|
hanne@nyrnberg.net
palle@nyrnberg.net
Opdateret 16-12-2011
Baron Johann Albrecht von Korff.
Kong Frederik V, den første danske konge som blev frimurer.
Kong Frederik VII.
Den Danske Frimurerordens hovedsæde (stamhuset) i København, Blegdamsvej.
The United Grand Lodge of Englands hovedsæde i London.
The Supreme Council, 33° i Washington D.C.
Kong Christian X i sin frimurerbeklædning i Den Danske Frimurerordens stamhus.
Den Danske Frimurerordens hovedsæde (stamhuset) i København, Blegdamsvej, set fra Fælledparken.
Hovedindgangen til Den Danske Frimurerordens hovedsæde (stamhuset) i København, Blegdamsvej.
Goose and Gridiron, hvor Grand Lodge of England grundlagdes.
|
Den Danske Frimurerordens historie
DDFO
Den Danske Frimurerorden (fork. DDFO) er den styrende moderorganisation (i frimurerisk terminologi en storloge) for alle de regulært arbejdende frimurerloger i Danmark. Den Danske Frimurerorden nedstammer direkte fra Danmarks første loge, St. Martin, der blev stiftet den 11. november1743 i København.
Flere danske konger har været medlemmer af Den Danske Frimurerorden. Allerede mindre end et år efter frimureriets etablering i Danmark, blev den første kongelige dan-sker optaget til frimurer, idet Frederik V blev frimurer den 3. juni1744.
Den Danske Frimurerorden er den mest kendte logeorganisation i Danmark, og den har i dag ca. 10.000 medlemmer. Den har logebygninger spredt over hele landet i ca. 50 danske byer, bl.a. København, Aarhus, Odense og Aalborg. Dens monumentale stamhus på Blegdamsvej på Indre Østerbro i København er hovedsædet.
Den Danske Frimurerorden ledes af Ordenens Stormester, som bistås af Det Højeste Råd. Administrationen er inddelt i direktorier.
Den Danske Frimurerorden er den eneste danske logeorganisation, der er anerkendt af verdens ældste storloge, The United Grand Lodge of England, stiftet 1717 i London. Den Danske Frimurerorden er således en del af det verdensomspændende frimureri og den eneste logeorganisation i Danmark, der er tildelt den højeste internationale anerken-delse.
Den Danske Frimurerorden udøver velgørenhed og støtter en række almennyttige formål som f.eks. forskning og kunst; midlerne hertil kommer fra medlemmernes kon-tingentbetalinger, indsamlinger blandt medlemmerne og medlemmers donationer samt fra en række fonde, legater og stiftelser, som medlemmer gennem tiderne har skænket Frimurerordenen. Frimurerordenen giver årligt flere millioner kroner til velgørenhed.
Højesteret fastslog i en retssag i 1975-1982 mellem Danmarks Radio og Den Danske Frimurerorden, at Frimurerordenens frimurerritualer henhører under private forhold og dermed er beskyttede mod offentliggørelse. Frimurerordenen holder frimurerritualerne hemmelige, men har valgt i et begrænset omfang at offentliggøre dele af Frimureror-denens øvrige indhold.
Historie
Begyndelsen
Frimureriet kom til Danmark den 11. november1743, idet Danmarks første loge, St. Martin, blev stiftet denne dag. Logen, der var en såkaldt frimurerloge, blev oprettet i Køben-havn af baronJohann Albrecht von Korff, baron Georg Carl von Münnich, hofmester Georg Nielsen, tyskambassadør E.F.H. Edler von Heimenthal, hofmedaljør Magnus Gusta-vus Arbien og kunstmaler Hans Arbien, som alle var medlemmer af storloger i udlandet. St. Martin blev opkaldt efter Martin af Tours, fordi den blev stiftet på Mortensdag. I 1749 stiftedes i OsloNorges første loge, St. Olai Loge, med den danske loge St. Martin som moderloge, og senere fulgte loger i Bergen og Trondheim. I 1745 oprettedes Danmarks anden loge, Zorobabel, der i 1767 blev forenet med St. Martin og fik navnet Zorobabel til Nordstjernen. Denne loge var nu moderlogen for de norske loger. I 1778 etableredes endnu en loge i København, Friedrich zur Gekrönten Hoffnung, der i 1855 blev forenet med Zorobabel til Nordstjernen, som derved fik sit nuværende navn Zorobabel og Frederik til det kronede Haab (i daglig tale kaldet "Zorobabel og Frederik" eller blot "Z & F"). Ud fra Zorobabel og Frederik er Den Danske Frimurerorden opstået, og Zorobabel og Frederik eksisterer stadig i dag som en af logerne i Den Danske Frimurerorden.
