|

hanne@nyrnberg.net
palle@nyrnberg.net

Opdateret 02-11-2011












Fiskere ved Genesaret Søen, 1890-1900

|

Galilæa
Det, der gør Galilæa så speciel, er områderne med høje tinder, en flod, mange vand-løb, masser af bække, oprindelige landskaber, stedsegrønne skove, tætte naturlige lunde, dale, søer, få større huse samt mange vandrere og turister.
Galilæa er et bjergrigt område i den nordlige del af Israel og er delt i to vigtige dele – det øvre Galilæa mod nord og det nedre Galilæa mod syd. Det højeste bjerg i det øvre Galilæa er Mt. Meron, som hæver sig 1.208 meter over havets overflade, medens det højeste punkt i det nedre Galilæa er Mt. Kamons top på 602 meter over havets over-flade. Takket være rigeligt med vand og den frugtbare jord i Galilæas dale, har denne region været relativt tæt befolket siden gamle tider og har i dag den største variation af etniske befolkningsgrupper i Israel.
Der er Druse-landsbyer (Beit Jan, Peki’in) og Circassian (Reikhaniya, Kfar Kama), som bevarer deres ældgamle traditioner; der er arabiske landsbyer med muslimske majo-riteter (Kafr Yasif) eller kristne majoriteter (Fasuta) eller nogle med en jævnbyrdig for-deling (Ma’alot Tarkhisha).
Galilæa er et af Israels vigtigste turistcentre med masser af forskellige slags seværdig-heder. For eksempel er der nationale oldtidsparker (deriblandt Bar’am, Tsipori, Beit She’arim, Monfort og Kohav Hayarden), moshav landbrugskollektiver fra begyndelsen af Israels moderne bosættelser, som fortæller historien om zionismen (Metula, Yesud Ha-Ma’ala, Rosh Pina), smukke naturreservater (Hula Lake, Mt. Meron, Bar’am Forest, Nahal Kziv og mange flere), jødiske, hellige steder som vismændenes grave og ældgamle synagoger (i Safed (Tsfat) og Tiberias) og kristne, hellige steder, der besøges af mange pilgrimme under deres rejse i det hellige land (Nazareth, Kfar Nahum (Capernaum), floden Jordan og søen Kineret).
Den store koncentration af seværdigheder, den naturlige skønhed og de betagende landskaber er det, der gør Galilæa så unik. Galilæa har også fået kælenavnet det israelske Toscana eller Provence. Under alle omstændigheder er Galilæa et fascine-rende område, der kan tilbyde masser af muligheder for ture og underholdning.
Nazareth
|
Nazareth
|
|

Marias kilde - en gammel kilde fra tiden omkring jomfru Marias tid, som i dag står som et symbol på Nazareth. |
|

