Havana by er en provins i sig selv og langt den folkerigeste med over 2 mill. mennesker. Det er landets hovedstad og handelsmæssige center. Den er opdelt i 15 kommuner, "Municipios" og dækker 732 km². Landets største havn ligger så at sige midt i byen ved Havana Bugten.

Lufthavnen ligger i Boyeros Municipio. De bedste strande finder man i Habana del Este og Playa Municipio. De tættest be-byggede områder er Habana Vieja, (Gamle Havana), Vedado, Plaza de la Revolucion og Diez de Octubre, som lig-ger syd for havnen.

Miramar, som er en del af Playa Munici-pio er det tidligere middel- og overklas-sekvarter - nu er det hjemsted for de fle-ste ambassader, administrations- og insti-tutionsbygninger samt boliger.

Centraladministrationen med regerings- og folkemagtskontorer ligger fortrinsvis i Plaza Municipio ved den store revolu-tionsplads.

To vejtunneller forbinder Maleconprome-naden med byens vestlige dele under Almendares floden og østlige dele under Havana Bugten. To broer krydser også Almendares floden på smalle steder.

Vest for byen i Santa Fé ligger yachthav-nen Marina Hemingway.

Havana har landets ældste og største universitet, der er et stort antal museer, kunstgallerier og historiske monumenter. En del af Habana Vieja er af UNESCO ud-peget som "Verdens Kulturarv" pga. den koloniale byggestil og restaureringen af en række arkitektonisk interessante byg-ninger støttes økonomisk af FN.

Havana - Den gamle by

I de første år af 1500-tallet kom Sebastian de Ocampo til den naturhavn, som nu bærer navnet Havana Bugten. Stedet hed dengang Puerto de Carenas. I 1514 var stedet blevet et fast landingssted for dele af den spanske flåde.

Jo, mere spanierne var i stand til at plyn-dre og hjemføre fra den nye verden, desto mere voksede den organiserede franske, engelske, hollandske og portu-gisiske sørøvervirksomhed. Derfor beslut-tede spanierne at etablere en befæstet havn ved bugten Puerto de Carenas (Havana Bugten).

Den 16. november 1519 blev den første katolske messe afholdt på "Plaza de Ar-mas" og hermed kristnede man San Chris-tobal de la Habana og man betragter dette som grundlæggelsen af Cubas se-nere hovedstad.

Samme år drog Hernando Cortez af sted fra Spanien mod Mexico. Han besluttede at Havana var en ideel base for kolonise-ringen af Bahamaøerne, Florida, Mexico og Honduras.

Men byen tiltrak sig også en del uønsket opmærksomhed fra pirater. I 1538 angreb en fransk styrke den svagt befæstede by. De brændte de fleste bygninger af og røvede, hvad der var muligt. Det fik Spa-niens første guvernør, Hernando de Soto, til at påbegynde opbygningen af egent-lige fæstningsanlæg, Castille de la Fuerza. Franskmændene angreb imidlertid igen i 1544 med Jaques de Sores i spidsen og senere igen i 1555, hvor store dele af byen blev lagt i aske og fæstningsan-læggene ødelagt.

Byen var på dette tidspunkt ved at tage form. Ved siden af Plaza de Armas var Plaza Vieja anlagt og Spaniens guvernør i Cuba, Diego de Velazquez, flyttede i 1553 fra San-tiago de Cuba til Havana og fra 1558 blev den øens hovedstad.

Castillo de la Fuerza var blevet genopbygget og hele befæstningen af byen forstærket, og fra nu af var Havana den officielle havn for den koloniale spanske flåde. Havana blev så at sige nøglen mellem den Nye Verden og den Gamle Verden. Ved 1570 var byen blevet et meget vigtigt handelscentrum og befæstningerne blev udbygget med Castillo de la Real Fuerza.

I 1586 "kiggede" den navnkundig engelske søhelt, Sir Francis Drake, forbi og gav anstø-det til opførelsen af Castillo el Morro under særlig bevågenhed af den spanske konge Filipe den 2. El Morro ligger lige ved indsejlingen til Havanabugten og stod færdig i 1592 og står den dag i dag - som museum.

