http://nyrnberg.net/fuglene_dagbog.html

hanne@nyrnberg.net

palle@nyrnberg.net

Opdateret 30-12-2011

Fugledagbog

27. oktober 2010

Så er nattefrosten over os - mange af vores faste vintergæster ankommer i disse dage i flokkevis. Fodringen er i de sidste par uger skruet op på et højere blus - det er faktisk kun fedtfoderet vi ikke serverer endnu.

I dag er en flok på 25 - 30 grønirisk slået sig ned på en af vores foderpladser. Der er en hel del ungfugle imellem. Foderbrættet til at sætte på jorden er blevet taget i brug og fyldt med knuste jordnødder og sorte solsikkefrø.

Det er vigtigt ikke at lægge hele jordnødder ud, da ungfugle kan blive kvalt i disse.

I øjeblikket har forskellige trælasthandler og lavpris byggemarkeder, billige tilbud på fuglefoder. Prisen er tilsyneladende billig, MEN det er kvaliteten så sandelig også. Foder-blandingerne består af 80% ukrudtsfrø og knækkærner. Solsikkefrøene indeholer en meget stor mængde tomme skaller og jordnødderne er ikke kontrolleret for aflatoxine (giftstof).

Intet af dette lavprisfoder er iøvrigt renset for frø af ambrosia (Ambrosia artemisiifolia).

Der er ikke noget af dette lavprisfoder jeg vil give til fuglene i vores have.

7. september 2010

Så er det tiden hvor trækfuglene samler sig før den lange rejse sydpå. I haven fodrer vi nu med knuste jordnødder, som de mange mejser er særdeles glade for.

Som følge af vores vinterfodring med solsikkefrø spirede der i foråret, som sædvanlig, en del solsikker som vi flyttede til en række i urtehaven. De er nu afblomstrede og de store hoveder der er fyldt med frø, har vi sat op i frugttræerne - det er virkelig en sucses.

Også som følge af vinterfodringen, har vi fået indført en anden, lidt ubuden, plante, nemlig et eksemplar af Bynke-Ambrosie (Ambrosia artemisiifolia), der er dukket op i stau-debeddet. Den er stadig forholdsvis sjælden i Danmark - hvilket den helst også skal blive ved med at være.

Pollen fra ambrosia menes at være årsag til halvdelen af alle astmaanfald i Østrig, Sch-weiz og Frankrig, hvor planten gror og spreder pollen. Derfor er det vigtigt at standse udbredelsen i Danmark.

Som regel producerer Bynke-Ambrosie ikke modne frø i den danske natur; men dette kan ændre sig med de temperaturstigninger, der foregår. Den findes ofte sammen med andre arter, hvis frø indgår i vildfugleblandingerne, bl.a. fra slægterne Kanariegræs, Hanespore, Skærmaks og Boghvede.

Bynke-Ambrosie (Ambrosia artemisiifolia) i staudebeddet - så er det frem med hakkejernet.

6. august 2010

Den meget varme og solrige sommer er nu gået over til mere normale tilstande. Endelig fik vi noget regn, hvilket fulglene også var glade for. Solsorten synger som aldrig før.

Under hele hedebølgen sørgede vi selvfølgelig for masser af vand til fuglene flere steder i haven - fuglebadet, de hængende vandskåle og småskåle som vi satte ud rundt omkring.

Redekasserne har givet fuldt udbytte i år, i form af flere kuld musvit, blåmejse og grå-spurv. Solsorten har også haft flere reder rundt omkring i bøgehækken. Desværre har vi måtte sige farvel til ring- og tyrkerduerne, efter vores høje graner er fældet. Til gengæld er vi så sluppet af med de mange skader.

En ny gæst har slået sig ned hos os: en dværgvagtel sad pludselig en morgen i staude-bedet. Vi opdagede det ved vores katte sad og stirrede intresseret ind mellem blom-sterne. Den blev hurtigt taget op, hvilket den absolut ikke havde noget imod, efter have stirret ind i tre par katteøjne.