Frimurerne og statsmagten
Den danske stat var i begyndelsen meget mistænksom over for frimureri, og man udspi-onerede derfor frimurerne. EfterretningsagentenChristian Friis Møller indberettede den 11. november1743 følgende: "Sie haben heute etwas vor, wovon sie den gantzen Tag unter sich gesprochen haben. Ich hoffe aber morgen die Ursache davon zu erfahren." De to personer, som Christian Friis Møller omtalte, var den russiskegesandt og baron Johann Albrecht von Korff og attachéen Adam Olsufiew, og deres samtaler, som Chris-tian Friis Møller havde opsnappet, handlede om deres forberedelser til stiftelsen af Dan-marks første loge den selvsamme aften. Staten var mistænksom over for frimurerne, bl.a. fordi de ikke ville røbe deres hemmeligheder for landets øverste myndigheder.
Logemøderne, der foregik i fortrolighed, kan indirekte have været rammen om politiske og diplomatiske drøftelser, men det er også sandsynligt, at logen derimod har fungeret som samlingssted for højtstående veluddannede mænd, der således sammen kunne diskutere filosofiske spørgsmål og udvikle sig åndeligt. I modsætning til f.eks. Kina, Nord-korea og andre socialistiske lande er frimureri dog aldrig blevet forbudt i Danmark (undtagen under Besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig, hvor nazisterne forbød frimureri).
De første kongelige frimurere
Allerede mindre end et år efter frimureriets etablering i Danmark, blev den første kon-gelige dansker optaget til frimurer, idet Frederik V blev frimurer den 3. juni 1744. Frimu-rerne besluttede sig for, at der skulle være fuldstændig fortrolighed om, hvad der foregik i logen, og hvem der var medlemmer.
I slutningen af 1760'erne ønskede Christian VII at blive optaget til frimurer. Han havde på sin rejse i Paris i 1768 mødt mange frimurere, bl.a. de franske encyklopædister og filosofferJean le Rond d'Alembert, Denis Diderot, Claude Adrien Helvétius samt Paul Henri Thiry d'Holbach, og i England havde han mødt den amerikanske frimurer Benjamin Franklin. Christian VII's sindssygdom var dog samtidig blevet kraftigt forværret, og han blev aldrig frimurer.
Sidenhen blev flere kongelige danskere optaget til frimurere, bl.a. Frederik VI, Christian VIII, Frederik VII, Frederik VIII og Christian X (se flere eksempler under afsnittet Kendte medlemmer). Det var ikke kun i Danmark, at kongelige blev frimurere. I mange andre lande blev konger, prinser, fyrster og adelige også frimurere, bl.a. prins Frederik Ludvig af Wales, Kong Adolf Frederik af Sverige og Kong Frederik den Store af Preussen.
Magtkampe
Mange indflydelsesrige mænd var efterhånden blevet frimurere, og frimurerlogerne besad derfor meget magt. Gustav III af Sverige ønskede, at de danske frimurere skulle have den svenske prins og hertug Carl af Södermanland (senere Kong Karl 13. af Sve-rige) som øverste styrer. Gustav III's plan var, at Sverige skulle have magten over frimu-rerlogerne i Norden og på kontinentet, således Sverige kunne opnå diplomatiske og politiske fordele, især i forhold til Rusland og de baltiske områder. De danske frimurere anerkendte dog aldrig Carl af Södermanland som deres øverste styrer, og de danske frimurere forblev dermed under dansk ledelse. Afslutningen på magtkampene blev, at den danske regering den 29. april1780 lod Kong Christian VII underskrive en kabinets-ordre, der påbød, "... at Frimurer-Ordenen aldrig i Vore Riger og Lande maae nogen-sinde erkiende nogen fremmed Kongelig Prints for Ordens Mester, eller tilstaae saadan Kongelig Prints nogen Myndighed eller Indflydelse over Selskabet eller nogen Deel af Selskabet i Vore Riger og Lande." Danmark sendte dermed et klart signal til Sverige om, at man ikke ville afgive ledelsen af Den Danske Frimurerorden til Sverige.
Kongernes beskyttelsesbreve
Under Enevælden var frimurerne i Danmark beskyttet under kongen, idet de skiftende regerende konger gav frimurerordenen beskyttelsesbreve. Med vedtagelsen af grund-loven i 1849 ophørte frimurerordenens særlige beskyttelse.
Den Danske Frimurerorden fik sin nuværende form i 1858, da de danske frimureres højeste styrer, Kong Frederik VII, indstiftede den såkaldte VIII Frimurerprovins i Danmark i forbindelse med, at de danske frimurere gik over til at arbejde efter det såkaldte sven-ske system. Navnet "det svenske system" kan måske synes at signalere, at de danske frimurere kom under svensk ledelse, men det er ikke tilfældet. Det svenske system er et frimurersystem, der har fået sit navn, alene fordi det er udarbejdet i Sverige af bl.a. Kong Karl 13. af Sverige. Systemet handler om, hvorledes frimurere inddeles i grader (se mere under afsnittet Opbygning i grader). Da de danske frimurere indførte det svenske system gjorde deres daværende højeste styrer, Frederik VII, meget ud af at markere, at danske frimurere ikke var kommet under svensk ledelse, men fortsat var under Frederik VII's ledelse, idet han bl.a. udstedte et beskyttelsesbrev den 19. juni1853.