I 1622-23 gjorde englænderne det første egentlige forsøg på at tage byen, men be-fæstningen var stærk og angrebet mislykkedes

Fæstningsanlæggene blev dog videre udbygget med en mur rundt om de centrale bydele. Murbyggeriet blev sat i stå af et stort udbrud af Gul Feber. I 1654 genoptog man det som følge af den advarsel der lå i at englænderne havde taget naboøen Jamaica.

Muren blev dog først helt færdig i 1767, nu var det blevet en fast tradition at der blev affyret en kanon kl. 21.00 som et signal om at byportene lukkede. Denne tradition holder man fast ved den dag i dag, hvor man kan stille sit ur efter braget og for 1 dollar kan man se kanonen blive affyret i Castille el Morro. Havanas Domkirke "Cathedral" blev opført i 1704 og i 1728 blev Havanas Universitet grundlagt.

Den 30. juni 1767 indtog den engelske admiral Lord Rodney, sammen med 14.000 sol-dater og 44 skibe, Havana. Krigsbyttet blev - ud over byen selv - på over 100 handels-skibe, 100 bronzekanoner, Domkirkens klokke, en guldstatue af Isabel de Bobadilla de la Habana, som blev revet ned fra Castilla la Fuerza. Englænderne vandt også en stor sum penge i guld og en sum penge fra biskop Morell de Santa Cruz for ikke at sjæle og øde-lægge de kirkelige værdier - og så var der tobak og rom til soldaterne.

Et år senere gav englænderne Havana tilbage til spanierne mod at få fordelagtige handelsprivilegier på øen og mod at få Florida i det nuværende USA

Nu genoptog den spanske guvernør arbejdet med at udbygge byens befæstning med Castillo de San Carlos de la Cabana, Castillo Atares og Castillo el Principe. På Plaza de Armas byggede man Generalernes Palads.

I disse år blev de første licenser udstedt til destillering af rom, og kulturlivet begyndte at få sine institutioner som Teatro Principal.

I 1818 var befolkningen oppe på 90.000. Bar og restaurant La Floridita (en af Heming-ways senere foretrukne steder) blev etableret med navnet La Pina de Plata. Madrid udnævnte Havana til frihavn, som uden toldopkrævning kunne frekventeres af alle skibe - fra nationer Spanien ikke var i krig med.

Med bygningen af El Templete de Havana på østsiden af Plaza de Armas i 1828 på det sted, hvor den første messe blev afholdt over 300 år tidligere, kan man sige at opbyg-ningen af Gamle Havana var afsluttet.

Ture i Habana Vieja, (Gamle Havana)

Ved havneindsejlingen ligger La Punta Fortet på den ene side og Castillo el Morro på den anden. Begge steder er nu indrettet som museer. En særlig oplevelse er det at besøge El Morro kl. 21.00, hvor mænd i gamle engelske uniformer affyrer et kanonskud. Traditionen blev indført for at fortælle, at nu skulle man skynde sig ind - byportene lukkede.

I El Morro, der fungerede som militærkaserne helt frem i 1960'erne, er der et hus, hvor Che Guevarra havde sit hovedkvarter umiddelbart efter revolutionens sejr - nu ind-rettet til museum over Che‘s virke.

Hvis man går ad Avenida Carlos Manuel de Céspedes (Avenida del Puerto) kommer man til Cathedral Pladsen. Her ligger domkirken, bygget i kalksten i 1704 i barokstil. Kirkens to bronzeklokker blev røvet af englænderne og nu hænger der erstatnings-klokker, der er hentet i hhv. Matanzas og i Spanien.

De jordiske rester af Columbus‘ familie siges at have ligget her indtil de blev flyttet til Spanien. Kirken er et besøg værd, smukke skulpturer, malerier og en enestående altertavle.

Lige over for Cathedralen ligger El Palacio de las Condes de Casa Bayona fra 1720. Smuk kolonial arkitektur. Bygningen rummer nu Museet for Kolonial Kunst. På et tidspunkt boede militærguvernøren her, han hed Don Luis Chacon.

