nyrnberg.net

hanne@nyrnberg.net

palle@nyrnberg.net

Opdateret 04-09-2011

Repúlica de Cuba

Fakta om Cuba

Historisk tidslinie

Havana

Pinar del Rio

Cienfuegos

Santa Clara

Trinidad

Matanzas

Varadero og Cayo Blanco

Fidel Castro

Ché Guevara

Camilo Cienfuegos

Ernest Hemingway

Asger Jorn i Havana

»De fem cubanske helte«.

Invasionen i Svinebugten

Billeder fra 2009

Billedgalleriet

Rejsetips

Tips: Turen går til Cuba

Udenrigsministeriet

Tilbage til forsiden

http://nyrnberg.net/cub_fakta.html

Fakta om Cuba

Cuba og dets oprindelige befolkning kom under spansk kontrol i det 16. århundrede. Uafhængighedskampen begyndte i 1868 og fortsatte i det 19. århundrede indtil den spansk - amerikanske krig i 1898. USA ero-brede under denne krig øen, som fik uaf-hængighed i 1902. USA vedblev dog med at have betydelig kontrol over cubanske forhold.

En oprørshær med Fidel Castro i spidsen væltede præsident Fulgencio Batista i 1959. Magtskiftet førte til, at USA mistede sin indflydelse i landet og de to landes ind-byrdes forhold forværredes derfor drastisk.

Fidel Castros Cuba vendte sig mod Sov-jetunionen, som de indgik en række han-delsaftaler med samtidig med, at Fidel Cas-tro i 1961 erklærede Cuba for en socialistisk stat. En sovjetisk inspireret grundlov blev indført i 1976.

Efter Sovjetunionens kollaps i 1991 blev lan-det ramt af økonomisk tilbagegang. I et forsøg på at vende tilbagegangen er der blevet gennemført enkelte økonomiske og politiske reformer.

Fidel Castro

Grusom enehersker eller vidsynet demokrat ?

Hvis man kun kender til Cuba og Fidel Cas-tro gennem de almindelige mediers beskri-velser, vil man med stor sandsynlighed efterhånden have lært denne lektie uden-ad: Cuba er et kommunistisk etparti dik-tatur, hvor elendigheden florerer og ingen opposition tåles og cubanerne holdes fast i et jerngreb af en aldrende, grusom ene-hersker ved navn Fidel Castro.

Hvis man så kommer til Cuba for første gang, ser sig godt omkring og hører sig lidt for blandt de mange cubanere, så vil man undre sig over mange ting.

Man vil undre sig over, at man kan færdes frit overalt og snakke med hvem som helst. Man vil undre sig over, at cubanerne - når det nu påstås, at de er så underkuede - alli-gevel sprudler af livsglæde og frimodigt snakker med alle og enhver om alt det, de er utilfredse med og alt det, de elsker i Cuba.

Man vil undre sig over, at der i hele Cuba ikke findes en eneste statue af den gru-somme enehersker. Det skyldes at en af de første love efter revolutionens sejr forbød monumenter over dens ledere, så længe de levede, men samtidig vil man opdage, at der hænger billeder af ham i mange private hjem, udklip fra blade og aviser.

Man skal ikke have været længe i Cuba, før man opdager, at Fidel (ja, man er på fornavn med ham) nyder en uovertruffen popularitet og respekt blandt de fleste cubanere.

Man vil møde mange cubanere, der beretter om hverdagens møje og besvær, hvor-dan levestandarden er faldet - drastisk i første halvdel af 1990-erne og hvor forbandet irriterende det er.

Men de fleste giver også udtryk for, - at de udmærket ved, at det mest skyldes USA's blokade og sammenbruddet i Sovjetunionen og i Østeuropa. De vil - kunne fortælle, at levestandarden for - de mange i Cuba ligger langt over det, i som folkeflertallet i Latin-amerika og resten af den 3. verden lever (og dør) med; og at det ikke kan sammenlig-nes med tiden før revolutionen. Og så vil de give Fidel Castro en stor del af æren for revolutionens sejr og overlevelse.

Selv om Fidel Castros position, som sit lands og folks leder ganske sikkert er uantastelig, så længe han lever og kan bestride ansvaret, så vil enhver, der undersøger det politiske system nøjere, hurtigt finde ud af mindst to ting.