Retssag i 1975-1982
Poul Martinsen arbejdede i 1975 på en dokumentarfilm ved navn Det hemmelige Dan-mark, der skulle sendes på DR, hvor nogle af Den Danske Frimurerordens optagelses-ritualer blev beskrevet gennem rekonstruktioner ud fra en række artikler i avisen Politi-ken. Den Danske Frimurerorden protesterede imidlertid imod offentliggørelsen og fik nedlagt et fogedforbud den 24. juli1975, da man mente, at ritualerne hørte under pri-vate forhold og derfor var beskyttede mod offentliggørelse. Den 3. juni 1982 stadfæs-tede Højesteret fogedforbudet og dømte endvidere, at optagelserne og samtlige kopier heraf skulle destrueres.
Organisation
Ordenens Stormester og Det Højeste Råd
Den Danske Frimurerorden ledes af Ordenens Stormester (tidl. Viseste Salomo Vicarius), som bistås af det rådgivende organ Det Højeste Råd.
Ved oprettelsen af den VIII Frimurerprovins i 1858 antog Frederik VII som højeste styrer titlen Viseste Salomo Vicarius (VSV) i overensstemmelse med den daværende praksis i det såkaldte svenske system. I 1972 skiftede ordenen navn fra den VIII Frimurerprovins til det nuværende navn, Den Danske Frimurerorden, og i den forbindelse skiftede orde-nens højeste styrer i 1975 titel fra VSV til Ordenens Stormester (OSM).
Det Højeste Råd består af Den Danske Frimurerordens ni højeste embedsmænd, de to højeste gejstlige og de to provinsialmestre fra Odense og Aarhus.
Direktorier
Den Danske Frimurerordens forvaltning og administration er inddelt i bl.a. direktorier:
Finansdirektoriet har ansvar for forvaltningen af ordenens indtægter og formue samt tilsynet med føringer af regnskaber. Finansdirektoriet er i det hele taget ansvarlig for ordenens økonomi.
Logedirektoriet medvirker ved logers oprettelse og fører tilsyn med, at loger overholder ordenens love og regler. I tilfælde af ordenens forskrifter anses for overtrådt, har loge-direktoriet i den forbindelse virke som retsinstans. Under logedirektoriet findes Visitations-udvalget, der fører kontrol med logerne.
Velgørenhedsdirektoriet administrerer ordenens fonde, legater og øvrige humanitære midler samt fører tilsyn med ordenens stiftelser.
Informationsdirektoriet har til opgave at besvare spørgsmål og øvrige henvendelser fra pressen og at formidle information om ordenen til offentligheden. Under informations-direktoriet findes Komiteen til Frimurerisk Oplysning, der formidler frimurerisk oplysning til såvel ordenens medlemmer som til offentligheden.
Derudover findes bl.a. Det Store Råd, der vælger Ordenens Stormester, og Det Højeste Råd, der bistår Ordenens Stormester i sin ledelse. Ordenens Stormester har et sekretariat til at assistere sig. Alle skriftlige henvendelser til Ordenens Stormester foregår gennem sekretariatet. Endvidere har sekretariatet til opgave at stå for kontakten til udenlandske loger.
Underordnede logeorganisationer
Den Danske Frimurerorden har regulariseret og anerkendt logeorganisationerne Det Danske Frimurerlaug og Johanneslogeforbundet. Stormesteren for Den Danske Frimurer-orden er således også stormester for Det Danske Frimurerlaug og Johanneslogeforbun-det, hvorfor disse er underlagt Den Danske Frimurerorden og dennes ledelse. Logeorga-nisationerne fortolker frimureriet forskelligt:
Den Danske Frimurerorden er baseret på et kristent grundlag og arbejder efter det såkaldte svenske system med elleve grader. For at blive medlem af Den Danske Fri-murerorden skal man bl.a. opfylde kravene om at være mand, være døbt i den kristne tro og have et godt omdømme.
Det Danske Frimurerlaug arbejder efter det engelske emulationsritual med tre grader, og dets grundlag er James Andersons konstitution. Det Danske Frimurerlaug arbejder under Den Danske Frimurerordens ledelse.
Johanneslogeforbundet arbejder efter det schröderske ritual med tre grader, og anta-ger mænd af monoteistiskreligion. Johanneslogeforbundet arbejder under Den Danske Frimurerordens ledelse.
Den Danske Frimurerorden er ikke en religion, men man kan ikke optages i ordenen uden at være døbt og bekende sig til kristendommen. Det Danske Frimurerlag og Johan-neslogeforbundet kræver ikke kristen bekendelse, men tro på "et højeste væsen".