På pladsens højre side ligger et palads bygget i 1741 og beboet af Marqui‘en af Arcos. Fra 1825 blev det Cubas første postkontor og i 1841 byggede man landets første post-kasse ind i muren. Den sidder der stadig og har udseende som en tragisk græsk maske med åben mund. Hvis man poster et brev i denne postkasse får det en særlig filatelistisk interessant afstempling.

Nabo til ligger Conde Lombillo Paladset bygget i 1737 af José de Pedrosos y Florencia. Familien boede der i 175 år. Nu er huset kunsttrykkeri med speciale i litografi og silketryk.

Overfor ligger Casa de Banos de la Cathedral (som betyder toilet og badehus for kirken). Her er nu galleri. Nabohuset tilhørte Marqui‘en af Aguas Claras og senere andre af kolonimagtens ledende aristokrati. Nu holder Restaurant El Patio til her både inde og i en dejlig gårdhave.

Hvis man går ad gaden mellem El Patio og hovedbygningen kommer man straks efter til Casa de Martinez, nu kendt over hele verden som El Bodeguita del Medio (betyder egentlig den lille forretning midt i gaden).

Her kom forfatteren og Nobelprisvinderen Ernest Hemingway så at sige dagligt og drak sin Mojito; han gjorde både stedet og drinken berømt, selvom drinken kan "stå uden ham". Førhen var lokalerne garage og stald for grevinden af Reunion, som boede ved siden af. Restauranten og den lille bar er et must for alle der besøger Havana.

Det massive murværk til venstre for paladset er Havanas ældste fort, Castillo de la Real Fuerza. Nu er her Våbenmuseum og man udstiller mange fine ting.

På et tårn for enden af en rest af den gamle bymur står en bronzekopi af La Isabel de Bobadilla de la Habana. Den oprindelige af guld stjal englænderne. Figuren er Havanas bysymbol og kendt som La Giraldilla. Havana Club Rom bruger også figuren som deres varemærke.

Lige over for Fortet/Våbenmuseet ligger Plaza de Armas eller Plaza Carlos Manuel de Cés-pedes, hvis statue pryder pladsen. Her ligger El Templete kirken. Inde i den kan man se malerier af Jean Baptiste Vermay, som viser scener fra den første messe afholdt på dette sted i 15l9. Der står en række statuer i og omkring El Templete - en af dem er Christopher Columbus.

Lige over Narciso Lopez gaden ligger Mesón de la Flota. Her var engang militær dom-stol. Nu er der en restaurant i kolonial stil, dekoreret med flag og allehånde ting, der giver mindelser om skibe, søfolk, sørøvere, krige, handel, rom osv.

Videre over en fin lille plads med kongepalmer og jerngitre kommer man til Kaptajn-Generalernes Palads (Palacio de los Capitanes Generales). Bygningsmæssigt det en af de store seværdigheder. Oprindeligt blev det bygget til byrådet, men senere fik den spanske kolonimagts kaptajns-general (militære øverstkommanderende) hovedkvarter her. Det har haft mangfoldige anvendelser. Fra 1902 til 1920 var det præsidentpalads, nu er det Havanas Bymuseum.

Et af rummene i paladset blev indrettet som og dedikeret til den spanske konges væ-relse. Det står stadig - ubrugt.

Overfor ligger Museet for Antikke Biler med en enestående samling. Obispogaden er en gade med en særlig kolonial atmosfære, der hele tiden byder på en blanding af små museer og steder, hvor der serveres. I gaden ligger også Hotel Ambos Mundos, hvor Ernest Hemingway boede i værelse 511. Hotellet er nyrestaureret og et velvalgt hotel for de turister, der vil fordybe sig i Gamle Havanas historie og nutid.

Går man ned ad gaden Obrapia og krydser San Felipe vil man se skiltet Calle Lamparilla. Dem der har læst Graham Greenes "Vores mand i Havana" vil huske, at det var her helten Wormold havde sin støvsugerforretning.

