|
http://nyrnberg.net/eire.html

Irland
Irland (engelsk: Ireland; irsk: Éire) eller Republikken Irland (engelsk: Republic of Ireland; irsk: Poblacht na hÉireann) er et land i det nordvestlige Europa. Republikken Irland omfatter størstedelen af øen Irland, der i 1921 blev delt mellem Republikken Irland og Nordirland. Nordirland er en del af United Kingdom (Storbritannien og Nordirland) og udgør omkring en sjettedel af øen Irland.
Irland er medlem af EU, OECD og FN. Irlands politik om neutralitet betyder, at landet ikke er medlem af NATO. Irlands indbyggertal er det hurtigst voksende i Europa, med 2,5 % årligt.
Forstavelsen Ir- kan være afledet af ordet arya (= ædel), som blev brugt af mange indoeuropæiske folk, og også er oprindelsen til Irans navn.
Landets officielle sprog er irsk, men er i realiteten erstattet af engelsk. Irsk er også siden 2007 et officiellt EU-sprog.
Rejse i Irland
Du skal forvente at blive hypnotiseret af Irlands fængslende natur, turbulente historie og irlændernes varme humor. Den karakteristiske lyd fra den irske tromme (bodhrán) lokker og dansernes forrygende benarbejde i Riverdance tryllebinder dig.
Din rejse starter sikkert i Dublin, der de seneste år har oplevet en fantastisk forvandling, uden det er gået ud over byens charme. De nye smarte cafeer og restauranter lever i harmoni med de mange gamle pubber. Irland er et lille land, men lad dig ikke snyde af det. Irland har masser at byde på. Naturen er et kapitel for sig og du finder hurtigt ud af, hvorfor Irland bliver kaldt ”Den grønne Ø”.
Hvis du lejer en bil, har du friheden til at udforske Irland. Du kommer gennem små hygge-lige landsbyer, der ligger spredt rundt i et landskab, der er som en eksplosion af mørke-grønne nuancer. Stop ved en lille pub når sulten melder sig, og lad dig ellers guide af tilfældighederne, og din lyst til at gøre præcist hvad du har lyst til den dag.
Aktiv ferie i Irland
Irland er et mekka for aktiv ferie. På din rejse til Irland har du ingen undskyldning for ikke at komme ud og røre dig. Mulighederne er mange. Du kan fx komme ud og vandre, cykle, eller spille golf. På en vandre eller cykeltur oplever du Irland fra en helt anden vinkel og tempo. Vandrestierne er markeret, så du finder let vej. Den mest kendte er stadig Wicklow Way, der ligger tæt på Dublin.
Vælger du at cykle, er der ikke langt mellem de små hyggelige landsbyer, hvor du kan overnatte på Bed & Breakfast.
Golf
Golf er utrolig populær i Irland. Du finder golfbaner overalt og nogle er blandt verdens absolut bedste, som fx K Club og Old Course. Du får en golf oplevelse ud over det sæd-vanlige med en fantastisk natur, der nærmest har skabt de perfekte baner.
Dublin - atmosfære så det batter
Rejser du til Dublin, kommer du til en atmosfærefyldt og meget overskuelig by. Du er tæt på det hele hvis du bor i centrum. Alt kan du faktisk nå til fods, men skulle du alligevel bliver overvældet af de mange indtryk, så er du altid tæt på en pub, hvor du kan skylle oplevelserne ned... måske med en Guinness? Temple Bar er manges favorit, med et herligt leben, specielt om aftenen, hvor området for alvor vågner op. Men Dublin er meget mere... det bliver du hurtigt overbevist om hvis du læser lidt i en guidebog om Dublin. Lad tilfældighederne være din vejviser og du vil få en oplevelse for livet.
Eventyr og romantik…
Er du til eventyr og romantik, så har Irland også en masse at byde på. Med de mange gamle slotte og borge, der ligger spredt rundt i det bølgende landskab, kan du lade fantasien få frit løb. Johnstown Castel er et godt eksempel. Det ligger tæt på Wexford i det sydvestlige Irland. Det er som taget ud fra et postkort. Slottet er omgivet af en meget smuk park.
Kommer du forbi en af Irlands hyggeligste byer, Kilkenny, burde du tage en afstikker til Kilkenny Castle. Borgen er blevet restaureret, så den er virkelig et besøg værd. Den skal opleves, ikke beskrives…
Til toppen af siden |