For det første er Fidel valgt til Nationalforsamlingen og senere til præsident gennem en demokratisk proces og ved hemmelige afstemninger han kan vælges fra, den dag cubanernes flertal måtte ønske det. Og for det andet at der er et generationsskifte i gang i den cubanske regering. Flere ministre er ikke fyldt 40 år. Det gælder bl.a. uden-rigsministeren og ham der kan sidestilles med vores statsminister.

Ved at bruge sin tid og sine sanser godt i Cuba og blandt cubanerne, vil man måske finde årsagerne til at den cubanske revolution, dens ledelse og leder er lige så populær blandt de mange cubanere (især uden for turiststrøgene i Havanna!) og i hele den 3. verden - som de er upopulære i de rige industrilande og vores medier.

Klima

Klimadata for Havana

Politik

Cuba er en autokratisk et-partistat. Fidel Castro var præsident 1959 til 2008 og tillige premierminister fra 1959 og indtil nedlæggelsen af dette embede i 1976. Siden 2008 har Fidel Castros bror Raul fungeret som præsident.

Det et-kammerede cubanske parlament hedder "Asamblea Nacional del Poder Popu-lar". Det kommunistiske parti er jævnfør forfatningen det eneste anerkendte politiske parti i Cuba.

Forud for lokalvalg mødes beboerne fra hele landet i landets opstillingskredse, som hver vælger en gruppe af repræsentanter. Her diskuteres, hvilken kandidat man opstiller. En valgskreds består af mellem to og otte opstillingskredse. På selve valgdagen er der en hemmelig afstemning, hvor én af de opstillede repræsentanter vælges til kommunalbe-styrelsen. Hvis ingen af kandidaterne får mindst 50% af stemmerne, vælges de to kandi-dater med flest stemmer til et omvalg.

Ved valgene til nationalforsamlingen opstilles der i hver kreds én kandidat, der udpeges lokalt. På valgdagen kan vælgerne stemme på en kandidat, eller lade være. For at valget erklæres gyldigt, skal kandidaten have mindst 50% af stemmerne. Opnås dette ikke, tages en ny valgrunde, som fortsætter til én kandidat har fået mindst 30% af stem-merne. (20%-point mindre i anden runde). Dette bruges som forsvar imod mindretals-regeringer.

På Cuba er valgsretsalderen 16 år. Man skal dog være fyldt 18 år for at stille op.

Jóse Martí

José Martí (1853 - 1895), cubansk forfatter og politiker

Han anses for det frie Cubas fader pga. sin fremtrædende rolle i kampen for Cubas afkolonisering fra Spanien, og i sit arbejde for at afsløre USA's slet skjulte interesse i at underlægge sig det nye land.

Martí skrev i 1882 Ismaelillo, der var en samling digte tilegnet hans søn. Den blev i 1885 fulgt af Amistad funesta og i 1891 af Versos sencillos. Han var en af de mest fremtræ-dende repræsentanter for den cubanske litteratur i det 19. århundrede, som forløber for modernismen. Han er karakteriseret ved sin enkle og flydende stil og ved sine personlige og intense portrætter.

Han spiller fortsat en central rolle i Cuba som ikon for kampen mod USA imperialismen, og Cubas forfatning fra 1976 rummer en af Martís centrale sætninger: "Jeg ønsker, at vor lands grundlov skal blive cubanernes bidrag til hele menneskehedens værdighed".

Landbrug og fiskeri

Cuba er traditionelt et landbrugsland, men arealerne under dyrkning er udvidet bety-deligt gennem de seneste årtier. Sukker er stadig landets vigtigste produkt og dækker det største areal. Der er 160 sukkerfabrikker, kaldet Centrales. Produktion og især høs-ten, La Zafra er nu i høj grad mekaniseret - selvom mangel på brændstof og reservedele i 1990'-erne har betydet et tilbageslag og flere mennesker igen har måttet ud i sukker-rørene med de store høstknive, macheter.

Tilbageslaget har også medført et fald i produktionen som i en årrække lå stabilt på 6-7 millioner tons. I 1995 var produktionen nede på under 4 millioner tons, men den er sti-gende igen. Cuba er verdens største rørsukkereksportør, men en del side- og bipro-dukter indtager en stadig vigtigere økonomisk rolle. Det er rom, alkohol, bargasse (til dyrefoder, brændsel, papir- og "spånplade"-produktion) og melasse til foder. Cubas berømte medicin, PPG, til behandling af kolesterolsygdomme produceres også af affaldet fra sukkerpro-duktionen.