Tilsyneladende er der ingen der savner den - vi har, med negativt resultat, undersøgt hvem der har volierer i området. Foreløbig bor den så i vores drivhus hvor den hygger sig under de store blade af melonplanten og får serveret kanarieblanding og græsfrø sammen med frisk vand.

Dette er dog kun et midlertidigt arrangement - en af mine venner har en dyre- og fugle-handel, og han har lovet at overtage fuglen. Gudskelov for det, for den kan skrige lige så højt som en luftværnssirene - og drivhuset står tæt ved mit soveværelse, hvilket ikke er behageligt når den starter den starter sine skrig tidligt om morgenen. Utroligt at der kan være så megen lyd i sådan en lille fugl.

24. maj 2010

De første kuld af gråspurv og musvit er nu fløjet fra reden. Solsorten er igang med deres reder i vores bøgehæk - det er lidt sent i år, men det var jo ogå et sent og koldt forår.

Skaden er vi næsten fri for nu - det har hjulpet at vores høje graner blev fældet og deres rede fjernet. Så der er lidt større håb for solsortens reder i år.

Vores gamle spurvehøg har vi ikke set længe, men til gengæld får vi nu dagligt besøg af en duehøg - og det kan nok være at den tager for sig af retterne. Der ligger efterhån-den fjer over hele haven.

Vi fodrer stadig lidt i et par af foderautomaterne, med lidt blandetfoder og sorte solsik-kefrø. Det er stadig lige velkomment - og vi får da også dagligt besøg af en stillits.

Desværre har vi også fået nogle gæster vi ikke er så glade for: Rågen. Den ankommer hver dag i flokke på 10 - 20 stykker - og kan virkelig rasere foderpladserne og alt hvad der vokser, eller gerne skulle vokse, deromkring. Det de ikke hakker op, tramper de ned.

22. april 2010

Så viser foråret sig i fuldt flor - vi har dog stadig nattefrost og i morges var haven helt hvid af slud og hagl, men det er jo lyset der bestemmer - så i dag begyndte vores bøge-hæk at springe ud.

Fuglene lader sig også lede af lyset, så i den sidste måneds tid har der været fuld gang i redekasserne.

Min fine mejsekasse, med webkamera kom ikke op at hænge i år - for da jeg, midt i marts, ville sætte den op som erstatning for en ældre kasse, var denne allerede beboet. Gråspurve-kollektivet  ville jeg, på samme tidspunkt, flytte højere op - men to ud af de tre lejligheder var allerede udlejede, så det bliver også hængende hvor det er.

Til stor sorg for ring- og tyrkerduerne, har jeg måtte fælde vores tre høje omorikagraner. De var blevet alt for høje efter at have stået der i 29 år. Til gengæld fik jeg så nedlagt den næsten 1 m. høje skaderede som vi (og solsortene) har været plaget af de sidste par år. Der var seks æg i reden, så nu får vi da i det mindste seks skader mindre.

Skadereden bliver fragtet ud til Tadre Mølle, hvor den vil indgå som undervisningsmate-riale i den derværende naturskole.

Vi fodrer selvfølgelig stadig og har da også besøg af mange fugle. Grønsisken er her stadig og dagligt har vi endnu besøg af nogle stykker af vores stillits. Vores faste spurve-høg henter sig også en fugl hver dag.

Ellers er så blot at vente på at ungerne fra de forskellige redekasser kommer frem i lyset.

10. marts 2010

Endelig lader det til at vinteren er ved synge på sidste vers. Trængslen ved forderauto-materne og forderbrætterne er ikke så stor længere. Der er stadig hård nattefrost, men vi har da 2-3 graders varme om dagen.

Som sidste år ved denne tid, bliver vi igen invaderet af mange grønsisken, samtidig med at grønirisken går ned i antal. Kvækerfinken er også ved at trække sig væk. Stillitsen kommer ikke i flokke nu, men som enkelte eller to ad gangen.

Vi er ved at klargøre redekasserne til forårets ryk-ind. Gråspurvekollektivet - med plads til tre familier - flytter jeg højere op på gavlen. Det blev slet ikke anvendt sidste år, hvor jeg tror det hang for lavt.

