|
nyrnberg.net
hanne@nyrnberg.net
palle@nyrnberg.net
Opdateret 09-01-2012
Teplete Havana
Castillo de la Real Fuerza
Lawrance Washington
Thomas Jefferson
Félix Varela
Poeten José Maria de Heredia
José Martí
Pedro Figueredo
Carlos Manuel de Céspedes
Antonio Maceo
U.S.S. Maine
Tomás Estrada Palma
José Miguel Gómez
Alfredo Zayas
Julio Antonio Mella
Miguel Mariano Gómez
Ernest Hemingway
Fidel Alejandro Castro Ruz
Fulgencio Batista
Moncada-kasernen efter angreb.
Ernesto "Che" Guevara
Frank País
Camilo Cienfuegos
Det afsporede tog i Santa Clara
Castro i Havana den 8.1.59
Richard Nixon
Dwight D. Eisenhower
Nikita Khrushchev
Præsident John F. Kennedy
Amerikansk spionfoto, 17. oktober 1962, der viser raketramperne.
Barcadi-bygningen i Havana der også blev nationaliseret.
Slutningen på Che´s sidste brev: "For altid indtil sejren".
Den dræbte ”Che” Guevara
Asger Jorns billeder i Havana.
Salvador Allende
Leonid Iljitsch Breschnew
Fidel Castro, 1974
Præsident Jimmy Carter
Willy Brandt
Moder Teresa
Monumentet over Che Guevara
Mikhail Gorbachev
Nelson Mandela og Fidel Castro
Roberto Robaina
Convertible peso, CUC
Pedro Ross Leal
Præsident Bill Clinton
Cubansk MIG 29UB
Pave John Paul II og Fidel Castro
22. januar 1998
Udenrigsminister
Madeleine Albright
Kong Juan Carlos
Præsident Vladimir Putin
Orkanen Michelle´s ødelæggelser
Præsident Vicente Fox
Colin Powell
Hugo Chávez
Fidel Castro i Barbados
Juan Evo Morales Ayma
Raul Castro Ruz
Svend Auken, 1943 - 2009
Daniel Ortega
Fidel Castro i TV, 2007
Vilma Espin
George W. Bush
Olierafinaderiet
"Camilo Cienfuegos"
Carlos Lage Dávila
Luiz Ignacio Lula de Silva
Præsident Àlvaro Colom
José Ramón Machado Ventura
Præsident Raul Castro Ruz
Cardinal Tarcicio Bertone
Patricia Espinosa
De fem politiske fanger i USA
José Ramón Fernández Àlvarez
He Guogiang
Store skader efter orkanerne "Gustav" og "Ike"
EU kommisær Louis Michel
Præsident Hu Jintao
Præsident Dmitry Medvedev
Præsident Barack Obama
José Miguel Insulza
Præsident Cristina Fernández
Præsident Michelle Bachelet
Præsident Manuel Zelaya
Præsident Leonel Fernández
EU kommissær Louis Michel
Hillary Clinton
Præsident Mauricio Funes
Kilde:
Preben Høeg Rasmussen, redaktør for www.cuba.dk
|
Historie
Fra indianer-indvandring til opdagelse af Columbus
og spansk koloni tid
|
4-10.000 f.Kr. |
Fra Sydamerika indvandrer over den Caribiske ø-bue de første indi-anere, Guanajatabeyes. |
|
1.000 f.kr |
Siboney-indianerne indvandrer. |
|
1100 |
Taino-folket vandrer til Cuba fra den ø, hvor Haiti og Den Dominikanske Republik nu ligger. Kulturerne blander sig. Man bor i bohios, bondehuse. |
|
1450 |
En ny bølge af Taino-indvandrere medbringer en højere kultur. |
|
1492 |
Taino-folket opdager den 27. oktober Christoffer Columbus (på spansk Cristobal Colon), italiensk opdagelsesrejsende, som er på vej til Indien. Columbus, som arbejder for en af datidens stærkeste magter, Spanien, anløber først Watlings i Bahamas, som døbes San Salvador. Herfra sejles videre til Cuba ved Gibara, og han kalder øen for Juana efter den span-ske tronfølger. Efterhånden anvendes dog navnet Cubanacán, india-nernes navn på et område i Midtcuba. Han beskriver øen, som "det smukkeste land menneskets øje har set." |
|
1508 |
Spanierne konstaterer at Cuba er en ø (og altså ikke Indien). |
|
1510-14 |
Diego de Velázquez erobrer med 300 mand Cubas nordkyst og grund-lægger den første by, Baracoa. Han bliver den første guvernør og grundlægger efterhånden Santiago, Puerto Príncipe (nu Camagüey), Trinidad, Sancti Spíritus og La Habana. Indianerne under lederen Hatuey gør modstand. De første fire slaver ankommer. |
|
1512-1600 |
De 2-300.000 tainoindianere uddør efterhånden pga. drab, umenneskelig jagt på guld og ikke mindst sygdomme, som europæerne har medbragt. Kun ca. 6.000 overlever. |
|
1519 |
Den første katolske messe afholdes på Plaza de Armas, hvor man krist-nede San Cristobal de la Habana. Havanas ”fødselsdag”. |
|
1520 |
Den første større gruppe af slaver på 300 ankommer. |
|
1522 |
De første skibe ankommer fra Afrika med slaver. |
|
1530 |
Udgravningen af kobber i Nord- og Sydamerikas første mine startes i byen El Cobre |
|
1538 |
Franske pirater angriber Havana. |
|
1550 |
Kun omkring 1.000 spaniolere har slået sig ned på øen. Resten er i skuf-felse over manglende fund af guld og hurtige rigdomme rejst hjem eller til Mexico. |
|
1558-1577 |
Havanas ældste fort, Castillo de la Real Fuerza, bygges. |
|
1561 |
Kong Phillio II beordrer at den maritime trafik mellem Spanien og de spanske kolonier i Amerika skal foregå flådevis af frygt for sørøveran-greb, og at Havana skal være samlingsted for disse flåder. |
|
1589-1610 |
Fæstningsværket, Castillo de los Tres Reyes Del Morro ved Havanas havn bygges. |
|
1600-1700 |
Importen af slaver fra Afrika begynder for alvor. Sukkerproduktionen udvikles. Udplyndringen af Mellem- og Sydamerika og de mange skibe lastet med guld og andre værdier medfører en omfattende piratvirk-somhed. Cuba bruges som en mellemstation mellem Den gamle og Den nye Verden, og piraterne ynder at holde til her. Også de cubanske byer og havne plyndres. |
|
1607 |
Havana bliver hovedstad i stedet for Santiago de Cuba. |
|
1620 |
Omkring 7000 spaniere og kreoler bebor øen. |
|
1655 |
England erobrer Jamaica og Cubas betydning vokser. |
|
1700 |
Spansk Florida bliver overfaldet af engelske nybyggere. |
|
1717 |
Der indføres statsmonopol på tobak (estanco). |
|
1720 |
Oprør mod tilhængerne af statsmonopolet. |
|
1727 |
300 slaver på en sukkerfabrik protesterer. |
|
1728 |
Havanas universitet grundlægges. |
|
1731 |
Minearbejderne i El Cobre laver oprør. |
|
1740 |
En engelsk hær angriber St. Augustine, men tropper fra Havana af-værger som tidligere angrebet. |
|
1741 |
Nu angriber englænderne i stedet Guantanamo Bay. 600 amerikanere deltager, bl.a. Lawrance Washington, bror til den kommende præsident, George Washington, men må trække sig tilbage. |
|
1744 |
112 amerikanske privateers (pirater på licens) overfalder de fleste han-delsskibe på vej til og fra Cuba. |
|
1762 |
Englændere og amerikanere besætter Havana i 10 måneder og den spanske konges handelsmonopol brydes. |
|
1763 |
England, Spanien og Frankrig underskriver Pariser-freden. Cuba bliver igen spansk, til gengæld får England Florida. Frankrig overdrager Louisi-ana til Spanien. |
|
1764 |
Den første avis, La Gaceta, udkommer. 161.000 bør på øen. |
|
1770-1800 |
Der ankommer flere sorte slaver til Cuba end i de foregående tre århun-dreder. |
|
1774 |
Øen har 172.000 indbyggere, heraf 96.000 hvide, 32.000 frie sorte og 44.000 slaver. |
|
1776 |
De Forenede Stater, USA, opnår uafhængighed fra England. |
|
1781 |
Handelen optrappes mellem USA og kolonierne mod syd. |
|
1788 |
Den senere præst og filosof, Félix Varela, fødes. Hans værker inspirerer folk i Latinamerika og senere José Marti. Havana bliver bispedømme. |
|
1789 |
Handelen mellem Cuba og Nordamerika blomstrer, da amerikanske skibe med slaver tillades. |
|
1790 |
Avisen El Papel Periódico de La Habana begynder at udkomme, hvilket fører til reformer mod enevælden. |
|
1791 |
Slaveoprør i Haiti, mange flygter til Cuba |
|
1792 |
Havana angribes af den engelske flåde. |
|
1793 |
Den uformelle handel med USA gøres officiel. |
|
1794 |
Cubas sukkereksport til USA blomstrer. |
|
1801-1805 |
Handelen med USA mindskes, da den amerikanske konsul på Cuba fængsles for korruption og cubanske protektionister får mere indflydelse. |
|
1803 |
USA køber Lousiana efter at Spanien havde fået området overdraget fra Frankrig. |
|
1805 |
Den amerikanske præsident, Jefferson, udtrykker ønske om at overtage Cuba af strategiske årsager. |
|
1807 |
Handelen mellem USA og Cuba blomstrer igen og der uddannes han-delsfolk |
|
1808 |
Napoleons invasion af Spanien får også konsekvenser for Cuba. 20.000 franskmænd flygter fra Cuba til New Orleans. |
|
1809-10 |
Det nye creolske borgerskab (lokalfødte) begynder at tale om uafhængighed fra Spanien, andre vil have spanske rettigheder, mens atter andre vil indlemmes i USA. |
|
1812 |
Slaver gør oprør, men oprøret slås ned.Den første grundlov for øen ind-føres af Spanien. Det føres politiske kampe mellem integristas og creo-lere. |
|
1814-1825 |
Skibe fra USA kæmper med piraterne, ofte hærges der på cubansk jord. |
|
1817 |
England tvinger Spanien til at afskaffe slaveriet fra og med 1820, men det fortsætter alligevel i de næste 50 år. Tobaksmonopolet, Factoria, ophæ-ves. Øen har 552.000 indbyggere, heraf 239.00 hvide og 331.000 ikke-hvide. |
|
1818 |
Mere fri handel opnås, men stadig mange skatter. |
|
1819 |
Franske bosættere fra Bordeaux grundlægger byen Cienfuegos. Cuba køber sin første færge fra USA. |
|
1820 |
Ekkoet fra uafhængighedsbestræbelserne fra andre latinamerikanske lande opfanges på Cuba, hvor modsætningen mellem spaniere og kre-oler forstærkes. Præsten Félix Varela er fortaler for separatistiske ideeer. |
|
1823 |
Monroe-doktrinen underskrives. Den erklærer hele Latinamerika for USA's interesseområde. Dermed udfordres for alvor de europæiske koloni-magter. |
|
1825 |
Cubanere planlægger sammen med Mexico og Venezuela at befri lan-det fra den spanske kolonimagt, men USA forpurrer planerne. |
|
1827 |
Befolkningen er på 704.000, heraf 311.000 hvide, 286.000 slaver, og 106.000 frie sorte. Over 1.000 små sukkermøller males løs i Cuba, som bli-ver én af verdens førende sukkerproducenter. |
|
1837 |
Latinamerikas første jernbane åbnes på Cuba. 80 % af sukkereksporten går til USA. |
|
1839 |
Poeten José Maria de Heredia bliver af spanierne sendt i eksil pga. sin plædering for uafhængighed |
|
1842 |
Cubas eksport til USA er dobbel så stor som til Spanien. Befolkningen er på 1.007.000, heraf 448.000 hvide, 153.000 frie sorte, og 436.000 slaver. |
|
1844 |
En alliance mellem sorte og hvide mod slaveri slås ned, 300 dør under tortur, 78 dødsdømmes, 600 fængsles og 400 deporteres. Importen af kinesisk arbejdskraft begynder. |
|
1845 |
USA erobrer Texas, Californien og New Mexico. Kræfter i USA og på Cuba arbejder for Cubas tilslutning til USA. |
|
1848 |
Den amerikanske præsident Polk tilbyder Spanien at købe Cuba for 100 mio. dollars, men det afvises. Eksil-cubanere anført af den tidligere span-ske officer Narciso López gennemfører over en årrække en række an-greb på Cuba. Formålet er at få Cuba over på amerikanske hænder. Et nyt slaveoprør slås ned og tusinder dræbes. |
|
1849 |
Indianere fra Mexico importeres som slaver. Kinesiske kontraktarbejdere ankommer. På offentlige steder indføres raceadskillelse. |
|
1853 |
José Martí fødes den 28. januar i Havana. Senere Cubas mest kendte filosof, politiker, frihedskæmper og nationalhelt. |
|
1854 |
Den amerikanske præsident Franklin Pierce tilbyder Spanien at købe Cuba for 130 mio. dollars. Det afvises. |
|
1857 |
Bankkrak og depression i USA, som får tydelige konsekvenser på Cuba. |
|
1862 |
Rom-producenten, Barcardi, stiftes af en franskmand og katalaneren, Barcardi. |
|
1865 |
Traditionen med oplæsning for tobaksarbejderne begynder. Den mili-tære oprørsleder, Máximo Gómez, ankommer til Cuba. |
|
1866 |
For at dæmme op for uroen indfører Spanien et Råd for Information, 14 ud af 16 valgte er tilhængere af reformer. En ny spansk guvernør under-trykker reformerne. |
|
1867 |
Spanien indfører nye skatter. |
|
1868 |
10 års uafhængighedskrigen starter i Oriente-provinsen. Spanien ned-lægger veto, da USA overvejer at sende krigsskibe til cubansk farvand. Den 10. oktober proklamerer Carlos Manuel de Céspedes Cubas uaf-hængighed, "El grito de Yara". De spanske soldater trænges i defensiven af oprørsstyrkerne anført af frihedskæmperne Maximo Gomez og Carlos Manuel de Céspedes. Under kampene - ridende på hest - skriver Pedro Figueredo, teksten til Cubas senere nationalmelodi. Den første uafhæn-gige avis, El Cubano Libre, udgives. |
|
1869 |
Den 16. april samles Repræsentant Kammeret (Parlamento Mambí) i Guálmaro i Oriente. Den patriotiske cubanske regering skriver til præsi-dent Grant om at anerkende regeringen, samtidig skrives den første forfatning. De første rigmænd frigiver deres slaver og deltager i kam-pene. Den 16-årige José Martí idømmes 6 års fængsel og udvises for sine skriverier. |
|
1870 |
Oprørshæren består af 40.000 mænd. USA afviser henvendelsen og ind-fører i stedet loven om neutralitet (Neutrality Act). |
|
1871 |
Hårde kampe medfører nedslagtning af oprørerne, mambises. Otte stu-denter, anklaget for at konspirere mod Spanien, henrettes uden grund af spanierne den 27. november i Havana. |
|
1873 |
Spanien fører en del og hersk politik. Céspedes fanges og dræbes. |
|
1878 |
Efter 10 års krig og brug af 250.000 tropper i den spanske hær indgås en fredsaftale (Pakten fra Zanjón). Maceo rejser ud af landet for at forbe-rede uafhængigheden. Efter nederlaget - hverken uafhængighed eller ophævelse af slaveriet - opstår reformistiske ideer om tilpasning, auto-nomi og integration. Den første arbejderforening, tobaksarbejderne, op-står. Flere faglige foreninger følger efter og to retninger udvikles i årene herefter. |
|
1879 |
Nye mindre oprørsforsøg, kaldet Den lille krig, opstår. |
|
1880 |
Slaveriet ophæves (formelt) efter at Carlos Manuel de Céspedes havde frigivet sine egne slaver. Anarkistiske retninger i arbejderbevægelsen, avisen El Productor udgives. Af eksporten går 83 % til USA. |
|
1883 |
Den første sukkerfabrik overgår på nordamerikanske hænder, som her-efter investerer i sukkerproduktionen. |
|
1886 |
Slaveriet ophæves endeligt til fordel for sæsonarbejde. Omkring 120.000 kontraktansatte kinesere kommer i de følgende år til landet, bl.a. bygges jernbaner. |
|
1887 |
José Marti holder en vigtig tale for cubanske emigranter i New York. |
|
1891 |
Martí taler i Tampa og Key West i Florida til de cubanske emigrantsam-fund. |
|
1892 |
Den første nationale arbejderkongres afholdes og tilslutter sig kampen mod kolonimagten. Digteren og den senere frihedshelt José Martí grundlægger i Florida den 10. april ”Det Revolutionære Cubanske Parti”. Partiet vil forene sorte og hvide, den sociale kamp med den nationale og anti-imperialistiske kamp, cubanere i udlandet og i hjemlandet og skabe en republik. Partiet arbejder både for Cubas og Puerto Ricos uafhængighed. |
|
1893 |
Sorte og hvide får formelt samme rettigheder. |
|
1894 |
USA's investeringer i Cuba når 50 milioner dollars, også England investerer kraftigt. 95 % af eksporten går til USA. Der forberedes en ny befrielseskrig. |
|
1895 |
Den 24. Februar starter Den 2. Uafhængighedskrig mod Spanien med frihedserkæringen, "El Grito de Baire". 2.500 cubanere griber til våben. Martí, Maceo og Gómez mødes for at planlægge krigen. José Martí falder i kamp den 19. maj. Den 16. september vælges en befrielsesre-gering og Jimaguayú konstitutionen proklameres. Oprørshæren marche-rer fra den østligste til den vestligste ende af landet. |
|
1896 |
Den spanske kolonimagt tvangsflytter i et år og fem måneder 300.000 borgere til byerne, sult og sygdom spredes. Maceo "Bronze giganten" falder. Senere også Antonio Maceo. Også amerikanske investorer er utilfredse med den spanske kolonimagts politik. |
|
1897 |
La Yaya forsamlingen mødes for at koordinere den videre kamp. Oprøret står stærkest i den østlige del. 260.000 soldater kæmper for kolonimagten. En ny spansk udpeget regering afvises af befolkningen. USA afviser at godkende Cubas uafhængighed. |
|
1898 |
Det amerikanske krigsskib U.S.S. Maine lægger til kaj i Havana i januar. Den 15. februar ødelægges skibet af en eksplosion, hvor 266 ud af den 360 mand store besætning omkommer. Hændelsen bruges af USA som begrundelse for indblanding. Præsident McKinley tilbyder det spanske monarki at købe Cuba for 300 mio. dollars. Santa Cruz forsamlingen ind-kaldes, men afvises af USA. Den 25. August invaderer USA Cuba (samtidig med Puerto Rico og Filippinerne) og den 10. december underskriver USA og Spanien en fredsaftale, hvor Spanien må opgive magten og ene-handlen med Cuba, Puerto Rico og Filippinerne imod en vis økonomisk kompensation. Generalen, John. R. Brooke, indsættes af USA som rege-ringsleder. Efter fire års direkte amerikansk besættelse opgives midler-tidigt planerne om at tilslutte Cuba til USA og den cubanske stat grund-lægges i 1902 med en påtvungen grundlov som tilsteder USA en lang række rettigheder. |