I alt laves ca. 150 side- og biprodukter og man siger sukkeret er ved at blive det vig-tigste biprodukt af sukkerrørene. Dernæst optager en omfattende citrusproduktion store arealer og eksporten både af frisk frugt samt konserveret frugt og juice er i stærk vækst. Tobak, kaffe, cacao, frugter, ris, rodfrugter og grøntsager dyrkes også i stort omfang - fortrinsvis til forsyning af hjemmemarkedet.

Det cubanske landbrug producerer også æg, kyllinger, svinekød og oksekød samt mælk og mælkeprodukter. Denne produktion er hårdt ramt af de forsyningsmæssige vanskeligheder siden 1990. En del af høsten er gennem årene gået tabt på grund af ringe muligheder for at forarbejde, konservere og nedkøle produkterne. Det arbejdes der intensivt på at løse.

Inden for mælkeproduktionen har man bl.a. i Pinar del Rio og Havanaprovinsen samt i Camagúey et antal store malkekvæghold med tilhørende moderne mejerier. Fidel Castros storebror, Ramon Castro, har spillet en central rolle i udviklingen af nye krydsede koracer, Holstein og Zebu m.fl., som kan overleve i det tropiske klima og yde meget mælk.

Fiskeri er også et hovederhverv i Cuba. Omkring 40 havnebyer har fiskerflåde og tilhø-rende landingsfaciliteter for fangsten, som både forsyner hjemmemarkedet og anven-des til eksport.

70% af landbrugsjorden har siden jordreformerne først i 1960'erne været i statens ejen-dom. 15% blev drevet kooperativt af privatbønder og de sidste 15% har været dyrket af individuelle privatbønder.

Med den økonomiske og organisatoriske reformproces fra 1994 er man i hurtigt tempo begyndt at etablere kooperativer på den statslige jord. Kooperativerne låner den statslige jord på ubestemt tid og fungerer ellers som selvstændige, private kooperativer, hvor man indgår produktions- og prisaftaler med staten og har adgang til at sælge overskudsproduktion på de "frie markeder".

Cuba vil tillade flere selvstændige

Cubas præsident Raul Castro vil give flere cubanere tilladelse til at drive selvstændig virksomhed. Det skyldes, at massefyringer er på vej i staten.

06:23 - 02. aug. 2010 | Ritzau /Nyheder

Raul Castro. (Foto: AP)

Flere cubanere vil få mulighed for at slå sig ned som selvstændige erhvervsdrivende og ansætte personale, oplyser landets præsident Raul Castro.

Det vil betyde en markant ændring i det kommunistisk ledede land, hvor staten kon-trollerer 90 procent af økonomien, og hvor den største utilfredshed skyldes en måneds-løn, der svarer til 18 dollar - eller godt 100 kroner.

I en tale til Cubas Nationalforsamling forklarede Castro, at ændringerne skal skabe job til en million arbejdere, der ventes at blive fyret i de næste fem år på grund af statens dår-lige økonomi.

Han nævnte ikke noget om, hvor mange, der vil få licens til at slå sig ned som selvstæn-dige. Sådanne licenser findes allerede, men gives kun til ganske få. Et større antal cuba-nere arbejder dog "sort" som selvstændige uden licens.

Et lignende tiltag blev indført i 1990'erne, da Cubas økonomi var ved at falde sammen efter Sovjetunionens opløsning. Men da økonomien blev bedre, oplevede flere selv-stændige, at de ikke kunne få fornyet deres licens. Raul Castro har tidligere taget skridt til at gøre landbruget mere effektivt og tilladt frisører og taxichauffører at arbejde som selvstændige.

Cubas provinser

Kilde: Wikipedia

Industri og minedrift

Cubas industrielle udvikling er - set for et 3. verdens land - gået hurtigt. En hovedsektor er fødevareforarbejdning til eksport og hjemmemarked. Cementindustrien er udviklet i takt med den øgede byggeaktivitet og overalt i Cuba foregår der præfabrikation af elementer til standardiseret bolig-, skole-, hospitals- og institutionsbyggeri.

