Om Hemingway   Ernest Miller Hemingway er født den 21. juli1899 i Oak Park, Chicago, Illinois.   Journalist og forfatter, der bl.a. har vundet Pullitzer-prisen og Nobels litteraturpris.   Yndede at skrive om soldater, jægere og tyrefæg-tere og helt simple mennesker.   Et udpluk af hans arbej- de (romaner og noveller) er: Den gamle mand og havet (1927), 'Hvem ringer Klokkerne for?'(1941), Men Without Wo-men(1952),   Var gift med fire forskel- lige kvinder og fik tre sønner   Hemingway led af depressioner og begik selv-mord den 2. juli 1961.

Mange af hans nærmeste venner har siden været meget forarget over at lægerne på Mayohospitalet i Minnesota bl.a. behandlede ham med elektrochok. Hemingway var en stor humanist og kæmpede altid på de svages og undertryktes side. Både når han skrev og når han var i krig. Måske deraf kommer hans store popularitet i hele verden.

Mange forstod ikke hans blodige beretninger, når der var dyr i arenaen og mennesket skulle besejre det. Men for Hemingway handlede alle disse beretninger om mod, døden, og de selvsamme dyriske instinkter i mennesket.

Hemingway levede om nogen livet til fulde, og lærte at intet kan besejre mennesket, end ikke døden, og sidstnævnte tog han selv hånd om, da han ikke læn-gere følte, at livet havde mere at byde ham, og han livet!

Hemingway elskede Cuba, folket, mentaliteten og livs-glæden øen gav ham. Han diskuterede politik med mændene og elskede med kvinderne. Der var kun et sted på jorden som stod en stjerne højere for ham. Det var Øst-Afrika, men han skrev godt i Cuba, og han havde det godt, så Øst-Afrika forblev hans drømmeagtige ferieparadis.

Cuba er verdensberømt for sine formidable rom, og Hemingways yndlings drink bestod for størsteparten af cubansk rom, og vil man prøve at mikse sig vej frem til Hemingways smagsløg, så har man herved chancen.

Det eneste, der kommer til at mangle, medmindre man vælger at indtage den i Cuba, er heden, lyden af havets krusning, lugten af saltvand og endelig duften af svedige mulatpiger, der går forbi på gaden uden for baren, hvor man sidder i et forhåbentligt godt selskab. Papa Hemingway manglede aldrig selskab, og nogle gange var det bedre end andre.

Papa Double

Man skal bruge store glas, en god blender og masser af is. Friske limefrugter, grape-frugter og lidt rørsukker. En flaske Luxardo Maraschino, der er italiensk kirsebærlikør af den fineste slags. Og endelig en flaske 3 års Havana Club, der er gullig i farven, og rund og blød i smagen. Den absolut ideelle rom til cocktails. Pr. næse hældes følgende mængder sammen med is, der topper over den gode væde nede i blenderen.

Det hele blendes til isen er totalt knust, og drikken kun nødtvunget, pga. substansen den nu har opnået, vil forlade blenderen når man hælder den over i glassene. 1/2 dl. 3 års Havana Club, Saften + frugtkødet af en halv limefugt, 1 teskefuld saft + frugtkød af grapefrugt, 1 teskefuld sukker, 1 teskefuld Maraschino af mærket Luxardo. Denne drink fik navnet Papa Double Papa Hemingway, da han altid bestilte den som en dobbelt.

På sine gamle dage fik Hemingway sukkersyge, og bestilte den derfor altid uden sukker, der gør at den får en mere skarp og mandig smag.

Hans yndlingsdrink nr. 2, som man også kan lære at mikse her, er Papas egen variation af Gin & Tonic. Man skal bruge høje glas, og gode isklumper. En flaske god gin, Angu-stura, der giver skønheden en rusten farve og en tilpas spids smag, limefrugter og Tonic. Brug altid små flasker af Tonic da brusen hurtigt går af en stor, og fornøjelsen bliver mindre. Ingredienserne hældes i glasset i nedennævnte rækkefølge: 1 mål Gin, som man nu foretrækker det, is, saften + frugtkødet af en halv limefrugt, tonic, ligeledes i den mængde man foretrækker og 5-10 dråber Angustura. Aldrig for meget.

Er man blandt de heldige, der endelig en dag befinder sig i Havana, og skulle man ved et tilfælde stikke sin næse forbi den gamle bydel, så besøg endelig et af de to yndlings-steder, hvor gamle Hemingway indtog dele af sin livsnydelse.

El Floridita er det store pæne sted, hvor Hemingway drak sine Papa Double, bedre kendt som en Daiquiri iblandt de mere dødelige, men beder man om en sådan får man en helt anden drink uden grapefrugt, men ganske fortræffelig. Prøv begge.