Fra nationalstat til national befrielse
|
1899 |
Efter at Cuba har været spansk koloni i næsten 400 år bliver landet fra den første januar 1899 styret af USA. Befolkning ca. 1,5 mio. Fire års krig og en befolkningsreduktion på 400.000 har ført til formel løsrivelse fra Spanien, men Uafhængigheds-bevægelsen og -organerne splittes. Nye partier opstår. Landet besættes i fire år af amerikanske tropper. USA høs-ter frugterne. |
|
1900 |
Blandt de mere velhavende mænd, i alt 150.648, holdes valg først til lo-kale forsamlinger og senere til en forfatningsgivende forsamling. 110.797 deltog i afstemningen, hvilket svarer til 7% af befolkningen |
|
1901 |
En forfatning udarbejdes. Cuba skal være republik og suveræn, lige ret-tigheder for alle cubanere og spaniere bosat i landet, adskillelse mellem kirke og stat, ingen stemmeret til kvinder. Kort efter vedtager USA den såkaldte Platt-Amendment, som giver USA ret til militær intervention, når USA mente sine interesser truet samt ret til at bygge en permanent flåde-base. Forfatningsforsamlingen i Cuba vedtog denne Amentment, som et tillæg til forfatningen under trusler om permanent besættelse af landet. På årets sidste dag valgtes Tomás Estrada Palma (statsborger i USA) som præsident. Modkandidaten havde trukket sig i protest. 213.116 deltager i valget. |
|
1902 |
US firmaer får licens til mine- og tobaksdrift. |
|
1903 |
USA opretter flådebasen Guantánamo i den østlige del af landet. Den kontrolleres fortsat af USA. |
|
1905 |
USA statsborgere ejer 10 % af landet. Undervisning amerikaniseres. |
|
1906-1909 |
USA intervenerer gentagne gange for at holde det fortsatte oprør nede og etablere en akceptabel regering. |
|
1908 |
Det kulturelle magasin Bohemia udkommer for første gang. |
|
1909 |
Præsident José Miguel Gómez bliver præsident. Korruption florerer. |
|
1911 |
Cuba og Danmark opretter diplomatiske forbindelser på legations-niveau. |
|
1912 |
Strejker og protester mod racisme. USA landsætter tropper i Havana og Oriente for at beskytte amerikanske interesser. Den såkaldte "De sortes lille krig" slås ned med 3.000 døde. |
|
1913 |
Mario García Menocal bliver præsident, kaldet Cubas kejser. Arbejds-kraft fra Jamaica og Haiti ankommer. |
|
1914-27 |
Cuba optager store lån i USA. |
|
1915 |
Sukker boomet topper under Den første verdenskrig. Perioden kaldes ”De fede køer”. |
|
1917-1922 |
Amerikanske tropper besætter Cuba for at beskytte sine interesser mod oprørsaktiviteter. |
|
1919-33 |
I "Forbudstiden" i USA bliver Cuba amerikanernes legeplads. Cubansk ejendom opkøbes til spotpriser. |
|
1917-25 |
Socialistiske og anarkosyndikalistiske grupper, såvel som faglige orga-nisationer, udvikler sig. |
|
1920 |
Alfredo Zayas vælges om præsident. Bestikkelse og korruption er dag-ligdag. Den amerikanske udsending, Enoch H. Crowder, trækker i trå-dene. |
|
1922-23 |
Studenter-kongresser udvikler skarpere politik anført af José Antonio Mella. |
|
1923 |
Den første nationale kvindekongres holdes |
|
1924 |
Gerardo Machado fra det liberale parti bliver valgt som præsident og fungerer som en slags diktator. |
|
1925 |
Den første landsorganisation for fagforeninger skabes. Otte dage efter stiftes Cuba Kommunistiske Parti med José Miguel Pérez som første sekre-tær. Prisen på sukker falder voldsomt og perioden kaldes ”De magre køer”. Banker lukker. |
|
1926 |
Fidel Castro fødes i Biran, på nordkysten af det østlige Cuba, som søn af en velhavende jordejer. Moderen er af fattig bondeslægt. |
|
1927 |
Studenterdirektoratet (DEU) stiftes på universitetet. Får efterhånden be-tydning i den politiske kamp. |
|
1928 |
Machado genvælges som præsident og hans grusomme voldsregime udvikler sig. Den 6. Pan-Amerikanske konference holdes i Havana, USA præsident Calvin Coolidge deltager. Ungkommunisternes forbund stiftes. Den senere så kendte Ernesto Guevara fødes i Argentina den 14. juni i Rosario de Santa Fé, Argentina. |
|
1929 |
Den fremtrædende kommunist og studenterleder, Julio Antonio Mella, myrdes i en alder af 26 år i eksil i Mexico. Økonomisk krise i landet. |
|
1930 |
200.000 deltager i generalstrejke. Kvindernes arbejderunion stiftes. |
|
1932 |
Efter at fascistiske grupper er opstået stiftes også den venstreoriente-rede Den revolutionære Union af Antonio Guiteraz, som aktionerer mod Machado. |
|
1933 |
Oprør i landet. USA tropper deltager i kampene mod modstanderne af Machado. General-strejke i august vælter præsidenten, som flygter til USA. 30 amerikanske krigsskibe ankommer. Stenografen og sergenten Fulgencio Batista kommer første gang til magten ved et militærkup og kommer til at præge landet de næste 26 år. Ramón Grau San Martín bliver midlertidig præsident for en flerfløjet regering i 100 dage, der også laver folkelige tiltag. |
|
1934 |
Bastista, som styrer hæren, kupper præsidenten ud og udøver blodig terror. Carlos Mendieta indsættes. Regeringskrise. Tidligere præsident Grau San Martín danner Det cubanske revolutionære parti (autentisk), PRC (A), på en nationalistisk linie. Guiteras danner Det Unge Cuba. En meget lang række af partier kæmper om magten. USA opgiver dele af Platt Amendment om interventionsloven. I stedet indgås pagt mellem de to lande. |
|
1935 |
Generalstrejke for politiske og økonomiske krav. Batista sætter hæren ind og den revolutionære bevægelse knækkes. Oppositionsledere går i eksil. |
|
1936 |
Doktor Miguel Mariano Gómez indsættes som præsident. |
|
1937 |
Ny undervisningslov giver flere adgang til skoler. Nye faglige organisatio-ner opstår. |
|
1938 |
Kommunistpartiet bliver legalt. |
|
1939 |
Stor faglig konference holdes i Havana. Confederación de trabajadores de Cuba, CTC, det cubanske LO, dannes. |
|
1940 |
Ny forfatning af 1940 med stemmeret, parlament og andre rettigheder. PRC (A) bliver største parti med 18 ud af 76 pladser, 10 partier deler res-ten. Kommunisterne opnåede ved valget året før 97.944 stemmer og 6 pladser Batista vælges herefter til præsident, da Batista antager venstre-positioner og oppositionen ikke kan forenes om en modkandidat. Kom-munisterne støtter Batistas "socialistiske koalition". Under indtryk af 2. Ver-denskrig dannes et krigskabinet, som vender sig mod de fascistiske lan-de. Cuba og Sovjetunionen etablerer for første gang diplomatiske for-bindelser. |
|
1940-1960 |
Den amerikanske forfatter, Hemmigway, bor i landet, skriver bøger og får i 1954 Nobelpris for sin bog "Den gamle mand og havet". |
|
1941 |
Cuba erklærer krig mod Tyskland, Italien og Japan. En bred, folkelig be-vægelse opstår frem til 1946. Økonomien forbedres. |
|
1944 |
Kommunistpartiet (Union Revolucionaria Comunista) skifter navn til Par-tido Socialista Popular, Det folkelige socialist parti. Landet lider stadig under bandevirksomhed (bonchismo). Batista taber præsidentvalget og Ramon Grau San Martin bliver præsident. Cuba får bedre sukkeraftale med USA og nationaliserer nogle amerikanske militærbaser skabt under 2. verdenskrig. Fidel Castro udnævnes til årets bedste skoleidrætsmand. |
|
1945 |
Cuba bliver fra starten medlem af FN. Fidel Castro begynder at studere jura ved Universitetet i Havana. |
|
1946 |
Ved valget opnår Socialistpartiet 200.000 stemmer. Sukkeraftale forringes og USAs indflydelse vokser. USA's investeringer udgør 568 millioner dollars. Den kolde krig skylder ind over landet og aviser, partier, demonstrationer lukkes og undertrykkes. En fraktion af regeringspartiet skiller sig ud med den karismatiske leder Eduado Chibás i spidsen. Amerikanske gangstere holder stormøde i Havana. |
|
1947 |
Korruptionen vokser. Demokrati i fagbevægelsen undertrykkes og to parallelle landsorganisationer opstår. Chibás stifter Partido del Pueblo Cubano (Ortodoxos) og opnår hurtigt 165.000 medlemmer på et program for økonomisk uafhængighed, økonomisk udvikling og racelighed. Par-tiet får en stærk ungdomsorganisation, som går ind for socialisme. Den planlagte ekspedition for at befri Den Dominikanske Republik aflyses (en af deltagerne var Fidel Castro). Radio Reloj starter sine første udsendelse med nyheder og tic-tac. |
|
1948 |
Graus efterfølger, Carlos Prio Socarras fra samme parti, vælges til præsi-dent. Cuba bliver medlem af OAS, Organisationen af Amerikanske Stater. Ballet Nacional de Cuba grundlægges. Fidel Castro må pga. trusler fra rivaliserende studentergrupper forlade Cuba. I Columbia deltager han i et væbnet oprør, søger tilflugt på den cubanske ambassade og sendes tilbage til Cuba. |
|
1950 |
Chibás opnår 200.000 personlige stemmer ved valget. En amerikansk kommission undersøger cubansk økonomi. Den cubanske nationalbank grundlægges. |
|
1951 |
Eduardo Chibás, lederen af Partido Del Pueblo Cubano, tager sig af dage efter at have holdt en radiotale den 5. august, som skulle vække folket til dåd. Medlem af partiets ungdomsorganisation, Fidel Castro Ruz, gemmer en båndkopi af talen. USA's investeringer udgør 713 millioner dollars. Den unge argentiner, Ernesto Guevara, lærer på motorcykel det latinamerikanske kontinent at kende. |
|
1952 |
Den 10. marts gennemfører Batista (den ene af tre præsidentkandidater) et militærkup, aflyser det forestående valg i juni og sætter forfatningen af 1940 ud af kraft. Et mere åbent terrorregime opstår. Den unge advo-kat Fidel Castro Ruz forsøger at bekæmpe kuppet med en retssag. |
|
1953 |
I 100 året for José Martí fødsel og 50-året for Cubas uafhængighed an-griber den 26. juli, en karnevalssøndag, 131 mænd under ledelse af Fidel Castro den næststørste militærkaserne, Moncada-kasernen i Santiago de Cuba, som har 1.000 soldater, samt kasernen Bayamo. Efter besæt-telsen skulle der via en radio kaldes til oprør i hele landet. Angrebet mislykkes totalt og de fleste dræbes efterfølgende. Aktionen får en kæmpe politisk betydning. 16. oktober: Fidel fører under retssagen sit eget forsvar under militær-bevogtning og idømmes 15 års fængsel. Forsvarstalen slutter med de berømte ord: ”Historien vil frikende mig!” De overlevende sættes i fængsel på Isla de Piño (i dag Isla de Joventud). |
|
1954 |
Fidels forsvarstale "Historien vil frikende mig" smugles ud af fængslet på Isla De Piño og trykkes illegalt. Talen analyserer de økonomiske, politiske og sociale forhold i landet og fremlægger et politisk program for frem-tidens Cuba. Batista udskriver sidst på året et fupvalg, som eneste kan-didat til sidst, vinder han og indsættes som præsident. Vicepræsident Richard Nixon fra USA besøger landet, og giver militærhjælp. |
|
1955 |
Bred bevægelse kræver amnesti og Batista løslader den 15. maj de poli-tiske fanger, herunder Castro, for at opnå folkelig popularitet. På båden til hovedlandet får Castros bevægelse omsider et navn: "26. juli Bevæ-gelsen" og der brydes med Det Ortotokse Parti. Castro, forsøger at rejse en modstand, men må i juli efter mordforsøg rejse til Mexico for at reor-ganisere kampen. I Cuba protesteres mod Batistas militærstyre. Det Revolutionære Direktorat for studenter stiftes. |
|
1955-1959 |
Batista slår hårdt ned på enhver opposition. USA bakker Bastista op med våben, rådgivning og støtte fra CIA. |
|
1956 |
Batista afviser reformer. I Mexico oprettes træningslejr, penge samles ind, kontakter styrkes og manifester udgives. Fidel rejser igennem USA og taler til eksil-cubanere. Argentineren Ernesto "Che" Guevara slutter sig til Fidel. Den 25. november sejler 82 revolutionære anført af Castro i en overfyldt båd "Granma" (Bedstemor) fra Mexico til det østlige Cuba, hvor de går i land den 2. december. Landgangen var beregnet til den 30. november, hvor spredte oprør slås ned. De opspores hurtigt af Batistas tropper. Med 7 geværer og kun 12 overlevende den 18. december, heriblandt Fidel Castro, Raul Castro og Che Guevara, tager de op i bjer-gene for at fortsætte kampen mod Batistas 80.000 soldater. Ved mel-dingen om landgangen den 2. december betegner Bastista Fidel Castro som en "lokal eventyrer uden betydning". Senere bekendtgør regeringen at Fidel er dræbt. |
|
1957 |
Batista modtager for 1 milliard i militærhjælp. USA kontrollerer 90% af mi-nerne, 50% af jernbanerne, 40% af sukkerfabrikker og 25% af bankinde-stående. Landet er præget af social uro. Den 17. januar får 26. juli Bevæ-gelsen, nu på 32 mand, sin første militære sejr. Fra Sierra Maestra bjer-gene skabes kontakt til lederne for undergrundsbevægelserne i byerne. Efterhånden startes partisanangreb og 26. Juli bevægelsen vinder stadig større tilslutning i befolkningen. Den amerikanske journalist og senere redaktør for New York Times, Herbert L. Matthews, smugles den 17. febru-ar op i bjergene. Han tegner et billede af en markant personlighed, en velorganiseret partisanbase og en ubetvingelig vilje til sejr. Artiklerne skaber sensation - Castro var rapporteret død sammen med oprøret. Studenter (Directorio Revolucionario) angriber præsidentpaladset og besætter radiostationen, Radio Reloj, den 13. marts. Den 28. maj angribes militærlejren El Uvero. Den 30. juli dør den unge leder Frank País og San-tiagos befolkning demonstrerer i gaderne. Mange sabotager i adskillige byer. I oktober indgår en række oppositionspartier i Miami en pagt uden væsentlige reformkrav. Pagten afvises af 26. Juli-Bevægelsen. Den ille-gale avis El Cubano Libre begynder at udkomme. |
|
1958 |
Den 24. februar begynder Radio Rebelde fra Sierra Maistra bjergene at sende. Den første udsendelse var på 20 minutter. Den Anden Østlige Front åbnes anført af Raul Castro og et område med 400.000 indbyggere kontrolleres. Våbenfabrikker, hospitaler og skoler åbnes. Flere kamp-fronte opstår, herunder den borgerligt styrede i Escambray bjergene. Den 9. april udbryder en generalstrejke forhastet og ender i nederlag og tilbageslag. På et møde i maj udpeges Fidel Castro til generalsekretær for hele 26. Juli bevægelsen i ind- og udland samt til leder af hele oprørs-hæren. Efter fiaskoen med generalstrejken sætter Batista en offensiv ind med 10.000 mand mod oprørernes 300 bevæbnede mænd. I august går rebellerne til modangreb. Kongresser afholdes for bønder og arbejdere. Kontakten med det kommunistiske parti, PSP, forbedres. Fare for militær-kup og USA invasion. Norge sender illegalt og hemmeligt våben til Batista regimet. Flere blade begynder at udkomme, herunder Revolución. Batis-ta slår hårdt ned på de stadig flere guerilla-grupper. Castro forlader La Plata med 30 bevæbnede og 1.000 ubevæbnede rekrutter. Efter 10 da-ges kampe erobres Guisa ved Bajamo. Camilo Cienfuegos rykker med sin gruppe på 80 mand mod vest. Herefter anfører Che Guevara 150 oprørere i Las Villas provinsen. I december føres hårde kampe om byen Santa Clara midt i landet (90.000 indbyggere). Et forsyningstog afspores og byen erobres trods regeringshærens brug af fly og tungt materiel. I midten af december mister Batista USA's støtte. USA’s investeringer udgør i årets løb 1.000 millioner dollars. |
|
1959 |
På årets første dag overgiver regeringstropperne sig i Santa Clara og Batista flygter med det meste af statskassen ud af landet efter at have overdraget magten til General Eulogo Cantillo, som overtager hærle-delsen, samt Dr. Carlos M. Piedra, som bliver provisorisk præsident. Fidel fordømmer forræderiet og militærkuppet og opfordrer til generalstrejke. Regeringen frigiver hundredvis af politiske fanger for at vinde sympati. Efter anbefaling fra US ambassadør Earl T. Smith indsættes oberst Ramon Barqúin - som også var fængslet - som hærens øverstbefalende. Barqúin tilbyder Fidel premierministerposten. Oprørshæren svarer igen med at angribe militærhovedkvarteret Columbia i Havana. Generalstrejken lam-mer landet. Den 4. januar 1959 bryder regimet sammen. Fidel forkynder, at denne gang vil revolutionen overtage magten. |
Fra nationalisme til socialisme
|
1959 |
Diktatoren Batista flygter på årets første nat fra Havana til den Republi-kanske Republik medbringende store værdier fra statskassen. Dette lands diktator, Trujillo, tilbyder økonomisk hjælp til kontrarevelution og stil-ler 5.000 mand til en hastig invasion. Batista nøler.