Maskin- og metalindustrien leverer jern til byggeriet, Giron-busser, Taino-lastbiler, cykler, og sukkerhøstmaskinerne KPT m.m. Elektronikindustrien blev udviklet i samarbejde med Sovjetunionen og især Østtyskland og søger nu at finde nye partnere til fremtidigt udvik-lingsarbejde og produktion.

Cuba har ikke en rig undergrund, men der er store forekomster af nikkel, hvoraf produk-tionen øges kraftigt i disse år i samarbejde med et canadisk firma. Desuden udvindes der kobber, krom, sølv, jern og mangan. Der brydes også kaolin, marmor og kalksten. Olie udvindes i begrænset omfang i Cuba, men i et samarbejde med udenlandske sel-skaber foregår der i disse år et omfattende arbejde for at finde større og bedre fore-komster af olie og naturgas.

Cuba producerer p.t. godt 1 million tons olie om året. Landets forbrug var frem til 1989 på 13 mill. tons. Nu må landet klare sig med ca. halvdelen - af bitter nød og med store negative konsekvenser for samfundets funktion og produktion.

En del af Cubas elektricitet produceres på hydroelektriske anlæg i forbindelse med de dæmninger, der er bygget for at opsamle store vandmængder til kunstvanding.

Bæredygtighed

Udnyttelse af vedvarende energikilder som sol og vind er et område, hvor Cuba yder en omfattende indsats. Landet har selvsagt gode muligheder og videnskabeligt har landet de bedste forudsætninger.

Problemerne består fortrinsvis i at skaffe økonomi til at sætte de alternative energi-anlæg i masseproduktion og dernæst i at få adgang til den teknologi, som er udviklet i andre foregangslande som f.eks. Danmark. I den forbindelse søger Cuba at udvikle det teknisk videnskabelige samarbejde med institutioner og organisationer i den vestlige verden.

For at anskueliggøre det videnskabelige niveau og potentiale i Cuba kan det nævnes, at landet, hvor der bor 2% af Latinamerikas befolkning, råder over mere end 10% af ver-densdelens forskere. Særligt inden for den farmaceutiske industri, inden for bio- og gen-teknologi indtager Cuba en ledende rolle - ikke bare i Latinamerika, men i hele verden.

Inden for landbruget satses der også meget på at skabe en miljørigtig og bæredygtig produktion. Denne udvikling er blevet fremmet af de økonomiske vanskeligheder, som Cuba oplever. Derfor har man været nødt til at udvikle produkionen med metoder, der kan erstatte pesticider og store mængder kunstgødning.

Turismen

Turismen er den industri, der er i stærkest udvikling i Cuba. Der er indgået en lang række aftaler med udenlandske selskaber og hotelkæder om fælles opførelse og drift af hoteller.

Turiststrømmen er vokset fra ca. 100.000 i 1989 til over 1,4 mio. i 1999. Væksten betød at bruttoindtjeningen (i hård valuta) inden for turisme i 1995 oversteg bruttoindtjeningen ved sukkereksporten.

Målsætningerne er store og langtidsplanlægningen kalkulerer med op til 2,5 - 5 millioner turister på Cuba om året.

Cubas varme klima

Cuba ligger i det tropiske klimabælte. Øens specielle form og beliggenhed har givet den et klimatisk særpræg. Vindene fra havet kan overalt nå ind til enhver del af øen. Den værste hede blæses bort og klimaet er derfor mere behageligt end normalt i det tropiske område.

Klimaet i den sydøstlige del af Cuba er mærkbart varmere end mod nordvest. Tempera-turforandringerne er små på hele øen. Middeltemperaturen i Havana er 24 C°.  Den varmeste måned er juli med middeltemperatur på 28 grader. Køligste vintermåned er januar med en middeltemperatur på 21 grader.

I Cuba skifter årstiderne først og fremmest mellem tørtid og regn. Tørtiden (La Seca) strækker sig fra november til og med april. Der falder også regn i denne periode, men betydeligt mindre end i regntiden (La Lluvia) som varer fra maj til oktober. August er periodens regnfattigste måned.

I det centrale Cuba falder der ca. 1000 mm regn om året. Heftige skybrud med torden sent på eftermiddagen er almindeligt i sommermånederne. Cyklonerne, som er så almin-delige i Det Karibiske Hav, rammer undertiden også Cuba. De mest udsatte måneder er august, september og især oktober.