Byvåben |
|

|
|
Distrikt
|
Nord
32°42′07″N 35°18′12″E
|
|
Status |
Bystyre |
|
Hebraisk
|
נָצְרַת Natz'rat
النَّاصِرَة al-Nāṣɪra |
|
Befolkningstal
|
72,200
210,000 (2009) |
|
Areal |
14.123 km2 |
|
Borgmester |
Ramiz Jaraisy |
|
Website |
nazareth.muni.il |
Nazareth, eller Natsrat som byens navn blev udtalt på hebraisk, er kristendommens vugge; byen, hvor englen Gabriel ifølge troen fortalte Maria, at hun ville undfange af kraften fra Helligånden, og stedet hvor Jesus tilbragte sin barndom og ungdom. Nazareth, i det nedre Galilæa, ligger i hjer-tet af en dal, der er omgivet af bjerge, og omfatter adskillige af de vigtigste kristne steder i verden. Dette er en by med reli-gion og tro, af åndelighed og fromhed, men også en by med en prægtig historie, fascinerende arkæologi, moderne kultur og mellemøstlig charme.
Nazareth, der startede som en lille, jødisk landsby for ca. 2.000 år siden, blev en højborg for kristendommen i den byzan-tinske periode blot nogle få hundrede år senere. I løbet af den periode spredte Nazareths navn sig vidt og bredt, og længslen efter at se det sted, hvor Jomfru Maria og Jesus Kristus havde levet, for-vandlede byen til et populært pilgrims-rejsemål.
Disse besøg førte til bygningen af byens første kirke - Mariæ bebudelsesdagskirken på det traditionsrige sted for Josefs og Marias hjem. Mange flere kirker er blevet bygget i byen og er blevet ødelagt og genopbygget under de skiftende muslim-ske og kristne regeringer gennem århun-dreder.
I det 19. århundrede tiltrak Nazareth sig fornyet interesse, og de kristne vendte tilbage for at leve i denne by og genop-byggede kirker og klostre. I dag er Naza-reth den største arabiske by i Israel og har omkring 30 kirker og klostre samt moskéer og gamle synagoger.
En tur i Nazareth er som at genopleve dens forskellige perioder. Hver æra har efterladt sig et stærkt symbol, der er blevet en interessant og populær turistseværdighed i den moderne æra.
De fleste af seværdighederne er koncentreret i den gamle bydel, opført i midten af det 19. århundrede i en charmerende mellemøstlig, arkitektonisk stil. En spadseretur gennem de snævre gader mellem de maleriske huse er en utrolig oplevelse, og det er en god idé at gå langsomt for rigtigt at kunne nyde deres skønhed.
Der er mange gamle kirker i den gamle bydel, med Mariæ bebudelsesdagskirken som den ældste. Den genopbyggede kirke har bevaret dele af de tidligere kirker, fra kors-farernes tid og den byzantinske periode. Kirken rummer også en imponerende samling af malerier.
Lige ved denne kirke ligger St. Josefkirken der blev bygget på ruinerne af de landbrugs-bygninger, hvor Josef, Marias mand, ifølge troen havde sit tømrerværksted.
Medens Mariæ bebudelsesdagskirken blev opført på det sted, hvor Maria havde sit hjem, blev den græsk ortodokse Mariæ bebudelsesdagskirke bygget over Marias brønd, hvor man siger, at Jesus´ mor druknede. Dette er en bygning fra korsfarernes tid og har nogle interessante kalkmalerier.
Lige ved Marias brønd ligger den græsk ortodokse Mariæ bebudelsesdagskirke, inde i en korsfarersal. Ifølge troen er det hér, at den synagoge lå, som Jesus bad i.
Blandt de mange andre kirker i Nazareth kan nævnes Mensa Christi kirken den maroni-tiske kirke, St. Gabriels kirke og Salesian kirken.
Den gamle bydel har også vigtige bygninger fra den osmanniske periode, heriblandt Saraya, eller Regeringsbygningen, der blev opført af Daher el Omar, guvernøren for Galilæa i det 18. århundrede, og Den hvide moské, der i dag bruges til et hus for andagter samt et undervisnings- og kulturcenter. Den hvide moské rummer også et museum med udstillinger, der dokumenterer Nazareth’s historie.
Ingen tur i Nazareth’s gamle bydel ville være fuldkommen, uden at have besøgt det lokale marked. Alle lydene, synsindtrykkene, lugtene og aromaerne garanterer en autentisk mellemøstlig oplevelse.