Min julegave, som var en mejsekasse med indbygget webkamera, er jeg ved at finde ud af hvor skal hænge. Det bliver nok på østgavlen, hvor den kommer til at erstatte en kasse der har været fugle i, år efter år.

9. februar 2010

Kvækerfinken ankommer stadig i hele flokke, på flugt fra vinteren i Sverige, men ved an-komsten er flere, nu så udmattede og afkræftede at de ikke kan overleve. I dag lå der en ved et fyldt foderbrædt på jorden, med mad i munden - men var så afkræftet at den ikke var i stand til at synke - den lå blot og sitrede med vingerne, hvorfor den måtte væk fra dens elendighed.

Vi lægger finthakkede solsikkekærner ud på jorden, det er et meget energiholdigt foder, der kræver et minimum af anstengelse for indtagelsen af føde.

2. februar 2010

Igen idag vælter sneen ned, meterologerne har lovet 15 cm. med fygning, så det er nær-mest blevet et fuldtidsjob at holde forderpladserne nogenlunde snefri.

Solsorten er her i et antal vi aldrig har oplevet før. Det giver nogle underholdende slags-mål.

Kvækerfinken ankommer i store flokke - og  stillitsen kommer op til 10 stykker ad gangen.

Sjaggeren er her nu i et antal på 3 - 5 stykker ad gangen, og må virkelig kæmpe med solsorten for at få adgang til de attraktive æbler.

Duerne går stille og roligt rundt og samler alt det op de andre taber.

Alle  har fred og ro til at spise - vores katte vil aldrig drømme om at gå ud i det vejr.

Omkring billederne: Alle billeder er taget gennem vinduerne inde fra vores hus.             Kamera: Nikon digitalt spejlreflex D 60 med 135 eller 300 mm. teleobjektiv.

2. februar 2010: Sjagger                                                1. februar 2010: Liv på forderpladserne.

30. januar 2010

Den langvarige frost er virkelig hård ved vores fugle. Til gengæld finder de hurtigt ud af hvor der altid er føde at hente. Vi fodrer nu intensivt 2-3 gange om dagen, ligesom deres vand bliver udskiftet med frisk lunkent vand efterhånden som det fryser til. Det er især solsorten og duerne glade for.

Stillitsen kommer hver formiddag, nu i flokkevis - det er et fantastisk syn. Kvækerfinken er også blevet daglig gæst. Mange andre arter, som bl.a. topmejsen, som vi ellers sjældent ser, er nu også almindelig i haven.

Rødhalsen får fedt, med indsmeltede bær, serveret på jorden - det er noget der kan få den til at holde til her.

Solsorten, som her er rigtig mange af, får masser af æbler, serveret jævt fordelt over hele haven, så de, teoretisk set, ikke skal komme op at slås om dem.

Musvitten, som hvert år ellers formerer sig flittigt i vores redekasser er der til gengæld ikke ret mange af - det er lige før der er flere blåmejser.

Grønirisken er også ankommet i et ret stort antal - den er meget glad for sorte solsikkefrø.

Gråspurve og skovspurve har vi i et antal som aldrig før - de kan hurtigt tømme en foder-automat. På jorden nedenunder går tyrkerduerne og ringduerne og samler spildet op. Især tyrkerduerne er der rigtig mange af - de er også spurvehøgens foretrukne føde-emne.

Et enkelt eksemplar af sjaggeren har været på besøg - men med den kulde det er, varer det nok ikke mange dage før den er her i større antal.

30. januar 2010: Musvit                                                 30. januar 2010: Solsort

30. januar 2010: Kvækerfinke                                       29. januar 2010: Kvækerfinke

29. januar 2010: Grønirisk                                              27. januar 2010: Rødhals

27. januar 2010: Stillits                                                   27. januar 2010: Blåmejse

20. januar 2010: Stillitsen ankommer hver formiddag i flokkevis.

9. januar 2010

Så er vores stillits tilbage i haven igen. Foreløbig har kun en enkelt fundet vej, men med den kulde vi har nu, vil det sikkert ikke vare længe før der melder sig flere til måltiderne ved  foderautomaterne.