Opbygning i grader
Frimurere har grader. I henhold til det såkaldte svenske system findes i Den Danske Frimu-rerorden elleve grader, der er inddelt i tre skifter (med undtagelse af 11. grad):
-
Første skifte omfatter graderne 1., 2. og 3.
-
Andet skifte omfatter graderne 4., 5. og 6.
-
Tredje skifte omfatter graderne 7., 8., 9. og 10.
Riddere & Kommandører med det Røde Kors omfatter udelukkende 11. grad, der er en meget speciel grad, som kun ca. 60 nulevende danskere har. Graden blev indstiftet i Den Danske Frimurerorden ved dekret af 22. marts1862 af Kong Frederik VII, som var frimurer.
International anerkendelse
Den Danske Frimurerorden er den eneste danske logeorden, der er anerkendt af ver-dens ældste storloge, The United Grand Lodge of England, hvis stormester er Prins Edward, hertug of Kent. The United Grand Lodge of England er grundlagt 1717 i London. Derudover er der ca. 100 udenlandske storloger, hvori der tilsammen findes over 1.000 loger, som anerkender og anerkendes af Den Danske Frimurerorden, bl.a. Grand Lodge of Scotland, Grand Lodge of New York, Grande Loge Nationale Francaise, Große Lan-desloge der Freimaurer von Deutschland, The Supreme Council in Washington, D.C., 33° og George Washington Masonic Memorial. Den Danske Frimurerorden er således en del af det verdensomspændende frimureri, og medlemmer kan derfor deltage i udenland-ske logers møder.
Velgørenhed
Den Danske Frimurerorden udøver velgørenhed og støtter derudover en række almen-nyttige formål som f.eks. forskning og kunst; midlerne hertil kommer fra medlemmernes kontingentbetalinger, indsamlinger og donationer samt fra en række fonde og legater, som medlemmer gennem tiderne har skænket ordenen. Ordenen giver årligt 6 mio. kr. til velgørenhed, og på verdensplan giver frimurerlogerne tilsammen årligt 6 mia. kr. Den Danske Frimurerorden støtter mange forskellige formål, hvilket f.eks. fremgår af de ad-skillige fonde og legater, som ordenen råder over, bl.a.:
-
Den Danske Frimurerordens Katastrofehjælp
-
Den Danske Frimurerordens Hospicestøtte
-
Den Danske Frimurerordens Forsknings- og Kunstnerpriser
-
Frimurernes Velgørenhedsfond
-
Frimurernes Velgørenhedsforening
-
Frimurernes Velgørenhedskasse
-
Fonden for Kong Frederik VIII's og Kong Christian X's Jubilæumslegat
-
Broderbaandet af 17. april1917
-
Studiehjælpen professor Valdemar Schiøtts Minde
-
Kong Frederik Den Ottendes Minde
-
C.C.D. Barmhjertighedsfond
-
J.P.C. Christensen og hustru R.S.F.T.'s Fond
-
Rekonvalescenthjemmet "Lysglimt"
-
Civilingeniør Henning Gotfred Jacobsens Legat
-
Agnete og Johannes Tjæreborgs Legat
-
Rudolf Rottbøl Ørums Legat
-
Alfred og Marie Munk-Andersens Legat
Kendte medlemmer
Frimureriet er verdens ældste og største broderskab. På verdensplan findes i dag ca. 6 mio. frimurere, hvoraf ca. 10.000 er medlemmer af Den Danske Frimurerorden.
Fire danske konger og en prins til Danmark har fungeret som højeste styrere af Den Danske Frimurerorden; Kong Christian VIII, Kong Frederik VII, Kong Frederik VIII, Kong Christian X og prins Harald. Derudover var eller er flere kongelige personer medlemmer af Den Danske Frimurerorden: Kong Frederik V, prins Carl af Hessen, Kong Frederik VI, prins og hertug Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, prins og arvefyrste August af Dalarna, Kong Haakon VII af Norge, prins Gorm og prins Oluf (senere greve af Rosenborg) m.fl.
