|
hanne@nyrnberg.net
palle@nyrnberg.net
Opdateret 16-12-2011
Frimurersymbol (vinkel og passer) hugget i sten.
Freemason's Hall i Great Queen Street, London. The United Grand Lodge of England har haft sit hovedsæde her siden 1775.
Frihedsgudinden tegnet af Frédéric Auguste Bartholdi, som var frimurer.
Wolfgang Amadeus Mozart med frimurersymbol om halsen.
George Washington i frimurerbeklædningen.
|
En frimureroptagelse i det 18. århundrede.
Frimureriets historie
Frimureri er esoteriske læresystemer, der i vore dage baserer sig på indvielse gennem ritualer.
Ordet "frimurer" er en oversættelse af det engelske "freemason", hvilket betyder "fri murer". Det kommer af udtrykket "freestone-mason", der blev brugt i middelalderen om stenhuggere, bygmestre og arkitekter.
De middelalderlige lav bandt murere til et bestemt sted som f.eks. en by, og de kunne ikke uden videre rejse mellem forskellige arbejdssteder. Det førte til oprettelsen af "frie murere", dvs. murere, som ikke var bundet af et tilhørsforhold til et lav, men som frit kunne søge arbejde, hvor det fandtes. Disse frimurere blev hurtigt meget dygtige i deres fag, fordi de rejste omkring og derved løbende tilegnede sig nye kundskaber om den seneste viden inden for arkitektur og bygningskunst.
Frimurerne holdt deres møder i et lukket rum, en såkaldt loge. Kun medlemmer havde adgang til logen. Medlemmerne måtte underkastes en gradvis instruktion i idealer af moralsk og metafysisk karakter gennem en serie fortrolige ritualer. De fleste grene af frimureriet har en fælles tro på "et højeste væsen" (Gud).
I 1700-tallet fik en række kongelige, kejsere, adelige og intellektuelle interesse for frimureriet. Logerne udviklede sig i denne periode til loger for de højeste samfundsklasser, og tilknytningen til murerfaget ophørte. Logerne ændrede sig dermed fra såkaldte operative loger til såkaldte spekulative loger. De operative loger var de frie mureres gilder, hvorimod de spekulative loger udviklede sig til det moderne frimureri, der eksisterer i dag. I vore dage er frimureriet en orden (f.eks. i Danmark: Den Danske Frimurerorden) eller et broderskab, og disse kan have karakter af gentlemans-klubber, hvor der - udover at holde fortrolige ritualer - diskuteres bl.a. filosofiske spørgs-mål og litterære emner og afholdes arrangementer med f.eks. historiske og kulturelle temaer. Derudover udøver frimurere velgørenhed. I daglig tale er en frimurer en per-son, som er medlem af en frimurerloge.
Legender kontra faktuel historie
Den engelskeforsker i frimureri Bernard E. Jones sondrer mellem frimureriets legender og faktuelle historie:
Legender: Der findes en legende om, at frimureriet stammer fra middelalderens hånd-værkerlav. Det menes, at de frie murere fungerede som arkitekter ved opførsel af katedraler og andre større byggerier. Legenden siger, at frimureriet går tilbage til arki-tekturens oprindelse i en mytisk fortid. I 1700-tallet opstår legenden om, at frimureriet begyndte med de korsfarendetempelriddere.
Faktuel historie: Historisk kan man dokumentere udviklingen af frimureriet fra slutningen af det 14. århundrede. Det engelske Regiusmanuskript er det ældste kendte manuskript med frimurernes regelsæt og dateres til ca. 1400. Ifølge Regiusmanuskriptet blev frimureriet bragt til England i Kong Athelstans regeringstid (924-939).
De frie mureres gilder antog fra gammel tid andre samfundsgrupper end murerne, hvil-ket fremgår af Regiusmanuskriptet. Udviklingen fortsatte og forstærkedes i 1700-tallet, hvor en række kongelige, kejsere, adelige og intellektuelle fik interesse for frimureriet. Frimurerlogerne udviklede sig i denne periode til loger for de højeste samfundsklasser, og tilknytningen til murerfaget ophørte. Derfor sondredes mellem operative og speku-lative loger. De operative loger var de frie mureres gilder, hvorimod de spekulative loger udviklede sig til det moderne frimureri, der stadig eksisterer i dag.
