hanne@nyrnberg.net

 

 

palle@nyrnberg.net

 

 

 

 

 

 

 

Opdateret 01-11-2011

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Parti fra Wales

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Et tæt befolket London

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

http://nyrnberg.net/gb_geo.html

 

 

London

 

 

Geografi og topografi

 

 

England består for det meste af lavland, med noget mere bjergterræn i nordvest (Cumbriabjergene i Lake District) og nord (Penninerne), og kalkstenåse i Peak District. Man finder også flere områder med lave kalkstensåse, som Purbeck, Cotswolds, Lin-colnshire med flere. Der findes ingen bjerg-toppe over 1.000 meter i England. De vig-tigste floder er Themsen og Severn, og man medtage ofte også fjorden Humber i denne gruppe. Det største byområde er Greater London, som også er hovedstad. Gennem Eurotunnelen er der landforbindelse til Fran-krig.

 

Skotland har en varieret geografi med lav-land i syd og øst og højland i nord og vest. Det højeste bjerg i Storbritannien ligger i det skotske højland; Ben Nevis rager 1.344 moh. Der er mange lange og dybe fjorde og ind-søer. Over 800 øer i Skotland, deriblandt Hebriderne, Orkneyøerne og Shetlands-øerne. Største by er Glasgow, mens hoved-staden er Edinburgh.

               Topografisk kort over Storbritannien

 

Wales består for det meste af bjergterræn. Den højeste top er Snowdon, på 1.085 meter over havet. Nord for fastlandet ligger øen Anglesey. Hovedstaden Cardiff er største by, og ligger i den sydlige del af Wales.

 

Nordirland består for det meste af åslandskab. De største byer er hovedbyen Belfast og Derry (Londonderry). Storbritanniens største indsø, Lough Neagh, ligger i Nordirland og har et overfladeareal på 388 km².

 

Storbritannien har op mod 1.100 småøer eller holme. Nogle af disse er kunstige crannogs og blev anlagt for at gøre det lettere at forsvare landet i urolige tider.

 

 

Byer og byområder

 

Hovedstæderne i de enkelte lande i Storbritannien er: Belfast (Nordirland), Cardiff (Wales), Edinburgh (Skotland) og London (England), sidstnævnte er også hovedstaden i Storbritannien som helhed.

 

 

Nr.

By

Lokalitet

Indb.

1

London

London

7.172.091

2

Birmingham

West Midlands

970.892

3

Glasgow

Skotland

629.501

4

Liverpool

North West England

469.017

5

Leeds

Yorkshire and the Humber

443.247

6

Sheffield

Yorkshire and the Humber

439.866

7

Edinburgh

Skotland

430.082

8

Bristol

South West England

420.556

9

Manchester

North West England

394.269

10

Leicester

East Midlands

330.574

11

Coventry

West Midlands

303.475

12

Kingston upon Hull

Yorkshire and the Humber

301.416

13

Bradford

Yorkshire and the Humber

293.717

14

Cardiff

Wales

292.150

15

Belfast

Nordirland

276.459

16

Stoke-on-Trent

West Midlands

259.252

17

Wolverhampton

West Midlands

251.462

18

Nottingham

East Midlands

249.584

19

Plymouth

South West England

243.795

20

Southampton

South East England

234.224

 

 

 

Demografi

 

Ved folketællingen i april 2001 havde Storbritannien et befolkningstal på 58.789.194. Dette var tredje højest i EU efter Tyskland og Frankrig og 21. højest i verden. I 2004 blev det anslået, at tallet var øget til 59.834.300, ifølge Office for National Statistics. Befolk-ningstætheden er blandt de højeste i verden.

 

Omkring en fjerdedel af befolkningen bor i den sydøstlige del af England, deriblandt 7,2 millioner i Storlondon (Greater London).

 

Graden af analfabetisme er i underkanten af 1 %, hvilket tilskrives indførelsen af almen grundskole i 1870 og almen ungdomsskole i 1900. I Skotland blev almen grundskole ind-ført allerede i 1696. Skolegang er obligatorisk fra fem- til sekstenårsalderen.

 

De Britiske Øer er gennem historien blevet udsat for flere invasioner og migrations-bølger, specielt fra Skandinavien og det europæiske kontinent. Før romerne kom, var øerne bosat af keltere og der findes rester af prækeltiske folk af ukendt ophav. Den romerske besættelse varede i flere århundreder, og derefter tog angelsaksere og vikin-ger over som dominerende grupper. I 1066 kom normannerne. I nyere tid er mange indvandrere kommet til øerne, specielt fra de tidligere britiske kolonier, men også fra de fleste andre lande. Dagens briter kan siges at udgøre en blanding af prækeltisk, keltisk, romersk, angelsaksisk, norrønt, normannisk og skandinavisk ophav, med et betydeligt indslag af ikke-europæiske folkeslag.

 

 

Sprog

 

Det dominerende sprog i Storbritannien er engelsk, som er et vestgermansk sprog. Den ældste form af et eget engelsk sprog kaldes oldengelsk, derefter fulgte middelengelsk og så dagens moderne engelsk. Der er betydelige dialektforskelle inden for det engel-ske sprog. Disse deles gerne i de overordnede grupper hibernoengelsk (Nordirland), skotsk engelsk, walisisk engelsk og "Englandsengelsk".

 

Dertil kommer flere keltiske sprog: walisisk, kornisk, irsk og skotsk gælisk.

 

Andre hjemmehørende sprog er skotsk, som er nært beslægtet med engelsk, romani og britisk tegnsprog (nordirsk tegnsprog regnes også ofte som et eget sprog). I Cumbria holdt den keltiske indflydelse sig længe i dialekten, specielt i form af et unikt talsystem, som blev brugt for at tælle får.

 

De største indvandrersprog er gujarati, hindi, punjabi, urdu, bengali og kantonesisk.

 

 

 

Til toppen af siden

 

Copyright: nyrnberg.net © 2009 • Webmaster: Palle Nürnberg •  E-mail: palle@nyrnberg.net