Hvis dette skal omsættes til råd for den, som forbereder en rejse til Cuba, så kan man sige følgende: - Cuba er klimamæssigt dejlig at besøge hele året. - om vinteren er det godt at lægge en del af ferien i det sydøstligste Cuba for at være sikker på at få perfekt strandvejr. - om sommeren er det godt at lægge en del af opholdet mod nordvest, for ikke at stønne under varmen hele tiden.

Hvad tror man på ?

Med spanierne kom den romersk-katolske tro til Cuba. Den oprørske indianerleder Hatuey, som blev dømt til døden, fik tilbuddet om at frelse sin sjæl ved at lade sig døbe umiddelbart inden brændingen, men proklamerede at han ønskede ikke at hans sjæl skulle ende samme sted som disse mordere og tyve, der hærgede Cuba. Indianernes uvilje mod at lade sig kristne løste sig selv i og med udryddelsen af de indfødte.

Senere bragte negerslaverne deres religioner med sig fra Vestafrika og selv om den romersk-katolske og andre kristne religioner er de mest etablerede i Cuba, så sætter de cubaniserede udgaver af de vestafrikanske religioner et umiskendeligt præg på det religiøse liv og kulturlivet i Cuba.

Mange retninger eksisterer, men den, der er mest udbredt kaldes Santería - en blanding af afrikansk og katolsk religiøsitet. Afro-cubansk dans og musik - også når den opføres til glæde for turisterne - er tæt forbundet med den folkelige religiøsitet, som på mange måder er voksende i Cuba igen. Guderne er repræsenteret ved forskellige farver; såle-des er blå den kvindelige gudinde for skønhed, kærlighed og ferskvand. Hun hedder Ochún eller Virgen de la Caridad del Cobre. Rød står for den mandlige eller kvindelige guddom for krig, kraft, lys og magt ved navn Chango eller Santa Barbara. Hvid er gudin-den for saltvand, hævn og regnbuen, hun hedder Oyá eller Santa Theresa. Gul er den kvindelige gud for fest og rød/sort er de rejsendes beskytter, oftest afbildet som en mand med en stav - en parallel til Sankt Peter. Også de andre guder har deres parallel blandt katolske helgener. Således undgik slaverne at komme i for skarp konflikt med de romersk-katolske herskere.

I dag hersker der almindelig respekt om folks religionsudøvelse. Kirkelige handlinger foregår inden for mange kristne og ikke kristne trosretninger overalt på øen. Man betragter religion og tro som en privatsag - der er ingen »statsreligion«. Gennem de senere år har der været afholdt en række internationale religiøse seminarer i Cuba og i 1991 åbnede Cubas Kommunistiske Parti op for, at religiøse kan blive medlem af partiet. I dag sidder der flere præster i Nationalforsamlingen.

Der findes også en lille jødisk minoritet på under 1.000 mennesker samt protestanter.

Havaneser

"Der er ikke nogen stedfortræder for vores tobak noget sted i verden. Det er lettere at lave god cognac end at opnå den cubanske tobaks kvalitet. Det skyldes jorden, mikro-klimaet og andre naturlige faktorer, det er et af de privilegier som naturen gav vores ø".

Det har Fidel Castro Ruz selv sagt.

Cohiba

Det indianske navn for tobak, som kun blev røget af Shamanen under rituelle, profete-rende møder i høvdingens hytte.

Cohiba/tobakken blev inhaleret direkte i næseborene igennem rør. De første nybyg-gere adopterede vanen ved at rulle blade sammen til tabaca og indhalere gennem munden.

Rygningens popularitet spredtes fra Spanien og Nordamerika til England og hele vejen igennem Europa indtil tobakken blev en af Cubas største industrier.

I slutningen af det 16. århundrede blev tobaksplanten endog spredt til Filippinerne, da et spansk skib, San Clemente, tog ca. 5 kg frø med til østen fra Havana.

Ubegrænset billig arbejdskraft og en høst, der var hurtig og ret ukompliceret - tobaks-planten gror til en højde af ca. 1,8 m på seks måneder - blev til en blomstrende eksport-handel med et produkt, som kvalitetsmæssigt ikke havde sin lige i hele verden.