Nøgle-positioner besættes den 1. januar. Hæren overgiver sig den 4. januar. Den 5. januar proklameres en provisorisk revolutionær regering i Santiago de Cuba, som får Dr. Manuel Urritia Lleó som præsident. Rig-manden José Miró Cardona bliver premierminister. Den 7. januar aner-kender USA den nye regering. Den 8. januar ankommer Fidel i et triumf-tog i spidsen for "Frihedskaravanen" til hovedstaden, Havana. Fidel holder talrige taler om formålet med revolutionen. Der opstår hurtigt modsætninger mellem de konservative ministre og Rebelhæren. I febru-ar bliver Fidel premierminister.
I april opfordrer Castro til et godt naboforhold med den store nabo, som bygger på lighed. (USA stod i 1958 for 71% af øens eksport og 64% af importen kom fra USA). Som protest mod præsident Urrutias manglende revolutionære holdning går Fidel på tv og bebuder (som en trussel) sin afgang som premierminister. Ny præsident bliver Dr. Osvaldo Dorticós.
Den første landbrugsreform gennemføres i maj og 100.000 bønder får jord. Lønninger sættes op, mens huslejer, strøm og telefonregninger sæt-tes ned. Militærkaserner omdannes til skoler. USA tager initiativer til han-dels-restriktioner. De første kampe mod kontra-revolutionære starter. Den 13. august fanger sikkerhedsstyrkerne straks de første lejesoldater, som lander i fly ved Trinidad. Dermed forpures planen som offenligt afsløres om landgang af 5.000 dominikanske lejesoldater i Oriente den følgende dag. 550 af Batistas nærmeste dømmes ved domstole og henrettes.
Den 33-årige Castros første udlandsrejse går til Venezuela, hvor han taler den 23.1.59 (se You Tube). Den anden går til USA, hvortil han inviteres af den amerikanske presseklub. USA er stærkt bekymret over udviklingen i Cuba og støtter de kontrarevolutionære.
Vicepræsident Nixon advarer mod Castro ("Det kan godt være at han ikke er kommunist, men han ligner nu een"). Senere går turen i maj til Argentina, hvor OEA holder møde. Ernesto Che Cuevarra bliver efter-hånden både nationalbank direktør og industriminister.
28. oktober 1959 forlader et militærfly Camaguey med Havanna som mål. Ombord var komandanten Camilo Cienfuegos. Flyet nåede aldrig sit mål. Alle omkommer.
Efter at have brugt fem millioner dollars på fem måneder og 22 dage rej-ser Bastista fra Den Dominikansk Republik til øen Madeira, Portugal.
USA finansierer Radio Swan, som begynder at sende anti-cubanske ud-sendelser fra USA. |
|
1960 |
Cuba nationaliserer jord ejet af USA-firmaer, som United Fruit Company. USA afviser et tilbud fra Brasilien om at mægle. Først i februar besøger Sovjetunionens vicestatsminister, Mikojan, Cuba. Aftale om salg af sukker for olie indgås. Den 4. marts sprænger et fransk skib med våben til Cuba i luften i Havanas havn. Fidel holder tale og afslutter med slagordet "Patria o Muerte!"
Tre amerikanskejede olieraffinaderier nægter at forarbejde olie fra Sov-jet. Den 17. marts tiltræder den amerikanske præsident, Dwight Eisen-hower, en hemmelig plan mod Cuba: Stop for køb af cubansk sukker, stop for salg af olie, fortsat våbenembargo (siden midten af 1958) samt oprettelse af en para-militær styrke af eksil cubanere med formålet at invadere Cuba (den senere Svinebugtsinvations).
I maj genoprettes diplomatiske forbindelser mellem Sovjet og Cuba. USA nedsætter i juli kvoten for import af cubansk sukker med 700.000 ton. Olieraffinaderier og 400 industri-virksomheder, el-, telefonselskaber og banker (ikke canadiske) nationaliseres i august. USA erklærer handels-boykot, lukker helt af for import af sukker og fraråder sine borgere at rejse til Cuba. Cuba nationaliserer i september og oktober resten af de amerikanske virksomheder. Det familieejede rom-dynasti, Barcadi, får nationaliseret sine fabrikker og sukkerplantager. Byreformen fra oktober forbyder storstilet boligudlejnings-virksomhed. De fleste beboere fra rig-mands-kvartererne forlader Cuba, desuden udvandrer mange velud-dannede. Anslået udvandrer 700.000, især bedre stillede og hvide. Indu-strisabotage forekommer.
CDR'er, Komiteer til forsvar af revolutionen, opstår i boligområderne. FMC, det cubanske kvindeforbund stiftes efter at Rebel Ungdommen blev stiftet i januar (senere Kommunistisk Ungdom). Canada afviser "karantænen". I september holder Fidel Castro tale i 4 timer på FN’s generalforsamling og får stående bifald. Det Nationale Sikkerhedsråd i USA drøfter i hemmelighed fjernelsen af Fidel Castro. Den cubanske delegation mødes med Nikita Khrushchevs delegation. Camilo Cienfue-gos' fly forsvinder i havet. På årets sidste dag massemobiliseres i frygt for amerikansk invasion. |
|
1961 |
Alfabetiseringskampagner starter i januar og inden årets udgang lærer 7-900.000 at læse og skrive. Washington afbryder den 3. januar de diplo-matiske forbindelser. USA afviser igen et brasiliansk tilbud om mægling. Stigende terrorhandlinger med mange døde, bl.a. sprænges et varehus i luften. Den 15. april ved morgengry luftbombes det cubanske luftvåben i Havana og Santiago. Castro holder folketale den 16. april ved begra-velsen for de døde og forkynder revolutionens socialistiske karakter.
Den 17. april går 1.500 CIA-trænede eksilcubanere i land i Svinebugten (Playa Giron og Playa Larga) for at starte en modrevolution. Efter tre dage er invasionen nedkæmpet og 1.200 soldater i fangenskab, 4 ame-rikanske piloter blev dræbt. USA accepterer at betale for 62 millioner pe-sos mad og medicin mod at få udleveret fangerne. Eksilcubanerne bebrejder præsident Kennedy for at have svigtet og ikke sendt den for-ventede militære opbakning. Svinebugtinvasionen bliver et stort politisk nederlag for USA.
Den 28. april afviser Kennedy at genoptage forbindelser til ø-staten. Fidel advarer mod direkte USA invasion. Forholdet til Sovjetunionen bliver tæt-tere. Ernesto Che Guevarara besøger en lang række lande. Cuba del-tager i oprettelsen af De alliancefri landes bevægelse. Cuba støtter Algeriet i kampen mod angreb fra Marokko. Den 4. september vedtager den amerikanske kongres et forbud mod al hjælp og præsidenten be-myndiges til at indføre total handelsembargo med Cuba.
ANAP, organisationen for små-bønder stiftes den 17. maj. De revolutio-nære partier rykker tættere sammen i Organizaciones Revolucionarias Integradas (ORI). Sidst på året afbryder Venezuela og Colombia de diplomatiske forbindelser. |
|
1962 |
Cuba udelukkes efter pres fra USA fra Organisationen af Amerikanske Stater, OAS. Massemøde med 1 mio. mennesker afholdes i Havana. USA strammer den 7. februar, den 23. marts, den 1. august og den 2. oktober blokaden. Fødevarer rationeres. Den 29. maj indgår Sovjet og Cuba i hemmelighed en aftale om opstilling af atombevæbnede mellemdi-stance raketter på øen.
Sovjet begynder i august flere steder at bygge ramper til opstilling af 42 raketter. Sovjetiske soldater sendes til Cuba. I september og oktober mobiliserer Kennedy flere hundredtusinde soldater. Den 14. oktober er "Cubakrisen" ved at bringe verden på kanten af den tredje verdenskrig.
USA blokerer den 22. oktober med krigsskibe for sovjetiske skibe på vej mod Cuba med raketter. Cuba skyder et amerikansk spionfly ned den 27. oktober. Krisen afværges i sidste øjeblik, da Krustjov vælger - uden at drøfte beslutningen med cubanerne - at lade skibene vende om, mod at USA lover ikke militært at invadere Cuba.
Den 28. oktober, da beslutningen bliver kendt i Cuba, udsendes en fem-punkts udtalelse for national sikkerhed. (Senere i 1999 kom det frem, at USA fra 1961 - 63 opbevarede atombevæbnede dybvandsbomber på Guantánamo-basen i Cuba.)
Regeringen får bugt med den væbnede kontrarevolution. Staten kon-trollerer nu 90% af industrien. USA indfører totalt forbud mod al handel med Cuba og Kennedy iværksætter "Operation Mongoose", en CIA plan for sabotage, mord og undergravning. Der dannet et fælles parti, Partido Unido de la Revolución Socialista (PURSC, Den socialistiske revo-lutions Enhedsparti). |
|
1963 |
Den 6. februar og igen den 8. juli strammes blokaden. US borgere forby-des at bruge penge eller rejse til Cuba. USA indefryser cubanske værdier for 30 mill. Den anden landbrugsreform betyder, at kun jordbesiddere med under 67 ha kan beholde jorden (ca. 30 %). Almen værnepligt ind-føres.
USA forsøger atter at få Canada, England, Mexico og Spanien til at af-bryde de økonomiske forbindelser. Den 17. november udtaler præsident Kennedy til en fransk journalist, at han er rede til at forhandle normalise-ring af forholdene. I hemmelighed sender Kennedy sin udsending, Jean Daniel, til Havana, hvor han mødes med Fidel Castro, men Jean Daniel når aldrig at aflægge rapport.
Præsident John F. Kennedy myrdes den 22. november. I perioden op til 1975 kapres omkring 100 cubanske fly. I slutningen af tresserne kapres amerikanske fly af bl.a. Black Panther-folk. Cuba opretholder i de kom-mende år en stor hær på 300.000. |
|
1964 |
USA tilbyder alle lande i Latinamerika økonomisk støtte, hvis de nægter at handle med Cuba - kun Mexico fortsætter sin handel og bevarer de diplomatiske forbindelser. OAS opfordrer til at bryde diplomatiske forbin-delser med Cuba.
USA straffer økonomisk England, Frankrig, Marokko, Spanien og Jugosla-vien for at fortsætte handlen med Cuba. Barcardi-familien tilbyder 100.000 af de 150.000 US dollars som den amerikanske mafia forlanger for at myrde Fidel Castro. Fidel besøger Sovjet. På møde den 5.-11. oktober vedtager de Alliancefrie lande en resolution til støtte for Cubas ret til selvbestemmelse uden amerikansk indblanding. Che Guevara taler i december ved FN's generalforsamling og besøger Algeriet. |
|
1965 |
Che Guevara besøger flere afrikanske lande og kritiserer i januar åben-lyst Sovjetunionens rolle, især i Afrika. I marts (efter at Che i hemmelighed har taget afsked med Cuba) opholder han sig i Prag, Tjekkoslovakiet.
I april sendes 150 bevæbnede cubanere med Che i hemmelighed til Tan-zania. Den 1. maj mangler Che Guevara ved paraden. Verdenspressen spørger: ”Hvor er Che?” Der laves en aftale med USA om udrejse til Florida. Handelsaftaler indgås med Sovjet og Kina.
Den 1.- 3. oktober: Alle revolutionære partier slutter sig sammen i PCC, Partido Comunista de Cuba. Fidel Castro bliver leder. Avisen fra 26. Juli-bevægelsen "Revolucion", den kommunistiske "Hoy" og den liberale "El Mundo" smelter sammen til avisen "Granma". Fidel oplæser et afskeds-brev fra Che Guevara (skrevet i slutningen af marts 1965), hvori Che giver afkald på alle sine poster og erklærer sin mission i Cuba for opfyldt.
Efter en tur til Congo i Afrika og besøg i Tjekkoslovazkiet, er Che i hemme-lighed i juli på opfordring af Fidel vendt tilbage til Cuba. Her vælges et antal cubanere ud til en mission i Bolivia - med Argentina som senere mål - og der afholdes militær træningslejr i La Finca, San Andrés, Pinar del Rio, Cuba.
Che og andre cubanere deltager fra november 1966 i guerillakampen i Bolivia. Inden da har den cubanske journalist, Régis Debray, på ordre fra Fidel, foretaget undersøgelser i området. Cuba lægger vægt på inter-national solidaritet og fører en uafhængig udenrigspolitik. Skatter forsvin-der efterhånden. USA invaderer Den Dominikanske Republik. Cuba og Danmark udvider de diplomatiske forbindelser til ambassadeniveau. |
|
1966 |
Landet opgiver efterhånden den sovjetiske model med hurtig industriali-sering til fordel for den mere Kina indspirede satsen på landbrugsudvik-ling. Uddannelsesprincipper med kombination af studie og fysisk arbejde, "Skoler på landet" oprettes.
På en international konference i Havana opfordres til bevæbnet befri-elseskamp i Latinamerika. Che kæmper hemmeligt i Bolivia, men møder store problemer, manglende opbakning, splittelse i Bolivias kommunistiske Parti og modvilje mod missionen. Washington intensiverer blokaden. 123.000 cubanere tildeles statsborgerskab i USA. |
|
1967 |
Revolutionshelten Ernesto ”Che” Guevara bliver den 9. oktober ved mid-dagstid dræbt i Bolivia. Han er dagen inden blevet taget til fange i El Yuro af hæren, som har fået støtte af CIA. Den lille guerillahær er udmat-tet, syge og politisk og organisatorisk splittede.
Fidel kritiserer Sovjet for at være slået ind på en kapitalistisk udviklingsvej, for mangel på socialistisk solidaritet, og han boykottede i 1967 festlighol-delsen af 50års-jubilæet for oktoberrevolutionen i Sovjetunionen. Den sovjetiske ambassadør hjemkaldes og ingen højtstående fra Cuba del-tager i fejringen af 50-året for den russiske revolution. Burokrati bekæm-pes i ministerier. Ministerpræsident Kosygin modtages lidt køligt i Havana. Tusinder af unge kommer til øen og deltager i arbejde på landet. |
|
1968 |
Olieleverancerne fra Sovjet, som Cuba var totalt afhængig af, blev skæres ned, og det samme gælder for flere industriprodukter. Sukker rationeres. Den "revolutionære offensiv" rettet mod borgerlige instituti-oner, ideer og privilegier starter: småvirksomheder lukkes eller nationa-liseres, alene i Havana rammer det 1000 barer. Hanekamp og lotteri for-bydes. Det drøftes at afskaffe penge.
