|
nyrnberg.net
hanne@nyrnberg.net
palle@nyrnberg.net
Opdateret 08-01-2012
Orlogskaptajn Hans Peter Rothe,
chef for panserbatteriet ROLF KRAKE
Området omkring Als
ROLF KRAKE i Vemmingbund
med nedklappet lønning
(Tegning i Illustrierte Zeitung)
Løjtnant W. B. Jespersen
faldt ved Dybbøl 18. april
Denne beretning gengives med forfatterens tilladelse:
Kommandørkaptajn
C. van Dockum,
chef for Østersøeskadren
De preussiske styrker krydser Alssund.
(Samtidigt kobberstik)
Kaptajnløjtnant
E. Duntzfelt, næstkommanderende
på ROLF KRAKE
Hjuldampskibet HERTHA.
Panserskonnerten Esbern Snare som torpedoskib i 1883. Søværnets Arkiv
Model af ROLF KRAKE på Orlogsmuseet i København
Den eneste danske søofficer der blev dræbt under Krigen i 1864, var løjtnant Jespersen, der blev dræbt ombord på ROLF KRAKE, under preussernes angreb på de danske stillinger ved Dybbøl. Denne sten blev sat op for ham ved Dybbøl.
Panserskibet DANNEBROG
Lindormen i traditionel bemaling med mørkt skrog og gul skorsten, kanontårn m.v
Dannebrog som panserskib |
"Rolf Krake" på prøvesejlads på Clyde-floden.
306 styk 60-punds granater kunne ikke alene redde Sønderjylland og Als fra Preussisk invasion
Det var et underligt træf af skæbnen, at den eneste danske søofficer, der mistede livet i krigen 1864 - Løjtnant W. B. Jespersen på panserbatteriet ROLF KRAKE - netop skulle falde under stormen på Dybbøl 18. april 1864
Af Johnny E. Balsved
Den danske flåde nyeste skib, panserbatteriet ROLF KRAKE, havde netop året før afslut-tet prøvesejladser i Østersøen, da krigen mod Preussen og Østrig brød ud 1. februar 1864.
Ved krigsudbruddet var skibet ikke udrustet og først 11. februar 1864 kunne skibet hejse kommando, med den da 51-årige orlogskaptajn Hans Peter Rothe som chef.
Panserbatteriet og dets 141 mands besætning blev omgående beordret til at indgå i Eskadren i Østersøens vestlige del, med station ved Sønderborg.
Hurtigt i krig
Allerede 18. februar, blot en uge efter at skibet havde forladt København, skulle pan-serbatteriet komme til for første gang at affyre sine 4 stk. 60-punds glatløbede kanoner for alvor.
ROLF KRAKE fik til opgave at beskyde en bro, som preusserne havde slået over udløbet fra Nybøl Nor.
Skibet stod derfor ind gennem Flensborg fjord og udfor Egernsund begyndtes nu en kraftig indirekte beskydning af broen. Det grundede farvand tillod ikke ROLF KRAKE at gå så tæt på, at man kunne få et direkte skud ind.
Efter 1½ time og efter at have afgivet 57 skud og selv været under kraftig beskydning besluttedes det at returnere til Sønderborg.
Skibet var selv blevet truffet ca. hundrede gange og havde tre sårede ombord, men det var ikke lykkedes for det preussiske artilleri at gennembryde ROLF KRAKEs panser, selv om de preussiske skud var blevet afgivet på mellem 1400 og 2000 meters afstand.
Preussisk bestyrtelse
Efter at ROLF KRAKE var returneret til ankerpladsen ved Sønderborg, blev dens skader besigtiget at en kommission fra Orlogsværftet i København.
Kommissionen mente umiddelbart, at skibet skulle sendes til København for reparation, men den danske Overkommando mente, at man ikke kunne undvære skibet i området, og skaderne blev derfor udbedret med lokal assistance mens skibet de næste dage lå i Sønderborg.
Hos preusserne havde panserbatteriets indsats til gengæld vakt en vis bestyrtelse. Det var første gang, at de oplevede et panserbatteri i aktion.
Desværre viste historien, at samarbejdet mellem den maritime ledelse og hærens ledel-se ikke var udviklet, og dermed fik den koordinerede indsats ikke den betydning, som det måske kunne have fået. Dertil var mulighederne for at kommunikere mellem skib og land ikke tilstrækkelige.
Fortsat rekognoscering i området
22. og 26. februar var ROLF KRAKE atter på rekognoscering i Vemmingbund for at under-søge, hvorledes det gik med den formodede opstilling af de preussiske artilleristillinger.
Men selv om skibet ofte kun var 500 meter fra land, kunne man ikke observere hverken troppebevægelser eller anden militær aktivitet.
Skibet blev da heller ikke udsat for nogen form for beskydning fra land.
Stormen på Dybbøl
Klokken 3 om morgenen 28. marts 1864 indledte de preussiske tropper det første storm-angreb på stillingerne ved Dybbøl.
Så snart det lysnede lettede panserbatteriet ROLF KRAKE fra Sønderborg og begav sig ind i den nordlige del af Vemmingbund. Her blev den omgående beskudt fra de højtlig-gende preussiske artilleristillinger ved Broager.
Skibet modtog flere træffere, men valgte dog ikke at besvare ilden. Det fortsatte til slugten foran de to forreste skanser i Dybbølstillingen, skanse I og II - hvor panser-batteriet åbnede en særdeles virkningsfuld flankeild mod de fremrykkende preussiske tropper.
Beskydningen fra panserbatteriet sammen med den indædte modstandskamp fra de danske stillinger gjorde, at der kom hurtigt uorden i de preussiske rækker, hvorefter an-grebet gik i stå.
Den preussiske hovedstyrke valgte at retirere, medens en mindre styrke, der ikke fandt det muligt at trække sig tilbage gennem ROLF KRAKEs spærreild, blev tilfangetaget af de danske styrker. I alt blev 1 officer og 26 mand tilfangetaget.
Det preussiske stormløb mod Dybbøl var i første omgang blevet afværget, og efter at have afskudt 38 granater returnerede panserbatteriet til Sønderborg.
ROLF KRAKE havde ikke lidt noget tab af personel, men havde atter fået en del skader. Overkommandoen udtalte, at ilden fra ROLF KRAKE havde haft en fortrinlig virkning.
