hanne@nyrnberg.net

 

 

palle@nyrnberg.net

 

 

 

 

 

Opdateret 01-11-2011

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Palace of Westminster, hovedkarteret for parlamentet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bank of England er centralbanken i Storbritannien.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Canterburykatedralen, sæde for Den anglikanske kirkes overhoved.

 

 

 

 

 

 

 

The Church of England

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hindutemplet i Neasden er det største hinduistiske tempel i Europa.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Armed Forces of the Crown

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Special Air Service

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Royal Navy

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Radcliffe Camera, en af de mest kendte af Oxforduniversitetets bygninger.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Royal Albert Hall

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En cricketkamp.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Wimbledon Championships 2004.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Storbritannien

 

 

 

 

England

 

 

 

 

Skotland

 

 

 

 

Wales

 

 

 

Nordirland

 

 

 

http://nyrnberg.net/gb_samf.html

 

 

City of London, det største finanscenter i Europa.

 

 

 

Samfund

 

 

Det Britiske Imperium

 

 

I 1800-tallet var Storbritannien den dominerende handels- og sømagt i verden med et imperium, som strakte sig over en tredjedel af kloden. Blandt andet var Indien, Canada, Australien og større dele af Østafrika underlagt den britiske krone. Som følge af dette er den britiske monark stadig statsoverhoved i mange tidligere kolonier.

 

Det Britiske Imperium har haft stor betydning for den moderne verden eksempelvis gen-nem udbredelsen af demokrati og den parlamentarisk styreform samt selvfølgelig det engelske sprog og kultur.

 

Det britiske imperium udviklede, kontrollerede og systematiserede den internationale - og tilnærmelsesvis globale - handelsvirksomhed. Det skete inden for rammerne af kolonistrukturen. Og denne handelsvirksomhed havde en afgørende indflydelse på udviklingen af nutidens globale verdensmarked.

 

 

Politik

 

Storbritannien er en statsenhed med en konstitutionelt monarkisk styreform. Forfatningen består af en samling af love, konventioner og retssædvaner og ikke af ét enkelt doku-ment. Statsoverhovedet er den britiske monark, men den udøvende magt udøves af regeringen gennem kabinettet, der er ansvarlig overfor parlamentet og befolkningen.

 

Den lovgivende magt udøves af parlamentet efter princippet om parlamentarisk suve-rænitet. Den britiske decentraliseringsproces har ført til, at Wales, Skotland og Nordirland har fået egne parlamentariske forsamlinger og regeringer. I 2009 blev der indført en højesteret for hele Storbritannien, men kongeriget består stadig af tre adskilte retsområ-der: England og Wales, Nordirland og Skotland.

 

Storbritannien har været regeret af tyske fyrsteslægter siden 1714. Da arvede Hanno-vers kurfyrste Georg Ludwig tronen. Med dronning Victoria uddøde huset Hannover, og tronen gik til hendes mands slægt, den albertinske linje af det saksiske Wettin-dynasti, Sachsen-Coburg-Gotha. Kongehuset i landet har siden 1917 (som følge af 1. verdens-krig) brugt navnet Windsor uafhængigt af, hvilket hus som sidder på tronen. Med dron-ning Elizabeth 2. vil huset Sachsen-Coburg-Gotha miste den britiske trone, som vil pas-sere til huset Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg, som tidligere regerede Græ-kenland, prins Philips fødeland. Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg regerer også i Danmark og Norge.

 

 

Retssystemer

 

Det Forenede Kongerige har aldrig haft ét enkelt retssystem, eftersom staten blev skabt efter en politisk union imellem uafhængige kongeriger. Det følger af Unionstraktaten af 1707s art. 19, at Skotland er garanteret sit eget retssystem, ligesom Nordirland siden sin oprettelse som provins ligeledes har haft sit eget. I dag eksisterer der således tre side-ordnede og forskellige retssystemer i Storbritannien: Ét for England og Wales; ét for Nord-irland og ét for Skotland. Retssystemerne for England og Wales samt Nordirland er base-ret på common law, mens det skotske følger en kombination af common law og det civilretlige system.

 

Overhuset, parlamentets førstekammer, varetog igennem århundrede funktionen som Storbritanniens øverste appelinstans i overensstemmelse med princippet om parlamen-tarisk suverænitet. Formelt set kunne ethvert medlem af overhuset deltage i en appel-sags behandling, men efter en parlamentarisk kutyme blev sager i praksis kun hørt og behandlet af Appeludvalget, der udelukkende bestod af Law Lords, som alle var dom-mere.