Storlogens konstitution
I 1717 dannedes storlogen The United Grand Lodge of England i London. Årsagen var ifølge James Anderson, at fire loger ønskede, at frimurerne skulle ledes af en fælles stormester. I 1723 udgiver storlogen sin første konstitution. Forfatterne var sandsynligvis den skotskepræstJames Anderson, filosoffenJohn Theophilus Desaguliers og den tidli-gere stormester George Payne. Den deistisk inspirerede ingeniør og filosofDesaguliers skriver konstitutionens indledning, der lovpriser ordenens stormester og protektor "His Grace the DUKE of MONTAGU". James Anderson udvikler konstitutionens historiske legender på grundlag af ældre skrifter fra logerne.
Ifølge James Anderson skal en frimurer tro på et skabende princip, og han er udeluk-kende forpligtiget til at adlyde dydernes love. Hvad guddommen kaldes er en privat sag.
I 1738 udkommer en ny og mere fyldig version af konstitutionen. James Anderson er ikke historiker i moderne forstand. Hans oplysninger om storlogen er ofte upræcise; men værket er den eneste kendte kilde til udviklingen af storlogen i London i perioden 1717-1723.
Af The United Grand Lodge of Englands konstitution af 1960 fremgår følgende: "Lad en mands religion eller tilbedelse være hvad den måtte være, han er ikke ekskluderet fra ordenen, når bare han tror på Den Store Arkitekt af himmel og jord, og udfører de hel-lige pligter af moral." (her oversat til dansk). Ateister kan på denne baggrund ikke anta-ges som medlemmer. I logerne må desuden ikke diskuteres forretning, politik eller reli-gion. Denne filosofi er grundlaget for det humanitære frimureri.
Frimureri i Danmark
Frimureriet kom til Danmark i 1743, hvor logenSt. Martin stiftedes i København af en ræk-ke frimurere, der var medlemmer af storloger i udlandet. Herefter stiftedes yderligere en række loger i København og i hertugdømmerne. I 1749 oprettedes Den Dansk-Norske Provinsial-Storloge med Christian Conrad greve Danneskiold-Laurvig som stormester. Den Dansk-Norske Provinsial-Storloge blev nedlagt i forbindelse med indførelsen af fri-murersystemet "strikte observans" i 1765, hvor et Præfektur under VII. Provins af strikte observans med navnet Binin i stedet blev oprettet. I 1767 blev St. Martin forenet med Zorobabel under det nye navn Zorobabel zum Nordstern. I 1778 etableredes endnu en loge i København, Friedrich zur Gekrönten Hoffnung, der i 1855 blev forenet med Zoro-babel zum Nordstern, som derved fik sit nuværende navn Zorobabel og Frederik til det kronede Haab (i daglig tale kaldet "Zorobabel og Frederik" eller blot "Z & F"). Ud fra Zoro-babel og Frederik er Den Danske Frimurerorden opstået, og Zorobabel og Frederik eksi-sterer stadig i dag som en af logerne i Den Danske Frimurerorden.
Den Danske Frimurerorden
Den Danske Frimurerorden nedstammer direkte fra Danmarks første frimurerloge, St. Martin, der blev stiftet 1743 i København. Den Danske Frimurerorden kan med andre ord føre sin historie tilbage til 1743.
I vore dage arbejder Den Danske Frimurerorden efter det såkaldte svenske system med elleve grader. Man skal være døbt i den kristne tro for at kunne blive medlem af Den Danske Frimurerorden. Den Danske Frimurerorden har regulariseret og anerkendt Det Danske Frimurerlaug og Johanneslogeforbundet, hvorfor disse er underlagt Den Danske Frimurerorden og dennes ledelse.
Den Danske Frimurerorden er den eneste danske logeorganisation, der er anerkendt af verdens ældste storloge, The United Grand Lodge of England, grundlagt 1717 i London.
Kritik af frimureriet
Frimurerne ser religion som en privat sag. Denne holdning, kombineret med frimurernes ritualer og måden frimurere organiserer sig på, har ind imellem ført til konfrontationer mellem frimurere og ledere i totalitære stater.