Et andet sted, der er værd at besøge under en spadseretur, er promenaden på højde-draget Nabi Sain for at nyde den fantastiske udsigt over Galilæa.
Besøg det gamle tyrkiske badehus, der blev opdaget under renoveringen af et af byens stormagasiner, kig på en fancy herregård med en forevisning af den osmanniske overklasses rigdomme og vaner i det 19. århundrede, eller den græsk ortodokse biskops hus, hvor du kan gå gennem en række underjordiske gange, der er opdaget under gårdspladsen.
Nazareth, som har budt pilgrimme velkommen i århundreder, har kristne herberger og luksuriøse hoteller med komfort til turisterne, som kommer til dette vigtige sted, specielt ved juletid.
Biblens land
Galilæa og Genesareth sø
Tiden forekommer at have stået stille, hvor Galilæas grønne bakker skråner ned mod den mest berømte sø i Biblen. Det er hemmeligheden bag denne regions magt til at bevæge kristne besøgende. Du behøver ikke lukke øjnene for at se Jesus for dig her - du skal åbne dem.
Som Matthæus 4:13 fortæller os, gik Jesus fra Nazareth, i hjertet af Galilæa, til Kaper-naum langs breden på den sø, de kaldte Genesareth. Her samlede han sine første disciple sammen - fiskere, som han fandt i færd med at kaste deres net fra vaderne (Matt. 4:18).
Du kan gå langs den bred, på de selv samme steder, som Jesus og disciplene betrådte, og se Biblen blive levende. Her vil du stå tidligt op, muligvis ved daggry, da oldtidens fiskere plejede at komme hjem med deres fangst - eller uden!
Mens du ser på vanviddet ved fiskenes spisning tæt på kysten, kan du forstå, hvorfor Jesus valgte fiskere som sine første apostle: “...himlens kongerige er som et net, der blev sænket ned i søen...” (Matt. 13:47). Dette var baggrunden for bespisningen af de 4000 (Matt. 15:32-37) og af de 5000 (Markus 6:39-43) med nogle få brød og fisk.
De elskede historier om de mirakuløse fangster af fisk bliver husket her, måske særligt den i Johannes 21, da Peter blev forsonet med Jesus (Joh. 21:15-17).
Dramaet med de besatte i det gadarenske land (Matt. 8:28-33) får en ny betydning, som du står på den stejle og ujævne klippe markeret for århundreder siden af kristne som stedet, hvor grise fløj ned i søen. Dette sted, tabt i århundreder, blev genopdaget og restaureret for blot få årtier siden af israelske arkæologer.
Kristne besøgende elsker at gå på den stenbelagte sti anlagt af turistministeriet langs søens nordlige del, fra tæt på Kapernaum til stedet for multiplikationen af brød og fisk.
Mens du går her, kan du ikke undgå at føle landet vibrere med gamle historier om hæder og simpel tro. Se dig omkring - om vinteren og foråret vrimler det med “markens liljer" (Matt. 6:28), og frø trives i deres bede med god jord (Markus 4:8).
I sensommeren og om efteråret overvælder de kvælende tjørne fra lignelsen om sædemanden stadig de samme marker, lige som Jesus beskrev det (Markus 4:7).
I det nordlige Galilæa toner bjerge frem på begge sider af dalens hovedvej, der engang førte til oldtidens kongeriger mod nord. Her finder du Hazor, som blev erobret af Josva og opført af Salomon.
Du vil også se Dan, hvor du kan stå på Helligdommen, som på trods af Jeroboams bedste anstrengelser ikke kunne måle sig med Jerusalem, og Caesarea Philippi ved Jordanflodens udspring, hvor Jesus spurgte sine disciple “hvem siger folk, at jeg er?” (Markus 8:27).
Det er i disse øjeblikke, du bliver ét med dette smukke lands minder, at forståelse finder dig, til at ledsgage dig fremover på din spirituelle tur.
Genesaret sø
|
Genesaret sø |
|
 Genesaret sø
|
|
Sted
|
Israel
32°50′N35°35′E
|
|
Tilløb |
Øvre Jordanflod, tilstrømning |
|
Afløb |
Nedre Jordanflod, fordampning |
|
Andet afløb |