En international kulturkongres holdes i Havana, Fidel håner de pseudo-revolutionære, som ikke forstod Che, hvis dagbog fra Bolivia udgives i hele verden. Den danske Asger Jorn skaber vægmalerikunst og maler i løbet af ti dage ni vægge og to søjler i en tidligere amerikansk bank i Havana.
Mobiliseringen for at producere 10 millioner tons sukker i 1970 begyndes. Castro støtter overraskende Sovjets invasion i Tjekkoslovakiet. Udenrigs-politikken bliver mere i overensstemmelse med Sovjet og de umiddel-bare forventninger til de latinamerikanske våbnede oprørsstrategier sættes ned. Støtten til Den Tredie Verdens befrielseskampe fortsættes. |
|
1969 |
Benzin rationeres. Fidel roser Sovjets hjælp til Cuba. Sovjets forsvarsminis-ter, Gretsko, modtages i november varmt. En voldsom forøgelse af suk-kerproduktionen skal give landet økonomisk fremgang. |
|
1970 |
Forsøget på at komme op på en produktion af 10 mio. tons sukker mislyk-kes, dog bliver høsten en rekord på 8.5 mio. tons. Kraftanstrengelsen har betydet forsømmelse på andre områder og stresset samfundet. Der ind-føres udvandringstop. Cuba begynder at søge at komme ud af sin isolation. Salvador Allende bliver præsident i Chile og forbindelserne med Cuba forbedres. Mexico og Canada er vigtige handelspartnere. Hærstyrken reduceres med 150.000 mand. |
|
1971 |
Der indføres arbejdspligt for alle cubanere. Cuba beskylder USA for at føre biologisk krigsførelse, da en svinefeber bryder ud blandt kvæg. |
|
1972 |
Fidel Castro er på rundrejse i Afrika og Østeuropa. Cuba optages som fuldgyldigt medlem af Comecon, de socialistiske landes samhandels-organisation. Opbygningen af partiet bliver mere Sovjet-orienteret. |
|
1973 |
Der indgås en femårig aftale med USA om flyforbindelser. De cubanske fagforeninger får øget indflydelse. |
|
1974 |
Den sovjetiske partichef Breschnew besøger Cuba. Anti-Castro terror-gruppen Omega 7 dannes i USA. I Matanzas provinsen iværksættes de første forsøg med lokal folkemagt. Erfaringerne danner grundlag for den efterfølgende nye grundlov to år senere. |
|
1975 |
Der indgås nye diplomatiske forbindelser med Vesttyskland. Den første PCC kongres afholdes omsider. OAS tillader sine medlemmer at forbedre forbindelserne til Cuba. Også amerikanske filialer i udlandet omfattes af embargoen.
Cubanske tropper sendes til Angola for at støtte MPLA, som er blevet angrebet af Apartheid regimet i Sydafrika. Over en periode på 15 år sendes 337.000 cubanske soldater, hvoraf 2.000 dør. Angolas regering overlever angrebene fra Sydafrika, senere bliver Namibia uafhængigt og apartheidstyret falder. En CIA rapport om flere mordforsøg på Castro offentliggøres. Handelsflåden udvikles. |
|
1976 |
Efter 17 års provisorisk styre afholdes det første valg til Folkemagten (Poder Popular) på basis af en ny forfatning vedtaget den 15. februar, som erstatter den gamle fra 1940. Stemmeprocenten er 95,2. Ideologien bygger på José Martí, Marx, Engels og Lenin.
Castro bliver præsident. Landet opdeles i 14 provinser og 169 kommuner. To cubanske diplomater i Argentina kidnappes. Et cubansk passagerfly, Flight 455, sprænges den 6. oktober nær Barbados af en bombe, 73 dør. Luis Posada og Orlando Bosch afsløres senere som bagmænd. |
|
1977 |
Washington under Carter og Havana genindfører delvise diplomatiske forbindelser. Interessekontorer åbnes i begge hovedstæder. USA turisme genoptages. Aftale om grænser og fiskerettigheder indgås. Det hæv-des, at præsident Jimmy Carter beordrede genetablering af normale forbindelser, men stoppede på grund af Cubas engagement i Angola. Den danske udenrigsminister, K.B. Andersen og industriminister, Erling Jensen, aflægger officielt besøg i Cuba. |
|
1978 |
Cubanske tropper sendes til Etiopien (40.000). Den 11. Ungdomsfestival afholdes i Havana med deltagelse af unge fra hele verden. Regeringen mødes med eksil-cubanske kredse i dialog den 20 - 21. november i Havana. Den cubanske ministerpræsident for Statskomiteen for Økono-misk samarbejde besøger Danmark. |
|
1979 |
Den caribiske ø-stat Grenada får socialistisk regering. Den 6. Konference for Alliancefri Stater finder sted i Havana, hvor Castro bliver valgt som formand for tre år. Den 19. juli triumferer den sandinistiske revolution i Nicaragua. Fidel Castro har tidligere mæglet mellem de tre fraktioner i Sandinistfronten og der etableres et nært samrabejde. Forholdet til USA forværes. Den cubanske minister for den kemiske industri, Antonio Esquivel, besøger Danmark. |
|
1980 |
10.000 cubanere trænger ind på den peruvianske ambassade i hoved-staden Havana og søger asyl. Jimmy Carter erklærer, at alle politiske fanger vil blive modtaget i USA. Castro åbner havnen i Muriel og 125.000 sætter af til USA - herunder også kriminelle forbrydere. Den anden parti-kongres afholdes. Cuba sender en kosmonaut med ud i rummet. Cuban-ske aktiviteter i Sydyemen. Der bygges frem til 1985 årligt 66.000 nye huse. Celia Sanchez, Fidels privatsekretær, og Haydée Santamaría afgår ved døden i samme år. Økonomiske problemer begynder at hobe sig op. Den cubanske udenrigsminister, Isidoro Malmierca Peoli, aflægger officielt besøg i Danmark. |
|
1981 |
Den mystiske Denguefeber raser, 158 dør. Cuba beskylder USA for bakte-riologisk krigsførelse. Ifølge USA er Cuba kraftigt involveret i borgerkri-gene i Grenada og Surinam og forholdet forværres. Med Reagan som præsident og uroen i Nicaragua nedkøles forholdet yderligere.
USA lægger pres på Sovjet for at få dem til at neddrosle støtten. Antallet af politiske fanger reduceres fra anslået 20.000 til 1.200. I USA stiftes Cuban-American National Foundation, som hurtigt bliver en stærk lobby organisation under Jorge Mas Canosa. CANF støttes bl.a. af Barcardi-familien (400 personer). Ved valget til Folkeforsamlingen er stemmepro-centen 97,2. |
|
1982 |
Cuba søger normalisering med USA. Reagan genindfører rejseforbuddet for amerikanere til Cuba. Under krigen mellem Argentina og Storbritan-nien om Malvinas øerne (Falklands), blev relationerne mellem Cuba og de øvrige latinamerikanske lande kraftigt forbedret. Bortset fra Chile stillede de sig alle på Argentinas side, mens USA stillede sig på Storbri-tanniens side. Fiskeriaftalen ophæves. Den gamle bydel i Havana erklæ-res af UNESCO for menneskehedens kulturarv. Vicepræsidenten for Cubas stats- og ministerråd, Carlos Rafael Rodrigues, aflægger officielt besøg i Danmark. |
|
1983 |
Den 25. oktober: USA invaderer den caribiske ø-stat Grenada. 24 cuba-nere dræbes. Cubanske bygningsarbejdere må forlade landet. Den internationale bankverden fornyer lån i Paris-klubben. |
|
1984 |
Aftale med Cuba og USA om tilbagevenden af uønskede cubanere. USA strammer regler for indvandring. Cuba boykotter De Olympiske lege i USA. Formanden for Socialistisk Internationale, Willy Brandt, besøger Cuba. Castro deltager i en Metodist-gudstjeneste sammen den ameri-kanske pastor Jesse Jackson. Katolske ledere er tilstede. Cuba gør klar til Rettelseskampagnen.
|
Rettelses-kampagnen bliver til Den Specielle Periode i Fredstid
|
1985-1990 |
”Rettelseskampagnen" starter, historien, reformisme og forholdet mellem parti og stat revurderes. Det sker bl.a. som et modtræk til udviklingen i Sovjet. |
|
1985 |
Castro opfordrer til en radikal løsning af de latinamerikanske landes gældsproblemer, og forholdene til de latinamerikanske lande forbedres. Der afholdes internationale møder i Cuba. Frei Betto, brasiliansk befriel-sesteolog, udgiver bog med samtaler med Castro, solgt i 2 mio. eksepla-rer i Cuba. Cuba introducerer vaccine mod meningitis. Den anticuban-ske Radio Marti begynder at sende fra Florida, USA. |
|
1986 |
Castro sætter delvis 1984-aftalen ud af kraft. Planlægningschef Perez afsættes. Burokrati fordømmes. Paven anser et besøg i Cuba for muligt. Moder Teresa besøger Castro og mødes med cubanske biskopper. Cubas gæld til Sovjet og de vestlige lande er blevet så stor, at landet reelt opgiver at betale af på gælden. Den såkaldte "Paris-klub" af internationale banker afviser yderligere lån. Cuba er herefter voldsomt forgældet både til Sovjet og vestlige banker. Den tredie partikongres afholdes. Ved valget til Folkeforsamlingen er stemmeprocenten 97,7. Formanden for det danske folketing, Svend Jacobsen, besøger Cuba. |
|
1987 |
Cubansk tv afslører at 27 "muldvarpe" i op til 21 år har arbejdet som dob-beltagenter indenfor CIA for at afsløre angreb på Cuba og adskillige mordforsøg på Castro. Cuba opnår den laveste børnedødelighed i Syd-amerika - og lavere end i USA. |
|
1988 |
Vestlige kommissioner besøger politiske fanger, Cuba omtaler antallet 458. Castro vender sig kraftigt imod Peristroika og styrker i stedet kor-rigeringskampagnen (i folkemunde kaldet Castroika). De cubanske tropper i Angola trækkes hjem. Der oprettes diplomatiske forbindelser med EU. Nationalproduktet er 167 % højere end i 1975. Det første joint venture indgås. Sukkerhøsten er på 7 mio. tons. 300.000 besøger landet.
Monumentet over Ernesto Che Guevara indvies i Santa Clara, hvor det afgørende slag mod Batista fandt sted i 1958. |
|
1989 |
Mikhail Gorbachev besøger Cuba og en 25 års venskabsaftale indgås. Fidel tager samtidig afstand fra Peristrojka. Generalen fra Angola-krigen, Arnaldo Ochoa Sánchez og andre, henrettes for nakotikasmugling. Fidel Castro taler ved fejringen af 10-året for den sandinistiske revolution den 19. juli i Managua, Nicaragua. Cuba inviterer igen Paven på besøg.
Sukkerhøsten er på 8,124 mio. tons. USA finansierer tv kanal rettet mod Cuba, TV Martí. |
|
1990 |
Cubanske kulturudstillinger i USA bombes. Blokaden strammes. Sovjet-unionen og den socialistiske lejr går i opløsning. Cuba mister 75 % af sin import og størstedelen af sine eksport muligheder, slut med sukker for olie-aftalen med Sovjet, som betød at overskydende olie kunne videre-sælges.
”Den Specielle Periode i Fredstid” proklameres for at imødegå vanskelige tider. Udgivelsen af aviser indskrænkes. Systemet med "familiedoktorer" dækker 90 % af landet. |
|
1991 |
Sovjetiske/rusiske tropper forlader Cuba. Den (i syv måneder udsatte) fjerde PCC-kongres tillader religiøse at blive optaget som medlemmer af partiet. Der laves en kritisk analyse af fortiden. Kontakterne til Kina, Viet-nam og Nordkorea styrkes. NGO'er formerer sig i landet.
Nelson Mandela besøger Cuba som det første land efter sin løsladelse. Krisen forværres med mangel på brændstoffer og reservedele, fabrikker går i stå, arbejdsløshed opstår, produktionen falder, alvorlig varemangel. Turismen udvikles. "Grønt" landbrug uden kemikalier udvikles. |
|
1992 |
E-mail forbindelse oprettes med Canada. Krisen uddybes, manglen på olie og benzin lægger dele af industrien stille, store transportproblemer og mangel på el. 100.000 er arbejdsløse.
Grundloven ændres den 12. juli, således at Cuba bliver en verdslig stat, snarere end en ateistisk. Der indføres direkte valg til Nationalforsamlingen og provinsforsamlingerne. Det nationale forsvarsråd oprettes. Værne-pligten sættes ned fra 3 til 2 år og forsvarsudgifter reduceres kraftigt. Fredskaravanen organiseret af Præster for Fred vækker international opmærksomhed, da en lille gul skolebus beslaglægges af de amerikan-ske myndigheder. Bussen frigives efter 28 dages sultestrejke og årlige karavaner gennemføres. Nye holdninger til joint ventures og investe-ringer. Skatter indføres så småt igen. Ved valget til Folkeforsamlingen er stemmeprocenten 97,2. FN yder støtte til udvikling af nikkel-produktionen.
USA indfører Torricelli loven, der forbyder selv datterselskaber at handle med Cuba. Et flertal i FN fordømmer USA's blokade. |
|
1993 |
Begrænset privat handel tillades. Det bliver tilladt at være i besiddelse af og købe for amerikanske dollars, hvilket trækker dollars til landet og sæt-ter private penge i omløb. Ny lov betyder opdeling af statslige landbrug i over 4000 kooperativer, dermed falder andelen af statslig landbrugsjord fra 82 til 22 %. I begyndelsen af året holdes for første gang direkte valg til Nationalforsamlingen. Efterfølgende vælges udenrigsministeren Ricardo Alarcón til formand for forsamlingen, og som ny udenrigsminister vælges Roberto Robaina, der havde været en meget populær formand for ung-kommunisterne, UJC. NGO konference i Havana. De sidste russiske trop-per forlader øen. |
|
1994 |
Krisen bunder. Cuba oplever sin værste krise siden revolutionen i 1959. Der hersker varemangel og arbejdsløsheden stiger alarmerende. Uro i Havana med rudeknusning. Castro møder op og taler gemytterne til ro.
30-40.000, de såkaldte balseros, flygter over havet til Florida, da de hører USA lover asyl til alle flygtende. Senere lukker USA igen af for indvandre-re. USA og Cuba indgår aftale om legal indvandring på 20.000 om året. ”Arbejderparlamenter” forsamles på arbejdspladserne for at afdække situationen på hver enkelt arbejdsplads.
Private markeder tillades, hvor overskydende produktion kan sælges. Øget indkomstskat og afgifter på tobak og alkohol. Reduceret støtte til forlystelsesvirksomheder. Ny bankreform. Den konvertible peso, CUC, indføres med en værdi identisk med 1 US dollar. Det sker i et forsøg på at opsuge og beskatte pengeoverførsler fra cubanere bosat i USA, fra tu-rister, som besøger landet mv. og lette cubanernes mulighed for at købe varer i landets dollarbutikker. Antallet af statslige institutioner reduceres og nogle sammenlægges.
Cuba optages som medlem af det Caribiske handelssamarbejde, Cari-com. Optagelsen har til formål at sikre en større integration af den cubanske i den regionale økonomi, samt at sikre en række told- og han-delsfordele. En forbedring af det nationale telefonsystem påbegyndes. |
|
1995 |
Cuba får adgang til Internettet. Fornyet immigrationsaftale. Svag frem-gang i økonomien på 2,5 %. Det offentlige underskud falder for tredje år i træk, fra fem milliarder pesos i 1993 til 750 mio. pesos, pga. reduktion af de offentlige serviceydelser og af subsidierne. Staten opretter legale vekselkontorer, der veksler dollars og cubanske pesos, og gør det legalt at besidde dollars.
Parlamentet vedtager ny investeringslov, der gør det legalt at oprette 100 % udenlandsk ejede virksomheder. Som modtræk vedtager USA Helms-Burton loven, der skal gøre det muligt at ramme udenlandske virk-somheder, der gennem tredje lande hander med Cuba.
Stadig flere internationale kapitalkredse investerer i turisme, mineraller og telekommunikation. Mexico, Canada, Spanien, England og Frankrig fører an. Ny handelsaftale med Rusland. Olieudvindingen er steget fra 670.000 ton i 1990 til 1,5 mio. tons. Det hidtil bedste turistår med 750.000 turister. 97% deltager i valghandlinger. I forbindelse med FN's Sociale topmøde i København taler Fidel Castro ved et stort folkemøde. Den cubanske udenrigsminister, Roberto Robaina Gonzáles, deltager ligeledes i Det social topmøde.