Religiøse grupper, som bekender sig meget bogstaveligt til deres religion, må forholde sig kritisk til frimurernes ide om, at religion er en privat sag. Den dag i dag er frimureri lyst i band af paven, hvad der senest er understreget i en fortsat gældende bulle, der i 1983 blev signeret af kardinal Joseph Ratzinger, der i dag er Pave Benedikt 16.
Der har igennem tiderne helt frem til i dag været rejst kritik af frimureriet, som har budt på alt, fra at frimurere har en skjult politisk dagsorden (er en form for skyggeregering), uforenelighed med kristendom, til at frimureriet i virkeligheden er en satanistisk religion. Christian 6. var kritisk over for frimureriet.
I de fascistiske regimer Nazityskland og Spanien under Francisco Franco blev frimurere forfulgt. De socialistiske stater Sovjetunionen, Nord Korea, Kina og DDR forbød frimureri.
Frimurere i politik og kultur
En række politiske personligheder har været frimurere, f.eks. de amerikanske uafhæn-gighedsforkæmpereBenjamin Franklin og George Washington, den moderate franske reformtilhænger Honoré Mirabeau, den preussiske reformator Karl von Stein, den syd-amerikanske frihedshelt Simon Bolivar, de italienske frihedsmænd Cavour, Garibaldi og Mazzini, det københavnske liberale borgerskabs leder L.N. Hvidt, Tyrkiets reformator Kemal Atatürk, de tjekkoslovakiske statsmænd Edvard Benes og Jan Masaryk, Weimar-republikkens forkæmper for fred og forsoning Gustav Stresemann, Churchill og Chiles præsident Salvador Allende. Også jakobineren Danton var frimurer.
Mange progressivt tænkende inden for filosofi og naturvidenskab blev frimurere, især i 1700-tallet og 1800-tallet, f.eks. den politiske filosof Montesquieu, encyklopædisterne Diderot og Helvétius, filosofferne Voltaire, Herder og Fichte, varmluftballonens opfinder Étienne Montgolfier, koppevaccinens opdager Edward Jenner, forfatter og modtager af Nobels FredsprisCarl von Ossietzky og danskerne landboreformatoren Tyge Rothe, litteraturkritikeren Werner Hans Frederik Abrahamson, tidsskriftredaktøren Knud Lyne Rahbek og fysikeren H.C. Ørsted.
Inspiration fra frimureriet kan iagttages i værker af en række kulturpersonligheder, der var frimurere:
i digtning: f.eks. i Wilhelm Meister af Goethe, Ernst und Falk og Nathan der Weise af Gotthold Ephraim Lessing, viser af Carl Michael Bellman, digte af Robert Burns og i romaner samt digte af Rudyard Kipling.
i musik: f.eks. i operaenTryllefløjten, frimurerisk ritualmusik og kantater af Mozart, ritualmusik og sange af J.G. Naumann, ritualmusik af Sibelius og i en frimurerkantate af Kuhlau.
i arkitektur: f.eks. i White City i Chicago af Daniel Burnham og i Frihedsgudinden af Frédéric Auguste Bartholdi.
i maler- og billedhuggerkunst: f.eks. i allegoriske billeder af C.W. Eckersberg.
Retssag i 1975-1982
Poul Martinsen arbejdede i 1975 med en dokumentarfilm ved navn Det hemmelige Danmark, der skulle sendes på DR, hvor nogle af Den Danske Frimurerordens optagel-sesritualer blev beskrevet gennem rekonstruktioner ud fra en række artikler i Politiken. Den Danske Frimurerorden protesterede imidlertid imod offentliggørelsen og fik nedlagt et fogedforbud, da man mente, at ritualerne hørte under private forhold og derfor var beskyttede mod offentliggørelse. Den 3. juni1982 stadfæstede Højesteret fogedforbudet og dømte endvidere, at optagelserne og samtlige kopier heraf skulle destrueres.
Litteratur
Bartholdy, Nils G. (red.): Acta Masonica Scandinavica (årbog for de nordiske forskningsloger, udkommer årligt)
Bugge, K.L.: Det Danske Frimureries Historie, 2 bind, Rom, 1910-1927
Jones, Bernard E.: Freemasons Guide and Compendium, Harrap, 1950
Kjeldsen, Jørgen (red.): I Guld og Himmelblaat - Frimureriet i Danmark gennem 250 år, 1743-1993, Den Danske Frimurerorden, 1992 og 1993
|