På Calle Egidio finder man Jose Martí‘s fødehjem, som nu er museum - en interessant lille præsentation af denne digters, forfatters og nationale leders liv og kamp.

I Monserrate gaden i retning mod vandet støder man på La Floridita Restaurant. Det er byens ældste restaurant, som først hed La Pina de Plata. Også dette sted medvirkede Hemingway til at gøre verdensberømt, idet han her fik serveret sin Daiquiri-drink. Der-udover nyder restauranten berettiget berømmelse, som en af verdens bedste "seafood" restauranter.

Af den gamle bymur på 2000 meter og opført over 164 år er der nu kun 66 meter bevaret. Området der rummer langt flere monumenter og historiske bygninger end de her nævnte er under konstant ved-ligeholdelse og restaurering bl.a. støttet af UNESCO, og målet er at Gamle Havana kan genopstå i sin fordums skønhed.

I det nye Havana

Selvom man er uden for det område der afgrænsedes af den gamle bymur, så støder man på mange gamle monumenter og historiske bygningsværker.

Hvis man står ved Fortet La Punta ser man et monument med 8 søjler. Det er rejst i 1921 til minde om 8 unge studerende ved universitetets medicinske fakultet, som blev henrettet i 1871 for deres deltagelse i den antikoloniale kamp.

Lige over for står resterne af et lille fængsel, som blev bygget under Kaptajn-General Don Miguel Tacon i 1839. Det er en ruin, hvor kun den nederste celle er bevaret, men man kan forestille sig, hvorledes tortur og garottering har fundet sted i dette rum under uafhængig-hedskrigene.

Lidt nede ad Zulueta-gaden kommer man til to vigtige museer: Revolutionsmuseet og Granma Memorial.

Revolutionsmuseet, som har til huse i det meget smukke og velholdte tidligere Præsi-dentpalads viser en omfattende samling af fund, dokumenter og effekter.

Med tableauer, udstillinger og modeller m.m. får man fra 3. sal og nedefter en grundig og levendegjort gennemgang af Cubas historie fra før Columbus‘ ankomst, men med hovedvægt på revolutionen fra 1953 og frem til i dag.

Umiddelbart i forbindelse med revolutionsmuseet ligger Granma Memorial, hvor en æresvagt står ved en flamme døgnet rundt til minde om de, der faldt for Cubas frihed og hvor den yacht, "Granma", som bragte Fidel Castro, Che Guevara og 80 andre revolutionære fra Mexico til Cuba i 1956 er udstillet.

Rundt om Granma er der udstillet en række køretøjer, våben, flydele og andre effekter, der hver fortæller historier om og fra revolutionen og forsvaret af den.

Man har ikke været i Cuba uden et besøg på Revolutionsmuseet og Granma Memo-rial - tør man næsten sige.

Hvis man går videre forbi Hotel Sevilla og Hotel Plaza kommer man til Parque Central, hvor Jose Martí statuen står smukt omgivet af kongepalmer. Bagved ligger det smukke koloniale Hotel Inglaterra.

Til venstre for hotellet ligger Nationalteatret, som er en fantastisk bygning med søjler og statuer. Det er bygget i to omgange dels i 1837 (Tacon) og dels i 1915 (Garcia Lorca). Ud over det Nationale Teater holder også den Nationale Opera og den Nationale Ballet til her.

På den anden side af pladsen har Højesteret til huse. På den fjerneste side af pladsen ligger Payret Teatret (Biograf) og over for Payret ligger Capitolio ved Parque Frater-nidad, Broderskabets Park.

Capitolio er muligvis Havanas mest kendte bygning. Den er opført i hvidt marmor i 1929 og er en tro kopi af den Nordamerikanske Kongresbygning i Washington. Under den flotte kuppel er der nedlagt en 24-karat diamant i marmorgulvet. Byggeomkostningerne anslås til 17 millioner dollars eller 100 millioner kr. i datidens penge!

Capitolio husede Cubas nationalforsamling i tiden under det som kaldes Pseudorepublik-ken. Nu er der Videnskabsakademi, Videnskabeligt bibliotek og Naturhistorisk Museum i bygningen der nyligt er restaureret.