Fra midten af 1800-tallet og frem til nutiden har tobaksproduktionen foregået på stort set samme måde. Bundter af tobaksblade ankommer fra tobaksplantagerne i baller, som er pakket ind i palmeblade.

Hvert bundt er på fem blade, der hver er op til 50 cm lange. Bundterne rystes let for at løsne bladene, der forsigtigt bliver let fugtet og hængt op for at opsuge fugtighed i 2-3 timer. Bladene bliver derefter hængt til tørre, på dette stadium føles de seje og ligner umådeligt store, fugtige og gyldne salatblade.

Fra tørrerummet bliver bladene sorteret efter farve, styrke og anvendelsesmulighed dvs. enten til fabriksfremstillede eller håndrullede cigarer, den seje stilk bliver revet af, de to bladhalvdele bliver glattet ud og efterset for svagheder. Tobaksbladene bliver igen klassificeret til brug for inder- eller yderblade til cigarerne, bundtes og sendes af sted til de respektive afdelinger.

Håndrullede cigarer er en behændig fagmands kunst. Hvert hele yderblad/ omblad er skåret med øvet hånd, fyldbladene er udvalgte og rulles nu ind i første omblad, derefter lægges cigarerne i pres ca. 30 min. i en træform, som ofte er mere end 100 år gammel, og kan rumme 10 stk.

Efter de 30 min. vendes cigarerne individuelt for at undgå trykmærker, de lægges i pres yderligere 20 min. Derefter rulles det sidste omblad på, det beskæres og trimmes med det specielle halvrunde knivblad, som cigarmageren så fermt håndterer.

Til sidst formes cigarens spids, med et lille rundt udsnit af et tobaksblad, der sættes fast med en særlig pasta.

Cigarer til eksport bliver omhyggeligt efterset og pakket i de verdenskendte cigarkas-ser, som derefter forsegles med garantimærket for den høje kvalitet.

En speciel faglig viden er nødvendig både under dyrkningen af tobakken og på fabrik-ken. Tobakken kræver omhyggelig pasning, ofte beskyttes planten med fint bomuldsstof mod for stærk sol.

Tobaksplantens blade har fem forskellige styrker, og planten plukkes med omhu i mod-ningsperioden, november - februar. De bedste blade bliver tilskåret og brugt som om-blade på de fineste cigarer. Disse blade behøver særlig opmærksomhed.

Og det siges, at man stadig kan høre tobaksbønderne tale til planterne, mens de vokser og modnes i den specielt berigede jord. Man kan næsten sige, at tobaksbladene hører lyden af menneskestemmer lige fra de vokser på marken og til de går op i røg.

Af mærker kan nævnes: Cohiba, Montecristo, Remeo y Julieta, Partagás, H. Upmann, Hoyo de Monterrey, Punch, La Gloria Cubana, Bolivar, Por Lañaga, Vegas Robaina, Fonseca og Trinidad.

I 1999 eksporterede Cuba 150 mio. cigarer til en værdi af 64 mill. US $.

Cubansk rom

Yo-ho-ho, and a bottle of rum! Fra Robert Louis Stevensons bog, Skatteøen. Cubansk rom er sandsynligvis lige så gammel, som de sukkerrør den er fremstillet af. Under alle om-stændigheder har Cuba specialiseret sig i at fuldkommengøre fremstilling af rom, og Havana Club er internationalt anerkendt som verdens fineste.

Romhandelen begyndte i de dage, hvor der fandtes sørøvere og spanske skatteskibe. Indgangen til udplyndringen af Centralamerika var strædet mellem Cuba og Florida, det smalle farvand blev til jagtområde for kaperskibe, indtil havnen i Havana var sikkert anlagt. Sørøverne havde åbenbart fået smag for Havana rom, for de blev stædigt ved med at angribe den spanske flåde indtil 1714, hvor et kongebrev forbød produktion af rom i Cuba. Denne forordning fra Kong Charles blev sikkert fulgt med en vis ironi, lige indtil englænderne i 1762 erobrede Havanna og aktivt opmuntrede til en forøgelse af romproduktionen. I 1764 blev der oprettet offentlige romfabrikker på landet i nærheden af sukkerplantagerne, og handelen med rom begyndte at blomstre. Cuba, som i 1763 igen var under spansk herredømme, begyndte at stadfæste sin egen spiritus identitet imellem de lidt ringere typer af rom fra de andre Vestindiske Øer.