Fiskenet mod panserbatteriet
Atter engang havde preusserne set, hvad et panserbatteri kunne udrette!
Nu besluttede preusserne at benytte utraditionelle metoder for at stoppe ROLF KRAKEs indblanding. De følgende nætter udlagde de derfor et større antal fiskenet i Vemming-bund.
Formålet var helt klart, at panserbatteriet enten skulle få dem i skruen, eller at man af frygt herfor, ikke ville lade skibet gå ind i bugten.
Fra ROLF KRAKE blev nettene dog hurtigt observeret og en tåget morgenstund, 10. april, sendte skibet et af sine fartøjer ind i Vemmingbund for af optage nettene eller sænke dem.
Det lykkedes hurtigt for fartøjets fører, løjtnant W. B. Jespersen, at få uskadeliggjort adskillige net. Men da tågen lettede, blev fartøjet beskudt fra preussisk side, og de blev nødt til at trække sig tilbage.
Stilhed før stormen
Hen imod midten af april kunne man fra dansk side mærke en tiltagende fjendtlig aktivi-tet, til trods for de diplomatiske forsøg på at standse krigen.
Der var således blevet indkaldt til en konference i London, 20. april 1864, med henblik på at opnå en våbenhvile mellem Danmark og Preussen/Østrig.
Men fra dansk side var der ingen tvivl om, at man fra preussisk side ville sætte alle kræf-ter ind for at tage Dybbøl inden konferencen tog sin begyndelse.
De danske styrker forblev derfor på fuldt alarmberedskab.
Stormen på Dybbøl - for 2. gang
18. april 1864, kl. 4 om morgenen, indledte de preussiske styrker et voldsomt bombarde-ment af de danske stillinger for at nedbryde deres sidste modstandskraft.
Præcis på slaget 10 ophørte artilleriilden og det preussiske stormløb mod de danske stil-linger blev indledt.
Fra panserbatteriet ROLF KRAKE kunne man se, hvad der foregik, og chefen, orlogskap-tajn Rothe valgte omgående at stå ind i Vemmingbund for at støtte de danske styrker, selv om han ikke havde modtaget det aftalte signal.
De fremrykkende fjendtlige kolonner blev omgående taget under beskydning, samtidig med at ROLF KRAKE også selv blev udsat for en kraftig fjendtlig beskydning.
Pludseligt trængte en fjendtlig granat gennem dækket og sprang i banjerdækket lige omkring mesanmasten, hvorved løjtnant W. B. Jespersen blev dræbt og ni mand blev såret.
Næsten samtidigt trængte en granatsplint gennem ristværket på det forreste kanon-tårn, og sårede en af artilleristerne hårdt.
Trods det, at ROLF KRAKE modtog utallige træffere, lykkedes det alligevel for skibet at gribe forstyrrende ind og afgive i alt 95 skud mod de preussiske styrkers fremrykning på den højre fløj. Ja, en overgang blev preusserne endda kastet tilbage her.
Men ROLF KRAKEs indsats kunne naturligvis ikke få nogen afgørende indflydelse på ind-satsen til lands, og da de danske tropper omkring middag var blevet trængt tilbage mod Sønderborg, valgte chefen at holde skibet gående for nogen tid uden for preussernes skudvidde.
Senere på eftermiddagen ankrede skibet igen op ved Sønderborg.
Midlertidig våbenhvile
Efter at Dybbøl var faldet koncentrerede hæren sig nu om forsvaret af Sønderborg og Als.
ROLF KRAKE blev derfor allerede 19. april beordret til at tage station i Augustenborg fjord, uden for rækkevidden af de preussiske kanoner på Jyllands siden. Her blev skibet liggende indtil det 12. maj lykkedes at få etableret en midlertidig våbenhvile mellem Danmark og Preussen/Østrig.
Samme dag som våbenhvilen var en kendsgerning afgik skibet til Orlogsværftet i København for at gennemføre nødvendige reparationer efter de mange træffere i de indledende kampe.
Allerede 12. juni kunne panserbatteriet ROLF KRAKE atter indgå i Østersøeskadren, under kommandørkaptajn C. van Dockum. Østersøeskadren bestod af 15 af vores største udrustede skibe, med skruefregatten SJÆLLAND som flagskib.
De næste knapt 2 uger patruljerede eskadren i farvandet mellem Langelands sydspids og Kielerfjorden, og dagligt kunne de preussiske styrker i de besatte områder se røgen fra den anseelig flådestyrke.
Natten mellem 25. og 26. juni blev skibene beordret at indtage deres stationer inden våbenhvilens ophør.
Klar til forsvaret af Als
ROLF KRAKE havde ordre til afgå til en position nord for Als, hvor orlogskaptajn Rothe beordredes til at indtage sin tidligere station i Augustenborg fjord. Det var hans opgave i samarbejde med hæren, at forhindre fjendens overgang over Als fjord og den nordlige del af Alssund.
De preussiske styrker havde udnyttet våbenhvilen til at opstille et stort antal batterier med riflet skyts på Jyllands siden, hvilket gjorde det nærmest umuligt for de danske skibe at besejle Als fjord i dagtimerne.
For at sikre, at ROLF KRAKE kunne gribe ind i rette tid, var der samtidig aftalt et signalsy-stem med hæren, som skulle tænde nogle bavner i land, såfremt de preussiske styrker forsøgte at krydse Alssund.
Panserbatteriet forblev herefter opankret i Augustenborg fjord med højt beredskab, dvs. under konstant klart skib og damp under kedlerne. Samtidig sendte skibet jævnligt patruljefartøjer ud til den nordlige del af Alssund for at holde øje med, hvorvidt de preussiske styrker skulle begynde en overgang af sundet.
Preussiske styrker krydser Alssund
Klokken 2 om natten, 29. juni, kunne der fra ROLF KRAKE høres kraftig geværild fra Als-sund, og chefen formodede, at et preussisk angreb og overgangen over Alssund var i gang.
Der blev omgående slået alarm ombord, og orlogskaptajn Rothe beordrede omgå-ende skibet til at bevæge sig til en position nord for Alssund.
Da panserbatteriet ved 3-tiden nåede den nordlige del af Alssund kunne man observere at sundet var fyldt med både på vej frem og tilbage over sundet.