Op ad Avenida Maximo Gomez finder man Palacio Aldama, som nu er Institut for den Kommunistiske bevægelses historie og Revolutionær Socialisme.

Malecon er navnet på den 8 km. lange strandpromenade, som løber fra Castillo la Punta og til Castille de la Chorrera ved Almendaresflodens udløb. Den er anlagt fra 1901 til 1926. Ud mod havet er der en bred mur og et bredt område for fodgængere, hvor-efter en 4 - 6 sporet boulevard skiller husene fra havet.

I hårdt vejr slår Atlantens bølger ind over muren og sætter fra tid til anden den brede vej under vand, så biler og busser må omdirigeres. Havvandet sætter også sine spor på de mange smukke bygninger, som permanent er under vedligeholdelse, selvom det nogen gange ser ud som om det er årtier siden der sidst var en håndværker i områder.

Ved Malecon ligger Hotel Deauville og i Maceo Parken står en pompøs statue af denne nationalhelt til hest. Bag Antonio Maceo rejser Cubas Nationale hospital, Herma-nos Ameijeiras sig med sine 25 etager; i Batistas tid opført som Nationalbank, men efter revolutionen omdannet til "rigshospital", hvor man også tilbyder behandling af udlæn-dinge.

Længere ude langs Malecon kommer man til Cubas klassiske hotel, Nacional, der er restaureret.

Hen mod slutningen af Malecon går 23. gade eller La Rampa, som den mest kaldes op til venstre. Den fører op til det store Hotel Habana Libre (før revolutionen Habana Hilton) og til Coppelia - byens største is-park, som bør opleves. Her ligger en af Havanas bedste biografer, Yara, og et stort antal gallerier, barer, natklubber, restauranter, souvenir- og fotoforretninger.

Det er centrum for byens internationale turisme med meget kulturliv. Bydelen hedder Vedado (nogen siger at navnet betyder den "forbudte by" i den forstand at her boede den hvide overklasse i første halvdel af 1900-tallet, hvor der herskede apartheidlig-nende tilstande i Cuba).

Her ligger også Havanas Universitet over for Hotel La Colina og et monument til minde om stifteren af Cubas første kommunistiske parti i 1920'erne, Julio Antonio Mella.

Brede boulevarder fører herfra til Plaza de la Revolucion, som er det folkelige mødested ved nationale begivenheder som 1. maj og lignende. Her har Fidel Castro holdt en stor del af sine lange og berømte taler.

Midt på pladsen rejser der sig et kæmpemæssigt monument til ære for Jose Marti. En tilsvarende kæmpemæssig statue af en tænksom Jose Marti sidder foran den 116 meter høje obelisk, skabt af den cubanske skulptør Sicre i 1950'erne. Batista foregav også at være en stor beundrer af den nationale frihedshelt.

Pladsen er omgivet af regeringsbygninger, Nationalbibliotek, Nationalteater og parti-hovedkvarter. I nærheden ligger Colon Kirkegården, som i høj grad er et besøg værd. Bag kirkegården ligger den Zoologiske Have. Ikke langt herfra ligger verdens største botaniske have; Jardin Botanico Celia Sanchez Manduley. Den dækker 600 hektar og blev skabt først i 1970'erne. Her findes mere end 4000 arter og over 15.000 planter.

Hvis vi vender tilbage til Malecon ad 23. gade og La Rampa og drejer til venstre kommer vi til Hotel Melía Cohiba, som blev færdigt i 1995 og lige ved siden af Hotel Riviera.

Her står et monument til minde om de der mistede livet, da USA‘s krigsskib Maine blev sprængt i luften i 1899 og blev USA‘s påskud til at invadere Cuba og stjæle befrielsen fra spanierne ud af hænderne på cubanerne.

Her ligger også USA‘s tidligere ambassade, nu "USA‘s Interessekontor i Cuba. Nu er vi ved Malecons afslutning, Castillo de la Chorrera med den velrenomerede 1830 Restau-rant og Almendares floden.