»Rommen« skal gennem flere faser: Sukkerrør, melasse, gæring, destillation, første modning, filtrering, en behandling som er hemmelig og til slut en ældningsperiode. I 1840 blev det besluttet at bygge større fabrikker tæt ved kysten for at lette eksporthandelen, og i 1848 blev der anlagt moderne fabrikker i Havana, Matanzas og Cárdenas. Der blev arbejdet på at sammensætte den perfekte formel på cubansk rom, og Real Junta de Formento udsatte en præmie i guld. Resultatet blev formlen på den karakteristiske, velsmagende Havana Club Rom. For ca. 100 år siden begyndte fabrikkerne, udover rom, at producere likører.

Den berømte Santa Cruz del Norte fabrik nær Havana producerer 3 slags rom, 3-års, 5-års og 7-års. Den producerer også 19 forskellige likører med smag af bl.a: Guavafrugt, appelsin, mango, papaya, banan, cacao, ananas, blomme, kokosnød, og af planter som mynte og kaffe. Santa Cruz fabrikken blev renoveret i 1973, den er Cubas største og den ældste i Amerika. Santa Cruz fabrikken kunne i 1973 producere 30 millioner gallons (1 gallon = 4,5 liter) rom om året. Derudover produceres der 9 millioner gallons likør om året. Fabrikken har 12 pakhuse, hvor rommen henlægges til lagring/ældning. De fleste romtønder er fremstillet af engelsk egetræ og rummer 180 liter. Nogle romtønder er spe-cielle, de er fremstillet af hvideg fra Skotland og kan maksimalt rumme 400 liter.

På romfabrikken Havana Club vurderes det, at der til enhver tid i deres pakhuse er hen-lagt ca. 200.000 tønder rom til lagring - ca. 50 millioner liter.

Det er muligt at besøge romfabrikkerne, men besøget bør planlægges og bestilles i god tid hos et cubansk turistselskab.

Det store udvalg af rom og likører bliver flittigt brugt, når der blandes cocktail i de cu-banske barer

Dyr og planter

Cubas varierede landskab giver tilflugt for et fascinerende dyreliv. Fra dets bjergtoppe til søernes dyb, på dets mangfoldige øer og i bugter og fjorde er øen et naturligt paradis.

Det er i Zapata-halvøens sumpe og mangroveskove, man kan være heldig at se Cubas krokodille, Crocodilus Rhombifier, men vil man være sikker på at møde den, skal man besøge Krokodillefarmen ved Guamá.

I sumpene kan man også være heldig at se Manatee, Søkoen og dens nære slægtning Manjuri. Disse fredsommelige dyr, som blev jaget på grund af deres kød, er nu fredet. Man har et forsøgscenter ved Sagua de Chica.

På mange af de små øer findes store leguaner. I Cuba er der desuden flere slags skild-padder - og i havet, havskildpadder. På øen Los Cocos er der et center for skildpadder, Tortugas.

Cuba har verdens måske mindste amfibie, en lille frø på kun 1 cm. Sminthilus Limbatus. Når man får set efter, kan man se mange forskellige arter af frøer; løvfrøer, tudser og kæmpe "springfrøer". Cortina Parken i Pinar del Rio er i denne henseende besøg værd.

Cuba har 14 forskellige slanger, ingen af dem er farlige for mennesker. Den Cubanske Boa kan blive 4 meter lang, men det krybdyr man oftest ser, og som findes overalt fra den mindste park til den vilde natur, er Anolerne. De findes i flere farver, men er fortrins-vis brune eller sorte.

Der findes 60 arter af anoler, gekkoer og firben, som bebor forskellige biotoper - de er ganske ufarlige og sjove at studere. I Baracoa-området lever et pattedyr, som man troede var uddød for mange år siden, Almiqui, Solenodon Cubanas, et levende fortids-dyr. Den hører til Insectivora, en primitiv orden af pattedyr. Zoologisk fanget første gang i 1838 af Felipe Poey.

