http://nyrnberg.net/cub_cuba.html

nyrnberg.net

 

 

hanne@nyrnberg.net

 

 

palle@nyrnberg.net

 

 

 

 

 

 

 

Opdateret 09-01-2012

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Cuba  - det tropiske paradis

 

 

Cuba er den største ø i Caribien og er indbegrebet af livsglæde, rytmer, smukke menne-sker og et fantastisk landskab. Cuba er et tropisk paradis med varmt vejr, masser af sol-skinstimer samt kridhvide sandstrande med kokospalmer og turkisblåt hav.

 

Fidel Castros "Gamle Cuba" er som et levn fra en svunden tid.

 

I byerne står faldefærdige bygninger side om side med smukke eksemplarer fra koloni-tidens arkitektur, mens de karakteristiske amerikanerbiler fra 50’erne præger bybilledet med hestevogne og folk, der roligt slentrer af sted.

 

På landet findes en frodig og fascinerende natur med en frodig vegetation af tobaks-plantager og sukkerrør.

 

 

 

 

 

 

Fredelig, Sikker og Sundhedsattest land

 

 

Den Cubanske ambassade i Danmark  

 

Historiske årsager, dets geografiske form og dets store geografiske udstrækning, der kommer uventet for mange mennesker, har gjort diversitet og farverigdom til kende-tegn for det cubanske øhav. Cuba indbyder til opdagelse fra den ene ende af øen til den anden, helst uden et forudbestemt tidsskema.

 

Denne opdagelsesrejse kan foregå til lands eller i luften, og altid i største sikkerhed. Over 190 forskellige internationale turistfaciliteter sikrer at Cuba kan opfylde enhver besøgen-des behov. Smagen af det cubanske køkken er ligeså varieret som landets landskab, et mestizagtigt og forbløffende resultat, der blander det oprindelige med det spanske og det afrikanske, tilsat asiatiske, arabiske og naturligvis caraibiske ingredienser.

 

Tre luksusprodukter: Cigarer, rom og kaffe udgør endnu en grund til at besøge Cuba. En caraibisk destination, hvor det at være velklædt altid har været et karaktertræk og hvor kunsthåndværkere, smykkedesignere og andre kunstudøvere tilbyder de besø-gende endnu en mulighed for at vende hjem med en unik gave.

 

Et land med fremragende musikere og iøjefaldende dansere. Den største ø i Antillerne har et bredt netværk af barer, kabareter, diskoteker og festsale, hvor son’en, rumbaen, boleroen og salsaen kan give Dem en uforglemmelig nat, hver nat. Cuba er et oplagt mål for yacht-sejlads. Tolv marinaer eller sportshavne tilbyder alle nødvendige turistser-vices for et trygt og behageligt ophold.

 

Cuba er beliggende på et udstrakt uberørt koralrev, som er blevet til et undersøisk paradis for dykkeentusiaster. Havet omkring Cuba er hjemsted for de ultimative drømme attraktioner: Koral haver, grotter, gorgoniske og svampe enge, sunkne skibe, der vidner om fængslende historier, mure, kanaler, tunneller og mange andre attraktioner. Såvel på hovedlandet som på de omkringliggende øer, er der blevet oprettet dykkecentre i forbindelse med hotelområderne til at bistå enhver besøgende med dykkeundervisning og træning. Udstyret på de 29 eksisterende dykkecentre lever op til de internationale regler for udstyr til denne underholdende undervandsaktivitet.

 

Med en økologisk mosaik af stor rigdom og diversitet, er det Cuban-ske øhav stolt af at råde over seks områder, der er erklæret for bio-sfæriske reservater af UNESCO. Cuba er et voksende mål for dét, som betegnes som ”konference turisme”. To årtiers erfaring med den-ne aktivitetstype, en solid infrastruktur og - frem for alt - et effektivt og veluddannet personale til at sikre succesen for hvert arrangement, har gjort det muligt at afholde mere end 600 kongresser, konventer, messer og forretningsseminarer på øen.