Ca. 20 km. uden for Havana ligger Parque Lenin. Det er en kæmpe forlystelsespark for børn, unge og voksne i ordets bredeste forstand. En lokal jernbane, "tivoli", restauranter, dyrepark, amphiteater, biograf, rideskole og hesteudlejning, swimmingpools, kunstgal-lerier og bibliotek, akvarium, motocross, og tropisk have m.m.

15 km vest for byen ligger Marina Hemingway. Det er et stort kompleks med tilbud til alle der dyrker vandsport, dykning, sejlads og dybhavsfiskeri.

Tropicana har siden sin start i 1939 oparbejdet et ry som en af verdens fornemste caba-ret‘er. Her er plads til 500 gæster inde og 1000 udenfor. Gæsterne kan hver eneste aften vente sig et show i verdensklasse. Her optræder de bedste af Cubas dansere, sangere, folklore- og musikgrupper.

Udflugter fra Havana

Der ligger mange vidunderlige oplevelser gemt inde i det historiske og moderne Havana.

Der ligger imidlertid også mange uforglemmelige stunder og venter i mødet med cuba-nerne lidt væk fra "der, hvor turister altid færdes". Tag bussen, selvom du skal vente på den, og kør ud til en bydel, som ingen synes er noget særligt.

Batabanó: Lige syd for Havana, på den karibiske kyst, ligger denne gamle by, som var den første lokalitet, hvor de spaniere, der senere skabte Havana etablerede sig. India-nere, nybyggere og pirater hører med til dens historie.

Nu er byen en stille fiskerby og det er herfra hydrofoilbåde og færge afgår til Ungdom-mens Ø. Overfartstiden er hhv. 3 og 5 timer. Herfra er også skibsforbindelse til øgruppen Los Canerreos.

Cojimar: Grundlagt i 1646 og navnet kommer fra indianernes betegnelse på floden, som løber ud i havet lige her. Cojimar har sin egen Morrofort, La Cabana, med ruinen af et udkigstårn. Der ligger en gammel sukkermølle, men nu er byen først og fremmest en fiskerby. Det var her Hemingway fandt inspirationen til romanen; "Den Gamle Mand og Havet".

Guanabacoa: Det er Folkloremuseet og den levende folklore, som bringer de fleste turister til Guanabacoa. I omgivelser karakteriseret af arkitektonisk skønhed vises de gamle danse. Byens folkloregruppe, Conjunto Folklorico Guanabacoa, optræder i Kul-turhuset, Casa de Cultura, som også er rammen om mange andre kulturelle aktiviteter.

Guanabo: En lille fiskerby, som ligger nogle km. øst for Havana. Et dejligt turistområde, som bruges af både cubanere og internationale turister og der er plads nok, samt gode hotel- og pensionsforhold. Mulighed for at leje sommerhuse ved stranden.

Mariel: Vest for Havana ligger denne lille fiskeri- og industriby. Byen er grundlagt af englænderne under deres besættelse af Havana og omegn i 1762. Det er grunden til at byen nu huser et Marineakademi. Byen er desuden kendt, som den havn, hvorfra flere tusinde cubanere udvandrede til USA i 1980.

Rancho Alto: Er et forholdsvis nyt sted med en god restaurant; 30 km. mod sydøst fra Havana ved Guines og den smukke plet, Loma de Amores (De elskendes Bakke). Restauranten har en enestående udsigt og er kendt for sine velsmagende mexicanske specialiteter.

San Francisco de Paula: Denne charmerende by, som ligger lige uden for Havanas ringvej mod sydøst, ligger på en lille bakke. Midt i byen er en plads og de omkringlig-gende huse velholdte og med tegltag. Byen er verdensberømt, da det er her Finca Vigia ligger, forfatteren Ernest Hemingways bolig fra 1939 og frem til hans død i 1961. Her er nu museum.

Santa Maria del Rosario: Stedet ligger nogle km. øst for Havana. Det er grundlagt i 1732 og har mange fine koloniale bygninger. Det dominerende bygningsværk er barokkirken, som kaldes "Domkirken på landet", den er meget velholdt både ude og inde.