Fra ROLF KRAKE blev der omgående åbnet ild mod de mange både. Først blev der skudt med skråsække og lidt senere med granater. Den kraftige ild fra panserbatteriet spredte død og ødelæggelse blandt de små både der krydsede sundet.
Mange af bådene blev spredt og søgte hurtigst muligt ind til land på begge sider af Als-sund og overførslen af tropper blev midlertidig bragt til umiddelbar standsning.
Ombord i ROLF KRAKE havde man dog ikke noget umiddelbart overblik over den mili-tære situation på land eller nogen idé om, hvor mange styrker det var lykkedes for preusserne at overføre.
Vel vidende, at så snart det blev lyst, ville skibet blive udsat for en meget kraftig beskydning på klods hold fra de preussiske batterier.
Samtidigt uvidende om, hvorvidt man kunne gøre mere gavn på stedet, besluttede chefen efter samråd med sin næstkommanderende, kaptajnløjtnant E. Duntzfelt at søge tilbage til Augustenborg fjord for at få kontakt med hæren, og evt. få pålidelige oplysninger om situationen.
Planmæssig tilbagetrækning
Efter i nogen tid at have holdt skibet gående i Augustenborg fjord uden at få de nød-vendige informationer, og efter gentagne gange at være udsat for fjendtlig beskydning, bestemte orlogskaptajn Rothe sig for, iht. sin forholdsordre, at gå rundt om Als for at assistere ved troppernes eventuelle evakuering fra Als.
Lidt i 5 om morgen stod ROLF KRAKE derfor nord op i Als fjord under kraftig beskydning fra de fjendtlige batterier på Jyllands siden.
I Als fjord var der stationeret en lille dansk styrke, bestående af hjuldampskibet HERTHA, chef løjtnant H. E. Bluhme, og skruekanonbåden WILLEMOES, chef løjtnant A. C. R. Bærentzen, samt 3 bombekanonchalupper og 1 bombekanonjolle.
I dagslys ville disse skibe være stærkt truet af det preussiske artilleri og uden mulighed for at undslippe.
Orlogskaptajn Rothe besluttede derfor at bringe skibene nord på og uden for fjendens skudvidde.
Skibene blev herefter to ad gangen fortøjet til styrbords side af ROLF KRAKE, hvor de var beskyttet for den preussiske ild.
Det lykkedes først at bringe HERTHA og en kanonchalup ud af fjorden, dernæst blev WILLEMOES og en anden kanonchalup bragt ud. Slæbningerne skete under kraftig preussisk beskydning og ROLF KRAKE besvarede ilden.
Bombekanonchalup nr. 19, reserveløjtnant H. P. Marcher, og bombekanonjollen BAAGØ, reserveløjtnant P. C. Petersen, lykkedes det ikke at få med ud fra Als fjord. Disse skibe blev derfor sprængt og besætningerne taget ombord i de andre skibe.
Als gik tabt
Efter at have evakueret de øvrige danske skibe uden for preussisk rækkevidde fortsatte ROLF KRAKE rundt om Als for evt. at assistere i overførelsen af de danske tropper til Fyn.
Det var lykkedes for panserbatteriet at få afgivet i alt 116 skud denne 29. juni 1864, men tabet af Als var en kendsgerning.
Selv var panserbatteriet atter blevet ramt adskillige gange, uden at det var lykkedes at gennembryde skibets panser. Mesanmasten var dog så hårdt medtaget, at denne måtte kappes.
I alt fik panserbatteriet ROLF KRAKE fra marts til juni 1864 afgivet 306 stk. 60-punds grana-ter i slaget om Als, men dette kunne ikke alene redde øen for den preussiske invasion.
Epilog
Indtil våbenhvilen mellem Danmark og Preussen/Østrig blev sluttet 20. juli fortsatte ROLF KRAKE sammen med andre skibe, herunder panserskonnerten ESBERN SNARE, patrulje-ringen i farvandet mellem Als og Fyn, for at forhindre en eventuel fjendtlig overgang til Fyn.
7. august 1864 returnerede panserbatteriet ROLF KRAKE til København.
Men tabet af Als havde vakt sorg og vrede i hele landet, og det gjaldt om at finde en syndebuk for dette tab. Skuffelserne blev rettet mod hæren, men også mod ROLF KRAKEs optræden.
En kommissionsdomstol nedsat i 1865, efter bl.a. orlogskaptajn Rothes ønske, undersøgte forholdene og dispositionerne i forbindelse med forsvaret af Als og kunne i december 1866 kende Rothe fri for tiltale. Han havde gjort, hvad der var muligt.
Fakta om panserbatteriet "Rolf Krake"
|
 Rolf Krake
|
|
Klasse |
|
|
Panserskib |
|
Historie |
|
|
28. august 1862
R. Napier & Sons, Glasgow, Skotland
1862
6. maj 1863
1. juli 1863
1893 forsøgsskib. Udgået 29. juni 1907 og solgt.
Ophugget 1907. |
|
Tekniske data |
|
Fart
|
1.360 t.
57,0 m
11,6 m
3,5 m
700 HK
3-mastet rigning.
8,0 knob
1.150 sømil ved 8 knob
114 mm sidepanser af smedejern
141 |
|
Artilleri |
|
|
4 styk 60 pund forladere (88 centner) i to tårne
8 styk 4 pund haubitser |
|
|
1 styk 20,3 cm riflet forlader (150 centner)
2 styk 60 pund forladere (88 centner)
8 styk 4 pund haubitser
(erstattet med 2 styk 76 mm riflede forladere i 1875) |
|
|
2 styk 20,3 cm riflede forladere (144 center)
2 styk 76 mm riflede forladere (erstattet af to 87 mm riflede forladere samt fire revolverkanoner i 1886) |
Panserbatteriet ROLF KRAKE og Krigen i 1864
Artikel fra DANSK MILITÆRHISTORIE
af Eric Nielsen
Den 1. juli 1863 blev panserbatteriet ROLF KRAKE taget i brug af den danske flåde. ROLF KRAKE var det første danske krigsskib der hovedsageligt var bygget af jern, og hvis hovedbatterier bestod af drejelige kanontårne, monteret langs skrogets centerlinie.