Endvidere var eller er følgende personer medlemmer af Den Danske Frimurerorden: Arkitekt Philip de Lange, greve Christian Conrad Danneskiold-Laurvig, højesteretsdom-mer J.O. Schack-Rathlou, greve Marcus Gerhard Rosencrone, greve Ernst Heinrich von Schimmelmann, hofmarskal og mæcen Johan von Bülow, statsminister Frederik Moltke, arkitekt og professor C.F. Hansen, lensgreve Frederik Ahlefeldt-Laurvig, litterat og pro-fessor Knud Lyne Rahbek, billedhugger Bertel Thorvaldsen, fysiker H.C. Ørsted, minister og nationalbankdirektør L.N. Hvidt, kunstmaler C.W. Eckersberg, generalguvernør af De Dansk-vestindiske Øer Peter von Scholten, komponist Friedrich Kuhlau, landgreve Vil-helm X af Hessen-Kassel, professor og læge Peter Panum, baron Carl Frederik von Blixen-Finecke, overhofmarskal Carl Ludvig von Løvenskiold, lensbaron Johan J.S.E. Bertouch-Lehn, greve Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe, nyhedsbureauet Ritzaus grundlægger Erik Nicolai Ritzau, forfatter Troels Frederik Troels-Lund, lensgreve Carl F. Rantzau, greve Ludvig E.A. Reventlow, greve Christian E.J. Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, skue-spiller Poul Bundgaard, greve Ulrik af Rosenborg, borgmester Jørgen Glenthøj, opfinder og direktør Mads Bendt m.fl.
Logebygninger
Den Danske Frimurerorden har logebygninger spredt over landet i ca. 50 danske byer, bl.a. København, Aarhus, Odense og Aalborg.
København, hovedsædet
Den Danske Frimurerordens monumentale stamhus på Blegdamsvej på Indre Østerbro i København er hovedsædet. Det er tegnet af en frimurer, arkitektHolger Rasmussen, idet frimurerne ikke ønskede at oplyse vilkår og krav til bygningens indhold til udenforstå-ende. Byggeriet blev påbegyndt i 1923 og stod færdigt i 1927 og er opført på en 5.262 kvadratmeter stor grund, der er udstykket fra Fælledparken.Grundstenen er nedlagt af Kong Christian X, der var frimurer i Den Danske Frimurerorden. Bygningen er på 13.515 kvadratmeter, indeholder ca. 335 rum, hæver sig 20 meter over gadeniveau i 3 etager og har derudover en kælder i to etager, der går 7 meter i jorden. De to søjler på faca-den er 16 meter høje og vejer hver 72 tons. Ydermurene er dobbelte hule mure, og brudstyrken på murene er over 250 kg pr. kvadratcentimeter styrke. Udvendigt er bygningen pudset med bornholmsk grus i hydraulisk kalk, der giver en varm rødlig farve. Facaden har granitsokkel og er symmetrisk med markeret midtparti i form af bl.a. de to store dekorative søjler. Hoveddøren er beklædt med bronze. Efter 2. verdenskrig blev til venstre for hovedindgangen opsat en mindeplade over en gruppe modstandsfolk fra den danske modstandsbevægelse. Den side af bygningen, der vender mod Fælled-parken, har terrasse med barokbalustrade. Vinduerne mod Blegdamsvej og mod Fæl-ledparken er i stort format, hvorimod vinduerne i sidefløjene er små.
Omkring 2008 besluttede Den Danske Frimurerorden at foretage en omfattende restau-rering af hovedsædet. Restaureringen blev anslået til at koste ca. 20 millioner kroner. Projekteringsarbejdet begyndte i november 2011, og arbejdet forventes at tage ca. 1 år.
Den Danske Frimurerorden har tidligere haft hovedsæde i Klerkegade (1868-1927) og tidligere i Kronprinsensgade (1805-1868). Bygningen i Klerkegade blev rejst 1867-1868 i en klassicistisk stil efter tegninger af Vilhelm Tvede; dog blev interiøret færdiggjort af J.H. Nebelong. Bygningen i Klerkegade er opført i røde mursten i tre etager med midtrisalit.
Aarhus
Den Danske Frimurerordens logebygning i centrum af Aarhus er tegnet af arkitekt og frimurer Eggert Achen og opført 1907-1908. Den blev indviet den 21. oktober1908 af Kong Frederik VIII, som var frimurer i Den Danske Frimurerorden. Bygningen er i nyklas-sicistisk stil med sortglaseret tegltag og hvidpudsede mure, der er udsmykket med for-gyldte symboler. Den er på ca. 2.000 kvadratmeter.
I 1994-1995 blev bygningen renoveret både udvendigt og indvendigt og modtog i den forbindelse et diplom fra Aarhus Kommune for at "... bidrage til højnelsen af byens byg-ningsmæssige værdier gennem en særlig indsats."
Odense
Den Danske Frimurerordens logebygning i Odense er tegnet af arkitekt og frimurer Carl Lendorf og indviet den 5. april1870 på en grund på 11.000 kvadratmeter. Frimurerne har ændret bygningen flere gang i form af tilbygninger, ombygninger og renoveringer. Den første tilbygning blev foretaget i 1874, i 1881 opførtes yderligere en tilbygning, i 1931 blev foretaget en ombygning, i 1965 opførtes en tilbygning med bl.a. kontorer samt et bibli-otek, og i 2003 blev der foretaget en gennemgribende ombygning og endnu en tilbyg-ning. Bygningens etageareal er i dag på 3.615 kvadratmeter.
