|
nyrnberg.net
hanne@nyrnberg.net
palle@nyrnberg.net
Opdateret 06-01-2012
Kilder:
Wikipedia
Grænseforeningen
Sydjylland.com
Historiecenter Dybbøl Banke
Dele af teksterne
Bjørn Østergaard, Centerleder, Dybbøl Banke |
Christian X rider over den gamle grænse ved Grænsekroen nord for Christiansfeld.
Genforeningen 1920
Versaillesfreden i 1919 bestemte, at der skulle afholdes en folkeafstemning i Slesvig i to omgange, en i Nordslesvig og en i Mellemslesvig. De tyske myndigheder skulle rømme området indtil syd for linjen Slesvig-Husum, hvilket dog kun skete delvis i den sydlige del. En international kommission bestående af medlemmer fra Frankrig, England, Norge og Sverige overtog administrationen, og franske tropper besatte området. Den interna-tionale kommission planlagde og gennemførte afstemningerne i de to zoner.
Folkeafstemningen 1920
Grundet den socialdemokratisk-radikale danske regerings solidaritet med den social-demokratiske regering i Tyskland blev der indføjet adskillige klausuler, der tillod den tyske side at manipulere stemmetallene i sin favør. Dels fik folk der var udvandret, og altså ikke længere var bosat i afstemningszonerne, lov til at deltage, dels fik bosættere - de tyskere (embedsmænd, soldater), der var bosat i Slesvig for at fjerne landets danske karakter, også lov til at stemme. Den første klausul kunne teknisk set siges også at kunne begunstige de danske, der var drevet ud af forfølgelsen af det danske mindretal, men da hovedparten af disse i især 2. zone nu boede i Amerika, mens udvandrede tyskere hovedsageligt var at finde i Hamburg og andre tyske storbyer, var den reelt til tysk fordel.
Afstemningen i Nordslesvig, i den såkaldte 1. zone, blev således afholdt den 10. februar 1920, hvor der blev afgivet 100760 stemmer, hvoraf 74,86 procent danske stemmer mod 25,14 % procent tyske. Af disse stemmer var 25.000 dog afgivet af folk, der ikke længere boede i zonen, mens 5.300 var afgivet af bosættere, der var kommet til zonen siden år 1900. Fraset disse (altså blandt indfødte og bosættere fra før 1900) var der 81,46 % for Danmark og 18,54 % for Tyskland.
Man stemte en bloc, dvs. flertallet i et udelt Nordslesvig skulle være afgørende for det statslige tilhørsforhold.
I 2. zone, i Mellemslesvig, hvor Flensborg lå, foregik afstemningen den 14. marts 1920. Der blev afgivet 64.524 stemmer, hvoraf 19,84 % var for Danmark og 80,16 % for Tyskland. Blandt den indfødte befolkning (fratrukket godt 25.000 bosættere og udvandrede) var den danske noget større, nemlig 27,42 %. Især omkring Flensborg gjorde tilstrømningen fra Tyskland af stemmeberettigede, at den danske procentdel blev kunstigt forringet.
I 2. zone blev afstemningen holdt kommunevis, således at eventuelle tilgrænsende kommuner med dansk flertal kunne komme til Danmark. En række landsbyer i 2. zone havde dansk flertal, men kun tre små kommuner på øen Før kunne som helhed opvise et dansk flertal, endda på trods af de pro-tyske klausuler.
En 3. zone, der gik ned til Slien og Dannevirke, kom overraskende med i det første udspil til fredstraktaten. Baggrunden var henvendelser fra nationale danske kredse. Efter anmodning fra den socialdemokratisk-radikalt dominerede danske rigsdag blev den 3. zone sløjfet fra den endelige traktat.
Flensborg-bevægelsen og påskekrisen
I Danmark var der stor glæde over foreningen med Nordslesvig. Men i dansksindede kredse var der utilfredshed med, at Flensborg ikke kom til Danmark - blandt andet fordi det tyske resultat var opnået ved, at 24.612 af de i zone 2 afgivne 64.524 stemmer var blevet afgivet af tyske bosættere og folk der ikke længere boede i området. Man argumenterede med at tilvandring havde ændret flertallet i byen, der endnu havde haft dansk flertal ved rigsdagsvalget i 1867, og at byen sammen med resten af Slesvig ikke dengang havde fået den folkeafstemning, Pragfredens paragraf fem havde lovet. Yderligere var en stor del af de danske beboere som følge af besættelsen udvandrede til USA. Flensborg-bevægelsens protester og generel social urolighed førte til at kongen afskedigede regeringen, hvilket udløste Påskekrisen i 1920.