Valle Grande og (Trapperne i Jaruco): Valle Grande ligger nogle km. sydøst for byen i nærheden af Punta Brava. En dyb kløft og en skøn natur gør en spadseretur i om-rådet til en oplevelse.

Lidt længere mod sydøst, i nærheden af Jaruco finder man de naturlige "Trapper", som i afsnit fører den besøgende fra det ene flotte udsigtspunkt til det andet. På et nyt motel finder man en restaurant og mulighed for at leje heste og nyde en ridetur.

Havana provinsen

Denne provins omkranser Havana By-provins. Den strækker sig ca. 40 km. mod øst og mod vest og helt ud til Batabano Golfen mod syd.

Befolkningstallet er på ca. 650.000 og provinsens økonomi baserer sig på landbrug og nogen industri især i omegnen af Havana by. Det er dels en industri, der forsyner hoved-staden og dels eksportindustri.

Nordkysten på begge sider af Havana er turistområder med mange fine strande.

Provinsens største byer er Bauta, Santiago de las Vegas og San Jose de las Lajas.

I San Antonio de los Banos ligger Den Latinamerikanske Filmskole, der spiller en vigtig rolle i forsvaret af den latinamerikanske identitet over for den nordamerikanske kulturof-fensiv. Forfatter og nobelprisvinder Gabriel Garcia Marquès er bestyrelsesformand og folk som Robert Redford optræder som gæstelærere.

I Caimito ligger den Internationale Lejr, Julio Antonio Mella, hvor Nordisk Brigade og andre venner af Cuba opholder sig 3-4 uger om året for at deltage i solidaritetsarbejde og gennemføre samfundsundersøgelser.

Guira de Melena ligger midt i et frugtbart landbrugsområde. Her opholder en del dan-skere og andre europæere sig under månedlange, ulønnede arbejdsophold.

Det er også i dette område, man kan se hundredvis af værnepligtige soldater udføre landbrugsarbejde. Siden begyndelsen af 1990'erne er et stigende antal værnepligtige blevet udskrevet til Ungdommens Arbejdshær, for her at bidrage til fødevareforsy-ningen.

Mod sydøst er en vigtigste by Güines, der er et jernbaneknudepunkt. Lige nord for byen løber Carretera Central, som er den nationale hovedvej, der løber parallelt med jern-banen og gennemskærer øen fra nordvest til sydøst.

Provinsen har ca. 10 søer. De ligger fortrinsvis i småbjergene mod nord og tjener som vandreservoirer og lystfiskeområde. Nordkysten på begge sider af Havana By-provins er udlagt som turistområder; Playa del Este, Guanabo og Santa Cruz del Norte med El Abra og Puerto Escondido er nogle af lokaliteterne mod øst.

Mod vest ligger byen Mariel, en fiskerby med en lystbådehavn; stedet er nok så kendt som den havn, hvorfra en større udvandring fra Cuba fandt sted i 1980 under præsident Jimmy Carter.

Som et svar på et indre ønske og på USA‘s stadige opfordringer til den cubanske befolk-ning om at flygte fra landet besluttede regeringen i Havana at de cubanere, som øn-skede det kunne tage til Mariel og her blive hentet i både fra Miami.

Yderligere to smukke steder i provinsen er Valle Grande, øst for Havana by og Escaleras de Jaruco.

I San Francisco de Paula ligger Ernest Hemingway Museet og i El Rincon finder man et monument til minde om general Antonio Maceo og Panchito Gomez Toro - begge helte fra den antikoloniale kamp mod Spanien.

Valle Picadura er et særegent naturområde. I dalen er der et antal kvægfarme. Den største og mest berømte for sine resultater inden for kvægavl blev i mange år ledet af Fidel Castros ældre bror Ramon Castro, som bl.a. har besøgt Danmark i forbindelse med sit arbejde med at krydse sig frem til en malkeko, der kan klare det tropiske klima og være højtydende i mælk.

Til toppen af siden