 

Nyere ændringer i forfatningen har ført til oprettelsen af en Højesteret, der i oktober 2009 overtog appelfunktionen fra Overhusets Appeludvalg. Statsrådets Retsudvalg har ligeledes overført sine kompetencer til at høre sager fra Skotland, Nordirland og Wales til den nye højesteret.

 

Højesteret har til sæde i Middlesex Guildhall, beliggende på den vestlige side af Parlia-ment Square i London. I samme bygning bor også Statsrådets Retsudvalg, der er den øverste appelinstans for Storbritanniens oversøiske territorier og kronbesiddelser, samt øverste appelinstans for de commenwealthstater, der har bibeholdt denne appelmu-lighed.

 

 

Økonomi

 

De Britiske Øer er gået fra at være selvforsynende til at være afhængig af udenlands-handel, i takt med at befolkningstætheden er øget. Storbritannien var det første land, som indgik i den industrielle revolution. Statslig kontrol over økonomien ligger hos Chan-cellor of the Exchequer, for tiden George Osborne.

 

Britisk økonomi er baseret på kapitalisme efter angelsaksisk model, centreret omkring markedsliberalisering, lavt skattetryk og regulering. Storbritannien udgør den femte største økonomi i verden, den næststørste i Europa efter Tyskland og den sjettestørste i henhold til købekraftsparitet.

 

Storbritannien var det første land i verden, som oplevede den industrielle revolution og koncentrerede sig om tung industri i lighed med de fleste andre sammenlignelige nati-oner på den tid. Dominerende industrier var skibsbyggeri, kuludvinding, stålproduktion og tekstilproduktion. Imperiet skabte et eksportmarked for britiske produkter med det resultat, at briterne dominerede den internationale handel i 1800-tallet. Da andre nati-oner gennemgik en lignende industrialisering, og i takt med at overskuddet af arbejds-kraft fra landbruget gik ned, mistede Storbritannien sit forspring. Resultatet var en ned-gangsperiode for landets industri op gennem 1900-tallet. Den britiske servicesektor havde dog i samme periode en betydelig vækst og udgør nu cirka 73 % af BNP.

 

Den service-sektoren er domineret af finansindustrien, specielt inden for bank og for-sikring. London er et af verdens finanscentre, med London Stock Exchange, London International Financial Futures and Options Exchange og Lloyd's of Londons forsikrings-børs. De sidste 10 år er et konkurrerende finanscenter vokset frem i havnestrøget i byen med HSBC, Citigroup og Barclays Bank som store aktører. Den skotske hovedstad Edin-burgh har også en udbygget finansindustri, den sjette største i Europa.

 

Turisme er vigtig for den britiske økonomi, og over 27 millioner turister besøger hvert år. Storbritannien er det sjette største turistmål i verden.

 

Den britiske industri har haft en nedtur siden 2. verdenskrig. Den er stadig en betydelig del af økonomien, men stod kun for en sjettedel af landets værdiskabelse i 2003. Den britiske bilindustri er en betydelig del af denne sektor, selv om al produktion af et vis volumen har udenlandske ejere. Flyindustrien er domineret af BAE Systems og den euro-pæiske koncern Airbus. Rolls-Royce er en stor international aktør inden for flymotorer. Kemisk og farmaceutisk industri står også stærkt, med verdens anden- og tredjestørste farmaceutiske firmaer (GlaxoSmithKline og AstraZeneca).

 

Den britiske landbrugssektor er lille i europæisk målestok og står kun for 0,9 % af BNP. Storbritannien har stadig store reserver af Kul (bjergart)kul, gas og olie. Primærproduk-tion af energi står for cirka 10 % af BNP, en af de største andele af nogen industrialiseret stat.

 

Valutaen i Storbritannien er pound sterling, repræsenteret ved symbolet £. Bank of Eng-land er centralbanken og udgiver valutaen, selv om banker i Skotland og Nordirland har ret til at trykke egen valuta, så længe de har reserver af Bank of England-sedler. Storbritannien valgte ikke at gå ind i Euro-samarbejdet.