Da det blev erhvervet af den danske flåde, repræsenterede ROLF KRAKE kulmina-tionen på den danske flådes overgang fra træ og sejl, til det første skruekrigsskib i den danske flåde bygget af jern og fremdrevet af damp. En teknologisk overgang som foregik over en periode på 40 år, fra det tidspunkt den danske flåde fik dets første dampskib i 1824.
Denne artikel beskriver ROLF KRAKE's design, og ROLF KRAKE's historiske betydningsfulde operationelle deltagelse i Krigen i 1864, under hvilken ROLF KRAKE agerede i en kystforsvarsrolle, ved at yde svær, mobil ild fra søen, til støtte for den danske hærs for-svarsmæssige operationer på landjorden, og imod de invaderende tyske hæres flanke imod havet.
Panserbatteriet ROLF KRAKE
Som Danmark tidligere havde gjort, når man erhvervede marinedampmotorer og jernkrigsskibs byggeteknologier, så havde Danmark anskaffet dets første dampfrem-drevet jernkrigsskib fra en udenlandsk kilde. Danmark valgte et privat skibsværft som besad erfaringer fra tidligere konstruktioner af pansrede krigsskibe og marinedamp-motorer. Derfor blev ROLF KRAKE, "et panserbatteri" som den danske flåde officielt klassificerede det, bestilt af den danske flåde fra det skotske firma, Napier & Sons, i Glasgow ved floden Clyde.
Kølen til ROLF KRAKE blev lagt i Glasgow i 1862, det blev søsat d. 6. maj 1863 og indgik i tjenesten, da det ankom til København d. 1. juli 1863. Efter sin indsættelse deltog ROLF KRAKE i øvelser fra den 18. juli til d. 20. august 1863. ROLF KRAKES kulfyrede dampmotor producerede 700 hk, som gav en fart af 9 ½ knob, men under øvelser opnåede det faktisk 10 1/2 knob.
Foruden sin dampmotor var ROLF KRAKE, som andre tidlige dampskibe, udstyret med sejl. Der var en vis bekymring for stabiliteten af de tidlige dampmotorer, og den kends-gerning, at uden muligheden for at brug sejl, kunne et krigsskib blive fuldstændigt for-svarsløs hvis dets dampmotor brød sammen. Derfor var ROLF KRAKE rigget til som en skonnert med sejl på tre master.
Oprindeligt bygget var ROLF KRAKE bevæbnet med 4 - 68pdr., glatløbede, forlader-kanoner opsat i to pansrede tårne, og det var sådan, at ROLF KRAKE var bevæbnet i Krigen i 1864. ROLF KRAKES bevæbning blev senere ændret to gange i løbet af dets karriere.
ROLF KRAKES mest bemærkelsesværdig historiske design kendetegn, var de to roterende cirkulare kanontårne hvor dets 8 tommer bevæbning befandt sig. ROLF KRAKE var også det første krigsskib der var udstyret med de patenterede "Cole" kanontårne, der var opkaldt efter dets britiske opfinder, Kaptajn Cowper Coles.
De moderne roterende Cole kanontårne gjorde det muligt for ROLF KRAKE, at indstille bevæbningen på målet, uafhængig af den retning som krigsskibet havde. Det var på det tidspunkt en ligeså revolutionær udvikling i krigsskibs design og bevæbning, som dampfremdrift, der gjorde krigsskibene uafhængig af vindretningen der havde bestemt kursen og manøvreringen.
Cole kanon tårnene virkede vha. "Cole princippet", dvs. at de cirkulare tårne roterede på en rund rulleskinne der sad i udkanten af tårnets bund. Den ydre kant og vægten af tårnets bund hvilede på dets rulleskinne.
I modsætning til tårnets rotation ved "Cole princippet", så hvilede og roterede tårnet på et centralt "spyd", ved de af Ericsson konstruerede cirkulare kanontårne, som blev brugt af det berømte panserskib U.S.S. MONITOR, som var i kamp med sydstaternes panserskib C.S.S. VIRGINIA i den historiske betydningsfulde kamp ved Hampton Roads i 1863.
Denne konstruktion øgede presset betydeligt på det centrale "spyd", muligvis i en uac-ceptabel grad, der kunne aflede kritik af konstruktionen.
Selvom de to kanontårne som bar ROLF KRAKES 8 tommer kanoner var korrekt anbragt (for og agter) langs centerlinien på ROLF KRAKES dæk, så forsvandt dette fundemnetale og korrekte konstruktionsprincip ironisk nok fra fremtidige krigsskibs konstruktioner der blev brugt af mange lande, og blev berømt i "genopdagelsen" i konstruktionen af det britiske slagsskib DREADNAUGHT fra Første Verdenskrig.
ROLF KRAKE i kamp: Krigen i 1864
D. 1. februar 1864 erklærede medlemmerne af det tyske forbund, Preussen og Østrig, Danmark krig, pga. spørgsmålet omkring Hertugdømmerne Slesvig og Holstens tilhørs-forhold til Danmark. Preusserne og østrigerne, dvs. "det tyske forbund" påbegyndte fjendtlighederne den samme dag, da de overskred grænsen til Slesvig.
Da langt størstedelen af de danske krigsskibe var bygget af træ, kunne de ikke bruges i kystforsvars operationer, da disse sårbare krigsskibe ville være udsat for en dødbrin-gende ild fra fjendtligt kystartilleri. Da den umiddelbare og vigtigste militære trussel imod Danmark, udgjordes af de tyske hære der trængte op igennem den jyske halvø, blev Krigen i 1864 hovedsagelig en kamp på land imellem de fjendtlige hære. Danmark for-blev imidlertid overlegen på havet.
Hæroperationerne efter den tyske invasion af den jyske halvø, fandt sted i et relativt lille område omkring de danske forsvarspositioner ved Dybbøl. Dybbøl blev udsat for en langstrakt, otte ugers belejring, hvorunder de danske forsvarsværker blev udsat for et kraftigt bombardement af svært preussisk artilleri.
Den 11. februar 1864, ti dage efter at Preussen og Østrig havde invaderet Slesvig, blev ROLF KRAKE placeret under kommando, og forblev sådan indtil 11. august 1864, dvs. en måned efter våbenhvilen d. 11. juli som i realiteten endte krigen. I denne tid var ROLF KRAKE under kommando af kaptajn Hans Peter Rothe.