Endelig er der stedet, som dengang var mere folkeligt, hvor man serverer den mere almindelige cubanske drink Mojito, det er en helt anden historie - en historie med masser af rom i; så besøg også Bodeguita del Medio på din færden i Havanas gamle bydel. Der lever Ernest Hemingways ånd endnu!

Og Hemingways hjem i Cuba, der i dag er et museum. Her skrev han sine bøger stå-ende, og sine breve siddende, dem af dem han ville besvare. Han havde et stempel lydende: "Jeg besvarer aldrig breve", hvorefter han signerede stemplet, og brevene røg retur.

Dette er en af mange bestandige handlinger foretaget af en mand, der engang har sagt. "Sex og sydlandsk kogekunst er overvurderet i en uhyggelig grad".

Hemingways hjem ligger i San Francisco de Paula i udkanten af Havana.

Den gamle mand og Cuba

Cuba og forfatteren Ernest Hemingway er uløseligt forbundet med hinanden gennem hans 20 år på øen og den litteratur, som den inspirerede ham til.

Forfatterportræt af Bjarne Nielsen

Man skal ikke have læst meget af Ernest Hemingway eller have gæstet Cuba, før man er klar over, at han elskede det - folket, mentaliteten og den livsglæde, som det gav ham.

Hemingway, eller Papá som de kaldte ham, boede i og omkring Havanna i over 20 år fra 1939. Hans kendte øen fra sit fiskeri af marlin, en op til fem meter lang fisk, i Florida-strædet, allerede i starten af 20’erne.

Han besøgte den første gang i 1928, for siden at komme jævnligt. Kort efter den spanske borgerkrig rejste han til Cuba og flyttede ind på hotel Ambos Mundos i det centrale Havana.

På hustruen Marthas opfordring fandt og købte de det smukke hus La Finca Vigia i San Francisco de Paula i udkanten af Havana, med udsigt over byen.

Dermed forlod han kvarteret med de mange fristelser i form af druk og gavmilde kvin-der. Her boede han, afbrudt af sin tid som krigskorrespondent under Den Anden Ver-denskrig, stort set resten af sit liv.

Det er i dag et seværdigt museum, hvor hans specialbyggede luksusyacht Pilar ligger i haven. Museet omfatter desuden 3.194 digitaliserede dokumentsider, blandt andet om koderne fra hans spioneventyr. De fleste er skrevet på hans berømte Remington skrive-maskine.

Den 28. oktober 1954 fik han meddelelsen om Nobelprisen i La Finca Vigia. Han skæn-kede prisen til det cubanske folk og kirken Nuestra Senóra i byen El Cobre nær storbyen Santiago.

Cubabøgerne

Mellem fiskeriet og drukturene på La Bodeguita del Medio, El Floridita og diverse mari-naer, lykkedes det Hemingway at være litterær produktiv.

Det første han skrev her, var den lange novelle One Trip Across (1934). Den foregår på øen og introducerer den romdrikkende Harry Morgan, som senere blev grundlaget for At have og ikke have (1937), altså før han bosatte sig.

Bogen, der afspejler miljøet med stinkende rige amerikanere og fattige lokale, oser af sex, spil og sprut. Første halvdel af bogen er filmatiseret med Humphrey Bogart og Lauren Bacall i hovedrollerne.

Hvem ringer klokkerne for om den spanske borgerkrig, var »det vigtigste, jeg nogen-sinde har lavet«. Den er skrevet på Hotel Ambos Mundos i Calle Obispo. Værelset står i dag som dengang og kan beses for fem dollars.

Bogen er senere filmatiseret med hans foretrukne skue¬spiller Gary Cooper i hoved-rollen. Bogen blev rost af alle anmeldere, bortset fra det socialistiske tidsskrift New Masses. A Magazine for Rebels, der syntes at den manglede dybde og forståelse for de virkelige problemer i den menneskelige tilværelse.

Hemingway arbejdede også på bogen Edens have fra villaen i Havana. Den blev dog aldrig færdig og først udgivet efter hans død.

Havet

I 1949 til 1950 planlagde han et storværk om Havet. Det blev til fire historier fordelt på bøgerne Den gamle mand og havet og Øen og havet. Af disse blev Den gamle mand og havet (1952) den største succes.

Den bygger på en historie, fortalt af en 53- årig »tredjedel blind og halvdøv« cubaner, Carlos Gutierrez, i 1935. Han var på et tidspunkt hyret til at sejle Pilar. Det er både navnet på Spaniens skytsengel og på den kvindelige guerillasoldat i »Hvem ringer klokkerne for« om den spanske borgerkrig.