 

Et intenst og permanent kulturliv har været et kendetegn for Cuba gennem mere end 40 år. Hundredvis af kulturcentre og institutioner, museer, kunstgallerier og vigtige histo-riske seværdigheder kan findes landet over. Mange af disse er populære attraktioner for turister, der ønsker at vide lidt mere om oprindelsen og traditionerne på denne drømmeø.

 

De seneste 10 års udvikling indenfor kursteder, sammen med naturens gaver, sikrer turisterne en sund oplevelse. Udstyret med den nyeste teknologi og drevet med højt uddannet personale, har Cubas komfortable hospitaler succesfuldt introduceret den sundhedsorienterede turisme ved strandområder, kursteder, specialiserede klinikker og hospitaler.

 

Omfanget af udenlandsk kapital er under vedvarende vækst i det stadigt voksende erhvervsliv i Cuba. Et tydeligt bevis herpå er, at mere end 700 udenlandske firmaer i dag er akkrediteret ved det Cubanske Handelskammer. Af alle ovenstående grunde, invite-rer vi Dem til at besøge Cuba, et stille og trygt sted.

 

 

 

 

 

Øko-turisme

 

Det cubanske ørige har en overflade på 110.922 km² - heraf er 105.006 km² øen Cuba. Cuba måler på sit bredeste punkt - fra Punta Practicas til Puerto de Mota 210 km. Det smalleste punkt - fra Mariel til Majana - måler 32 km. På grund af sin form har øen en meget lang kystlinie, ca. 5.746 km.

 

Det, der kendetegner Cubas natur og som gør øen til et paradis for økoturister, er dens rigt varierede flora og fauna, dens tropiske regnskovsklima, dens mange øer og dens særlige geologiske beskaffenhed, som danner grundlag for de mest pragtfulde natur-landskaber.

 

Cuba er en økologisk mosaik af stor rigdom og variation. Et særligt kendetegn for øen er dens mange lokale arter, som er opstået ud fra disse særlige naturbetingelser som f. eks dens fligede kystlinie, kalkklinterne og kvartssandkysterne, krydsbefrugtning m.m. Også hvad angår jordbundsforhold besidder ølandet så stor variation, at eksperter har kaldt den for et kontinent i miniature. Cuba er også rig på mineralske, medicinske og termiske kildevæld, som findes i sprækker og klippehuler overalt på øen. Kildevandet findes i porøse lag i klipperne og kan nås ved at bore brønde.

 

Der findes flere end 6.300 arter indenfor floraen, og af dem er 54% oprindelige. Cuba har den største artsvariation i Antillerne. Blandt de mest unikke oprindelige arter finder man korkpalmen, mavepalmen, den cubanske magnolie, den cubanske fyr, en kødædende plante, der hedder Pinguicola Lignicola, blandt mange andre.

 

Øen har 54 arter indenfor pattedyr, 335 fugle, 106 reptiler, 1400 bløddyr, 15.000 insekter. Øens 4 bjergegne er centre for bl.a. disse dyrearter. De fleste dyr er middelstore eller små, men der er dog et par store dyr. Cuba er mellemstation for mange fugletræk, som flyver sydpå fra Nordamerika i november og vender tilbage i april. Disse fugle kan iagt-tages i denne periode. Klippehulerne i disse egne har deres eget dyreliv, som inkluderer leddyr, flagermus, reptiler, amfibiefisk, forskellige fiskearter m.m.

 

Naturbevarelse er et vigtigt princip i Cuba. Artikel 27 i Republikkens Grundlov af 24. februar 1976 fastslår, at Regeringen og samfundet skal beskytte naturen for at sikre bor-gernes velfærd. Alle relevante institutioner og enhver borger skal sørge for, at vandet og luften holdes ren, og at jordbund, flora og fauna beskyttes. I 1993 har Cuba inklude-ret Agenda 21 (fra FN’s Miljøtopmøde i Rio de Janeiro) i sin grundlov og har udarbejdet sin egen Agenda 21 plan.