17. december 2009

Denne dag gik det ikke så godt for vores spurvehøg. Den fløj mod min terrassedør med en tyrkerdue i kløerne. Det gav et brag, som var det en bombe - og der lå de så.

Straks da jeg åbnede døren, gjorde duen sig fri og fløj, tilsyneladende uskadt. Spurve-høgen derimod, havde det ikke spor godt, den så ud som om den var død.

Den var dog i live, men var tilsyneladende bevidstløs. Forsigtigt vendte jeg den om - men det reagerede den overhoved ikke på. Den var helt væk.

Efter ca. 5 minutter vågnede den og satte sig op - noget forvirret og usikker på benene.

Jeg gik ind og lod den være i fred og efter ca 10 minutter fløj den væk i zig-zag, sikkert med en dundrende hovedpine .

Dette sidste billede er taget indefra, for ikke at forstyrre, lige inden den fløj igen. Dagen efter så jeg den igen i haven, så det hele er endt lykkeligt.

3. december 2009

Spurvehøgen, denne fantastisk flotte, men grusomme fugl, har vi besøg af hver eneste dag. Ofte ser vi fjer og rester ligge rundt i haven efter dens jagt og måltider, men her i formiddags fik jeg den på fersk gerning. Midt ude på græsplænen, lige uden for min dør til terrassen, slog den ned på en tyrkerdue.

Den er altid meget vagtsom, ved den mindste bevægelse flyver den væk, men det lyk-kedes mig at krybe hen efter mit kamera - og tværs gennem kontoret og ud af døren, fik taget en serie billeder af den og byttet.

Det er en ældre hun, der efterhånden har holdt til her i en del år.

10. oktober 2009

Nu er det ikke til at komme uden om: efteråret er godt igang. I morges var der rim på vores bil, så her idag er jeg startet på overgangsstadiet til vinterfodring. Vi fodrer hele året rundt, men i forskellige stadier.

Der hænger altid foderautomater med jordnødder, her er det meget vigtigt at der ikke kan pilles hele nødder ud så ungfugle kan blive kvalt i dem, strøfoder til grå- og skov-spurve og frugt til solsortene.

Nu her i efteråret er der så også kommet automater op med sorte solsikkefrø og andre med en god foderblanding. Når vinteren så sætter ind, er det tid at starte op med fedt-foderet, samt nigerfrø til grønirisk, grønsisken og sidst men ikke mindst; vores vidunder-lige stillits.

6. august 2009

Så kom årets tredie kuld musvitter, fra samme redekasse, på vingerne. Fem små dunklum-per, der øjeblikkeligt flaksede efter forældrene og ind i vores hasselbusk, hvor der er godt skjul for den spurvehøg der dagligt kommer på besøg.

De andre kasser har kun frembragt hhv. et kuld musvitter og to kuld gråspurve. Vores fine gråspurvekollektiv, med plads til tre familier, har slet ikke været besøgt - det hænger måske for lavt, så jeg vil prøve at flytte det højere op til næste ynglesæson.

1. august 2009

Så må vi desværre se i øjnene, at efteråret nærmer sig. I dag blev vi overfløjet af efter-sommerens første træk af grågæs. Det er utroligt som de kan larme - jeg sad på mit kontor, med næsten lukket dør, og alligevel kunne jeg høre de kom flyvende. De fløj stik nordpå, iøvrigt i ret stor højde (billedet er taget med teleobjektiv).

16. marts 2009

Er holdt op med at tælle stillits. Mange er nu blevet daglige gæster hos os.

Besøg af gråsisken, de har været her før, men jeg har først fået artsbestemt dem nu.

19. februar 2009

8 stk. stillits på besøg på én gang. Vi er også begyndt at fodre med nigerfrø, som viser sig at være en ubetinget sucses for stillits, samt for grønirisk og grønsisken.

16. januar 2009

1 stk. stillits, for første gang siden vi flyttede ind i 1981. Det er de sorte solsikkefrø vi fodrer med, som stillitsen absolut ikke kan stå for.

Til toppen af siden