Israels nationale vandtransportør |
|
Afvandingsareal |
2.730 km² |
|
Afvandingslande |
Libanon, Syrien, Israel |
|
Maks. længde |
21 km |
|
Maks. bredde |
13 km |
|
Overfladeareal |
170 km² |
|
Middeldybde |
25,6 m |
|
Maks. dybde |
43 m |
|
Vandvolumen |
4,0 km³ |
|
Gennemløbstid |
5 år |
|
Omkreds |
53 km |
|
Vandspejlskote |
-214 m |
Vinden stryger gennem dit hår, tager godt fat i sejlet og bølgerne slår mod Jesusbå-dens sider, alt mens dine øjne ser ind på de græsgrønne kyster og bjergene der løfter sig ... Vi sejler på Genezareth sø og dine øjne ser for sig, den ene bibelske tekst efter den anden. Det var her Peter prøvede at gå på vandet... Det var derinde i græsset på bjergskråningen, at Jesus bad de 5000 mennesker sætte sig i græsset og bespiste dem med fem fisk og to brød... om lidt går vi derinde... mærker græsset mellem tæer-ne i vore sanddaler... jo, det Jesus sagde og gjorde bliver virkelig levende for en...
Genesaret sø er med sine 214 m (okt. 2008) under havets overflade verdens lavest be-liggende ferskvandssø og verdens næstla-vest beliggende sø efter Det Døde Hav.
Søen benævnes med fire forskellige navne:
-
Genesaret sø
-
Kinneret sø - muligvis fra det hebraiske ord kinnor (= lyre/harpe, hentydende til søens form)
-
Tiberiassøen - efter byen Tiberias
-
Galilæas sø - efter området Galilæa
Ifølge Det ny Testamente vandrede Jesus på Genesaret sø.
Truet vandressource
Genesaret sø forsyner Israel med 50 % af dets drikkevand gennem det ca. 130 km lange forsyningsnetværk af kanaler, rørled-ninger, tunneller, reservoirer og pumpe-stationer, som blev indviet i 1964 under betegnelsen National Water Carrier of Israel.
Også landbrug og industri har siden etab-leringen nydt godt af søens vand. Der har i årenes løb været rejst kritik af, at Israel fort-sætter med at dyrke kunstvandingsinten-sive afgrøder som bananer og citrusfrugter, dyrkningen af hvilke ovenikøbet er subsidieret af staten, enten direkte ved en favorabel vandpris eller begge dele i forening.
Via et pumpeanlæg under Genesaret sø kan der pumpes 28 m³ vand pr. sekund. Om sommeren sænkes vandspejlet dermed 1 centimeter om dagen. Vandet transporteres i en åben kanal og renses til drikkevandsstandard i Bet Netofa-dalen, for til sidst at flyde i en ledning med en diameter på 2,75 meter til Tel Aviv med forstæder, og videre til den sydlige Negev-ørken.
Siden 1997 har denne sø, som oldtidens mennesker kaldte et "hav" (Mare Galilea), år for år trukket sig tilbage, således at man i 2008 måtte tilbagelægge ca. 300 meter fra stranden for at nå vandet. Flere år med ringe nedbør parret med en stigende afhængighed af Genesaret-søens vand, efterhånden som andre israelske kilder til vand er udtømte, har bragt søen til sit laveste overfladeniveau nogensinde.

Når vandstanden når en højde på 208,8 meter under havets overflade, åbnes en dæm-ning ved udmundingen til Jordanflodens nedre løb for at beskytte bl.a Tiberias fra at blive oversvømmet. Det skete senest i 1991. Vandstandens nedre grænse for at kunne benyttes som drikkevand, er 213 m under havets overflade og kaldes "den røde grænse".
Under dette niveau anses vandet som uegnet til drikkevand pga. risiko for salinisering og forurening med andemad. Efter den ringe nedbørsmængde i vinteren 2007/08, der kun hævede vandspejlet med 60 centimeter, ventedes den kritiske grænse på 213 m. under havets overflade at nås i sommeren 2008.
For evt. at hindre dette har myndighederne annonceret restriktioner for husholdninger-nes vandforbrug. I oktober 2008 var vandspejlet 214 meter under havets overflade; bare en meter til, og der kan ikke pumpes mere - hvilket uundgåeligt vil føre til sociale spændinger i Israel, når forskellige grene af samfundet begynder at slås om, hvem og hvor meget der skal rationeres.
|