Aalborg
Den Danske Frimurerordens logebygning i Aalborg blev indviet i 1931 og har et etage-areal på over 2.600 kvadratmeter. Logebygningen har gennem årene været ombygget flere gange. Under besættelsen af Danmark under 2. verdenskrig led bygningen stor skade. Besættelsesmagten beslaglagde ejendommen, men stort set alt inventar var forinden sikret. I logebygningen findes et museum med en betydelig samling frimureriske genstande. I bygningens hall er et meget stort maleri fra 1896 af kunstner og frimurer H.A. Brendekilde, der flere gange har været udlånt til kunstmuseer i bl.a. Hamburg, Køben-havn, Odense og Aalborg.
Arkivalier
Den Danske Frimurerorden er en gammel kulturinstitution, der råder over store mængder arkivalier. Disse er systematiseret i et arkiv, biblioteker og museer.
Arkiv
Den Danske Frimurerordens arkiv findes i Frimurerordenens stamhus i København. Arkivet udspringer af Prins Carl af Hessens enorme samling af frimurerartikler. Carl af Hessen var Frimurerordenens højeste styrer i 1775-1836. Arkivet blev grundlagt i 1853 med ca. 150.000 historiske dokumenter og indeholder i dag over 170.000 historiske dokumenter. Arkivet indeholder også Carl af Hessens personlige parpirer, der er skrevet på gotisktysk. Endvi-dere findes bl.a. musikarkivalier med sangtekster og noder, protokoller, våbenbreve samt skjoldforslag dateret tilbage til 1852.
Som konkret eksempel på, hvad arkivet indeholder, kan nævnes et velbevaret eksem-plar af en håndskrevet helgenkalender fra 1300-tallet.
Arkivet er i sagens natur ikke tilgængeligt for offentligheden, men Frimurerordenen er altid villig til at afgive oplysninger, når diskretionshensyn ikke forbyder det.
Biblioteker
De fleste af Den Danske Frimurerordens logebygninger indeholder et bibliotek med fri-murerisklitteratur. Det største af Frimurerordenens biblioteker er i Frimurerordenens stam-hus i København. Dette bibliotek har en bogsamling på over 20.000 bøger og derudover 10.000 artikler samt andet materiale. I logernes biblioteker findes også litteratur om de personer, der gennem tiderne forgæves har forsøgt at svindle sig ind i frimureriske kred-se, f.eks. italieneren Giuseppe Balsamo (optrådte også under navnet "Alessandro Cag-liostro").
I biblioteket i Frimurerordenens stamhuset findes bl.a. Johann Reuchlins De Arte Caba-listica fra 1506, et velbevaret eksemplar i pergament af Apocalypsis Spiritus Secreti fra 1574 fra Prag og Hermes' Smaragdtavle i Geheime Figuren Der Rosenkreuzer fra 1785-1788 fra Altona.
Bibliotekerne er i sagens natur ikke tilgængelige for offentligheden, men Frimureror-denen er altid villig til at afgive oplysninger, når diskretionshensyn ikke forbyder det.
Museer
I Den Danske Frimurerordens større logebygninger er museer med frimureriske genstan-de, bl.a. i logebygningerne i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Ved kongelig resolution af 10. november1905 oprettede man på foranledning af Frimurerordenens daværende højeste styrer, Kong Frederik VIII, det første museum.
Det største af Frimurerordenens museer er i Frimurerordenens stamhus. Dette museum har i dag ca. 12.000 registrerede genstande, bl.a. fra afdøde medlemmer: Kong Frederik VII's frimurerring, Kong Christian X's frimurersværd, indsamlingsbøsse dekoreret af C.W. Eckersberg og et patent i cifferskrift for baron og rigsfriherreKarl Gotthelf von Hund. Der-udover findes glas, sølvtøj, frimureriske beklædningsgenstande, porcelæn og fajance, møbler, certifikater og diplomer, malerier samt kuriosa. Endvidere har museet ca. 5.000 logemærker og frimureriske mønter samt medaljer.
Den Danske Frimurerordens museer er i sagens natur ikke tilgængelige for offentlighe-den, men Frimurerordenen er altid villig til at udlåne effekter, såfremt låntagers sikker-hedsmæssige foranstaltninger vurderes tilstrækkelige, og diskretionshensyn ikke forbyder det. Flere danske og udenlandske offentligt tilgængelige museer har gennem tiden lånt effekter til særudstillinger, bl.a. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot og Koldinghus (i forbindelse med Danmarks største Meissenporcelæns-udstilling, hvor også Kongehuset bidrog med effekter) samt Nivaagaards Malerisamling (ved særudstillingen af malerier af J.V. Gertner, som i øvrigt var medlem af Den Danske Frimurerorden).
