller lynette), så den er bagtil lukket af en række palisader og ikke en vold med voldgrav. Denne palisaderække, som er temmelig ødelagt, ses til højre i billedet. Den knap så ødelagte palisaderække i midten er de såkaldte gravpalisader, der er placeres i bunden af voldgraven. Fotografiet er taget i dagene efter stormen den 18. april 1864 af den tyske fotograf C. Junod.
Skanse VI
Det indre af den danske skanse 6. I midten ses skansens delvist ødelagte blokhus. I for-grunden ses to kanoner, som sandsynligvis er erobrede danske kanoner. I baggrunden til venstre ses indgangen til et af skansens krudtmagasiner. Krudtmagasinet er af beton og dækket med jord. To preussiske soldater op af skråningen til krudtmagasinet. Foto-grafiet er taget i dagene efter stormen den 18. april 1864 af den tyske fotograf F. Brandt.
Skanse VII
Det indre af den danske skanse 7. Skansen er ikke særlig medtaget, da den ligger noget tilbagetrukket og derfor ikke har kunnet ses fra de preussiske stillinger. Der er som med skanse 3 og 5 tale om en lille åben skanse (eller lynette). Til højre ses krudtmagasinet, som her kun er af træ med et jorddække. Fotografiet er taget i dagene efter stormen den 18. april 1864 af den tyske fotograf C. Junod.
Skanse VIII
Det indre af den danske skanse 8. Til venstre ses det næsten intakte blokhus og foran dette ses en påbegyndt travers med to rækker skansekurve (flettede vidjekurve). Til højre ses indgangen til krudtmagasinet, som er af beton med jorddække. En gruppe preussiske soldater sidder i skansen og har stillet deres geværer i små geværpyramider. Fotografiet er taget i dagene efter stormen den 18. april 1864 af den tyske fotograf C. Junod.
Skanse IX
Voldgraven omkring den danske skanse 9. Bemærk stormpælespærring i voldgraven som er to rækker pæle anbragt på begge sider af gravbunden. Denne type spærring blev anvendt i både skanse 9 og 6. I de øvrige 8 skanser blev der anvendt en enkelt række palisadepæle i bunden af voldgraven. Fotografiet er taget i dagene efter stor-men den 18. april 1864 af den tyske fotograf C. Junod.
Skanse X
Den danske skanse 10 set udefra. Nedbrydningen af skansen er påbegyndt, som det ses af hullet i volden. Til højre ses indgangen til skansen med rester af broen over voldgra-ven. To preussiske faner ses veje hver sit sted i skansen. I baggrunden ses øen Als på den anden side af det smalle Alssund.
Brohovedskansen
Den danske brohovedskanse set udefra. Brohovedet skulle forsvare de to pontonbroer over Alssund, som var forbindelsen mellem de danske styrker på Als og styrkerne i Dyb-bølstillingen. Foran skansens volde står preussiske soldater. Fotografiet er taget i dagene efter stormen den 18. april 1864 af den tyske fotograf C. Junod.
Pontonbroerne
Efter det blodige slag om Dybbølstillingen den 18. april 1864, lykkedes det danskerne at ødelægge de to pontonbroer over Alssund inden de preussiske styrker kan fortsætte og dermed også erobre Als. På resterne af broen ses en udveksling af faldne officerers lig via en parlamentær. Ligene sejles fra resterne af den ene af pontonbroerne over til Als, hvorefter ligene af officererne sejles til København og der begraves.
Frederik den 7. pontonbro var anlagt i 1856 i forbindelse med bygningen af Chausséen (Flensborg landevejen mellem Sønderborg og Flensborg). I 1864 suppleredes denne pontonbro af yderligere en, som blev anlagt af militæret i forbindelse med klargøringen af Dybbølstillingen. Det var vitalt med en god forbindelse mellem Als og den fremskudte Dybbølstilling.
Kirkebatteriet