Dronning Margrethe hilser på Fidel Castro. I FN opfordrer 117 lande mod 3 USA til at hæve blokaden. 76 NGO'er fra Europa, Canada og Cuba mødes i Madrid for at udvikle projekter. EU lægger op til et forbedret forhold til Cuba. EU er blevet Cubas vigtigste handelspartner, investor og bistandsyder. Sukkerhøsten er faldet til 3,3 mio. tons og udgør 7 % af ver-dens sukkerproduktion. Fiskeri udvikles. Turisme er nu største kilde til udenlandsk valuta og udgør 8,3 % af BNP. Hvor 95 % i 1989 var statsan-satte er nu kun 79% ansatte i staten. Formanden for det cubanske LO (CTC) Pedro Ross Leal, besøger Danmark. |
|
1996 |
Cubaweb, det officielle web-site, startes. EU-parlamentet tilslutter sig den 18. januar EU-kommissionens bestræbelser for et tættere forhold til Cuba. Den 9. januar nedkaster den eksil-cubanske organisation, Brothers to the Rescue, flyveblade over Havana med opfordringer til at gå imod rege-ringen. Lederen, Jose Basulto, fortæller den 15. januar på Radio Marti (USA-finansieret), at han er villig til at gøre det igen. Cuba protesterer til USA.
Den 24. februar nedskyder cubanske MIG-jagere efter gentagne ad-varsler to USA baserede fly fra Brødre til hjælp. Nedskydningen forværrer Cubas forhold til omverdenen. Den cubanske udenrigsminister må af-bryde sit besøg i Danmark og haste til FN.
Clinton beslutter sig for at støtte Helms-Burton loven, hvorefter uden-landske firmaer, filialer mv. fra hele verden kan sagsøges, hvis de hand-ler med Cuba. Skibe må ikke lægge til havn i Cuba. Firmaer må vælge om de vil have med Cuba eller USA at gøre.
Verdenshandelsorganisationen, Canada, EU, Latinamerika, Rusland, Kina m.fl. protesterer og vender sig imod Helms-Burton loven. Den Barcardi-financierede lobbyist, Otto Reich, koordinerede kampagnen for vedta-gelsen af Helms-Burton loven. Rusland udvider sin handel med Cuba. Centralkomiteen holder et af sine sjældne møder. Lov om økonomiske frihandelszoner vedtages. 60.000 arbejder i firmaer med udenlandsk kapital. Næsten 1 mio. besøger landet.
Præsident Clinton sender en medarbejder rundt til 12 lande for at få opbakning bag sin Cuba-politik. FN opfordrer for femte år i træk nu med stemmerne 137 mod 3 til ophævelse af blokaden. Produktiviteten stiger med 8 % ifht. 1995 samtidig med at BNP stiger med 9,6 %. Cuba genåbner ambassadekontor i København. |
|
1997 |
Rapport fra den internationale luftfartsorganisation udtaler, at de ame-rikanske fly havde krænket cubansk luftrum, men i nedskydningsøjeblik-ket havde befundet sig over internationalt farvand. I april sprænger flere bomber på hoteller, en italiensk turist dør. CANF støtter bombnin-gerne. Raul Castro advarer mod de for selvstændige NGO'er.
Clinton-administrationen udgiver rapport om Cuba og lokker med inve-steringer efter systemskifte. Den femte PCC-kongres fremhæver den cubanske revolutions historie og fortsætter linien med rolig liberalisering uden at sætte revolutionens resultater over styr. Der sker en foryngelse af ledelsen. Kongressen analyserer forløbet af den værste krise i revo-lutionens historie.
De jordiske rester af Ernesto ”Che” Guevara og fem andre guerillakæm-pere findes i juni i junglen i Bolia og bringes til Cuba. Valg til Folkemagtens Nationalforsamling. Den 27. oktober opbringer US Coast Guard en båd med våben, som skulle anvendes til at myrde Castro. Den 14. Verdens Ungdomsfestival afholdes i Cuba med 11.000 deltagere. De to første fri-handels-zoner åbner i Berroa og Wajay.
Antallet af selvstæn-dige erhvervsdrivende falder til 180.000. 71.000 arbejder i firmaer med udenlandsk kapital, 135.000 i selskaber med blan-det kapital. Más Canosas, de reaktionæres exilcubaneres leder, dør. Ved valget til Folkeforsamlingen er stemmeprocenten 97,5. Julen fejres som officiel fridag (tidligere droppet i 1970). |
|
1998 |
Paven besøger den 21. – 25. januar under stor mediebevågenhed Cuba, hvor han holder fire messer på revolutionspladser, opfordrer til bedre forhold for den katolske kirke og tager afstand fra USA's blokade og neo-liberalisme samt opfordrer til religionsdyrkelse. Mediebevågenheden for-svinder pludselig, da historien om cigaren og Monica dukker op. Penta-gon udtaler, at Cuba ikke udgør nogen trussel mod USA's sikkerhed.
USA bliver isoleret i den internationale menneskerettighedsorganisation i Geneve med sin fordømmelse af Cuba. Den amerikanske udenrigsmini-ster fremlægger efter Pavens besøg nogle mindre ændringer i forholdet til den sydlige nabo. I april genoptager Cuba og Grenada de diploma-tiske forbindelser, der var blevet afbrudt ved USA's invasion af Grenada i 1983. Grenadas premierminister aflægger officielt besøg i Cuba, hvorun-der der blev undertegnet en aftale om økonomisk samarbejde.
I maj opnår EU og USA en slags forståelse om, at USA skal modificere to paragraffer i Helms-Burton loven som taler om straf af europæiske firmaer, der investerer i Cuba samt virksomhedslederes indrejse i USA. Til gengæld skal EU frafalde klagen ved WTO. Drøftelser fortsætter. En gruppe parlamentarikere i Europa-Parlamentet samler 300 topfolk fra Europa og USA til støtte for kravet om at blokaden ophæves. Fra USA deltager bl.a. den tidligere leder af USA's interessekontor i Havana, Wayne Smith. Amerikanske medier fortæller, at en række cubanske spioner i USA er blevet afsløret.
190 virksomheder opererer i frihandelszonerne. Over 1 mio. turister besø-ger landet. Guatemala genoptager forbindelserne med Cuba. Cuba og Danmark etablerer jævnlige kontakter mellem økonomiske og officielle institutioner. I København afholdes solidaritetsmøde med Cuba med del-tagelse af 44 foreninger fra 22 europæiske lande. |
|
1999 |
800 økonomer fra 50 lande deltager i en konference i Havana om Globa-lisering og udvikling. Der er udstedt 128.000 licenser til selvstændige. Clinton ændrer på sin politik og tillader 1) amerikanske borgere at sende op til 1.200 USD om året til private. 2) Tillader salg af fødevarer og afgrø-der til NGO'er og private restauranter og landbrug. 3) Flere charter flyv-ninger mellem USA og Cuba. 4) Genoptagelse af post forbindelse. 5) Tilladelse af en baseball-kamp! 6) Samtidig øges finansieringen af Radio og TV Marti propaganda-stationerne til 120 mio. USD om året. Udenrigs-minister Allbright besøger stationen.
Den cubanske nationalforsamling svarer igen med vedtagelsen af to love: 1) strafferammen hæves for samarbejde med den amerikanske regering, såsom at give oplysninger, som kan skade økonomien og udenlandske investorer 2) Højere straf mod narkotikasmugling.
I februar erklærer FN's Kommission for historisk Efterforskning, at USA havde støttet Guatemalas militær under dettes massakrer på landets civilbefolkning fra 1960'erne til 80'erne. Samtidig erklærer kommissionen, at Cuba havde støttet guerillaen i Guatemala - bl.a. med våben.
EU holder i juni topmøde med 46 lande fra Latinamerika og Caribien. Castro mødes med Poul Nyrup Rasmussen. Den 26. juli holder Castro tale i Cienfuegos og opfordrer til øget samarbejde med USA om narkobe-kæmpelse.
Cuba klarer sig næstbedst ud af 42 lande ved de Pan-amerikanske lege, - og vinder i finalen i baseball over USA. I FN fordømmes for 8. år i træk USA's ulovlige blokade af Cuba. 157 lande stemte for fordømmelsen, 12 undlod og kun USA og Israel stemte imod (Israel investerer samtidigt i landet). Stadig flere senatorer, guvernører og kongresmedlemmer taler for ophævelsen af blokaden. Formanden for USA's handelskammer besøger landet og vil have ophævet blokaden straks.
Den 14. Internationale ungdomsfestival afholdes i Havana. Næstforman-den for Cubas nationalforsamling, Jaime Crombet, besøger Danmark. I november afholdes det 9. Ibero-amerikanske topmøde i Havana med deltagelse af præsidenter og regeringschefer fra 21 lande i Caribien, Mellemamerika, Sydamerika samt Spanien og Portugal. Kong Juan Carlos fra Spanien spadserer i Gamle Havana og er dermed den første spanske konge i 400 år, som besøger Cuba. Mødet styrker samarbejdet. Endnu et mordforsøg på Castro afsløres.
Alle de store masseorganisationer i Cuba anlægger retssag mod USA for dræbte og sårede og økonomisk tab gennem 40 års blokade og fjendt-lighed.
Cubas nye udenrigsminister, Felipe Pérez Roque, 32 år, inviteres til Dan-mark, men må aflyse pga. skærpet diplomatisk krise efter USA's vrangvilje mod at udlevere en 6-årig dreng til sin far efter moderens død ved ille-galt forsøg på indvandring til USA. Det latinamerikanske lægeviden-skabelige fakultet indvies i Havana. Danske kulturhuse besøger Cuba. |
Cuba i det nye årtusinde
|
2000
|
10. – 14. april afholdes Sydtopmødet for G77, som består af 135 lande, i Havana med deltagelse af flere end 130 delegationer. G77 udgør et modstykke til de rigeste landes G8. Den cubanske dreng Elián Gonzales Brotón vender den 28. juni hjem til Cuba og sin far efter et halvt års bortførelse og tilbageholdelse i USA. Sagen har været genstand for om-fattende international opmærksomhed og solidaritet. Store demonstra-tioner har været afholdt i Cuba.
Nyt ministerium for Informationsteknologi og kommunikation skabes. For femte år i træk vedtager FN’s generalforsamling en resolution, der for-dømmer USAs blokade mod Cubla. Det sker med det hidtil højeste stem-metal. Repræsentanternes Hus i USA tillader salg af fødevarer og medi-cin til Cuba.
Venezuela og Cuba indgår økonomisk aftale vedr. bytte af olie, tjeneste-ydelser, udstationering af læger og sundhed. Den rusiske præsident, Vla-dimir Putin, besøger Cuba og underskriver samarbejdsaftaler.
Handlen mellem Danmark og Cuba fordobles i forhold til året før og dan-ske firmaer optræder mere aktivt i Cuba. 4.500 danskere besøger Cuba. Danmark og Cuba underskriver aftale vedr. udlevering af fanger inden for rammerne ”Palermo-konferencens” rammer, konvention mod inter-national kriminalitet. Den cubanske udenrigsminister, Felipe Pérez Roque, aflægger officielt besøg i Danmark. |
|
2001 |
Bilateral aftale underskrives mellem Cuba og Danmark om beskyttelse og fremme af investeringer. Mellemstatslig lufttransportaftale, der også om-fatter andre nordiske lande, underskrives.
Cuba og Venezuela nedsætter fælles kommision på regeringsplan for at fremme samarbejdet og realisere fælles projekter for 36 mio. USD i Cuba og Venezuela. Politisk dialog mellem EUs ”trojka” og Cuba fører til udsen-delse af fælles kommuniké i Havana.
I november ramer orkanen Michelle landet med vindstød på op til 220 km i timen. 20 personer dør, 481.000 må evakueres og bygninger og af-grøder ødelægges. For første gang i 40 år sender USA humanitær bistand til landet for at lindre virkningerne af katastrofen.
Fra december begynder USA at overføre hundredevis af krigsfanger fra Afghanistan til sin militærbase i Guantanamo. USA beskylder dem for at være medlemmer af Al Qaeda terrornetværket og nægter dem sam-tidig den beskyttelse de havde ret til iflg. 4. Genevekonvention. USA's forsvar for denne krænkelse af fangernes rettigheder er, at der var tale om «illegale kombatanter». Et opfundet begreb til lejligheden.
En parlamentarisk delegation på 12 personer fra Danmark besøger Cuba. Efter den 11. september og bombningerne i USA oplever Cuba et fald i turismen. |
|
2002 |
I januar lukkes den russiske militærbase i Lourdes, 20 km fra Havana. Moskva angiver økonomi som årsag, men de cubanske myndigheder beskylder Vladimir Putin for at lukke basen som en gave til USA, indenfor rammerne af den tilnærmelse, der har fundet sted mellem Rusland og USA i tiden efter 11. september 2001. Basen var blevet oprettet i 1964 som følge af Cubakrisen for at overvåge troppebevægelser og kommunika-tion i USA. Washington modtog med tilfredshed meddelelsen om lukning.
Den 20. april vedtager FN's Menneskerettighedskommission en resolution rettet mod Cuba, hvor den cubanske regering opfordres til at give større individuelle og politiske friheder. Resolutionen fremlægges af Uruguay, og er den første resolution vendt mod Cuba fremsat af latinamerikanske lande. Granma kritiserer resolutionsteksten og fordømer de nye manøv-rer fra USA's side. Resolutionen blev vedtages med 23 stemmer mod 21, og 9 lande undlader. Blandt de latinamerikanske lande afstår Brasilien og Ecuador fra at stemme, mens Venezuela og Cuba stemmer imod.
Samme måned offentliggør Cuba telefonsamtaler mellem Cubas præsi-dent Castro og Mexicos præsident, Vicente Fox. Det sker efter at Fox offentligt har påstået, at han aldrig har bedt Fidel Castro om at blive borte fra et FN topmøde i Monterrey i marts, eller i det mindste afstå fra at angribe USA i sin tale ved topmødet. Castro beskylder Mexicos udenrigsminister Jorge Castaneda for at være arkitekten bag skiftet i Mexicos udenrigspolitik overfor Cuba - efter pres fra USA. Mexico er det eneste land i Latinamerika, der bevarede sine forbindelser med Cuba efter udelukkelse af OEA i starten af 1960’erne.
I maj besøger den amerikanske ekspræsident, Jimmy Carter, Cuba. Han er dermed den første nordamerikanske ekspræsident, der besøger lan-det efter den cubanske revolution i 1959. Fidel Castro tager personligt imod Carter og siger, at Carter i sin præsidentperiode havde haft vær-dighed til at forsøge at forbedre forholdet mellem de to lande. Carter kan dyrke de kontakter han ønsker og herunder også tage kontakt til Cubas politiske dissidenter. Carter erklærer efter besøget, at Cuba ikke arbejder på at fremstille biologiske masseødelæggelsesvåben, efter at han havde besøgt det laboratorium, Washington inden da påstod blev anvendt til en sådan produktion. USA's udenrigsminister Colin Powell ned-toner efterfølgende beskyldningerne og siger, at Cuba ikke produce-rede sådanne våben, men havde kapaciteten til at gøre det. Cuba beskyldes af USA for at indgå i den såkaldte "ondskabens akse".
I juni gøres Cubas socialistiske system “permanent” i grundloven.
Danmark påtager sig - under det danske formandsskab for EU - at føre an i den politiske dialog mellem Cuba og den Europæiske Union. Sam-talerne i København viste fælles holdning omkring diverse temaer, men udtrykte også forskel i udgangspunkterne. Cuba hilste åbningen af EU kommissionens kontor i Havana velkommen.
Et statskup sætter for nogle timer Hugo Chavez fra magten i Venezuela efter indblanding fra CIA og USA.
Den cubanske vice-udenrigsminister, Ángel Dalmau, med ansvar for Poli-tiske Forhandlinger mellem Cuba og EU, besøger Danmark ligesom Aurora Fernandez, viceminister for videregående uddannelser. |
|
2003 |
Fidel Castro fortager en udlandsrejse, som bringer ham til Vietnam under stor folkelig hyldelst. I Japan, nedlægges der kranse i Hiroshima til minde om de omkomne ved USA’s nedkastning af atombomber. I Malaysia indgås aftaler om samarbejde og handel. I Kina konfirmeres de gode relationer og en lang række nye aftaler om samarbejde, teknologiud-veksling og handel indgås.
Hugo Chávez, præsidenti Venezuela, foreslår i august oprettelsen af Det Bolivianske Alternativ for Amerika, ALBA, som et alternativ til FTAA (Free Trade Area of the Americas) og Verdenshandels-organisationen, WTO. Det skal være et alternativ til neoliberalisme og globalisering. Han omta-ler både politiske, økonomiske, mediepolitiske og militære temaer. Ved valget til Folkeforsamlingen er stemmeprocenten 97,6. Norge nedkøler de diplomatiske forbindelser med Cuba. Eduardo Fernandez de la Vega, viceminister for Turisme, aflægger besøg i Danmark. |
|
2004 |
I maj idømmer den amerikanske regering en schweitzisk bank en bøde på 100 millioner dollars for at handle med dollars fra Cuba. Fidel falder den 25. oktober og slår sit knæ.