Højeste styrere af Den Danske Frimurerorden
|
Ledelsesperiode |
Person |
|
1749-1765 |
Lensgreve Christian Conrad Danneskiold-Laurvig (Provinsialstormester) |
|
1765-1776 |
Baron og rigsfriherre Karl Gotthelf von Hund (Hærmester) |
|
(Prins og hertug Karl af Södermanland, senere Kong Karl XIII af Sverige (Generalstormester)) |
|
1776-1792 |
Prins og hertug Ferdinand af Braunschweig (Magnus Superior Ordinis, senere Generalstormester) |
|
(1775-1792) |
Prins Carl af Hessen (fra 1775 Superior og Protector Ordinis, fra 1779 Coadjutor, Provinsialstormester) |
|
1792-1836 |
Prins Carl af Hessen (Generalstormester) |
|
1836-1848 |
Prins Christian Frederik, senere Kong Christian VIII (Generalstormester) |
|
1848/49-1863 |
Kong Frederik VII (Generalstormester, fra 1858 VSV) |
|
1864-1870 |
Overpræsident og minister Cosmus Bræstrup (VSV) |
|
1870-1871 |
Kabinetssekretær J.P. Trap (Fungerende VSV) |
|
1871-1912 |
Kronprins Frederik, senere Kong Frederik VIII (VSV) |
|
1912-1947 |
Kong Christian X (VSV) |
|
1947-1949 |
Prins Harald af Danmark (VSV) |
|
1949-1973 |
Overkirurg, dr.med. Frode Rydgaard (VSV) |
|
1973-1988 |
Direktør, jurist Erik Kay-Hansen (VSV, fra 1975 OSM) |
|
1988-1997 |
Ingeniør og bygningsentreprenør Erik F. Qvist (OSM) |
|
1997-2005 |
Læge Børge Clausen (OSM) |
|
2005- |
Inspektør Hans Martin Jepsen (OSM) |
Loger i Den Danske Frimurerorden
|
Navn |
År |
Sted |
|
Sankt Johanneslogen St. Martin |
1743-1767 |
København |
|
Sankt Johanneslogen Zorobabel og Frederik til det kronede Haab |
1744 (konst. 1745) |
København |
|
Sankt Johanneslogen Friedrich zur Gekrönten Hoffnung |
1778-1855 |
København |
|
St. Johanneslogen Maria til de tre Hjerter |
1791 |
Odense |
|
St. Johanneslogen Kosmos |
1851 |
Helsingør |
|
St. Johanneslogen Cimbria |
1856 |
Aalborg |
|
St. Johanneslogen Frederik |
1863-1869 |
Flensborg |
|
St. Johanneslogen St. Clemens |
1871 |
Aarhus |
|
St. Johanneslogen Christian |
1874 |
København |
|
St. Johanneslogen Nordstjernen |
1874 |
København |
|
St. Johanneslogen Dagmar |
1877 |
Nykøbing |
|
St. Johanneslogen Jutlandia |
1880 |
Viborg |
|
St. Johanneslogen St. Martin |
1882 |
Randers |
|
St. Johanneslogen Josva til de Tre Broer |
1882 |
Haderslev |
|
St. Johanneslogen Den Faste Borg ved Alssund |
1889 |
Sønderborg |
|
St. Johanneslogen St. Nicolaus |
1899 |
Aabenraa |
|
St. Johanneslogen Absalon |
1918 |
København |
|
St. Johanneslogen Egin |
1922 |
Rønne |
|
St. Johanneslogen St. Michael |
1923 |
Slagelse |
|
St. Johanneslogen Tuta Vallis |
1949 |
Holstebro |
|
St. Johanneslogen De Ni Forenede Hjerter |
1949 |
Horsens |
|
St. Johanneslogen Excelsior |
1949 |
Esbjerg |
|
St. Johanneslogen Hafnia |
1949 |
København |
|
St. Johanneslogen St. Jørgen |
1971 |
Kolding |
|
St. Johanneslogen Hardia |
1977 |
Herning |
|
St. Johanneslogen Esbern Snare |
1978 |
Kalundborg |
|
St. Johanneslogen Den Gyldne Krone til Ankeret |
1978 |
Frederikshavn |
|
St. Johanneslogen Harald til Runestenen |
1979 |
Vejle |
|
St. Johanneslogen De To Nøgler |
1980 |
Næstved |
|
St. Johanneslogen Latomia |
1980 |
Svendborg |
|
St. Johanneslogen St. Laurentius |
1987 |
Roskilde |
|
St. Johanneslogen Rosenborg |
1988 |
København |
|
St. Johanneslogen Dannebrog |
1988 |
København |
|
St. Johanneslogen Genesis |
1988 |
København |
|
St. Johanneslogen St. Lucius |
1989 |
Holbæk |
|
St. Johanneslogen Veritas |
1990 |
København |
|
St. Johanneslogen St. Gertrud |
1991 |
Køge |
|
St. Johanneslogen Frederik VII |