 

 

Sprog

 

Det dominerende sprog i Storbritannien er engelsk, som er et vestgermansk sprog. Den ældste form af et eget engelsk sprog kaldes oldengelsk, derefter fulgte middelengelsk og så dagens moderne engelsk. Der er betydelige dialektforskelle inden for det engel-ske sprog. Disse deles gerne i de overordnede grupper hibernoengelsk (Nordirland), skotsk engelsk, walisisk engelsk og "Englandsengelsk".

 

Dertil kommer flere keltiske sprog: walisisk, kornisk, irsk og skotsk gælisk.

 

Andre hjemmehørende sprog er skotsk, som er nært beslægtet med engelsk, romani og britisk tegnsprog (nordirsk tegnsprog regnes også ofte som et eget sprog). I Cumbria holdt den keltiske indflydelse sig længe i dialekten, specielt i form af et unikt talsystem, som blev brugt for at tælle får.

 

De største indvandrersprog er gujarati, hindi, punjabi, urdu, bengali og kantonesisk.

 

 

Religion

 

Den største religion i Storbritannien er kristendommen. Den blev indført af romerne, men døde mere eller mindre ud, da den romerske overklasse forlod landet. Siden genind-førtes kristendommen af Augustin af Canterbury og hans missionærer fra 597.

 

Den anglikanske kirke er det største kirkesamfund. Den har sin oprindelse i Augustins mission, men opstod i dagens form ved reformationen i 1534. Hver af de fire nationer har sit eget kirkelige hierarki.

 

Den engelske kirke er en statskirke med den britiske monark som overhoved og ærke-biskop af Canterbury som øverste åndelige overhoved.

 

Den skotske kirke er ikke en statskirke, da den er presbyteriansk og afviser statskirkeord-ninger. Den britiske monark er i kraft af sit embede medlem af kirken. Hun eller han har ingen speciel magtposition, men må aflægge en ed om at "forsvare kirkens sikkerhed". Kirken i Wales blev udskilt fra Den engelske kirke i 1920'erne. Ærkebiskop Rowan Williams af Canterbury tilhører Kirken i Wales.

 

I Nordirland er Den irske kirke det største protestantiske kirkesamfund. Den er fælles for Republikken Irland og Nordirland. Dertil kommer flere større presbyterianske kirkesam-fund.

 

Det næststørste kirkesamfunnd er Den katolske kirke, som også har sine rødder i Augus-tins mission. Ved reformationen blev der lagt store begrænsninger på katolsk trosud-øvelse. Under Elizabeth 1. kunne det udløse dødsstraf for højforræderi, hvis en katolsk præst virkede i England. I 1850 blev forbudet ophævet, og kirken oprettede separate hierarkier i de fire nationer (Nordirland og Irland er under samme hierarki).

 

Der eksisterer dertil en række andre protestantiske og ortodokse kirkesamfund af varie-rende størrelse.

 

I anden del af det 20. århundrede var der omfattende indvandring fra Commonwealth of Nations, og dette førte til, at en række andre religioner blev etableret. De største er islam, hinduisme, sikhisme og buddhisme.

 

Religioner, der hævder at stamme fra præ-keltiske briter, som wicca og ny-druidisme, har en del tilhængere.

 

Lidt over tre fjerdedele af befolkningen oplyste, at de tilhørte en religiøs retning ved folketællingen i 2001. Antallet af personer, som tilhører et trossamfund, er sandsynligvis noget højere, da det var frivilligt at svare på dette spørgsmål, hvilket mange modsatte sig af principielle grunde. På den anden side har undersøgelser vist, at op mod 35 % af befolkningen anser sig for at være ateister; det er således en betydelig gruppe, som nominelt er medlem af et trossamfund, men som ikke er troende. Mindre end 20 % af befolkningen deltager regelmæssigt i religiøse aktiviteter. En deltagelse, der er blandt de laveste i verden.

 

 

Administative enheder

 

Rigets fire forskellige nationer, ofte kaldt home nations, har noget forskellige ordninger for lokalstyre:

 

Flag Nation Befolkning Understatslige enheder

England 49.138.000 Regioner
Administrativt grevskab
Ceremonielt grevskab
Distrikt

Skotland 5.062.000 Regioner
Statholderskab

Wales 2.903.000 Hovedområder
Bevaret grevskab

Nordirland 1.685.000

Distrikter

 

 

Historisk var alle de fire nationer inddelt i grevskaber. Disse bruges fortsat som geogra-fiske områder, men det er kun i England, at de også er administrative enheder, og heller ikke der er de den eneste anvendte enhed.