I juni indfører USA for sine egne borgere restiktioner for rejser til Cuba. Kun meget nære slægtninge i Cuba kan besøges hvert tredie år. Desu-den gælder restiktioner for pengeoverførsler til Cuba.
Den 8. november beslutter den cubanske regering at stoppe for brugen af amerikanske dollars i landet, som ellers i stigende grad har cirkuleret frit. Alle dollars skal veksles i autoriserede banker og vekslesteder, som opkræver store vekslegebyer samt dårlige vekslekurser.
Istedet gøres Pesos Convertibles, CUC, som har fungeret paralelt som eneste cirkulérbare valuta og med en fast værdi som 1 USD. Desuden eksisterer fortsat den cubanske peso, som anvendes mindre og mindre hvor turister færdes. Cubanere kan fortsat besidde dollars og sætte dem i banken, men ikke købe for dem i landet. Den tre ugers veksleproces forløber roligt og landet styrker sin valutareserve. 1.670.000 cubanere veksler deres dollars eller sætter dem ind på en bankkonto.
Nu er 85 % af telefonsystemet digitaliseret.
Den 14. december i Havana underskrives og søsættes ALBA samarbejdet mellem Cuba og Venezuela. |
|
2005 |
I januar beslutter Den Europæiske Union midlertidigt at suspendere de to år gamle diplomatiske sanktioner.
Den 28. april indgår Venezuela og Cuba 49 nye aftaler bl.a. vedr. olie, nikkel, landsbrugsvarer, møbler, sko, tekstiler, bildæk og bygningsmateri-aler. Dermed er ALBA blevet en realitet, og Cuba og Venezuela har skabt et alternativ til det USA støttede FTAA samarbejde mellem hele Amerika bortset fra Cuba. ALBA er et økonomisk, politisk og kulturelt sambejde. Med Brasilien, Argentinas og andre landes skepsis grundstø-der FTAA projektet.
Fidel Castro taler i Barbados ved et møde i Caricom, det caribiske sam-arbejde.
Den 29. juni stiftes PetroCaribe med 16 medlemslande og med Venezuela som den ledende kraft.
Danmarks eksport til Cuba er på 130 mio. kr., - en stigning på 1,6%, mens importen fra Cuba er faldet med 66% i forhold til 2005.
Den kommende præsident for Bolivia, Evo Morales, modtages med fuldt hunør i Cuba og loves hjælp indenfor sundhed og uddannelse. Cuba har efterhånden diplomatiske forbindelser med de fleste lande i Latinamerika og i hele verden, helt nøjagtigt med 178 af verdens 191 lande.
Første Vicepræsident, Raul Castro, besøger Danmark i transit på vej til Asien. Viceminister for sundhed, Marcia Cobas, aflægger arbejdsbesøg i Danmark. |
|
2006 |
Den 2. januar indgår Venezuela med den nyvalgte præsident (tiltræder den 22. janaur) i Bolivia, Juan Evo Morales Ayma, 8 samarbejdsaftaler og ALBA samarbejdet styrkes.
FN`s generalforsamling vælger med 135 stemmer Cuba ind som medlem af den nye Menneskerettighedsråd. Rådet afløser den hidtidige Menne-skerettighedskommission. Den Europæiske Union beslutter at forny de diplomatiske sanktioner mod Cuba.
Fidel samler international opmærkhed ved sin deltagelse som gæst i juli ved topmødet i Mercosur i Argentina. Fidel Castro og Hugo Chavez besøger Ernesto Che Guevaras barnehjem i Altagracia. Den 26. juli taler Fidel ved store møder i Holguin og Granma, Cuba.
Om natten mellem den 26 og 27 bliver Fidel Castro alvorligt syg og tror han skal dø. Lægerne kæmper for hans liv. Han dikterer de nødvendige arrangementer.
Den 1. august offentliggøres to erklæringer fra Fidel Castro, hvori han opsigtvækkende for første gang siden revolutionen i 1959 afgiver sin magt. Nyheden går verden rundt. Magten overdrages midlertidigt til 6 navngivne personer, herunder hans bror, vicepræsident, Raul Castro, som skal være fungerende præsident. De 6 personer må antages at tilhøre den absolutte ledelse.
Hans 80-årige fødselsdag den 13. august må afholdes uden hans tilstede-værelse, og han anmoder om udsættelse af fejringen til den 2. decem-ber. Han udtrykker speciel opmærksomhed omkring sundhed, undervis-ning, energi, samarbejdet med andre lande og det forestående top-møde i den alliancefri bevægelse. Erklæringen skyldes en hastende operation grundet tarmproblemer med indre blødninger. Den anden erklæring udsendes efter operationen, hvori alvoren understreges, men han fortæller, at han er ved godt mod. Det forventes, at han vil kunne genoptage sine pligter i løbet af nogle måneder, men det skal gå anderledes.
De Alliancefrie Landes bevægelse holder topmøde i Havana den 11. – 16. september og Cuba overtager formandsskabet. Bevægelsen repræ-senterer flertallet af klodens befolkning.
Der fremkommmer i løbet af året meget få oplysninger om Fidels tilstand. Oftest fra Hugo Chavez, præsident for Venezuela, på Telesur efter hans gentagne sygebesøg. Det forlyder, at Fidel kæmper bravt for sit liv efter gentagne operationer.
Den cubanske Europadirektør, ambassadør, Terecita Vicente Sotolongo, med ansvar for politisk kontakt mellem udenrigsministre, besøger Dan-mark (- igen, da hun er tidligere ambassadør i Danmark).
Forholdet til Mexico forbedres. Norge normaliserer de diplomatiske for-bindelser med Cuba igen. Viceformand for Folketinget, Sven Auken (S), besøger Cuba.
Den anden december fejres landgangen i Granma 50 år tidligere, men det sker uden Fidels Castros deltagelse, som fortsat ved årets udgang er sygemeldt. Raul Castro hylder Fidel. |
|
2007 |
Efter Daniel Ortega og Sandinistfrontens valgsejr i Nicaragua tilslutter landet sig straks efter magttiltrædelsen den 10. januar ALBA samarbejdet med Cuba, Venezuela og Bolivia. Daniel Ortega besøger flere gange Cuba.
Miami byråd i Florida, USA, nedsætter i januar en komite til fejring af Fidel Castros snarligt ventede død. Rygter om Fidel Castros død spredes kon-stant i USA. Særlige websitets om Fidels helbred arbejder på overtid.
Den 18. januar fremlægger Cuba på vegne af De Alliancefrie Lande erklæring ved G77 plus Kina mødet.
Cuba og Venezuela underskriver 16 nye aftaler som led i ALBA samarbej-det. Det handler om transport, finanser, landbrug, minedrift, industri, turis-me og elektricitet. I marts er der underskrevet 350 samarbejdsprojekter.
Kampagnen for frigivelse af de 5 politiske cubanske fanger i USA dømt for spionage går ind i sit niende år.
I marts opgøres tallet til 580.000 personer i 16 lande som er i gang med at lære at læse og skrive ved hjælp af det cubanske undervisningspro-gram ”Yo si puedo” (Ja, jeg kan).
Cuba opretter tre klinikker i Nicaragua til afhjælpning af øjensygdomme.
Som led i Operation Mirakel, har cubanske doktorer i forskellige lande hjulpet 60.000 mennesker til at få synet tilbage.
Fidel Castro begynder at nedskrive sine ”reflektioner” over aktuelle og historiske kapitler og begivenheder i hans lange politiske liv. Reflektio-nerne udgives fra marts måned løbende af samtlige cubanske medier og gøres tilgængelige på adskillige sprog via Internettet. Fidel Castro har dermed en direkte adgang til meningsdannelsen ikke bare i Cuba, men verden rundt.
Cuba fejrer 10 året for sin Internetforbindelse og adgang til Cyberspace, som udelukkende foregår per satelit, da landet pga. USAs boykot er ude-lukket fra de store kabler under havene. Det betyder en øget omkost-ning på op til 25%. I Cuba er der nu 1.351 .cu domæner, 2500 web adresser, 190.000 Internetbrugere og 900.000 e-mail adresser. Der findes 386.000 PC’er eller 3,4 for hver 100 indbyggere.
FNs menneskerettighedskommision beslutter at stoppe den særlige rap-portering omkring Cuba.
Fidel Castro optræder i juni på cubansk tv i et time-langt interview hvor globalisering, det igangværende G-8 Topmøde i Tyskland og protesterne diskuteres. Han omtaler den korrekte diæt som afgørende for fremgang i hans recuperation. Få dage inden har han haft et tre timers langt møde med delegationen fra Vietnams Kommunistiske Parti. Raul Castro bedyrer, at ”Den Specielle Periode” ikke er slut.
Den Europæiske Union beslutter at fastholde de diplomatiske sanktioner mod Cuba, men tilbyder samtaler med visse betingelser. Cuba afviser samtaler så længe sanktionerne varer. Den colombianske Førstedame besøger Cuba for at studere sociale projekter.
EU og Cuba holder i september i FN "uformelle og undersøgende sam-taler" og aftaler at mødes igen i starten af 2008.
Lederen af den cubanske kvindeorganisation, FMC, og medlem af polit-bureauet, Vilma Espin, dør 77 år gammel. Hun var den politisk højest rangerende kvinde i Cuba. Hun var siden den 26. januar 1959 gift med Raul Castro, nu fungerende præsident.
Den 21. september optræder Fidel atter i en båndet tv-udsendelse på cubansk tv, hvor han uddyber nogle at hans ”reflektioner” og kommen-tarer til aktuelle og historiske verdensbegivenheder.
Den 28. september holder Udenrigsministrene fra De Alliancefrie Lande møde og Cuba fremlægger efterfølgende som ordførende en udtalelse på FNs generalforsamling.
Den 13. oktober mødes Fidel Castro med Hugo Chavez i et 4-timer langt møde om de to nationers historie, samarbejdet og situationen i Latiname-rika. Dagen efter deltager Fidel overraskende i Hugo Chavez direkte tv-program sendt fra Santa Clara, Cuba ”Alo Presidente” med store seer-skarer i mange lande. Udsendelsen stopper for en stund de mange rygter om Fidel Castros død.
Venezuela og Cuba indgår aftaler om oprettelse af fem blandede socia-listiske selskaber under Alba. Cuba styrker forbindelsen til Belice, Hondu-ras og Colombia.
Den 21. oktober deltager 95, 44% af cubanerne i valg og vælger blandt 15.236 kandidater 2.053 til Folkemagten. 26 % er kvinder, 16 % unge og 47% er genvalg. I 2.971 valgkredse opnåede ingen af kandidaterne over 50% og der skal foretages nyt valg blandt de to højest placerede. En tre-diedel af de valgte er ikke-partimedlemmer.
George Bush går til voldsomt og optrappet angreb på Cuba op til FNs generalforsamling. Alligevel stemmer 184 lande den 30. oktober for 16. år i træk for ophævelse af USAs blokade mod Cuba, nu også med Nica-raguas stemme.
I cubanske medier omtales Fidel Castro oftere som præsident og Raul Castro som forsvarsminister, - og ikke længere som "fungerende præ-sident".
Den 2. december vælges både Fidel Castro og Raul Castro i Oriente som kandidater til valget til Nationalforsamlingen i 2008. Fidel præsenteres i et fire sider langt papir, som understreger, at Fidel under hans reconvali-cens har deltaget i alle landets vigtige og strategiske beslutningstag-ninger. Kun medlemmer af nationalforsamlingen kan vælges som landets præsident.
Cuba annoncerer den 10.12.07 at ville underskrive FNs konventioner om Civile og politiske rettígheder samt konventionen om økonomiske, soci-ale og kulturelle rettigheder.
Fidel Castro skriver i et brev den 17.12. til TV programmet Mesa Redonda Informativa, at det ikke er hans opgave at klynge sig til poster eller stå i vejen for nye kræfter, men at bidrage med erfaringer og ideer som kom-mer fra den ekceptionelle æra, som det var hans lod at leve i. Hermed åbnes der for første gang op for muligheden af, at han ikke vender tilbage til præsidentposten. Der spekuleres i navne som Ricardo Alarcon, Perez Rocha og Carlos Lage Davila. Samtidig fremhæves Raul oftere.
Fidel Castro og Venezuelas præsident, Hugo Chavez, som besøger Cuba for niende gang, mødes den 20.12.07 i 2½ time for at diskutere det 4. Petrocaribe topmøde, samt temaer som åbningen af Olierafinaderiet i Cienfuegos og den internationale situation.
Den 21.12.07 afholdes det 4. Petrocaribe møde, som samler 11 statsledere fra de i alt - med Honduras som nyt medlem - 17 medlemslande. Chavez afslutter mødet med opfordring til at følge den socialistiske vej, og øge integrationen i regionen.
Samme dag (gen)indvies i Cienfuegos, olierafinaderiet "Camilo Cienfue-gos", som et cubansk-venezulansk foretagende med en kapacitet på behandling af 65 tusind tønder råolie dagligt.
Den 22.12.07 underskriver Hugo Chavez og Raul Castro 14 nye samar-bejdsaftaler. Aftaler indgået alene i 2007 overstiger en værdi af 1.500 millioner US dollars. Den samlede samhandel vil overstige 7.000 mio. USD. Der er nu ialt stiftet 30 fælles virksomheder mellem de to lande. Fejringen foregår i byen Santiago de Cuba, revolutionens vugge, hvor over 200.000 borgere modtager Chavez i et sandt triumftog igennem byen, han besøger Moncada kasernen og modtager hædersbevisninger på stribe.
I Venezuela arbejder 39.000 cubanere, heraf 31.000 indenfor sundheds-sektoren. 3.500 unge venezulanere studerer i Cuba, bl.a. medicin. Ope-ration Milagro når på tre år at operere 1 million personer i Latinamerika, som dermed genvinder synet.
Carlos Lage oplyser, at Cuba for 2007 vil opfylde målet for produktion af råolie svarende til fire mio. tons. Cubas gas sikrer 15 % af el-forsyningen.
Cuba fortsætter sin økonomiske vækst og kan konstatere en vækst på 7,5 % i 2007, en høj vækst, men under de planlagte 10%. (Den 5. højeste blandt de 33 latinamerikanske lande). Væsksten fra 2004 til 2007 har været på 42,5 %. Landet har handelsoverskud og arbejdsløsheden er faldet til 1,8 %. 16 % af befolkningen er over 60 år og befolkningstallet er faldende. Væksten i 2008 forventes at blive på 8 %.
Der forberedes valg til Nationalforsamlingen og provinsforsamlingerne den 20. januar 2008. I februar 2008 skal der vælges præsident. |
|
2008
2009
|
Året starter med en beslutning om udvidelse af ALBA samarbejdet, da Dominica ønsker at tilslutte sig samarbejdet mellem Cuba, Venezuela, Nicaragua og Bolivia. Dominica er en lille engelsk-talende ø-stat i Cari-bien syd-øst for Cuba.
Den 14.1.08 ankommer den brasilianske præsident Luiz Ignacio Lula de Silva sammen med en stor delegation på officielt besøg. Aftaler om infra-struktur og økonomisk samarbejde indgås. Lula fører samtaler med Raul Castro og andre toppolitikere og mødes desuden i over en time med Fidel Castro, som selv tager billeder af Lula. Castro fortæller, at han tro-ede, at han skulle dø den 27. juli 2006. Men under sygetiden har han haft mere tid end nogen sinde til at tænke og skrive. Lula siger efter mødet at Fidel er i god form.
Den 20. januar går cubanerne til national- og provinsvalg, hvor der skal vælges 614 delegerede til national forsamlingen og 1.201 delegerede til provinsforsamlingerne. 96,89% af befolkningen stemmer ved valgurnerne (8.231.365 personer over 16 år), Alle delegerede vælges i første runde. 91% (7.125.752) af de gyldige, afgivne stemmer afgiver den såkaldte "For-enede stemme", hvor man "over-en-blok" stemmer på samtlige opstil-lede, sådan som Fidel har opfordret til. Fidel selv faar 98,3 procent af stemmerne, mens lillebroren Raul fik hele 99,4%. Kvindernes andel udgør en stigning til 43%. Antallet af unge mellem 18 og 30 år stiger fra 23 til 36. Samtidig stiger antallet af de ældre.
Den 26. januar indledes det VI Topmøde i ALBA samarbejdet mellem Cuba, Venezuela, Bolivia og Nicaragua. Den cubanske delegation ledes af Carlos Lage Dávila. Ud over Dominica deltager desuden Honduras, Antigua og Barbuda, San Vicente og Granadas, Haiti, Ecuador og Uruguay.
Kampen mod fattigdom sættes i focus. Dominica optages formelt. Alba Banken oprettes med en kapital på omkring 1.000 milioner USD. En kul-turstrategi vedtages og Den kulturele Fond oprettes. Aftaler om forsvars-samarbejde. Alba samarbejdet får hovedkvarter i Venezuela i en 11. eta-ges bygning og fast politisk ledelsesstruktur. Cuba og Venezuela beslutter at installere et undersøisk kommunikationskabel mellem de to lande. Hon-duras bliver det 17. land i det energimæssige samarbejde, PetroCaribe.