Derudover findes der 8 forskellige Hutia (Jutia). De varierer i størrelse, den største er på størrelse med en kanin, men med lange haler. Nogle af arterne er; Conga, Jutia, Cara-bali og den sjældne Capromis Garridoi, som findes i den sydlige del af landet og på isolerede øer.

Blandt Cubas største dyr er Kronhjorten, Venado Odocoileus Virginianus og vildsvinet, der begge er indført til jagtbrug i nyere tid. Vildsvinet findes på Camagüey-øerne, La Belen og Najusabjergene.

I luften i den tropiske nat kan man være heldig at se verdens mindste flagermus, Som-merfugleflagermusen, samt flere andre flagermusarter.

Fugle

Fugle har større bevægelsesfrihed end andre dyr. 21 arter, af de 335, der opholder sig fast eller optræder som sommer- eller vintergæster i Cuba, findes kun i Cuba. 121 arter yngler i landet. Verdens mindste fugle findes i Cuba; Humlebikolibrien, Zun Zuncito, også kaldet Prinsesse Helenes Kolibri, er ikke større end en humlebi.

Tocororo, Cubas nationalfugl er opkaldt efter sin stemme. Blandt andre fugle man kan se er flamingoer, pelikaner og mange forskellige slags hejrer. En fugl man ofte ser ved hotellerne er den kilehalede Chuchingvaco, sort fjerdragt og på størrelse med en skade.

Rovfugle er sjældne, dog er den amerikanske falk almindelig, som vores Tårnfalk.

En fugl man ikke kan undgå at se er Aura Tinosa, Kalkungribben, svævende i revolutio-nens farver på himlen over land og by. Sort fjerdragt og rødt hoved. Ungfuglene i brunt og med gråt hoved.

I havet

I havet omkring Cuba er der lokaliseret omkring 900 arter af fisk. Mange af disse er en fisketur værd. Sejlfisk, Sværdfisk, Bonti og Hajer.

Langs koralrevene findes fiskene i alle tænkelige og utænkelige farvesammensætnin-ger - flot ser det ud, men lad koralerne stå og konkylierne ligge, så den næste også har noget smukt at se på. Selv en svømmetur med snorkel og briller giver rig mulighed for at nyde verden under havets overflade. 

Har man ikke så meget tid kan man tage til El Abra, 68 km øst for Havana, ellers er Ung-dommens Ø (Hotel Colony) og Varadero gode steder. Både i Havet og i mangrove-sumpen kan man se mange forskellige krabber.

I de store opdæmmede søer er der udsat ørred og Sort- og Stormundet Aborre. En af disse søer er Lago Hanabanilla i Sierra Escambray - omgivet af smuk natur.

Insektliv

Der findes mere end 15.000 arter af insekter. De flotteste er sommerfuglene, også selvom deres farver domineres af sort og brunt. Der er mere end 180 arter af dagsommerfugle, 28 arter findes kun i Cuba.

Er man for første gang i troperne, kan man forundres over, hvor store insekterne er. Topes de Collantes (Sierra Escambray) er et godt sted at se på sommerfugle, papegøjer og planter.

Planter og træer

Iøjnefaldende i det cubanske landskab rejser Kongepalmen sig med sine 30 meters højde, som den største af Cubas 65 arter af palmer. Da spanierne kom til Cuba skrev Columbus i sin logbog, at man kunne gå fra nord til syd i træernes skygge. I dag er kun ca. 20% af øen dækket af skov.

Spaniernes vilde hugst af træer har næsten udryddet alle de ædle træsorter, som Cedertræet. Det træ, der med sin skønhed fanger øjet, er Flamboyant-træet også kaldet Slavernes Blod.

Lampepudser-træet med sine røde »børster« er et godt sted at vente på kolibrier. I alt det grønne stråler African Spathodea med sine røde blomster.

Ved kysten kan man se Sea Grape med frugtklaser, der minder om vindruer.

Det mest dominerende træ er Fyrretræet, som også har givet navn til Pinar del Rio-provinsen.

Blomster, som kan købes i Danmark, som små potteplanter, vokser i Cuba som store buske. Det gælder Hibiscus, Koral Hibiscus og vores lille Julestjerne. Af andre blomster kan nævnes Fluesmækker, Papegøjefjer, Trefarvet Guzmania og Ildkrone. I de tørre egne kan man finde kæmpe kaktus.

Litteraturliste for særligt interesserede

Til toppen af siden