1994 |
Hillerød |
|
St. Johanneslogen Fraternitas |
1996 |
Fredericia |
|
St. Johanneslogen Mitra |
2002 |
Silkeborg |
|
St. Johanneslogen St. Thøger |
2004 |
Thisted |
|
St. Johanneslogen Castrum Fratrum |
2005 |
Middelfart |
|
St. Johanneslogen Fiat Lux |
2008 |
Nykøbing |
|
St. Johanneslogen St. Knud |
2009 |
Hjørring |
|
St. Johannes instruktionslogen Under Klokketårnet |
1863 |
Faaborg |
|
St. Johannes instruktionslogen Cirklen |
1913 |
Skive |
|
St. Johannes instruktionslogen Det Faste Anker |
1951 |
Grenaa |
|
St. Johannes instruktionslogen Castellum Novum |
1951 |
Nyborg |
|
St. Johannes instruktionslogen Mithra Fortuna |
1954 |
Mariager |
|
St. Johannes instruktionslogen Den Gyldne Kæde |
1973 |
Vordingborg |
|
St. Johannes instruktionslogen Concordia |
1987 |
Skjern |
|
St. Johannes instruktionslogen Asnesia |
1988 |
Assens |
|
St. Johannes instruktionslogen Hans Schack |
1992 |
Kerteminde |
|
St. Johannes instruktionslogen Vitae Schola |
1993 |
Løgstør |
|
St. Johannes instruktionslogen Lux Vera |
1993 |
Brønderslev |
|
St. Johannes instruktionslogen De To Guldhorn |
1999 |
Tønder |
|
St. Andreaslogen Cubus Frederici Septimi |
1855 |
København |
|
St. Andreaslogen Louise |
1876 |
Odense |
|
St. Andreaslogen De Fire Roser |
1908 |
Aarhus |
|
St. Andreaslogen Cubus Christiani Decimi |
1920 |
København |
|
St. Andreaslogen Cubus Frederici Octavi |
1949 |
København |
|
St. Andreaslogen De Fire Søjler |
1949 |
Aalborg |
|
St. Andreaslogen Dorothea ad Coronam |
1958 |
Kolding |
|
St. Andreaslogen Cubus Causa Vera |
1987 |
København |
|
St. Andreaslogen Cubus Christiani Octavi |
1988 |
København |
|
St. Andreas instruktionslogen Den Gyldne Cirkel |
1882 |
Nykøbing |
|
St. Andreas instruktionslogen De Syv Flammer |
1909 |
Randers |
|
St. Andreas instruktionslogen Ansgar |
1928 |
Esbjerg |
|
St. Andreas instruktionslogen Akacien |
1929 |
Slagelse |
|
St. Andreas instruktionslogen Caritas |
1929 |
Næstved |
|
St. Andreas instruktionslogen De To Glober |
1930 |
Frederikshavn |
|
St. Andreas instruktionslogen Philadelphia |
1948 |
Vejle |
|
St. Andreas instruktionslogen Margrethe til De Tre Kroner |
1953 |
Sønderborg |
|
St. Andreas instruktionslogen Saxum Lucius |
1962 |
Rønne |
|
St. Andreas instruktionslogen Buris |
1964 |
Holstebro |
|
St. Andreas instruktionslogen Under Tvejen |
1975 |
Holbæk |
|
St. Andreas instruktionslogen Semper Ardens |
1977 |
Thisted |
|
St. Andreas instruktionslogen Sub Rosa |
1984 |
Silkeborg |
|
St. Andreas instruktionslogen Sophia Friderica |
1993 |
Horsens |
|
Stewardlogen Syvstjernen
Stewardloge nr. 3 af 1. orden
Kapitel instruktionsloge 1887-1990 |
1990 |
Aalborg |
|
Stewardlogen Salomos Kapel
Kapitel instruktionsloge 1979-1991
Stewardloge nr. 4 af 1. orden |
1991 |
Rønne |
|
Kapitel instruktionslogen Den Gyldne Nøgle |
1887 |
Nykøbing |
|
Kapitel instruktionslogen Korset og Løverne |
1957 |
Haderslev |
|
Kapitel instruktionslogen Det Gyldne Sværd |
1964 |
Slagelse |
|
Kapitel instruktionslogen Hans Tausen |
1969 |
Viborg |
|
Kapitel instruktionslogen Under Korset |
1971 |
Fåborg |
|
Provinsiallogen i Odense |
1881 |
Odense |
|
Provinsiallogen i Aarhus
Kapitel instruktionslogen Aros 1887-1949
Stewardlogen Concordia nr. 1 af 2. orden 1949-1952
Stewardlogen Concordia nr. 2 af 1. orden 1952-1959 |
1959 |
Aarhus |
|
Den Danske Store Landsloge
Stewardloge nr. 1 af 1. orden |
1858 |
København |
|
Forskningslogen Friederich Münter |
1997 |
København |
|