Den netop tiltrådte vicepræsident for Guatemala, Rafael Espada, Luiz Ignacio Lula de Silva besøger på regeringens første udlandsrejse Cuba den 31.1.08 ledsaget af flere ministre og medbringer hjertelige hilsner fra Guatemalas socialdemokratiske præsident, Àlvaro Colom, som sender hilsner til Fidel Castro. Han understreger ønsket om samarbejde indenfor områder som kultur, sport, uddannelse, landbrug, energi og oliepro-duktion.
Den 18. februar meddeler Fidel Castro, at han - efter 49 år i spidsen for Cuba - ikke genopstiller til præsidentposten og posten som den øverste militære chef grundet hans fysiske helbredsproblemer. Han fortæller, at han psykologisk og politisk i sine tidligere "reflektioner" har antydet denne beslutning. Han vil give plads for yngre kræfter og fortsætte som soldat i ideernes kamp, men han vil være forsigtig. Han vil fortsætte med at skrive "refleksioner" nu som "kammerat Fidel". Fidel viser sig som en uhyre flittig journalist, kommentator og en ihærdig Internet bruger.
Nyheden går bogstaveligt talt hele verden rundt. Fidel Castro, som altid har levet med stor medieopmærksomhed, må nok have slået sin rekord for medieopmærksomhed med utallige kommentarer fra politiske ledere og medier verden rundt.
Den 22.2.08 kommenterer Fidel Castro reaktionerne verden rundt og angriber George W. Bush, som udtaler sig fra Afrika - og ingen ved hvad han laver der - det evige håb om "transition". Der er snarere brug for forandringer i USA, mener Castro, som også angriber de tre præsident-aspiranters udsagn. Han ber om at hans reflektioner i de cubanske medier fremover ikke sættes på forsiden og ikke slås så stort op. Han bakker på forhånd op om den kommende præsident og regering, som parlamentet skal vælge.
Søndag den 24.2. 2008 mødes de 609 medlemmer (heriblandt en 18-årig kvinde) af det nyvalgte parlament for at vælge statsråd (regering, 31 personer, hvoraf 13 var nyvalg) samt landets nye formand for Statsrådet, dvs. præsident. Kongressen afspejler først og fremmest kontinuitet. Som ny præsident vælges Raul Castro Ruz, Fidel Castros yngre bror med alle stemmer. Raul Castro, 76 år, var 1. vicepræsident og har officielt været den forventede afløser siden 1997.
Den nye 1. vicepræsident bliver endnu en veteran fra revolutionen, organisationssekretær for Cubas Kommunistiske Parti, José Ramón Mac-hado Ventura, 77 år, (med 601 ud af 609 stemmer). Som 2. vicepræsi-denter vælges Carlos Lage Dávila (609 stemmer) Juan Almeida Bosque (608), Esteban Lazo Hernandez (608), Albelado Colomé Ibarra (608) og Julio Casas Regueiro (608), som samtidig bliver ny forsvarsminister. Som præsident for parlamentet genvælges Ricardo Alarcón de Quesada - og Jaime Crombet Hernandez-Baquero vælges som ny 1. vicepræ-sident.
Hæren udvider efter forslag fra Fidel sin repræsentation med to gene-raler, som begge har krigserfaringer fra Cuba og Angola. Fidel er fravæ-rende pga. sygdom og "brevstemmer".
Raul får kongressens bemyndigelse til fortsat at konsultere Fidel Castro. "Fidel er Fidel", siger Raul. De øvrige ministerposter vil først blive fordelt på et senere møde.
Efter valget understreger Raul Castro i sin tale partiets rolle og behovet for at forbedre levestandarden i landet. Han lover afskaffelse af nogle generende forbud, som blev indført i en mangelsituation. Købekraften for den cubanske peso skal forbedres. Man skal kunne leve af sin lovlig tjente arbejdsløn, som skal afspejle indsatsen. Den dobbelte valuta skal studeres. Rationeringsbogen skal afskaffes. Produktionen skal hæves og planlægning forbedres. Statsinstitutioner skal nedlægges eller sammen-lægges, regeringens arbejde skal gøres mere effektiv. Den positive kritik skal udvikles indenfor det politiske system, da der ikke findes antagonis-tiske modsætninger og klasser.
Kort inden kongressen ankommer Vatikan-statens nummer to, cardinal Tarcicio Bertone, til Cuba på et seks dages besøg for at fejre 10-året for Pave Johannes Poul II banebrydende besøg i Cuba. Bertone møder som den første dignitar Raul Castro som valgt præsident, og betegner USAs blokade mod Cuba som uretfærdig og uetisk.
Cuba underskriver den 27.2.08 (som annonceret den 10.12.07) FNs kon-ventioner om Civile og politiske rettígheder samt Konventionen om Øko-nomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
Mozambique's præsident, Guebuzza, besøger den 2. marts Cuba og mødes med bl.a. Raul Castro.
Kommisæren for Udvikling og humanitær hjælp, Louis Michel, i Den Euro-pæiske Union ankommer den 6.3.08 til Cuba for at diskutere de gensidige relationer. Belgieren udtrykte enighed i at EUs sanktioner iværksat i 2003 (for tiden suspenderede, men ikke ophævede) er en forhindring for gen-etablering af forholdet mellem EU og Cuba. Cubas udenrigsminister un-derstreger at besøget ikke var en politisk dialog, men havde undersø-gende karakter. Begge mente at mødet var et skridt fremad.
1.334 økonomer fra 55 lande holder det 10. møde om globaliseringens virkninger. Der behandles temaer som den økonomiske krise i USA, Kinas vækst, bilbrændstof, handelsaftaler, kulturel identitet, energi og miljø samt meget andet.
Efter afslutningen på "Rio-gruppens" møde blandt 20 statsledere i Latin-amerika, hvor Colombia undskylder og lover ikke at gentage krænkel-sen af Ecuador suverænitet - eller noget andet land - ankommer Vene-zuelas præsident, Hugo Chavez, den 7.3.08 til Cuba, hvor han mødes med præsident Raul Castro. Chavez holder også møde med Fidel Castro.
Bolivia og Cuba indgår aftaler som styrker de økonomiske relationer.
Præsidenten for den Dominikanske Republik, Leonel Fernandez, besøger den cubanske bogmesse i landet.
Mexicos udenrigsminister, Patricia Espinosa, besøger Cuba den 15.3.08 og underskriver sammen med sin cubanske kollega, Felipe Pérez Roque, en 19 punkters aftale om normalisering af forholdet mellem de to lande, som dermed slutter flere års kontroverser.
129 cubanere repræsenterende forskellige grupper af cubanere, som lever i 34 forskellige lande, mødes i marts i Havana over flere dage for at diskutere forholdet til hjemlandet. Kongressen, hvor flere ministre delta-ger, vender sig imod USAs blokade.
En måneds tid efter kongressen begynder ophævelsen af "overdrevne forbud" indført i en mangeltid at virke. Alle kan nu købe elektriske artikler som mikroovne, vandkogere, bilalarmer, tv, video og DVD apparater. Disse restriktioner blev indført i 2003 med begrundelsen at spare el-energi. Alle kan nu pr. 14.4.08 købe mobiltelefoner (en service startet i 1991).
Desuden får cubanere lov til at indlogere sig på hoteller. For at fremme produktionen af mad gives mulighed for at få jordlodder til fritidsdyrkning og bedre udnytte udyrket jord. Rundt om i landet skal der i alle 169 kom-muner oprettes et "landbrugsråd" for at decentralisere beslutningstag-ningen, desuden skal bøndernes betaling for landbrugsprodukter hæves.
Af de 3,5 millioner hektar dyrket jord i Cuba er de 33% ejet af enkeltper-soner eller af Cooperativas de Produccion Agropecuarias (CPA), 42% af Unidades Básicas de Produccion Cooperativa (UBPC) og de restende 25% er statsejede, hvoraf halvdelen er dårligt udnyttet eller udyrket.
Cuba bruger årligt 1.500 milioner USD på import af fødevarer, en tredie-del importeres fra USA, som siden 2001 har tilladt eksport af mad og medicin.
Det Latinamerikanske Parlament, Parlatino, med hovedsæde i Venezu-ela, beslutter sig for at gå ind i kampagnen for frigivelse af de 5 politiske fanger i USA.
Kaptajnen for "Granma-yachten", Norbeto Collado Abreu, dør den 2. april.
Den syvende kongres for Unionen af Forfattere og Kunstnere slutter den 4. april. Raul Castro og mange toppolitikere deltager og Carlos Lage siger i sin sluttale, at Cuba står stærkere end nogensinde og er i stand til at løse sine problemer.
Pr. den 17. april kan statsansatte, som i mere end 20 år har boet i samme hus og betalt husleje til staten, få ejerskab til huset. Med virkning pr. den 1. maj hæves pensionerne for 2.154.000 borgere, svarende til en udgift på 809.900 cubanske pesos. Samtidig hæves lønningerne for skatte- og finansansatte, dommere og andre ansatte i retsvæsnet, svarende til en udgift på 27 mio. pesos.
Den 28. april afslutter Raul Castro det 4. plenum i Centralkomiteen i Cuba Kommunistiske Parti og understreger at Den Specielle Periode ikke er slut. Fødevare produktionen gives højeste prioritet. José Ramón Fernández Àlvarez, 1. vicepræsident og partiideolog, tildeles særlige funktioner indenfor undervisningssektorerne.
Dødsdommen for en række personer omgøres til fængselstraffe. Døds-straffe er ikke blevet udført siden en beslutningen i 2000, bortset fra enkelte tilfælde i 2003 efter flere end 30 forsøg på fly- og bådekapringer. Han omtaler, at der har været 713 terroristanslag mod Cuba, heraf 56 efter 1990. 3.478 er som følge heraf blevet dræbt og 2.099 gjort handi-cappede.
Mødet beslutter at indkalde til den sjette partikongres i andet semester i 2009. Kongressen vil diskutere Cubas fremtid for at sikre revolutionen i en situationen, hvor de historiske ledere ikke længere lever. Der vil skulle vælges partiformand, en post som fortsat bestrides af Fidel Castro.
Fidel Castro Ruz modtog He Guogiang, medlem af Den Permanente komite i Kinas Kommunitiske Parti’s Polit Bureau, som besøgte Cuba. Han havde en to timers lang samtale med Fidel Castro. Gæsten medbragte hilsner fra Hu Jintao, generalsekretær i Kinas Kommunitiske Parti.
Den 19. juni besluttede de 27 topchefer i EU-landene endeligt at afskaffe santionerne mod Cuba. De blev iværksat i 2003, men har reelt ikke væ-ret i funktion siden 2005. Initiativet blev anført af Spanien og blev straks kritiseret af USA.
Den nu 14-årige Elian Gonzales har meldt sig ind i Ungkommunisterne i Cuba. Han blev som barn verdenskendt, da han mor tog ham med til USA. Under rejsen døde moren og anti-cubanske kredse kæmpede indædt for, at han ikke skulle forenes med sin far (nærmeste familie) i Cuba. Den daværende advokat for Elian er nu rådgiver for præsident-kandidaten, Osama Barack.
Planen om nedlægningen af det over det 1.550 km lange undersøiske fiberoptiske backbone-kabel mellem Cuba og Venezuela er godt undervejs og forventes færdigt i 2010. Kablet vil 3.000 gange forbedre Cubas adgang til Internettet, som p.t. fordyres af USAs boykot, idet der bruges sattelitadgang. Mindre end 32 km fra Cubas kyst løber der et kabel, som Cuba af USA nægtes adgang til at bruge. Det nye, kraftige kabel vil også forbedre Jamaicas Internetadgang og være åbent for Haiti og Nicaragua.
Honduras liberale præsident har indstillet at landet tilslutter sig ALBA sam-bejdet, hvilket skal godkendes af kongressen.
Fidel Castro fejrer for tredie gang sin fødselsdag som sygemeldt. Cuba vinder mange medaljer ved De Olympiske Lege i Beijing, men dog ikke så mange som tidligere.
Med kun 9 dages mellemrum hærger i starten af september to voldsom-me orkaner, Gustav og Ike, Cuba. De betegnes om de voldsomste i lan-dets historie og provokerer en hidtil uset omfattende evakuation af befolkningen over hele landet. 444.000 boliger ødelægges helt eller del-vist. Syv mennesker omkom. Afgrøder er i stort omfang ødelagt. Øde-læggelserne svarer til 10% af brutto nationalproduktet. Et års fremgang blev kastet omkuld pa ti dage. Fidel Castro betegner landet som ramt af et atom-missil.
Den 7.9. dør ved et biluheld Celia Hart Santamaria, 45 år, og Abel Hart Santamaria, 48 år. Begge er børn af de to revolutionshelte Haydée San-tamaria, som tog del i angrebet på Moncadakasernen, og Armando Hart, kulturminister fra 1959 og tyve år frem.
Hugo Chavez, Venezuelas præsident, aflægger Fidel Castro et besøg, inden sin nye verdens rundrejse, som bl.a. går til Kina, Rusland, Frankrig og Portugal, samt igen ved afslutningen af rejsen.
Raul Castro taler imod tyverier efter orkanerne og første viseminister José Ramón Machado taler den 30. september om fremgang efter de vold-somme ødelæggelser. Han nævner også fremgangen i overdragelse af ubrugte jorde til bønder. Cuba underskriver i oktober en emigrationsaf-tale med Mexico for at bremse illegale imigranter.
Udenrigsminister, Felipe Perez Roque aflægger i oktober officielt besøg i Spanien, som lover nødhjælp efter orkanerne. Han mødes med sin mod-part, Miguel Ángel Moratinos, samt Kong Carlos. Det aftales at den span-ske premierminister Zapatero skal besøge Cuba næste år. Felipe Perez Roche aflægger herefter officiel besøg i Mexico, hvor han medbringer en invitation til præsident Felipe Calderon om at besøge Cuba.
Den rusiske ortotokse kirke indvier kirke i Cuba. Forholdet til Vietnam styr-kes med nye aftaler.
I oktober besøger Louis Michel, EU kommisær, og en række medlemmer af Europa-Parlamentet Cuba efter underskrivelsen af aftalen om norma-lisering af forholdet mellem EU og Cuba, som blev neddroslet i 2003. Han mødes med Raul Castro. Den politiske dialog skal styrkes. EU bevilger to millioner Euro fra 2009 til nødhjælp efter orkanerne og efterhånden 25 - 30 millioner Euro til projekter indenfor miljø,kultur, landbrug, sundhed, ud-dannelse, videnskab og teknologi.
USAs blokade rammer cubanernes sexliv. Sidste år stoppede USA aftalen om at NGOer kunne levere kondomer til Cuba. Aftalen var indgået i 2001. I Cub er 9.000 personer ramt af VHS og 3.000 har udviklet AIDS.
Endnu en orkan, Paloma, rammer Cuba, men forårsager færre skader end de to foregående.
Fidel Castro udsender i november ny bog på 256 sider: "Freden i Colom-bia". Den kan læses på www.cubadebate.cu
Cuba optages i "Rio Gruppen", som siden sin stiftelse i 1986 har afholdt 20 topmøder blandt landene i Latinamerika og Caribien.
Den 17.11.08 bringer den argentinske avis "Perfil" et interview med den spanske læge, José Luis García Sabrido, (som i 2006 behandlede Fidel Castro ved hans akutte sygdom), som siger at Fidel fysisk og medicinsk set kunne vende tilbage til sine politiske poster, hvis han ville. Lægen mener dog ikke, at Fidel ønsker at vende tilbage, og han nægter at give detaljer om Fidels sygdom. Han mener iøvrigt, at Fidel har været en besværlig patient, en rigtig spørgejørgen, - og man skulle jo svare, slutter doktoren.
Folkerepublikkens Kinas præsident, Hu Jintao, besøger med en stor dele-gation den 18.11.08 for tredie gang Cuba. Sidste gang var i november 2004, hvor 16 aftaler blev indgået. Han mødes med Fidel Castro og et billede fra mødet udsendes først i Kina og kort efter i cubanske medier. Der indgås næsten et dusin nye aftaler indenfor bioteknologi, byggeri, jordskælvsvarsling, havnevæsen, salg af sukker og nikkel mm. Kina er med en handel på 2.600 millioner USD Cubas næststørste handelspartner, kun overgået af Venezuela.
For første gang i 8 år besøger den 27.11.08 en rusisk præsident Cuba. Medvedev mødes med Raul Castro og samarbejdet indenfor militær, nikkel, transport, olie, bioteknologi og turisme evalueres. Samhandlen udgjorde i 2007 363 mio. USD. Kort inden anløb for første gang i 17 år tre rusiske krigsskibe Havanas havn.
På sin første udlandsrejse som præsident rejser Raul Castro (77) til Vene-zuela, hvor han modtages af Hugo Chavez. Det tætte samarbejde evalueres og en række nye aftaler indgås. Herefter rejser Raul Castro videre til møde i Rio-Gruppen i Brasilien, hvor Cuba - det manglende led - under stort bifald formelt optages som medlem nr. 23. Rio-gruppen blev startet i 1986 og samler de latinamerikanske ledere (uden USA). Castro afviser opfordringer til at lade Cuba genoptages i Organisationen af Amerikanske Stater (hvor USA dominerer og Cuba blev ekskluderet i 1962). Præsident Lula og Raul Castro benytter lejligheden til bilaterale drøftelser.
