|
Hvornår skal man fodre ?
Du kan fodre fugle året rundt. Ud fra verdensomspændende undersøgelser og forsøg, har det vist sig, at det både er bedre og mere forsvarligt for fuglene at fodre året rundt.
Klimaforandringer har gjort at udbuddet er blevet mindre og føden ligger mere spredt. Ved derfor at fodre året rundt, øges fuglenes vitalitet inden vinteren og det vil gøre at flere overlever vinteren, hvilket giver flere ynglende par og flyvefærdige unger om foråret.
Tilbyd derfor varieret og med foder af rette kvalitet, da fuglene holder af et varieret udbud og supplere selv op med naturens egne ressourcer.
Vand i haven
Det er ikke kun for os at vand er livsvigtigt, men også for fuglene. Giver man fuglene frisk vand, har de både noget at drikke og noget at bade i. Et fuglebad i haven indby-der til besøg. Vandpjaskeri er sjovt at se på, og efterhånden vil man kunne kende de forskellige fuglearter fra hinanden.
Ambrosia
Planten ambrosia stammer oprindelig fra Nordamerika, men ses ofte i Europa. De sidste par år har man set en kraftig udbredelse af planten i Europa, hvilket de milde vintre bl.a. har været medvirkende til, men et andet udbredelsesfaktum er i fuglefoder.
Pollen fra ambrosia menes at være årsag til halvdelen af alle astmaanfald i Østrig, Sch-weiz og Frankrig, hvor planten gror og spreder pollen. Derfor er det vigtigt at standse udbredelsen i Danmark.
Den leverandør som jeg benytter, sælger fuglefoder så ansvarsbevidst som muligt og gør derfor alt hvad de kan, for ikke at være med til at sprede ambrosiaplanten. De filtrerer og renser alle frø 2 gange. De frøsorter som kan indeholde ambrosia, indkøbes ene og alene fra ambrosiafrie områder.
Danmarks Fugle og Natur skriver i Felthåndbogen om Bynke-Ambrosie Ambrosia artemi-siifolia: Formentlig indslæbes flere arter Ambrosie med fuglefrø o.a. eksotiske frøblan-dinger.
Biologi: Enårig urt med vindbestøvning. Frøene spredes med vinden. I Danmark spredes de dog overvejende via vildfugleblandinger, mejsekugler etc.
Som regel producerer Bynke-Ambrosie ikke modne frø i den danske natur; men dette kan ændre sig med de temperaturstigninger, der foregår. Den findes ofte sammen med andre arter, hvis frø indgår i vildfugleblandingerne, bl.a. fra slægterne Kanariegræs, Hanespore, Skærmaks og Boghvede.
Forskellige former for foder
Jordnødder er ikke blot mejsers og grøniriskers livret; også spætter og spætmejser elsker dette foder. Du kan fodre med hele jordnødder året rundt i specielle jordnøddeauto-mater. Ved disse kan en fugl nemlig ikke tage hele jordnødder ud, som den evt. kan kvæles i.
Solsikkekerner uden frøskal fra de mere energirige sorte solsikkefrø, giver dine have-fugle maksimal energi. Kernerne, uden skal, efterlader ingen rester da skallen er fjernet. Din have /altan forbliver ren, mens du vil tiltrække mange fuglearter med dette foder.
Solsikkekernerne er værdsat om sommeren, men kan være livsvigtige om vinteren, når småfugle som f.eks. blåmejser skal bruge op til 85% af dagtimerne på at finde føde, bare for at kunne overleve. Ved at fodre med solsikkekerner behøver de ikke bruge tid på at knække skaller og sparer derfor kostbar tid som kan bruges til at søge andet foder i.
Sorte solsikkefrø har i sammenligning med de stribede solsikkefrø et højere olieindhold og er lettere at åbne for små fugle.
