|
nyrnberg.net
hanne@nyrnberg.net
palle@nyrnberg.net
Opdateret 06-01-2012
Valgplakat 1920
Kilder:
Wikipedia
Grænseforeningen
Sydjylland.com
Historiecenter Dybbøl Banke
Dele af teksterne
Bjørn Østergaard, Centerleder, Dybbøl Banke |
Postkort: Grænsen ved Farris
Det tabte land
Efter krigen i 1864 måtte det danske monarki afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg til Preussen og Østrig. Slesvig blev administreret af Preussen, Holsten af Øst-rig. I 1866 udbrød der krig mellem de to tyske stormagter. Preussen vandt krigen, og Øst-rig måtte afstå sin del af byttet fra 1864 ved Pragfreden
Napoleon 3. af Frankrig fik dog indsat en bestemmelse om, at indbyggerne i Nordslesvig ved lejlighed kunne få lov til at stemme om, hvorvidt de ville høre til Danmark eller Preussen. Denne paragraf 5 blev efter aftale med Østrig ophævet af Preussen i 1879. Derefter var der umiddelbart intet håb om en ændring af det statslige tilhørsforhold. Ved Optant-Konventionen anerkendte Danmark endelig dette forhold.
Historisk rids
Sønderjylland var efter 1864 en afsides udkant af det store tyske rige, og det svækkede den økonomiske ekspansion og medførte udvandring og langsom urbanisering.
Landbruget blev mere intensivt og industrialiseringen begyndte, men slog dog kun fuldt igennem i Flensborg. Infrastrukturen blev udbygget med dampskibe, et moderne vejnet og især ved jernbaner.
Protester fra dansksindede
De dansksindede nordslesvigere (sønderjyder) protesterede i de første årtier efter 1864 energisk mod anneksionen.
Det skete på baggrund af paragraf fem i freden mellem Preussen og Østrig fra 1866, der foreskrev en folkeafstemning i de nordlige distrikter af Slesvig om en eventuel genfor-ening med Danmark. Paragraffen blev imidlertid ophævet i 1878/79.
Nationalitetskamp
For at ruste sig til en langvarig nationalitetskamp organiserede den danske bevægelse sig fra 1880'erne i en række store og små nationale foreninger. Forbindelsen til Danmark blev styrket i takt med intensiveringen af myndighedernes forsøg på at fortyske Nord-slesvig med tvang.
I 1888 blev tysk eneste undervisningssprog i folkeskolen, og staten indledte samtidig op-køb af landbrugsjorden for at sikre den på tyske hænder. Men den danske bevægelse kunne hævde sig. Den uafhængige bondestand, som var dens rygrad, holdt stand i jordkampen og beholdt sin afgørende indflydelse i det nordslesvigske samfund, fordi byerne kun voksede langsomt. Men efter århundredskiftet vandt tyskheden frem, især i købstæderne, hvor der opstod en tysk ledet arbejderbevægelse.
I Flensborg fik det fra midten af 1880'erne konsekvenser for danskheden, fordi dansksin-dede arbejdere her begyndte at stemme socialdemokratisk. Den flensborgske dansk-hed blev dog også svækket af sit tyske dagligsprog. Under 1. verdenskrig måtte også de dansksindede sønderjyder gøre krigstjeneste og over 5000 blev dræbt.
I oktober 1918 var Tysklands militære nederlag i 1. verdenskrig en realitet. Samme år havde USA's præsident Woodrow Wilson fremlagt en 14-punkts fredsplan for Europa. Heri indgik blandt andet princippet om folkenes selvbestemmelsesret, dvs. at nationale mindretal skulle have ret til at afgøre hvilken stat, de ville tilhøre.
Den sidste tyske regering før den tyske revolution i november 1918, forsøgte at klare grænseproblemet ved at tilbyde en afståelse af Haderslev Amt. Den danske regering afslog med den begrundelse, at man ville afvente en fredsaftale. Regeringen havde fra den dansksindede rigsdagsmand i den tyske rigsdag i Berlin, H. P. Hanssen Nørre-mølle, fået informationer om at en ny tysk regering måske ville være villig til en større afståelse.
Under tysk åg
Efter tabet af Sønderjylland i 1864 blev danskerne i Nordslesvig udsat for et stigende pres. Bismarcks jern-og-blod-politik afskaffede næsten helt det danske sprog. Hvis man sang danske sange eller blot brugte navnet Sønderjylland, blev man retsforfulgt
Men danskheden lod sig ikke knække. I 1889 grundlagde historikeren Johan Ottosen Studenter-Samfundets Sønderjyske Samfund, som appellerede til offentligheden nord for Kongeågrænsen om støtte.
Nærværende sang er skrevet af Johan Ottosen til brug ved foreningens besøg i København i marts 1890. Først 30 år senere blev Sønderjylland igen dansk. I sidste strofe gentages de sidste 3 linier. Melodien stammer fra en ældre folkevise af samme navn.
Det haver så nyligen regnet
Tekst: Johan Ottosen, 1890
Melodi: Dansk folkemelodi
Det haver så nyligen regnet,
det har stormet og pisket i vor lund.
Frø af ugræs er føget over hegnet,
åg på nakke og lås for vor mund.