 

 

Den vestlige region:

 

Omfatter provinserne Pinar del Rio, Habana, Matanzas, og dele af Cienfuegos og Santa Clara. Regionen har stor økologisk diversitet (mangfoldighed). Det krystalklare vand i San Diego, Los Portales, Aguas Claras, San Vicente, Soroa, Bermejales, Santa Maria del Rosario, Mártin Mesa, el Copey, San Augustín, la Paila, Menéndez, San Miguel og Elguea vandfaldet - springer frem fra kalkstensundergrunden.

 

Regionen har stor tiltrækning for en økoturist. Udover smukke landskaber og et rigt dyre- og planteliv med mange trækfugle, har den et fascinerende undervands-sceneri - for ikke at nævne de snehvide sandstrande.

 

 

Særlige attraktioner:

 

Et af de smukkeste og mest særegne landskaber i landet er de små bjerge, mogotes, med lodrette slugter og deres helt specielle dyre- og planteliv, og de karakteristiske klippehuler af enestående skønhed. Guanahacabibes halvøen er erklæret biossfære-reservat på grund af sin høje grad af biodiversitet.

 

Viñales dalen er et af de mest kendte områder i Cuba på grund af landskabets skønhed og dets dyre- og planteliv. Her findes det største system af bjerghuler i landet, blandt dem 30 km »gallerier« i Santo Tomás. Mil Cumbres i den østlige del af Organos-bjergene har den højeste tinde i området og Pan de Guajaibón er 692 m over havet. Her findes et rigt varieret landskab med bl.a. 61 fuglearter. Her kan man studere fugleliv.

 

Rosariobjerget i den østlige del af Guaniguanico bjergkæden var det første erklærede biossfærereservat i Cuba (1985) på grund af sit enestående dyre- og planteliv. Cama-rones bjerget i Habana provinsen udmærker sig med sin kridtvæg på den nordlige side. Her findes bjerghuler og en rigt varieret vegetation, som har tre lokale vækster.

 

Clavellinas er et bølget højland med en tornet buskbevoksning, hvori indgår Moacroton Revelutus og en af de smukkeste og mest berømte kaktus i verden: Melocactus Matan-zanus. Cayería Cinco Leguas har et rigt varieret planteliv, hvori indgår tropisk sumpskov, mangrove, bjerghulesystemer, og en kystlinie som er rugested for flamingoer.

 

Zapata halvøen har det største sumpområde i Antillerne. Den har regnskov, som vokser på kalksten, mangrovetykninger, siv- og sumpplanter. Her kan man finde 250 arter af cubansk flora. Området er vinterhvilested for trækfugle, inklusiv flamingoer. En kroko-dille, som kun findes i Cuba lever her, og der er bjerghuler med indsøer, hvor man kan dyrke dykning.

 

 

Regionen med nåleskov:

 

Denne region, som består af Canarreos øhavet, hvori indgår Isla de Juventud (Ung-dommens Ø), ligger i den vestlige del af Cuba. På Ungdommens Ø‘s nordlige del er der en masse citrusplantager og andet landbrug. Mineralske-medicinske kurbade af særlig interesse findes i La Fe, Santa Bárbara og Delita.

 

 

Attraktive landskaber på Ungdommens Ø:

 

På Isla de Juventuds vestlige, midterste og sydlige del findes områder af stor naturmæs-sig interesse: Sabana Los Indios-Itabo med hvidt silisk sand og mange sjældne plante- og dyrearter, bl.a. den tykmavede palme, det er også største rugeområde for de små pa-pegøjerarter og der vokser mangrove på hele kystlinien.