 

Som følge af at England har en meget høj befolkningstæthed, er nationen blevet ind-delt i ni regioner, der fungerer som et niveau mellem stat og grevskab. Under disse ligger så grevskaberne og enhedlige myndigheder. Grevskaberne er i sin tur inddelt i distrikter (de enhedlige myndighederne er også distrikter, men er uafhængige af grev-skaberne).

 

Som i andre engelsktalende lande bruger man to forskellige typer bystatus, city og town . En town indgår som del af et distrikt, mens en city udgør en egen administrativ enhed. Der er pr. 2006 66 steder i Storbritannien med status som city, deraf 50 i England, seks i Skotland, fem i Wales og fem i Nordirland. Denne status gives i kongelig charter.

 

 

Militær

 

Storbritanniens forsvar kaldes officielt Armed Forces of the Crown, men er også kendt som British Armed Forces eller Her Majesty's Armed Forces. Den britiske monark er øverst-kommanderende, mens Ministry of Defence har det politiske og administrative ansvar gennem Defence Council of the United Kingdom. Lederen for Defence Council er Air Chief Marshall Sir Jock Stirrup.

 

Forsvarets hovedopgaver er at beskytte riget og dets oversøiske territorier, at fremme rigets sikkerhed og at støtte internationale fredsbevarende operationer. Storbritannien er en aktiv deltager i NATO og andre koalitioner. Det britiske forsvar regnes for at være et af de stærkeste i verden.

 

Pr. 2005 havde British Army 102.440 soldater, Royal Air Force 49.210 og Royal Navy 36.320. Det er søværnet, som kontrollerer Storbritanniens strategiske atomvåben, der består af fire Trident-ubåde, som fører atomraketter. Marineinfanteriet Royal Marines er også underlagt Royal Navy. Det totale antal soldater er omkring 190.000. Styrkerne er pr. 2006 udstationeret i over 80 lande, de fleste er medlemmer af Commonwealth (Common-wealth of Nations). 9 % af de regulære tropper er kvinder, og i reserven finder man noget højere kvindeandel. Storbritannien har ikke haft værnepligt siden afskaffelsen af National Service i 1960.

 

Det findes flere specialstyrker, hvoraf Special Air Service (SAS) under British Army og Special Boat Service under Royal Navy er de mest kendte. De britiske specialstyrker regnes for at være blandt de bedste i verden.

 

Royal Navy er det næststørste søværn i verden, målt efter tonnage. Traditionelt er det søværnet, som har været den vigtigste garanti for Storbritanniens sikkerhed.

 

Storbritannien er også et af de fem lande i verden med et omfattende atomarsenal. De bruger missilsystemet Trident II fra ubåde af Vanguard-klassen.

 

Sidst, de britiske styrker gik alene i krig mod en fjende, var Falklandskrigen i 1982. I alle senere konflikter har Storbritannien indgået i koalitioner.

 

 

Kultur

 

 

Uddannelse og videnskab

 

Storbritannien har nogle af verdens ledende og mest kendte universiteter, deriblandt University of Cambridge, University of Oxford og University of London.

 

Blandt kendte britiske videnskabsmænd finder man Isaac Newton, Charles Darwin, Stephen Hawking, Adam Smith, James Clerk Maxwell, Lord Kelvin og Isamabard King-dom Brunel. Mange kendte opfindelser har også sit opphav i Storbritannien, blandt andet lokomotivet, vaccination, fjernsyn, jernbane, intern forbrændingsmotor og jetmotor. Den første programmerbare computer var også britisk; Colossus på Bletchley Park blev bygget i 1944 og holdt tophemmelig til 1970'erne.

 

I 2006 skal Storbritannien have haft det næstmest produktive forskermiljø efter USA, med 9 % af verdens forskningsrapporter og 12 % af referencerne i de ansete videnskabelige tidsskrifter.

 

 

Litteratur

 

1500-talsdramatikeren William Shakespeare er sandsynligvis den mest kendte engelske forfatter. Blandt andre kendte forfattere og digtere, som har bidraget til at forme bil-ledet af det britiske, finder man søstrene Charlotte, Emily og Anne Brontë, Jane Austen, Virginia Woolf, J.K. Rowling, J.R.R. Tolkien, P.G. Wodehouse, C.S. Lewis, John Milton, Oscar Wilde, H.G. Wells, sir Walter Scott, Charles Dickens, J.M. Barrie, sir Arthur Conan Doyle, George Orwell, Geoffrey Chaucer, William Blake, Lord Byron, Robert Burns og Lord Tennyson.