Ved slutningen af året offenliggør Cubas udenrigsministerium tabene for USAs blokade indført af Kennedy i 1962 til 92.00 mio. US-dollars. USAs Handelsministerium oplyser, at amerikanske landmænd årligt går glip af 1.000 mio. USD i eksport af fødevarer til Cuba.
USAs kommende præsident Barack Obama agter at opretholde bloka-den mod Cuba, som hans 13 forgængere har gjort, men han vil afskaffe USAs forbud mod at eksilcubanere rejser oftere end hvert tredie år til Cuba samt at de kan sende flere penge til slægtninge. Der lægges op til forhandliger på højeste plan efter præsidentskiftet i USA. Begge Castro brødrene ønsker dialog, men understreger at Cuba hverken akceterer "pisken eller gulerodden".
Året kan afsluttes med nogle tal: Landet har haft en økonomisk fremgang (modsat mange andre lande) på 4,3 % i 2008, men bl.a. på grund af de tre orkaner nåede man ikke målet på 8 %. Produktiviteten steg med 2,5%. Investeringerne med 6,5%. Af de 570.758 ødelagte huse af orkanerne er 22 % blevet genopbyget.
Børnedødeligheden er 5 for hver tusind. Den forventede levealder er 76 og 80 år for mænd og kvinder (som i USA). Analbetisme er afskaffet. Uddannelse og sundhedsvæsen er gratis. 93,7 % af alle børn afslutter "secundario"-skolen. Befolkningstilvæksten er på 0,29 %. Der bor i snit 106 indbyggere per kvadratkilometer, heraf 77 % i byerne.
Cuba har nu diplomatiske forbindelser med 181 af verdens 192 lande i FN. Med 30 af 32 lande i regionen. Cuba fik i 2008 besøg af 30 statsover-hoveder og 500 delegationer på højt niveau. Var vært for Cuba-Cari-com mødet med 14 præsidenter og premierministre fra regionen. Cuba blev optaget i Rio-gruppen. Cuba har været leder af Den Alliancefrie Bevægelse, som samler et flertal af jordens befolkning. Genåbnet dialog med EU.
Der findes 2.070 venskabsforeninger med Cuba i 147 lande. Flere end 31.000 unge fra 123 lande studerer pt. i Cuba, heraf 24.000 medicin. Des-uden har 51.000 cubanere arbejdet i 96 lande, heraf 38.000 i sundhed-sektorer. Millioner af mennesker har haft glæde af "Ja, vi kan" læse kam-pagnerne i mange lande, ligesom "Operation Mirakel" har givet synet tilbage til mange mennesker. I 45 lande arbejder de besatte cubanere for solidaritet med deres hjemland. Styrkede forhold til lande som Vene-zuela, Kina, Rusland og Brasilien.
ALBA samarbejdet er blevet udvidet og styrket.
2.350.000 turister besøgte landet, hvilket er ny rekord. Stigningen var på 9,3%. Fra 1990 til 2007 har der været en årlig stigning af besøgende på 11%, svarende til en syv-dobling på 17 år. Der er direkte fly-forbindelser med 39 byer rundt om i verden. Turistindtægterne, som giver arbejde til 110.000 arbejdere, steg fra at udgøre 13,5% af nationalindkomsten i 2007 til 16,3% i 2008.
Efter et år med markante diplomatiske sejre kunne Cuba starte det nye år med at fejre 50-året for revolutionen i 1959. Overalt blev dagen mar-keret. Fidel Castro udsender en ultrakort hilsen til det cubanske folk. Hele verdenspressen havde artikler om landet og som sædvanligt præget af mange spekulationer om landets fremtid.
Den 5. januar fortsætter landet sine bestræbelser for at styrke sine inter-nationale forbindelser. Præsidenten for Panama, Matin Torrijnos, besøger som den første af en række statsledere landet og holdt møder med Raul Castro. Internationale spørgsmål af fælles interesse blev diskuteret og Raul modtog orientation om den udvidede Panama-kanal.
Den 7. januar kom præsidenten for Ecuador, Rafael Correa, på besøg. De historiske forbindelser mellem de to lande blev understreget og den aktuelle situation og integretionen i Latinamerika blev diskuteret. Sam-arbejdet indenfor videnskab, katastrofeforebyggelse, sundhed, uddan-nelse, sport og økonomi udvikles. Correa sendte sit ugentlige lørdags radioprogram fra Cuba til Ecuador.
Den 12.1.09 offentliggør transportministeriet at private igen kan drive taxa-kørsel. Det kan både være gamle og nye biler, cykeltaxier og ruter mellem byer.
Op til præsident-indsættelsen i USA understreger generalsekretæren for Organisationen for Amerikanske Stater, José Miguel Insulza, behovet for at normalisere forholdet til Cuba uden eksterne betingelser.
Efter en måned hvor Fidel Castro ikke har offentliggjort nye "reflektioner" kommenterer Hugo Chavez at Fidel Castro ikke vil optræde offentligt igen. Spekulationerne om forværring af Fidel Castros helbred busser op igen.
19. januar indleder Argentinas præsident, Cristina Fernández, et tre da-ges besøg i Cuba. Hun har samtaler med Raul Castro og andre cubanske ledere og der indgås en række økonomiske aftaler. Præsidenten ledsa-ges af en lang række politiske ledere og erhvervsfolk. Inden afrejsen mødes hun også med Fidel Castro, som efter samtalen udsender endnu en "reflektion". Det er første gang i 23 år, at en argentinsk præsident besøger Cuba.
Verdenspressen diskuterer om Fidel Castro har fået antydninger fra sine politiske kammerater i regeringen om at dæmpe sin profil og skrive færre "reflektioner" for ikke at blande sig i sager som underskrivelsen af FN er-klæringer om menneskerrettigheder, det stigende ønske om forbrugsva-rer, forholdet til EU osv.
Fidel Castro "reflektionerer" den 22. januar over Barack Obamas tiltræ-delse som præsident i USA. Fidel tror på hans gode hensigter, men den nye præsident mangler at demonstrere evne til at modgå systemets antagonistiske modsætninger. Han fortæller desuden, at han vil skrive mindre fremover og at hans skriverier ikke skal lægge hindringer i vejen for hans kammerater i parti og stat. Han forbereder befolkningen på hans død, og nævner at han ikke tror, at han vil opleve afslutningen på Oba-mas 4-årige første periode.
Præsident Raul Castro indleder den 28. januar sit ugelange besøg i Rus-land, hans tredie udenlandsrejse efter at have besøgt Venezuela og Brasilien. Raul besøgte sidst Rusland i 1985 (og Fidel Castro i 1986 og 1987). Med Sovjetunionens sammenbrud i 1991 neddrosledes forholdet mar-kant, men betegnes nu som "ekstraordinært godt". En række aftaler bliver undertegnet og samarbejde om olieudvinding, el, kommunikation, skibsbygning, biler og nikkel står højt. Samarbejdet inkluderer militært samarbejde. Raul Castro mødes desuden med det russiske kommunist-parti. Raul Castro rejser fra Rusland til Angola på statsbesøg.
Fængslingen af de fem cubanere dømt for spionage i USA og i fængsel ankes til Højesteret. Cuba gentager forslaget om udveksling af de fem cubanere mod cubanere fænglset i Cuba for ulovligt samarbejde med USA.
Den 10. februar kommer den chilenske præsident, Michelle Bachelet, på et tre dages officielt besøg i Cuba. José Martí og Salvador Allende min-des. Hun mødes 1½ time med Fidel Castro sammen med Raul. Hun omta-ler positivt mødet, hvor erfaringer og meninger udveksledes. En efterføl-gende "reflektion" fra Fidel om Chiles uretfærdige erobring af bolivansk territorium i 1879 vækker international opmærksomhed og Bachelet stø-des.
Formanden for Kommunistisk Parti, Jørgen Petersen, Danmark, besøger i starten af februar Cuba efter invitation af Cubas Kommunistiske Parti.
Guatemalas præsident, Alvaro Colom, tildeler under sit statsbesøg den 17.-18. februar Fidel Castro "Quetzal Ordenen". Erhvervsorganisationer hjemme protesterer. Han undskylder samtidig officielt Guatemalas rolle som brohoved for USAs Svinebugtsinvasion i 1961 i Cuba. I 2008 voksede Guatemalas eksportationer til Cuba med 68% til 16 mio.$.
I USA offentliggøres en rapport om USAs forhold til Cuba.
Republikaneren, Richard Lugar, betegner embargoen som en fiasko og anbefaler en dialog som tjener USAs interesser.
Den liberale præsident for Honduras, Manuel Zelaya, besøger den 2. og 3. marts Cuba og mødes 1½ time med Fidel Castro. Det var hans andet besøg i løbet af et år. Honduras er medlem af Alba.
Den 2. marts offentliggøres i Cuba en omfattende regeringsrokade og udskiftning af hele 12 højtplacerede ledere, herunder Carlos Lage Dávila (57), reelt premierminister og vicepræsident samt udenrigsministeren, Felipe Pérez Roque (44). Begge tilhørende "den næste generation" og hidtil regnet for Fidel-loyale. General José Amado Ricardo Guerra erstat-ter Lage og Bruno Eduardo Rodríguez Parrilla, hidtil viceudenrigsminister og tidligere FN ambassadør, erstatter Pérez. Ministerier sammenlægges.
Dagen efter bakker Fidel Castro op om de "sunde" beslutninger og næv-ner at det ikke var pga. mangel på personlig værdi, men at de var fristet af magtens honning, at de styrede mod en uværdig rolle, at udlandet havde næret illusioner om dem.
Den genvalgte præsident for Den Dominikanske Republik, Leonel Fer-nández, er den næste i rækken af prominente gæster. Han mødes med Fidel Castro.
10. marts. Obama fastholder rejserestriktioner for USA borgere, der ønsker at rejse til Cuba. USA borgere med familie på Cuba (nu bredere define-ret) kan rejse hvert år til landet mod før hvert 3. år og kan nu bruge 179$ om dagen mod før 50$. Der kan sendes til nære familiemedlemmer 300$ hver tredie måned. Dermed rulles skærpelsen af rejseforbuddet tilbage til før 2004. Der åbnes desuden lidt mere op for at Cuba kan købe mad og medicin i USA og betale ved levering mod før kontant forud.
Den 12. marts begynder Costa Rica at lufte mulighederne for at oprette diplomatiske forbindelser med Cuba. Landet er sammen med El Salvador og USA de sidste lande i Amerika som ikke har diplomatiske forbindelser.
Efter FMLNs præsidentvalgsejr i El Salvador den 15.marts bekendtgør den kommende præsident Mauricio Funes den 18. marts, at han vil genop-rette de diplomatiske forbindelser med Cuba straks efter regeringsskiftet den 1. juni.
Den 18. marts bekendtgør Costa Rica, at det ønsker at genoprette de diplomatiske forbindelser med Cuba, som de afbrød den 9. september 1961. Cuba akcepterer.
Europæiske (EU) og cubanske forretningsfolk diskuterer styrkede kom-mercielle forbindelser ved EU kommissæren Louis Michel 3. besøg.
Pakistan donerer den 19. marts 1 mio US$ til ofrene for orkanerne året før.
Venezuela oplyser i begyndelsen af april at de ikke vil afvise at modtage fanger fra Guantanamo-basen i Cuba. Hugo Chavez opfordrer samtidig USA til at lukke basen og forlade cubansk territorium.
De republikanske senatorer, Richard Lugar, Mike Enzi, og de demokra-tiske, Christofer Todd og Byron Dorgan, ønsker at tillade fri rejse for USA borgere til Cuba. Lovforslaget får opbakning fra landbrugsorganisationer og Erhvervskamre i USA, som ønsker normale kommercielle forbindelser.
Den 2. april ankommer Nicaraguas præsident, Daniel Ortega, på officielt arbejdsbesøg. Han giver udkastet til slutdokumentet for Amerika-topmø-det til Fidel. Besøget bekræfter de gode forbindelser.
Syv kongresmedlemmer fra USA ankommer til Cuba for at gøde jorden for dialog. De mødes med Raul Castro, Fidel Castro, parlamentsforman-den og udenrigsministeren.
CANF, Cuban American National Foundation, den stærkeste anti-kommu-nistiske organisation i Miami vil have lettet restriktionerne og lagt takti-kken om i kampen mod styret, fremgår det af et 14 sider oplæg. Der skal diplomatiske skridt til og holdes halvårlige møder. Funktionærene i de to Interessekontorer skal kunne bevæge sig frit, mod nu kun 25 miles.
13. april. USA beslutter at lempe forbuddene mod at rejse til Cuba for de borgere, som har familie på Cuba (1,5 mio.). Generelt bevares rejsefo-rbuddet og blokaden opretholdes. Maximum for pengeoverførsler hæ-ves (dog ikke til højtplacerede stats- og partifunktionærer). Desuden får USA-telefonselskaber ret til at byde på opgaver i Cuba, man ønsker sate-llit-tv og -radio og at der kan lægges fiberkabler til Cuba.
Mexico udtrykker frygt for tab af turister til fordel for Cuba. Debatten om Cuba, som det eneste land, der ikke er inviteret til Amerika-topmødet, tager til i styrke på hele kontinentet. Fidel Castro understeger klart mang-lende interesse fra Cubas side i optagelse i Organisationen for Amerkan-ske Stater.
Raul Castro deltager den 16. april i det 7. ALBA topmøde i Venezuela, hvor indførelsen af en "virtuel" møntfod, Sucre, konkretiseres. Raul Castro svarer Hillary Clinton og ønsker dialog uden forhåndsbetingelser og uden at Cubas suverænitet anfægtes. Clinton kalder ouverturen for positiv.
På det 5. Amerika-topmøde den 17. april i Trinidad og Tobago taler Daniel Ortega, som talsmand for Centralamerika og Christina Kirchner, som tals-kvinde for Sydamerika, imod USAs blokade og udelukkelsen af Cuba fra topmødet. Obama nævner hans tiltag for en ny begyndelse i forholdet til Cuba.
Den 22. april ankommer Nicaraguas præsident, Daniel Ortega, atter til Cuba for at orientere om topmødet. Hans indlæg i Trinidad og Tobago vises stor opmærksomhed i Cuba. Han er dagen efter special gæst i det to-timer lange program, Mesa Redonda, som udsendes i Cuba og via Telesur til Latinamerika. Ortega mener det er Nicaraguas pligt - for at rense sig selv - at åbne for Cubas mulige optagelse i OEA, også selv om Cuba ikke måtte ønske optagelse. Den 24. april udsender Granma hele talen på tryk.
Kathleen Kennedy, datter af Robert Kennedy og niece til John F. Ken-nedy, som indførte blokaden af Cuba og Svinebugtsinvationen, tilslutter sig nu rækken af personer, som argumenterer for USA-borgeres ret til fri indrejse i Cuba. Hun henviser til at hendes far den 12. december 1963 argumenterede for det samme. Familien har årelange forbindelser til Fidel Castro og Cuba.
Raul Castro udtaler under mødet for De Alliance Landes Bevægelse i Havana med 111 lande, at Cuba ikke skylder nogen "gestus" overfor USA. Det er USA som har indført blokaden. Han gentager viljen til dialog med USA uden politiske betingelser.
Den 1. juni tiltræder El Salvadors nye præsident, Mauricio Funes. Samme dag opretter landet diplomatiske forbindelser med Cuba. Dermed er USA det eneste land i Amerika, som ikke har diplomatiske forbindelser med Cuba.
Cuba vinder en historisk diplomatisk sejr uden at være til stede ved mø-det for Organisationen af Amerikanske Stater i Honduras den 2.-3. juni. Samtlige 34 lande stemmer for at ophæve eksklusionen af Cuba, som skete i 1962. Cuba kommenterer positivt beslutningen, og gentager at man absolut ingen planer har om at genintræde i organsationen.
24 timer senere offentliggør USA at man har arrresteret et amerikansk ægtepar for spionage for Cuba. Det drejer sig den 72-årige Walter Myers som indtil 2007 var ansat i det amerikanske udenrigsministeriums efter-retningsafdeling. Han og konen har efter sigende sendt oplysninger til Cuba via kortbølgeradioer og i kodede meddelelser. Trafikken skal have stået på siden slutningen af 1970'erne. Fidel Castro spørger om folk tror på historien og henviser til USAs diplomatiske nederlag i Honduras.
Præsidenten fra Paraguay, Fernando Lugo, slutter den 5. juni et to dages officielt besøg i landet, hvor han havde samtaler med Raul og Fidel Castro. Evo Morales, Bolivias præsident, indleder den 11. juni besøg i Cuba og fordømmer straks USAs blokade.
Efter statskuppet i Honduras rejser Raul Castro til møde i Nicaragua i Rio-Gruppen, hvor kuppet fordømmes.
|
Til toppen af siden |