Rothe's ordrer sendte ham og ROLF KRAKE til Sønderborg overfor den danske hærs forsvarsværker ved Dybbøl, og kun en kort afstand fra de invaderende tyske hære. ROLF KRAKE var på vej i kamp.
ROLF KRAKE's kamp ved Egernsund
I de tidlige operationer omkring Dybbøl, forsøgte den preussiske hær at omgå det dan-ske forsvar ved at lægge en pontonbro over Egernsund - en smal indgang til en lille bugt ikke langt fra Dybbøl. ROLF KRAKE's første kontakt med de invaderende fjendtlige hære, skete her ved Egernsund, kun 18 dage efter den tyske invasion, da ROLF KRAKE nærmede sig kysten, med den mission at ødelægge en preussisk pontonbro på fjendens højre flanke ud imod havet.
Pga. den lave vanddybde nær Egernsund, var ROLF KRAKE nødt til at ankre op bagved en landtunge som blokerede ROLF KRAKE's syn på målet - den preussiske pontonbro. Derfor blev ROLF KRAKE nødt til at angribe broen med indirekte ild, som ikke var den slags ild, hvormed man kunne opnå et godt resultat imod sådan et lille mål. ROLF KRAKE beskød pontonbroen i en afstand af ca. 1300 meter, men det lykkedes ikke at øde-lægge broen.
Under beskydningen af den preussiske pontonbro, blev den opankrede og stationære ROLF KRAKE, beskudt af fjendens artilleri, med direkte og konvergerende ild, og blev ramt af over 150 skud, der dog ikke trængte igennem dets 4 1/2" jernside eller det armerede tårn. Det lykkedes dog for det preussiske artilleri at aflede ROLF KRAKE fra dets angreb på den preussiske pontonbro. ROLF KRAKE indstillede beskydningen efter kun at havde brugt 72 skud, og trak sig tilbage efter at have lidt dets første tab - tre sårede inkl. tårnkommandøren.
Det vides ikke, om den kendsgerning at tårnkommandøren i en af ROLF KRAKE's to tårne blev såret, og dermed muligvis satte ledelsen af det ud af spillet, havde nogen indflydelse på kaptajnens beslutning om at afbyde kampen. Set i tilbageblik, så synes 72 skud at være et meget lille ammunitionsforbrug for denne slags ildtype. Særligt når det ikke lykkes for ROLF KRAKE at fuldføre dets vigtige mission.
ROLF KRAKE's mission ved Egernsund viser en fremtrædende egenskab for et krigsskib, nemlig muligheden for at omgå fjendens flanke imod havet. I dette tilfælde forsøgte den preussiske hær at omgå den danske hærs positioner ved at konstruere en pontonbro på flanken, men blev selv omgået ved ROLF KRAKE's angreb på deres flanke imod havet.
ROLF KRAKE's angreb på den preussiske pontonbro ved Egernsund mislykkes af to grunde: 1 - manglen på et effektivt artilleri observations system, der kunne lede ROLF KRAKE's indirekte ild imod pontonbroen ved at observere granaternes nedslag, og korrigere skuddene, og 2 - det preussiske artilleris modangreb som afledte ROLF KRAKE's egen ild imod målet.
ROLF KRAKE's angreb ved Dybbøl
Efter angrebet ved Egernsund, ydede ROLF KRAKE igen svær, søbåren ild til støtte for den danske søvendte flanke under hærens forsvar ved Dybbøl, under to separate preussiske infanteriangreb.
Den 28. marts beskød ROLF KRAKE det preussiske infanteri, netop som de var i færd med, at angribe de danske forsvarsværker ved Dybbøl. ROLF KRAKE's ild fangede de angri-bende preussiske masser i åben terræn, og påførte dem enten voldsomme tab, eller et psykologisk chok, som i sidste ende afsluttede det preussiske angreb.
ROLF KRAKE og den tyske søbårne invasion på Als
Efter at Dybbøl var gået tabt den 18. april, var det eneste område af hertugdømmet Slesvig der ikke var besat af den tyske hær, Als, hvor den danske hær havde opbygget et forsvar.
Als er kun adskilt fra den jyske halvø af Als Sund, og ligger kun en kort afstand fra de erobrede danske forsvarsværker ved Dybbøl. I lyset af afstanden til de tyske hære, var Als det åbenbare mål for et kommende tysk angreb. Den danske flåde stationerede ROLF KRAKE på patrulje i Als Sund, i et forsøg på at afskrække den tyske hær eller at tage kampen op i tilfælde af et søbåren angreb på Als.
ROLF KRAKE's ordre var desværre uklare, og ydermere misfortolkede ROLF KRAKE's kaptajn situationen og fjendens hensigter. Som et resultat af det, afsejlede ROLF KRAKE i det afgørende øjeblik, og var derfor ikke til stede til at imødegå det tyske angreb på Als, den 29. juni, og øen gik derfor tabt. Kort efter den tyske besættelse af Als, d. 11, juli, blev der indgået en våbenhvile som i realiteten endte krigen.
Tyskerne havde samlet 600 både til det søbårne angrebet på Als. Imod disse odds, er det højst tvivlsomt om ROLF KRAKE, selv hvis det havde være placeret i favorabel afstand til at angribe den tyske armada, kunne havde forhindret tyskerne i oprettet et fodfæste på Als og erobre øen.
Hvis ROLF KRAKE havde forsøgt et angreb på den preussiske invasionsflåde i det meget snævre Als Sund, ville det være placeret tæt på de preussiske kystbatterier, hvor mun-dingshastigheden på de preussiske kanoner var størst, og gennemtrængnings kraften på granaterne også ville have været mest effektiv imod ROLF KRAKE.
Ironisk nok, havde preusserne på trods af ROLF KRAKE's mobile, svære søartilleri, valgt at ligge deres skyttegrave parallelt overfor de danske skanser, lige ud til havet. Dvs. lige præcis et sted hvor de preussiske paralleller let kunne tages under kraftig beskydning af ROLF KRAKE. Et hurtigt kig på et kort over den preussiske hærs stillinger ved Dybbøl, viser hvor åben og udsat disse stillinger var for et angreb fra havet.