 

Der er flere bjergtoppe, det højeste Sierra de Canada (310 m) består af kvartsklipper og har et rigt lokalt plante- og dyreliv karakteristisk for tropisk nåleskov, selv om der også findes andre skovtyper. La Ciénaga de Lanier har den største regnskov på øen og Lla-nura Cársica sletten sydpå er et meget velbevaret naturområde dækket af sumpplan-ter og mangrove. Mod øst findes Caudal højen, som består af marmorsten. Sletten har et rigt fugleliv og kysten har hvidt sand og klipper med smukke klippehuler med forhisto-riske hulemalerier, især Punta de Este er interessant og erklæret Nationalt Monument. Særlig Punta Francés pynten udmærker sig med sine rigt varierede koraller, sine bjerg-huler og sit rige undersøiske fiske- og planteliv.

 

Småøerne øst for øen er hver især attraktive på grund af deres rigt varierede dyre- og planteliv og skønne landskaber og korralkyster. Øen San Felipe mod vest er et udvik-lingslaboratorium for sjældne arter, bl. a. brunspætten og andre sjældne fuglearter.

 

 

Den centrale del:

 

Sancti Spíritu provinsen og en del af Santa Clara, Cienfuegos og Ciego Avila provinser-ne. Her findes et kæmpestort sumpområde langs med den nordlige kyst, hvor bjergene Caguanes, Judas, Punta Alegre og Cunagua rejser sig.

 

Mod syd finder vi de nordlige Cordillera bjerge, hvor der findes smukke kalkformationer. Længere mod syd finder vi Llanura Central, det centrale højland, som for en stor del er dækket af sukkermarker. Denne region udmærker sig ved sine mange klippeindsøer og kildevæld, som springer frem fra de kalkholdige klipper i Amaro, Ciego Montero, Cala-bazar de Sagua, San José del Lago, Topes de Collantes, Lobatón, La Bija, Tamarindo og La Palma.

 

 

Attraktive landskaber:

 

Mod syd finder vi Guamuhaya bjerget, som sydpå deles i to dele af Agabama floden: Trinidad massivet, som er et center for cubansk dyreliv, og Sancti Spíritus massivet. Den højeste tinde i området er San Juán med sine 1156 m over havoverfladen. I dette om-råde findes meget stor variation i bevoksningen. I Martín Infierno bjerghulen findes de største drypstensformationer i verden: 67 m høje med en omkreds på 40 m. Topes de Collantes bjerget har en ekstremt skøn tropisk regnskovsvegetation med meget høj grad af biodiversitet på grund af de hyppige regnskyl. Her findes mange arter af orchi-deer m.m. Pico Potrerillo er højeste punkt og har en rig biodiversitet indenfor flora og fauna med seks lokale planter og især et rigt fugleliv.

 

Caguanes bjerget er naturreservat og et af de vigtigste økologiske områder, fordi det ligger i mangroveområde, hvor der også er klippekyst. Her findes 35 enestående bjerg-huler med Cueva Grande som den største med Martí søen med et rigt varieret dyreliv med svampe- og tangplanter af enestående skønhed. Et velegnet sted for undervands-svømning. Den centrale del af det østlige område: provinserne Camagüey, Las Tunas og en del af Ciego de Avila og Holguín. Her finder man den største slette i Cuba. Der er kalk- og klippe-formationer med underjordiske kildevæld i Camujiro, Penazul, Tínima, Covarrubia, Puerto Padre og Mayabe. Leche lagunen er et enestående marint biosy-stem, som har adgang til havet gennem en kanal. Mod nord finder man småøerne Sa-bana Camaguëy, Cayo Coco, Cayo Sabinal m. fl. Disse øer har en ganske særlig natur-skønhed med klitter, regnskov, vinranker, mangrove og klippe- og sandstrande og et meget rigt varieret dyre-og fugleliv. Cayo Guillermo har klitter, der er ti meter høje, her findes især mange vadefugle. Øruppen Jardines de la Reina har store koralrev, et til-trækkende område for folk, der vil dyrke undervandssvømning. Sierra Cubitas er kendt for sine floddale og bugter, som gennemskærer det. Her er også bjerghuler med hule-malerier.