 

 

Musik

 

Inden for klassisk musik finder man en række kendte britiske komponister, som William Byrd, John Taverner, William Lawes, John Dowland, Thomas Tallis og Henry Purcell fra 16. og 17. århundrede, og i senere århundreder personer som sir Edward Elgar, sir Arthur Sullivan, Ralph Vaughan Williams og Benjamin Britten. Georg Friedrich Händel tilbragte det meste af sit aktive arbejdsliv i England.

 

Storbritannien var sammen med USA et vigtig sted for udviklingen af rock. Blandt de mest kendte kunstnere og grupper finder man The Beatles, David Bowie, Elton John, Ozzy Osbourne, Queen, Deep Purple, Led Zeppelin, Pink Floyd, Genesis, Rolling Stones, The Who, Duran Duran, The Smiths, Depeche Mode, The Cure og mange andre. Inden for punk var Storbritannien længe i første række med bands som Sex Pistols og The Clash. Det samme gjaldt i en periode heavy metal, med bl.a. Judas Priest, Black Sab-bath, Motörhead og Iron Maiden.

 

I midten af 1990'erne opstod fænomenet britpop med bands som Oasis, Blur, Spice Girls, Radiohead og Coldplay. Storbritannien har også ligget langt fremme inden for electro-nica, med for eksempel The Prodigy, Chemical Brothers, Faithless og Aphex Twin.

 

På grund af de mange indvandre fra Caribien har caribisk musik, særligt i form af reg-gae og indie rock, også været udbredt i Storbritannien. Blandt udøvere finder man Kaiser Chiefs, Franz Ferdinand, The Libertines, Arctic Monkeys og Keane.

 

 

Medier

 

Storbritannien har omfattende medievirksomheder med stor spændvidde. Som følge af, at engelsk er et internationalt sprog, er engelske medier kendt og læses over store dele af verden.

 

BBC er landets officielle radio- og fjernsynsselskab, og er verdens ældste broadcasting-selskab. Det finansieres gennem tvungen fjernsynslicens og driver flere fjernsyns- og radiokanaler både i Storbritannien og i udlandet. BBC World Service sender på 33 sprog over hele verden. BBC News er tilgængelig i mange lande og har ry for at være et særdeles troværdigt nyhedsmedie.

 

Blandt private fjernsynskanaler med bakkesendinger [HVAD ER DET?] finder man ITV, Channel 4 og five. Af satellitkanaler er Britisk Sky Broadcasting den største. Størstedelen af digitale kabeltjenester leveres af NTL:Telewest, efter at NTL og Telewest blev slået sammen i marts 2006.

 

Britisk radio domineres af BBC Radio, som har 10 nationale og 40 regionale kanaler. Den mest populære målt efter antal lyttere er BBC Radio 2, som først og fremmest sender populærmusik og er især henvender sig til midaldrende lyttere. BBC Radio 1 er rettet mod lyttere i alderen 15–24, og var tidligere den mest populære kanal. Kommercielle kanaler er i de fleste tilfælde regionale, men Virgin Radio og Classic FM sender natio-nalt. Blandt de mest populære regionale kanaler er Capital FM i London, Heart i London og Midlands, Galaxy i Birmingham, Magic i London og Nordengland og Radio Clyde i Glasgow.

 

Britiske aviser deles ofte i seriøse aviser og tabloider. Denne skelnen handler i mindre grad end tidligere på den enkelte avis' fysisk format, efter at flere af de seriøse aviser har skiftet til et mere kompakt format. The Sun har det største oplag og står for omkring en fjerdedel af det totale antal solgte aviser, mens søsteravisen News of the World er den største søndagsavis. Begge aviser bringer meget kendis- og skandalestof. Til de seriøse aviser regnes The Guardian og Daily Telegraph. Sidstnævnte befinder sig politisk noget til højre for centrum og har i dag overhalet The Times som den mest sælgende avis. Den vigtigste finansavis er Financial Times, som er let genkendelig med sit lakserosa papir.

 

 

Sport

 

Flere store sportsgrene har sit ophav i Storbritannien, blandt andet fodbold, rugby, golf, cricket, tennis, boksning, bandy og landhockey.