Valset havre er ideelt til at strø på jorden. Populært hos en bred skala af dyr i haven. Det er bedst at strø dette foder på jorden, men det er også egnet til foderbræt. Det høje olieindhold giver dine havegæster den fornødne energi.
Hakkede jordnøddekærner er om efteråret, når fuglene trækker væk fra markerne tilbage til haverne, en jordnøddevariant som er en af deres favoritter. Denne nærings-rige godbid er også eftertragtet af havens andre dyr, f.eks. pindsvin.
Hakkede solsikkekerner elsker fuglene. Disse mindre bidder trives de godt på. Som bonus giver de næsten ingen affald, hvilket betyder mindre arbejde for dig. Forbav-sende mange forskellige slags fugle, fester på de hakkede solsikkekerner. Selv fugle der ellers ikke spiser solsikkefrø, såsom f.eks. sangdrosler, rødhalse og solsorte, der normalt har svært ved at åbne den hårde yderskal, holder nu også et festmåltid i dem.
Nigerfrø stammer fra en plante i kurvblomstfamilien (Guizotia abyssinica). Disse frø er meget rige på olie og protein og er især velegnede til gulspurve, stillitser og siskener. Det anbefales at frøene tilbydes i en Nigerfrøautomat, da de lette frø nemt blæser væk.
Dertil kommer de mange forskellige frøblandinger du kan købe rundt omkring i super-markeder og diverse dyreforretninger. Kvaliteten er meget svingende - de små poser du tager ned fra hylden i supermarkedet er som oftest mest byg og og forskellige uiden-tificerbare frøsorter. Så hvis du ønsker din have skal blive til en byg- og ukrudtsmark næste år, skal du bare købe dem.
I dyreforretningen får du en højere kvalitet - og hvis du køber hele sække bliver det meget billigere. Sørg for, at de blandinger du køber er varmebehandlede, så frøenes spireevne er ødelagt - det giver en ren have.
Der udover er der de virkelige specialleverandører, som du kan finde på internettet. Selv handler jeg udelukkende med firmaet Vivara, ca. en gang om måneden, hvor jeg køber stort ind. Der er mange penge at spare ved at købe foder i 10 kg. sække. Des-uden forhandler de fodersystemer og redekasser af høj kvalitet. Posvæsenet leverer varene lige til døren og det er portofrit ved køb for over kr. 500.-
Knuste strandskaller. Ved at give havens fugle knuste strandskaller får de på en naturlig måde tilgodeset deres kalkbehov. Dette er af stor betydning især i yngletiden - kom det i dine blandinger. Strandskaller kan gives hele året for at fremme fordøjelsen og som supplement af mineraler.
Fedtfoder fås også i mange varianter og lige så mange kvaliteter. Mejsekuglerne - i de kendte grønne net - der flyver rundt i alle villakvarterer - kan være ganske gode og fuglene elsker dem, men her er det, som med så meget andet fuglefoder: Kvaliteten er meget svingende - de billigste er meget ringe.
Selv laver jeg også mit eget fedtfoder og fylder det i plastikurtepotter der er sat fast inde i vores bøgehæk - så er der skjul for rovfugle. Hele året rundt samler vi fedtrester fra madlavningen og kommer det i en stor pose i fryseren, for at bruge det til fedtfoder. Når vi plukker hyben om sommeren, (til syltetøj) kommer alle udtagne frø og rester også i fryseren, for derefter at havne i fedtfoderblandingen om vinteren.
Opskrift på mit eget fedtfoder
|
250 g.
250 g.
2 l.
½ l.
½ l.
½ l.
½ l |
svinefedt
margarine
vildfugleblanding
sorte solsikkefrø
jordnødder
rosiner
havregryn |
Blandingen passer til en 5 l. gryde. Efter smeltning blandes indholdet i det varme fedtstof. Blandingen stilles ud i kulden og omrøres nogle gange til fedtstoffet begynder at stivne og dermed er jævnt fordelt. Så kan du fylde urtepotterne eller formen.
| 