Den gamle mand og havet dufter af saltvand og man fornemmer havfuglenes skrig under fiskerens kamp mod fisken.

Det er historien om et menneskes nederlag i kampen mod naturen og skæbnen. Om livsmod og livsglæde. Om at erkende og stå ved også i nederlagets stund.

Den første udgave af bogen stod i det cubanske tidsskrift Bohemia, »fordi jeg fik emnet foræret og tjente en lille sum på det, så derfor gav jeg det tilbage til cubanerne«, for-talte Hemingway til biografen Kurt Singer.

Bogen blev filmatiseret med Spencer Tracy i hovedrollen som den gamle cubanske fisker. Hemingway fulgte optagelserne og medvirkede som rådgiver.

Som kuriosum skal nævnes, at diktatoren Batistás, som Hemingway afskyede, tildelte ham en medalje på vegne af de professionelle fiskere.

Han fik desuden Pulitzer-prisen for bogen, noget han mente at han skulle have haft for Farvel til våbnene og Hvem ringer klokkerne for.

Øen og havet indeholder historierne Bimini, Cuba og På havet. De er udviklet ud fra Gutierrez historie, som den blev fortalt i novellen On the Blue Water i 1935.

Hemingway følte. at han havde forrådt Gutierrez, og først 16 år efter havde han modet til at udvikle og færdiggøre historien. Både At have og ikke have samt Bimini foregår på de små øer i det caribiske hav, men de er reelt selvbiografisk stof fra Cuba.

Hemingway som spion

Et særligt kapitel om Hemingways ophold og virke på Cuba, er hans rolle som spion for de allierede. Hemingway blev kendt for, og pralede med, at han havde forudsagt og advaret USA’s efterretningstjeneste om angrebet på Pearl Harbour i 1941.

I sine lyse stunder på El Floridita mente han, at Cuba var befolket af fascister og omrin-get af tyske ubåde.

Han fik grønt lys og penge og våben af USA til at udspionere og jage disse, med Pilar og et mandskab fra Havanas barer. Disse fordrukne slyngler, alfonser og våbensmuglere, blev kaldt Papas slyngelfabrik og er beskrevet i At have og ikke have og Øen og havet.

FBI mistænkte Hemingway for at være kommunist og en provokatør, mens CIA finan-sierede ham.

I 1943 lukkede FBI’s direktør Edgar D. Hoover for kassen, men Hemingway havde fået sin benzinration, retten til marlin-fiskeri og stof til bøgerne.

Man kan ikke skrive om Hemingway og Cuba uden at komme ind på Gregorio Fuentes fra fiskerlejet Cojimar, styrmand, fiskeguide og kok på Pilar.

Man må tro at den aldrende fisker i bogen, Santiago, er Fuentes. Han var også ombord, da forbryderfabrikken jagtede tyske ubåde.

Gregorio Fuentes døde 104 år gammel i 2002. Han og hans hus i Cojimar er en turistat-traktion, lige som der i fiskerlejet er en buste af Hemingway med påskriften »1898-1961«, finansieret af de lokale fiskers indsamling af skibsskruer.

Mange Cuba-rejsende vil vide, at tid er en underlig størrelse på øen, så hvad betyder et år fra og til. Papa blev født i 1899.

Hemingway og revolutionen

Da de langskæggede, Fidel, Che og Camillo, gik ind i Havanna nytårsaften 1959, be-fandt Hemingway sig i USA.

Der hersker stor uenighed om hans holdning til den cubanske revolution. Men da Batista flygtede, skrev Hemingway de berømte ord »der forsvandt den horeunge«. I breve har Hemingway omtalt revolutionen som en »ærlig« og »en god revolution«.

Hemingway og Fidel Castro mødtes kun en gang - ved en fiskekonkurrence, hvor El Commandante naturligvis vandt og Hemingway glædestrålende overrakte ham kæm-pepokalen. Rygtet vil vide, at der ikke var et øje tørt.

Et andet rygte er, at Fidels yndlingsbog er Hvem ringer klokkerne for, som han læste i guerillaens lejre.

Der er ingen tvivl om, at Hemingway elskede Cuba, at det var hans hjem, og at cuba-nerne har taget ham til sig. Man kan jo også vurdere Hemingway som mange turister oplever Cuba - som en livsform.

Kort efter revolutionen rejste Papa efter pres fra sin hustru til USA, hvor han skød sig selv i forbindelse med en depression.

Dagbladet Arbejderen, den 2. juli 2011

Til toppen af siden