 

Fodbold er den sport, som tiltrækker flest deltagere og tilskuere. Storbritannien konkur-rerer ikke som et land i internationale turneringer; i stedet stiller de fire nationer med hvert sit hold. Af den grund har Storbritannien aldrig deltaget ved fodbold under de olympiske lege, men under sommer-OL 2012, som holdes i London, bliver der sammensat et britisk hold specielt til denne anledning. Englands og Nordirlands fodboldforbund deltager, mens det walisiske og det skotske forbund har takket nej.

 

Mange kendte fodboldklubber er hjemmehørende i Storbritannien, fx Manchester Uni-ted og Liverpool FC i England og Celtic FC og Rangers FC i Skotland. De konkurrerer i nationale ligaer, og en del er med i europæiske konkurrencer. Britiske hold har ofte gjort det godt i europæisk sammenhæng.

 

Snooker (en britisk billardvariant) er Storbritanniens mest populære indendørssport og næst mest populære TV-sport (efter fodbold). Under VM-finalen i 1985 blev der sat flere seerrekorder med 18,5 millioner seere under matchens klimaks: største britiske sportspub-likum på TV, største publikum på BBC Two og største publikum efter midnat.

 

Wimbledon Championships er en international tennisturnering, som afholdes i Wimble-don i London hver sommer. Den regnes som en af de mest prestigefyldte tennisturne-ringer.

 

Royal and Ancient Golf Club of St Andrews regnes som golfspillets fødested. Både Skot-land og England har mange golfbaner, og for mange golfspillere er en rundtur på de skotske baner en drøm.

 

Hestevæddeløb er også en populær sport. Under Karl 2. fik den status som "Kongernes sport" og har fortsat en særstilling for kongefamilien. Blandt de mest kendte løb er Grand National og Epsom Derby.

 

Cricket fremstår for mange som den mest britiske af alle sportsgrene. I internationale konkurrencer stiller Wales og England sammen, Skotland stiller for sig selv, mens Nord-irland stiller i et all-irsk hold. Sporten er betydeligt mere populær i England end i de andre nationer.

 

I Nordirland er de traditionelle irske sportsgrene gælisk fodbold og hurling populære. Særligt Tyrone og Armagh har hævet sig indenfor gælisk fodbold.

 

Motorsport er populært i Storbritannien, med en række hold og kørere i Formel 1 og World Rally Championship. I tillæg til, at flere løb inden for internationale konkurrencer arrangeres i Storbritannien, er der også et eget britisk Touring Car Racing-løb, BTCC. Blandt kendte racerkørere finder man Mike Hawthorn, Graham Hill, Jim Clark, John Surtees, Jackie Stewart, James Hunt, Nigel Mansell, og Damon Hill inden for Formel 1, samt Colin McRae og Richard Burns inden for rally.

 

 

Nationale symboler

 

Storbritanniens flag hedder Unionsflaget, men er bedre kendt som Union Jack. Flaget består af en kombination af Englands flag, Skotlands flag og Irlands gamle flag. Wales er ikke repræsenteret i Unionsflaget, eftersom Wales blev erobret og annekteret af Eng-land før Det Forenede Kongerige blev dannet. Storbritannien har formelt ingen national-sang, men kongemelodien God Save the King - hvor "King" udskiftes med "Queen" i tek-sten, når monarken er en kvinde - har stilling som en de facto nationalsang.

 

Gudinden Britannia har siden Romersk Storbritannien fungeret som den nationale perso-nifikation af øen. Britannia fremstilles som en ung kvinde med brunt eller gyldent hår, bærende en korintisk hjelm og iført hvide gevanter. I hånden har hun Poseidon's trefork og et græsk hoplitskjold, som i moderne tid er dekoreret med Union Jack. Nogle gange fremstilles hun på ryggen af en løve. Siden det britiske imperiums tid, har Britannia især været associeret med Storbritanniens maritime dominans, hvilket for eksempel kommer til udtryk i den patriotiske sang Rule, Britannia!. Løven ses også afbilledet bag Britannia på den britiske 50 pence-mønt, ligesom den bruges som et symbol på Den Britiske Hærs u-ceremonielle flag. Et højst uformelt symbol for Storbritannien er en bulldog, i nogle tilfælde med en bowlerhat på hovedet.

 

 

 

Til toppen af siden

 

Copyright: nyrnberg.net © 2009 • Webmaster: Palle Nürnberg • E-mail: palle@nyrnberg.net