 

 

Den østlige del:

 

Provinserne Santiago de Cuba, Guantánamo og en del af Granma og Holguín. Området har det mest varierede højland i hele Cuba. Det er her man finder de højeste bjerge og de største og vandrigeste floder: El Canto og el Toa (mest vandrige). Her findes også ge-nerelt den største variation i biodiversiteten. Området består af tre forskellige landskabs-typer: Det østlige lavland (Canto, Guacanayabo, Valle Central, og Valle de Guantána-mo), bjergene i nordøst (Mayarí, Cristal, Sagua Baracoa) og bjergene i nordøst (vestlige Sierra Maestra, Santiago de Cuba dalen og det østlige Sierra Maestra).

 

 

Attraktive landskaber:

 

Den nationale park for Granma-landgangen, Las Coloradas, har nogle af de mest be-tydningsfulde marine terrassesystemer i landet med klippefremspring og lodrette kløfter af stor naturmæssig skønhed, der er en rig varieret biodiversitet med fugle- og sommer-fugleliv. Sierra Nipe udmærker sig ved sine lokale arter. Sierra de Cristal har nåleskov og tropisk regnskov. I Sagua-Baracoa finder man Biossfærereservatet Cuchillas del Toa, som har mere end 100 særegne lokale arter og er det sidste sted, hvor kongespætten lever. Indenfor dyrelivet findes 64 fuglearter, af dem er 12 lokale, det er derfor et vel-egnet sted for fugleiagttagelse. Området har følgende naturreservater: El Toldo, som er højeste punkt i Moa bjergkæden med sine 1175 m, det nordlige Cupeyal og Jaguaní med et stort antal interessante planter. Duaba og Yunque de Baracoa, som er Nationalt Monument og symbol for byen Baracoa, som betragtes som et stykke særligt natur, som tiltrak Christoffer Columbus‘ opmærksomhed på hans første rejse.

 

Maísi, Cubas mest østlige punkt har et område, hvor især de 24 nivellerede marine ter-rasser udmærker sig, det er et af Cubas mest imponerende kystlandskaber. På de hø-jeste terrasser er der tropisk regnskov. Sierra Maestra-bjergene er Cubas mest betyd-ningsfulde bjergsystem. Landets højeste tinde er Pico Real de Turquino med sine 1974 m, Pico Suecia på 1734 m og Pico Cuba på 1872 m. Her findes også den største biodiversitet i landet. Man finder f. eks. mange arter indenfor træ, bregner og mange orchidearter og andre plantearter af lokal oprindelse. Den østlige del af Sierra Maestra udmærker sig ved Biossfærereservatet Baconau, hvis højeste punkt er Gran Piedra, som er 225 m højt. Her findes den rigest tænkelige vegetation, som rummer de forskelligste arter spæn-dende fra mangrove til regnskov med en meget høj grad af biodiversitet. Her finder man også Baconau Parken.

 

Det er interessant at vide, at man i Cuba i modsætning til det øvrige Latinamerika har været i stand til - gennem intensive skovbevarelsesprogrammer - at udvide den tro-piske regnskov fra 14% til nu ca. 20 % af landets overflade gennem de seneste år.

 

 

 

 

Raúl Modesto Castro Ruz

 

(født 3. juni 1931 i Birán, Holguín, Cuba) er præsident i Cuba og formand for Cubas Statsråd. Han leder desuden politbureauet i Cubas Kommunistiske Partis centralkomité, ligesom han er øverstkommanderende for de væbnede styrker (hæren, søværnet og flyvevåbnet).

 

Han overtog midlertidigt forpligtelserne som formand for Cubas Statsråd 31. juli 2006 som følge af sin bror, daværende præsident Fidel Castros sygdom. Han blev formelt valgt som præsident 24. februar 2008 ved et møde i Nationalforsamlingen. Fidel Castro annon-cerede sin afgang 19. februar 2008, men allerede i 2001 udpegede Fidel Castro sin bror som efterfølger på præsidentposten.