Efter otte ugers belejring, og med et dansk forsvar der blev stadig mere desperat, ind-ledte preusserne d. 18. det endelige angreb imod de danske forsvarsværker. Endnu engang støttede ROLF KRAKE den danske hær på land, ved at bombardere de tyske angrebskolonner. Men Dybbøl gik snart tab. Den danske hær undgik dog udslettelse og trak sig relativ intakt tilbage.
ROLF KRAKE kunne uden tvivl havde påført den tyske armada på 600 både, store tab i menneskeliv, hvis den havde angrebet de tyske tropper i bådene. Det er imidlertid tvivlsomt, om sådanne tab ville have været nok til, enten at afskrække eller besejre et tysk landgangsforsøg.
Et kig på et kort, afslører Als Sunds egnethed til, at foretage et søbåren angreb på den modsat liggende kystlinie. Als Sund er lang, med lange kystlinier på begge sider, der gør den egnet som udgangspunkt og landingspunkt for et søbåren angreb. Als Sund er også smalt, hvilket betyder, at et tysk angreb fra søen, ikke ville havde været udsat for en farlig overgang. Tyskerne havde så mange både til rådighed for en overgang, at mange, hvis ikke størsteparten, ville være undsluppet ROLF KRAKE.
ROLF KRAKES svære forladere havde en lav skudrate, der ikke var egnet til at engagere så mange og undvigende mål, og ROLF KRAKE manglede et effektiv, hurtigskydende, sekundært skyts, der effektivt kunne engagere små fartøjer. Selvom ROLF KRAKE's skrog var udstyret med en vædder, ville ROLF KRAKE's lave fart havde forhindret en effektiv brug imod så mange og så små fartøjer.
Den tyske erobring af Als var på ingen måde afgørende. Tyskerne behøvede ikke at erobre Als, for at afslutte krigen til deres fordel. I realiteten havde preusserne og øst-rigerne allerede vundet krigen, før deres angreb på Als.
Når man tager alvoren af den preussiske trussel imod Als i betragtning, kunne man så ofre ROLF KRAKE og besætningen for at afvise et preussisk angreb?
Hvis ROLF KRAKE for alvor havde taget kampen op da preusserne landede på Als, og kæmpet kampen til ende, som ROLF KRAKE ville have tvunget til at gøre, hvis det skulle have engageret så mange både, så ville ROLF KRAKE sandsynligvis være gået tabt. Et beslutsomt og vedholdent angreb af ROLF KRAKE ville sikkert have fået samme afslutning som for den legendariske danske kong Rolf Krake og hans gruppe af tapre riddere - nemlig en heroisk selvmords kamp imod en langt overlegen fjende.
Set i lyset af rå, upersonlig statistik, så villle tabet af ROLF KRAKE kun havde medført tabet af skibets 140 mand, såvel som et kostbart våbensystem. Omvendt så mistede den dan-ske hær 216 døde, 462 sårede og 1.878 fanger under forsvaret af Als. Et tabstal som ROLF KRAKE's selvopofrelse måske kunne have enten forhindret eller opvejet.
I modsætning til denne statistiske opvejelse mht. de menneskelige omkostninger, kunne ROLF KRAKE's vedholdende og selvmorderiske angreb på den preussiske invasions-flåde, så havde købt de danske soldater på Als nok tid, til effektiv og succesfuldt at modstå det preussiske angreb? Sandsynligvis ikke. Den danske hærs (dvs. infanteriets) stilling på Als var basalt set utilstrækkelig.
Kort tid efter preussernes besættelse af Als, d. 11. juli 1864, blev der indgået en våben-hvile imellem de stridende parter, og den endte i realiten krigen.
ROLF KRAKE og svær, søbåren støtteild
Under dets operationer i Krigen i 1864, engagerede ROLF KRAKE aldrig et fjendtlig skib, selvom ROLF KRAKE kom i kamp med elementer af den tyske armada ved Als. Selvom ROLF KRAKE aldrig kom i kamp med fjendtlige skibe, var dets særlige rolle under Krigen i 1864, at yde svær, søbåren, støtteild for den danske hærs operationer til lands.
ROLF KRAKE's hovedarmering bestod af 8 tommer eller 68pdr. kanoner. Med perspektiv på svær, søbåren, støtteild var disse tunge 68pdr. kanoner betragtelig meget større end både de 12pdr kanoner som var hovedartilleriet for Napoleons hære et halv århun-drede før tidligere, og på den nye, meget lette, lille kaliber, riflede 4 tommer kanon, som lige var blevet indført i den danske hær før krigen brød ud i 1864. Med dets tunge 68 pdr våben, kunne ROLF KRAKE understøtte operationerne med svær artilleristøtte med kanoner af en kaliber, som hære ikke ville kunne tage i brug i felten, men kun i stationære belejringsoperationer.
ROLF KRAKE's svære søartilleri kunne havde en stor demoraliserende effekt på de fjendtlige tropper, hvis ikke fysisk ødelæggende, og samtidig hæve de danske troppers moral. Derfor understøttede ROLF KRAKE's svære ild, ikke kun danskerne med en bety-delig taktisk fordel, hvor ildstøtten blev brugt, men ROLF KRAKE's engagement i denne rolle, markerede også en betydelig lærerig forløber for nutidens søkrig. En rolle, hvis værdi ville øges, med den stigning i ødelæggende ildkraft, som tung søartelleri undergik.
ROLF KRAKE's lave dybdegang - et maksimum på ca. 3. meter - var ideel til at nærme sig kysten ved fjendens søflanke, for at forkorte afstanden og beskyde fjendens styrker i land. Da den glatløbede kanon, som ROLF KRAKE var udstyret med i 1864, manglede rækkevidde som fx rækkevidden af en riflet kanon, var ROLF KRAKE nødsaget til at holde sig tæt på kysten, for an minimere afstanden så det glatløbede skyts kunne bruges effektivt imod fjendens styrker.
ROLF KRAKE's lave dækshøjde udgjorde et relativ lille mål for fjendens artilleri, og ROLF KRAKE's mobilitet gjorde det til et bevægeligt, og derfor svært mål at ramme for fjendens stationære kystbatterier. I de tilfælde hvor det lykkedes for fjendes artillerister at ramme ROLF KRAKE, var skibets skrog og siderne på kanonerne beskyttet af tykke jernplader, som det blev set den første gang, tysk artilleri beskød ROLF KRAKE ved Egernsund, d. 18. februar 1864.
