|

hanne@nyrnberg.net
palle@nyrnberg.net

Opdateret 16-12-2011


Logen Kosmos
|

Foto: Carsten Schwartz
Hvad er frimureri og hvad står det for ?
Dette spørgsmål, samt mange andre, kan du få svar på, ved at gå ind på hjemmesiden: ddfo.dk
Her er Ordenen til tjeneste med oplysninger, der måtte ønskes i forbindelse med dens opbygning, formål og mål og eventuel ansøgning om optagelse.
Op gennem tiderne har mennesker altid haft behov for fællesskab med andre, og det er da også et sådant behov, der aften efter aften gør, at så mange ordensmedlemmer, som tilfældet er, mødes ud over landet i Den Danske Frimurerordens smukke logebyg-ninger.
En logeaften er præget af stil og højtid, når ordensbrødrene mødes.
Påklædningen er kjolesæt med sort vest. I denne påklædning er for det første alle ens i det ydre, for det andet er denne påklædning med til at skabe hverdag om til fest. En logeaften er nemlig en slags festaften, der allerede tager sin begyndelse, når man beslutter sig for at gå i loge om aftenen.
Glæden over at skulle mødes med sine ordensbrødre til en logeaften i helt faste rammer er med til at løfte en almindelig hverdag ud af den daglige rutine.
En frimurerloge er miljø med orden og struktur, og det er ikke overraskende, skriver historikeren Rune Storevik, at flere og flere søger Frimurerordenen i forbindelse med samfundsændringerne omkring os. Flere og flere har behov for at lægge hverdagen til side for at hente fornyede kræfter.
Den Danske Frimurerorden er ikke nogen hemmelig Orden. Såvel Ordenens Fundamen-talkonstitution som matrikel, Ordenens medlemsfortegnelse, er frit tilgængelige på Det Kgl. Bibliotek.
En logeaften er en meget stor oplevelse, hvor menneskelige følelser forstærkes af smukke ritualer, symboler og ydermere ofte understreges af dejlig musik, sang og ven-skaber, som ofte rækker langt ind i familierne.

Festsalen i Stamhuset på Blegdamsvej. Foto: Carsten Schwartz
Det Svenske System
Det Svenske System er et højgradssystem som frimurerordninger i de nordiske lande arbejder efter, bl.a. Den Danske Frimurerorden, (DDFO) og Grosse Landesloge der Freimaurer von Deutschland.
Systemet blev udarbejdet i Sverige i 1750'erne af kancelliråd Carl Frederik Ecklefff. I årene efter systemets indførelse i Sverige blev det velkendt i Danmark, eftersom danske frimurerbrødre fra logen KOSMOS i Helsingør ofte besøgte frimurerloger i Skåne.
De følte sig så tiltalt deraf at de ved en kongelig resolution d. 12. april i 1852 fik tilladelse til at arbejde efter det nye system. Hvorimod det oprindelige engelske gradssystem kun har 3 grader, har det svenske system 11 grader. Andre systemer med flere end 3 grader er også blevet udviklet i visse andre lande.
Det Svenske System, som DDFO arbejder med, adskiller sig fra de andre på to punk-ter: Det bygger på den kristne tro og lære, og det udgør et sammenhængende hele, idet hver højere grad knyttes til den foregående. Dette kan også ses af Ordenens opbygning.

Stamhuset på Blegdamsvej, indgangspartiet. Foto: Carsten Schwartz
|