Årets løb har sin lov,
der blev lyst i vor skov,
ak, hvor kort, indtil alt er stormens rov.
Det har regnet - men regnen gav grøde,
det har stormet - men stormen gjorde stærk.
Som de tro'de, at skoven alt var øde,
så de vårkraftens spirende værk.
For de gamle, som faldt,
er der ny overalt,
de vil møde, hver gang der bliver kaldt.
Og de tro'de, at hjertebånd kan briste,
og de tro'de, at glemmes kan vor ret!
De skal vide, de aldrig ser de sidste,
de skal vide, at ingen bliver træt.
Thi som årene randt,
sås det: båndene bandt,
kræfter fødtes for kræfterne, som svandt.
De kan spærre med farver og med pæle,
de kan lokke med løfter og med løn, -
fælles sprog giver vore tanker mæle,
fælles vilje gør kampdagen skøn.
Nye stridsmænd skal der,
nye stridsmænd skal her
slutte kreds om den fane, vi har kær.
Ja - det haver så nyligen regnet,
og de træer de drypper endnu,
mangen eg er for uvejret segnet,
men endda er vi frejdige i hu;
viger ej ud af spor,
for vi kender det ord:
Det har slet ingen hast for dem, som tror,
- viger ej ud af spor,
for vi kender det ord:
Det har slet ingen hast for dem, som tror.
Det tyske sejrsmonument
Den 30. september 1872 afsløres et tyske sejrsmonument på Dybbøl (Düppel Denkmal) samtidig med et tilsvarende men lidt mindre ved Arnkil på Als. De tyske sejre i krigen mod Danmark skal markeres, da man anser sejren over Danmark i 1864 som det første vigtige skridt i retning af dannelsen af det nye tyske kejserrige. Dybbøl er et navn, som alle tyskere skal kende.
Monumentet på Dybbøl er 22 m højt (ifølge en senere opmåling 24 m) og bygget hen-over fundamentet til blokhuset i den oprindelige danske skanse 4. Det skal med sin imponerende størrelse og nygotisk og understrege det nye Tysklands storhed.
Over soklen på monumentet er der 3 relieffer som viser:
-
"Bygningen af belejringsbatterierne"
-
"Stormen", hvor den preussiske helt Pionier Klinke afbildes sammen med den dan-ske helt løjtnant Anker.
På den sidste side står: "Dem bei Erstürmung der Düppeler Schanzen am 18. April 1864 siegreich Gefallenen zum fortdauernden Angedenken".
Det tyske sejrsmonument på Dybbøl er her afbildet på et postkort.
Den store fest
Den 18. april 1914 fejrer den tyske del af lokalbefolkningen 50-året for sejren på Dybbøl med et stort festoptog fra Ringridderpladsen i Sønderborg og op til det tyske sejrsmonu-ment på Dybbøl Banke, hvor der er festtaler og kransenedlæggelse ved de tyske fæl-lesgrave.
Den store jubilæumsfest holdes den 29. - 30. juni, 50-året for erobringen af Als. Her del-tager omkring 2000 tyske krigsveteraner fra hele Tyskland og Østrig, og der holdes taler af bl.a. den tyske kejser bror, Prins Heinrich. Et telegram med meddelelsen om mordet på den østrigske kronprins i Sarajevo tvinger prinsen Heinrich til at afbryde besøget og ile hjem.
Mordet varslede Første Verdenskrigs komme og festen blev dermed det tyske kejser-hus’ sidste manifestation i Nordslesvig.
Det tyske sejrsmonument sprænges
I maj 1945 bombesprænges det tyske sejrmonument på Dybbøl og kort efter sejrsmonu-mentet på Arnkil. I august samme år sprænges Bismarck tårnet på Knivsbjerg (et natio-nalt mødested for hjemmetyskerne i Sønderjylland). Det var dog kun selve tårnet som sprængtes, da den store bronzestatue af rigskansler Bismarck af frygt for hærværk allerede i 1919 var blevet fjernet og transporteret til Aschberg i Sydslesvig, hvor den sta-dig står. Politiets efterforskning, der ikke var synderlig effektiv, afslørede ikke gernings-mændene, som antagelig havde tilknytning til modstandsbevægelsen.
Børn leger i resterne af det sprængte tyske sejrsmonument på Dybbøl Banke.
Danske og tyske ceremonier på Dybbøl
Indtil 2001 afholdtes hvert år den 18. april en dansk og en tysk ceremoni på Dybbøl Banke. Den danske ceremoni var kl. 10 og den tyske afholdtes senere samme efter-middag. I 2001 deltog for første gang som repræsentanter for Bundeswehr et kompagni tyske soldater uden våben i ceremonien.
Siden 2002 deltager der hvert år et kompagni tyske soldater - uden våben - officielt i den danske ceremonien kl. 10, men de marcherer ikke med gennem byen. Det er fortsat en dansk ceremoni men nu med indbudte tyske gæster.
På trods af det nu afspændte forhold mellem Danmark og Tyskland kan man altså endnu ikke afholde en egentlig fælles ceremoni den 18. april.
Tyske soldater uden våben deltager i den danske ceremoni.
Til toppen af siden |