Når man skal evaluere effekten af ROLF KRAKE's svære, søbårne ild, som understøttelse for danske hærs operationer på land i 1864, er det vigtigt, at se på hvilken slags type ammunition ROLF KRAKE brugte i denne rolle. Altså, var det jernkugler eller eksplosive granater (med enten anti personel fragmenter eller trykeffekt)
Selv om eksplosive granater i 1864 havde været til rådighed for de europæiske hære i et stykke tid, og også var langt den mest effektive type ammunition til brug som støtteild imod fjendens tropper i åbent terræn, brugte krigsskibe på denne tid, typisk jernkugler som det mest effektive til at gennemtrænge skroget på fjendens krigsskibe (dvs. de mest sandsynlige mål), i modsætning til eksplosive granater. Derfor var jernkugler den mest sandsynlige form for projektiler, som var til rådighed i et krigsskibs magasin i 1864.
Det antages derfor, at ROLF KRAKE i 1864 var udstyret med jernkugler i stedet for eks-plosive granater, til at understøtte dets ildmissioner, med mindre at konstruktøren af ROLF KRAKE's 68 pds. kanon havde forsynet den danske flåde med forskellige typer af ammunition til brug for ROLF KRAKE's kanoner. I denne henseende var ROLF KRAKE's rolle som panserbatteri, at bekæmpe fjendens pansrede krigsskibe, og ikke at beskyde fjendens tropper på land
Jernkugler ville have formindsket den ødelæggende og demoraliserende effekt af ROLF KRAKE's kystbombardementer. Det er imidlertid ikke kendt hvilken type ammunition ROLF KRAKE faktisk brugte som støtteild, og dermed heller ikke den mulige udstrækning, effekten af ROLF KRAKE's kystbombardementer havde.
Angående de mulige ammunitionstyper der var til rådighed for ROLF KRAKE, så rappor-teres skibet at have brugt både kardæsker og eksplosive granater imod de preussiske både i Als Sund. De korte skudafstande i det snævre farvand ville især havde gjort det muligt for ROLF KRAKE effektivt at bruge kortrækkende, antipersonel ammunition, som kardæsker.
Danmarks panserskibes uegnethed til at yde svær, søbåren artilleriild, tæt på kysten. Angående ROLF KRAKE's egnethed til at yde ildstøtte under Krigen i 1864, så var Dan-marks panserbatterier de eneste danske krigsskibe fra den tid som ville have været egnet for denne type af brug, da de var de eneste krigsskibe bortset fra ROLF KRAKE som havde panser til at beskytte dem fra ilden fra fjendens kystbatterier.
Det som hindrede Danmarks panserskibe fra at blive brugt i ildstøtte rollen, var deres dybdegang, som forhindrede dem i at nærme sig kysten pga. de lave vanddybder omkring Danmark, og særligt da panserskibe dengang var bevæbnet med en kort-rækkende glatløbet kanon.
Af Danmark tre panserskibe var kun DANNEBROG blevet færdiggjort i tide til at deltage i Krigen i 1864. DANNEBROG¹s dybdegang (agter) var ca. 7 meter. Derfor var DANNE-BROG's dybdegang dobbelt så stor som ROLF KRAKE's maksimale dybdegang på 3,5 meter og det begrænsede alvorligt de geografiske områder, hvor DANNEBROG kunne bruges i kystforsvars operationer.
Var ROLF KRAKE helt usårlig?
Den mest sårbare del af ROLF KRAKE's skrog, var dets åbne dæk som ikke var armeret. Den meste potentielle fare for ROLF KRAKE kom derfor, fra "dykkende" svær preussisk artilleriild, som faldt i en stejl vinkel mod ROLF KRAKE's sårbare åbne dæk.
Angående de pansrede områder på ROLF KRAKES skrog, i modsætning til det upans-rede dæk, så vides det ikke om ROLF KRAKE var helt usårlig, eller uigennemtrængelig for nogen som helst form for artilleriild, som tyskerne kunne have brugt imod det. I denne sammenhæng er karakteristikaene ved den type artilleri som tyskerne brugte, eller kunne have brugt imod ROLF KRAKE i 1864, ikke kendt. Typerne, egenskaberne, den ballistiske ydeevne og effektiviteten af de projektiler som det tyske artilleri kunne have brugt imod ROLF KRAKE, er heller ikke kendt.
Hvis typen af artilleriammunition der var til rådighed for tyskerne i 1864, og som kunne have været brugt imod ROLF KRAKE, inkluderede mere ødelæggende former for eks-plosive granater, med en tilstrækkelig kraft til at trænge igennem armeringen, så kunne ROLF KRAKE's sides armering måske have været sårbar overfor fjendens artilleri under visse omstændigheder.
Som tidligere nævnt, så var ROLF KRAKE's største sårbarhed "dykkende" ild, og denne sårbarhed var ikke kun teoretisk. Den 18. april, imens ROLF KRAKE ydede forsvarssild under angrebet på de danske styrker ved Dybbøl, gennemtrængte, en dykkende tysk granat ROLF KRAKE's dæk, eksploderede under dækket, og forårsagede tab og alvorlig skade på det indvendige af skibet.
Exit ROLF KRAKE
Efter afslutningen på Krigen i 1864, deltog ROLF KRAKE i yderligere eksperimentale forsøgs sejladser i 1866 og 1867, og deltog derefter i eskadre øvelser med den danske flåde igennem 1870'erne, sammen med andre moderne krigsskibe i den danske flåde, som havde efterfulgt den nyskabende ROLF KRAKE. Det var danskbyggede jernskibe, med kanontårne og med en lav dækshøjde, som GORM og LINDORMEN
ROLF KRAKE fortsatte den aktive karriere igennem 1880¹erne og i begyndelsen af 1890'erne til slutningen af dets karriere, hvor det blev brugt som testskib. ROLF KRAKE udgik af flådens tal den 29. juni 1907, efter en usædvanlig lang karriere på over 40 års tjeneste. ROLF KRAKES skrog blev rippet, solgt til ophugning, og blev derefter slæbt til Dordrecht i Holland, hvor det blev hugget op i 1907.