Overdragelse af landsdelen
I maj 1920 overtog dansk militær kontrollen med Nordslesvig. I juni kom der dansk for-valtning, og kronen afløste den tyske mark. Den 15. juni, på Valdemarsdag, blev områ-det officielt forenet med Danmark som de sønderjyske landsdele.
Den 10. juli red Christian X over den gamle grænse på landevejen ved Taps mellem Kol-ding og Christiansfeld på sin "hvide" hest, hvor han også tog en lille pige op på hesten.
En stor genforeningsfest fandt sted dagen efter på Dybbøl Banke. Den 12. juli mødte Christian X ved et møde i Kruså de danske sydslesvigere, som ikke blev genforenet.
Genforeningsdagen, 15. juni, og afstemningsdagen, 10. februar, fejres endnu af dansk-sindede i Sønderjylland.
Senere
Selv om Sønderjylland var blevet genforenet med Danmark den 15. juni 1920 var der fortsat en lang række uløste problemer. Blandt andet skulle grænsen fastlægges i detal-jer. Det skete i løbet af efteråret 1920. I forbindelse med dette arbejde identificeredes en række andre emner, som skulle behandles. Dette førte til dansk-tyske forhandlinger, som mundede ud i den Dansk-tyske traktat af 1922, som regulerede en lang række af de praktiske problemer i forbindelse med genforeningen.
Grænsehistorier
En toldbygning til Aventoft
Flytningen af den dansk-tyske grænse i 1920 nødvendiggjorde oprettelsen af nye told-bygninger ved de større grænseovergange.
 Men grundejeren, en gårdejer fra landsbyen, ville absolut ikke sælge byggegrunden til den planlagte tjenestebygning i Aventoft. Man greb derfor til ekspro-priation. Gårdejerens sagfører fremlagde gårdejerens veldokumenterede problem om manglende adgang til sin mødding, hvis arealet skulle overgå til toldvæsenet. Indgrebet ville gøre det umuligt for ham at komme til møddingen med hestevogn.
Derfor blev det besluttet, at der skulle gennemføres en ”prøvekørsel”, med toldinspek-tøren som udførende myndighed og en repræsentant fra byrådet som vidne. På den til lejligheden udarbejdede plan over grunden var det tydeligt markeret, hvor prøvekørs-lerne, med hhv. det tomme og det fulde læs møg skulle foregå. Desværre kom det aldrig til en prøvekørsel, da byggematerialerne til den nye toldbygning allerede var ble-vet læsset af på grunden.
Den følsomme sag blev siden hen afsluttet med et forlig, og således blev toldbygningen opført i 1924.
Grænseovergang Siltoft / Norddeich
 Denne grænseovergang ved den dansk-tyske grænse lig-ger længst mod vest, og det var kun muligt at krydse den med en speciel tilladelse.
Grænseovergangen har gennem hele sin beståen forvoldt store ærgrelser, - og dette ikke kun hos de danske grænse-gendarmer, der blev strafforflyttet til dette ensomme sted.
Grænsebommen, der oprindelig var placeret her, voldte især problemer for gårdejer Broder P., hvis jord og ejendom lå i Danmark lige op til grænsen. Udkørslen fra hans ejendom førte dog direkte ud på en tysk vej. Hver gang han kørte fra sin gård måtte han krydse grænsen to gange.
På ture til Tyskland, f. eks til Rodenäs, måtte han køre direkte til grænsebommen, låse denne op, og efter passagen låse den igen, for bagefter at køre en lang omvej til den næste officielle grænseovergang. Til stor ærgrelse for græn-sepolitiet hævnede han sig sommetider for denne ulejlighed ved at lade bommen stå åben.
Historien om Adolf Tysker
Efter afstemningen i 1920 om grænseforløbet udvandrede ikke så få personer fra begge sider til nabolandet - enten for at forblive danske eller tyske. Flere steder blev grænse-forløbet endda efterfølgende ændret, fordi nogle grundejere absolut ikke ville tilhøre den anden nation.
Følgende historie handler om en af de personer, der ikke ville gå på kompromis: Adolf Ewertsen.
Han blev kaldt Adolf Tysker, fordi han, før grænsen blev flyttet, boede i Lydersholm og absolut ikke ville være dansk statsborger.
 Da området efter afstemningen blev dansk, pak-kede Adolf Tysker sine ejendele og flyttede over på den tyske side. Her boede han med blot en ko og nogle får i en jordhule, da han ikke havde penge til at købe et hus.
Adolf Tysker døde omkring 1924. Han blev begravet på Ladelund kirkegård, og familien Ewertsen i Lyders-holm betalte for begravelsen i danske kroner.
Til toppen af siden |
