Historie
Irlands historie går tilbage til omkring 8000 f.Kr., da de første jægere og samlere drog fra Europa til Irland formentlig via en land-tange. Der findes meget få spor fra de tidlligste indvandrere, men deres efter-kommere specielt fra den iberiske halvø efterlod sig i yngre stenalder store neoli-tiske fundsteder som Newgrange. Kristne missionærer som Sankt Patrick indførte kristendommen fra cirka 400.
Fra omkring 800 og 100 år frem angreb vikinger kysten, og skabte blodbad og ka-os i de små kongedømmer og i de blom-strende, vidt udbredte keltiske klostre.
Begge institutioner var dog stærke nok til at overleve og endda assimilere indvan-drerne. Anglonormanniske lejetropper kom i 1169 under ledelse af Richard de Clare, 2. jarl af Pembroke, også kendt som Strongbow (= Stærke bue). De markerede begyndelsen på mere end 700 års direkte normannisk/engelsk indblanden i Irland. Den engelske krone krævede ikke fuld kontrol over øen før den engelske refor-mation, hvor spørgsmål om de irske vasal-lers loyalitet skabte grobund for en række militære felttog 1534-1691. Tiden blev præ-get af engelske, protestantiske bosæt-tere. Da Irlands militære og politiske neder-lag blev tydelige fra begyndelsen af det 17. århundrede, blev de religiøse skillelinjer i landet også tydeligere. Sekte-risme blev et stadigt tilbagevendende fænomen i irsk historie.
I 1613 mistede den katolske majoritet mag-ten i det irske parlament gennem nye engelsk-skabte valgkredse, som fra slut-ningen af århundredet blev fuldstændigt gennemført, så katolikkerne, der udgjorde 85 % af befolkningen, fik deres stemmeret begrænset. Den politiske magt lå hos de få protestantiske bosættere, mens den katolske majoritet blev systematisk under-trykt, både politisk og økonomisk. I 1801 blev det koloniens parlament nedlagt, og Irland blev med unionsloven en del af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland. Katolikker var udelukket fra at sid-de i parlamentet indtil 1829.
Fra 1880'erne stræbte Irish Parliamentary Party for irsk hjemmestyre gennem parlamen-tarisk pres at gennemføre hjemmestyreloven, 1914 - men den blev udskudt pga. udbrud-det af 1.verdenskrig.
1920 vedtog Storbritanniens kongres hjemmetyreloven Government of Ireland Act 1920 også kendt som den fjerde lov om hjemmestyre. Den tilvejebragte to separate hjemme-styreområder i Irland og delte Irland i et Nordirland, som grundlagde deres parlament ud fra denne lov, og i et Sydirland, hvor den aldrig blev gennemført.
Efter den irske uafhængighedskrig i 1922 løsrev de 26 sydlige grevskaber sig og dan-nede Den Irske Fristat, efter 1937 Den Irske Republik. De seks nordøstlige grevskaber kendt som Nordirland forblev en del af Det Forenede Kongerige. Nordirlands historie har været præget af konflikter mellem nationalister (primært katolske) og unionister (pri-mært protestanter). Konflikten brød ud i form af the Troubles i slutningen af 1960'erne og varede til freden 30 år senere.
Politik
Irland er en republik med et parlamentarisk regeringssystem. Præsidenten (Uachtarán na hÉireann) vælges for syv år ad gangen, og er republikkens statsoverhoved. Siden 1997 har Mary McAleese været præsident.
Irlands parlament, Oireachtas, omfatter Irlands præsident samt de to kamre, Dáil Éireann (det folkevalgte kammer) og Seanad Éireann (Senatet). Alle tre har hjemme i Dublin. Præsidentens embedsbolig er Áras an Uachtaráin beliggende i byens største park, Phoenix Park. Boligen var tidligere residens for generalguvernøren i Den Irske Fristat. De to kamre mødes i Leinster House, der har været anvendt til formålet siden dannelsen af fristaten i 1922.
Regeringen har til huse i Government Buildings. I 1921 mødtes House of Commons for Sydirland i bygningen, og da Den Irske Fristat blev en realitet, gjorde regeringen Government Buildings ved siden af Leinster House til midlertidigt hjemsted for nogle ministerier. Efter nogen tid blev begge bygninger permanente regerings- og parlaments-bygninger.