 

Raúl Castro har været andensekretær i Cubas Kommunistiske Partis centralkomité siden partiets stiftelse i 1965 og første vicepræsident i Stats- og Ministerrådet og forsvarsmini-ster siden 1959.

 

I 1953 deltog han i angrebet på militærlejren Moncada i Santiago de Cuba og var en af grundlæggerne af 26. juli-bevægelsen. Det var gennem Raúl Castro, at Che Guevara blev introduceret til Fidel Castro og involveret i den cubanske revolution.

 

 

 

 

 

Toldregler for turister

 

 

Hvad skal tolddeklareres ved ankomst ?

 

Turister kan indføre nye, eller brugte, artikler til en samlet værdi af 250 US $ én  gang årligt, så længe disse artikler ikke skal bruges kommercielt. Der skal ikke betales told-afgift på de første 50 US $ af artiklernes værdi. Der betales fuld toldafgift på den res-terende værdi op til den tilladte maksimumværdi på 250 US $.

 

Alle personer, der indfører objekter til en værdi over 5.000 US $ skal tolddeklarere disse. Tolddeklarationen skal endvidere fremvises ved afrejsen fra Cuba.

 

 

Hvad kan frit indføres ?

 

  • Personlige effekter så som tøj og musikinstrumenter.

 

  • Nødvendigt udstyr til at udføre sit erhverv alt efter rejsens formål.

 

  • Artikler udover personlige effekter op til en værdi af 50 US $.

 

  • Op til 10 kilo medicin.

 

  • Op til 200 cigaretter, eller 50 cigarer, eller 250 gram tobak og op til 3 liter alkohol, hvis personen er myndig.

 

  • Ubegrænset beløb i konvertibel valuta.

 

 

Hvad er forbudt at indføre ?

 

  • Narkotika og stimulerende midler.

 

  • Sprængstof.

 

  • Pornografisk materiale og materiale hvis indhold retter sig mod nationens generelle interesser

 

  • Lette motorkøretøjer.

 

  • Frysere, aircondition, videobånd fra USA, trådløse telefoner.

 

  • Elektriske ovne og kogeplader, mikroovne, brusebade og elektriske opvaskemaskiner af enhver type og kapacitet.

 

  • Computere med undtagelse af computere autoriseret af Statens Central Myndigheder med autoriseringsbrev.

 

  • Elektrisk modstand, trykkoger, elektriske kogeapparater.

 

 

Hvad kræver specialtilladelse for at indføre ?

 

  • Våben og ammunition

 

  • Jordstationer og udstyr til radiokommunikation.

 

  • Biologiske og farmaceutiske produkter af animalsk oprindelse og/eller til veterinært brug.

 

  • Arter af flora eller fauna eller rester heraf i enhver form.

 

  • Alle fødevarer som ikke er industrielt forarbejdede og hermetisk pakket.

 

 

Hvad kan frit udføres ?

 

  • Op til 50 cigarer uden papirer. Ved fremvisning af faktura fra Habanos S.A., gives der tilladelse til at udføre cigarer op til en værdi af 2.000 US $.

 

  • Op til 4 flasker alkohol.

 

  • For at udføre kunstobjekter så som malerier, skulpturer etc. skal udførelsestilladelse fra Registeret for Kulturelle Værdier (Registro de Bienes Culturales) fremvises.

 

  • Udførelse af mere end 5.000 US $ i kontanter kræver fremvisning af dokumenter udstedt af Cubas Centralbank eller tolddeklarationen udstedt ved ankomsten til Cuba.

 

 

Til toppen af siden

Copyright: nyrnberg.net © 2010 • Webmaster: Palle Nürnberg • E-mail: palle@nyrnberg.net