Panserskibet Lindormen
Lindormen var et dansk panserskib, og var lige som forgængeren Rolf Krake klassificeret som panserbatteri. Rolf Krake havde gjort glimrende tjeneste under 2. slesvigske krig og Marinen ønskede et skib af samme type, blot lidt større og kraftigere. Desuden ønskede man at få skibet bygget i Danmark, og det betød, at Orlogsværftets mange dygtige skibstømrere skulle omskoles til at bygge jernskibe. Lindormen blev dermed det første større krigsskib af jern, bygget i Danmark, og var tillige det første med to skruer, og det havde Marinens hidtil kraftigste kanoner. Maskineriet var fra Burmeister og Wain og som en anden nyskabelse valgte Marinen af bruge 4-bladede skruer.
En Lindorm er et fabeldyr, og den har lagt navn til adskillige af Marinens skibe.
Lindormen fik en aktiv karriere og deltog ofte i de årlige eskadrer. På prøvetogtet havde den stadig en let sejlrigning, men den var mest i vejen, og blev fjernet. Eskadretjenesten varede frem til 1889. Derefter blev Lindormen lagt op, indtil den blev solgt i 1907 sammen med Rolf Krake. De to skibe blev slæbt til Holland og ophugget.
Fakta om panserbatteriet "Lindormen"
|
Lindormen |
|
Klasse |
|
|
Panserskib |
|
Historie |
-
Værf
-
Påbegyndt
-
Søsat
-
Taget i brug
-
Udgået
-
Skæbne |
Orlogsværftet, København
20. juli 1866
8. august 1868
15. august 1869
Udgået 29. juni 1907 og solgt.
Ophugget 1907. |
|
Tekniske data |
-
Deplacement
-
Længde
-
Bredde
-
Dybgang
-
Fremdrift
-
Fart
-
Rækkevidde
-
Panser
-
Besætning |
2.105 t.
66,5 m
12,0 m
4,5 m
1.500 HK.
12,0 knob
1.400 sømil ved 8,5 knob
127 mm sidepanser af smedejern
150 |
|
Artilleri |
|
|
2 styk 22,9 cm riflede forladere
4 styk 4 pund haubitser |
|
|
2 styk 22,9 cm riflede forladere
2 styk 76 mm riflede forladere
4 styk revolverkanoner |
|
|
De to 76 mm erstattes af 2 styk 87 mm bagladere |
|
|
Antallet af 87 mm riflede bagladere øges til 4 |
Linjeskibet Dannebrog
Linjeskibet Dannebrog var den danske marines sidste linjeskib, og efter ni års tjeneste (1853-1862) kom det i dok på Orlogsværftet for at blive ombygget til panserskib. Perioden var præget af store ændringer i udformningen af krigsskibe. Siden 1860 havde man i Danmark diskuteret bygningen af panserskibe efter engelsk og fransk forbillede, og da efterretningerne om Slaget ved Hampton Roads i marts 1862 nåede frem, kom der mere fart i planerne.
Panserskibets overlegenhed var bevist, og i løbet af april-maj blev der taget beslutning i Rigsdagen om at købe et panserskib af monitor-typen, samt at ombygge Dannebrog og fregatten Peder Skram til panserskibe. I juli 1862 kom Dannebrog i dok på Orlogsværftet. Det øverst dæk blev fjernet, og der blev installeret maskineri og monteret panserplader langs hele skibssiden. Dannebrog var klar i marts 1864, to måneder efter at krigen mod Tyskland og Østrig var brudt ud. Otto Fredrik Suenson var skibets konstruktør.
Dannebrog som panserskib
Dannebrog blev efter ombygningen sendt til eskadren i den østlige del af Østersøen. Efter slaget ved Helgoland havde marinen en formodning om, at Østrig ville sende nogle af sine panserskibe til danske farvande, og Dannebrog blev i juli-august sendt til Kattegat sammen med fregatten Niels Juel for at patruljere.
Dannebrog blev i denne periode betegnet som "pansret korvet", en lidt misvisende titel til et af marinens kraftigste skibe. I 1865 blev betegnelsen ændret til panserfregat. Dan-nebrog blev udrustet igen i 1870, hvor den indgik i sommereskadren. Skibet udgik af marinen i 1875, og fik både panser, maskineri og artilleriet fjernet.
Panseret gik nu ikke til spilde, for en del af det blev anvendt i Københavns befæstning. Dannebrog var herefter kaserneskib til 1894, så blev det anvendt som flydende skyde-skive, og til sidst ophugget i 1897-98.
Fakta om panserskibet Dannebrog
|
Dannebrog |
|
Klasse |
|
Type
1848
1864 |
Linjeskib
Panserskib |
|
Historie |
|
Påbegyndt
Søsat
Taget i brug
Udgået
Skæbne |
Orlogsværftet
28. april 1848
25. september 1850
17. maj 1853
15. februar 1875
Ophugget 1897-98. |
|
Tekniske data |
|
Deplacement
Linjeskib
Panserskib
Længde
Bredde
Dybgang
Fremdrift
Maskineri
Sejl
Fart
Panser
Besætning |
4.747 t
3.057 t
65,5 m
15,5 m
7,1 m
1.150 HK
Barkrigget
8,7 knob (Fra 1864)
114 mm sidepanser af smedejern
330 (1864) |
|
Artilleri |
|
|
72 styk 30 pund forladere
10 styk 4 pund haubitser |
|
|
16 styk 60 pund forladere |
|
|
6 styk 20,3 cm riflede forladere
10 styk 15,2 cm riflede forladere |
Litteratur:
B. Degenkolv, Den Danske Flaades Skibe i Sidste Aarhunderede (1906)
R. Steen Steensen, Vore Panserskibe 1863-1943 (1968)
R. Steen Steensen, Vore Krydsere (1971)
Johs. Nielsen, The Danish-German War 1864 (1991)
Johs. Nielsen, The Schleswig-Holstein Revolt 1848-1850 (1993)
Ole Lisberg Jensen, The Royal Danish Navy: An Introduction to the History of the Royal Danish Navy (1994)
Palle Lauring, A History of Denmark (1960)
Robert Gardiner (editorial director), Conway's All the World's Fighting Ships 1860-1905 (1979
Arnold A. Putnam, "ROLF KRAKE, Europe's First Turreted Ironclad," in the MARINER's MIRROR, Vol. 84, No. 1 (February, 1998), pp. 56-63.
Stuart Penhall, "The Capture of the Island of Als," Danish Military History website.
|