Regeringschefen Taoiseach udnævnes af præsidenten efter forslag fra parlamentet. Statsministeren er gerne lederen af det største politiske parti eller den koalition, som vinder flest sæder ved parlamentsvalget. Parlamentet består af to kamre: Seanad Éireann (Senatet) med 60 medlemmer, og Dáil Éireann (Underhuset) med 166 medlem-mer. For hver 20.000 til 30.000 indbyggere vælges et medlem i de 43 valgkredse som hver vælger fra tre til fem mandater efter hvor stor valgkredsen er. Senest 30 dage efter at Dáil Éireann er opløst, skal valget finde sted inden 30 dage. Medlemmerne til Underhuset vælges for fem år ad gangen, men en tidligere opløsning er mulig.
Regeringen består højest af 15 medlemmer. Deraf må der ikke komme mere end to mini-stre fra senatet, premierministeren og finansministeren skal tilhøre Dáil Éireann.
Aktuel politik
|
Irske partier |
Grundlagt |
Ideologi |
Formand |
|
Fianna Fáil |
1926 |
Konservatisme |
Brian Cowen |
|
Fine Gael |
1933 |
Kristendemokratisk |
Enda Kenny |
|
Sinn Féin |
1905 |
Demokratisk socialisme |
Gerry Adams |
|
Green Party |
1981 |
Grøn ideologi |
John Gormley |
|
Irish Labour Party |
1912 |
Demokratisk socialisme |
Eamon Gilmore |
Ved parlamentsvalget den 24. maj 2007 blev Taoiseach Bertie Ahern fra det liberalt-konservative parti Fianna Fáil igen regeringschef i spidsen for en koalitionsregering, som udover landets største parti Fianna Fáil omfattede partierne Progressive Democrats (opløst 2008) og Green Party. Den 2. april 2008 meddelte Bertie Ahern, at han trak sig tilbage fra premierministerposten og som partileder den 6. maj 2008 og blev den 7. maj 2008 afløst på begge poster af Brian Cowen.
Den 12. juni 2008 gjorde Irland sig bemærket i EU som det eneste land, der gik til afstem-ning om Lissabon-traktaten og stemte nej. Ved den anden folkeafstemning den 2. okto-ber 2009 om Lissabontraktaten i Irland valgte et flertal på 67,13 pct. at sige ja til den nye traktat.
I februar 2011 var der på grund af en regeringskrise igen valg til parlamentet. Det stær-keste parti Fianna Fáil fik kun 17,4 procent af stemmerne og dermed kun 20 sæder i Dáil Éireann. Fine Gael blev det stærkeste parti med 76 sæder (+ 25). Det andet stærkeste parti blev det socialdemokratiske Labour Party med 37 (+ 17) sæder. Sinn Féin fik 14 (+ 10) sæder. De uafhængige kandidater opnåede 15 (+ 10) sæder. Det lykkedes også partierne People Before Profit Alliance og Socialist Party at blive repræsenteret med hver 2 sæder. Green Party og Progressive Democrats er efter valget i 2011 ikke læn-gere repræsenteret i Dáil Éireann
Den 9. marts 2011 blev den nye koalitionsregering udnævnt. Den består af partierne Fine Gael og Labour, med Enda Kenny fra Fine Gael som premierminister.
Befolkning
I midten af det 19. århundrede faldt indbyggertallet drastisk og årsagerne var fattigdom, dårlig høst, hungersnød og gengældelsesforanstaltninger fra det engelske herredømme, faldt indbyggertallet fra omkring 6,5 millioner i året 1841 til 3,0 millioner i 1921; mange ud-vandrede til Storbritanien og særlig til USA. Uafhængigheden af Storbritanien og Nordir-land i begyndelsen af 1920´erne førte ganske vist til forbedrede levevilkår, men indbyg-gertallet faldt stadig, men ikke så stærkt.
Dybdepunktet blev nået i 1960´erne med omkring 2,82 millioner indbyggere. Siden har befolkningstallet udviklet sig positivt til omkring 4.456.000 indbyggere (2010). Det øgede indbyggertal skyldes mest indvandring, men også på grund af fødselsoverskuddet.