|
hanne@nyrnberg.net
palle@nyrnberg.net
Opdateret 02-11-2011
Fragmenter af rullerne i en montre i det arkæologiske museum i Amman
Huler ved Qumran
|
Dødehavsrullerne
Dødehavsrullerne blev fundet i 11 grotter i Qumran-området ved Det Døde Hav. De blev fundet i 1947 af en hyrde, Muhammed edh-Dhib, angiveligt ved at kaste en sten ind i en grotte for at få en af sine geder ud af hulen. Da ramte han en af krukkerne og opdagede derved rullerne. Der dukkede omkring 800 skriftruller op i årene 1947-1956. Det blev en fantastisk arkæologisk opdagelse. I 1990'erne kom der gang i en effektivi-sering af udgivelsen af rullerne og alle rullerne er i dag udgivet.
Skriftrullerne stammer fra en periode fra det andet århundrede f.Kr. til det første århun-drede e.Kr. Indholdet er blandt andet bibelske tekster fra det gamle testamente.
Opdagelsen
Skriftrullerne blev fundet i 11 huler nær en bosættelse ved Qumran fra cirka 2. århun-drede f.Kr. til 1. århundrede, men ingen af skriftrullerne er fundet ved selve bosættelsen. Historien om hvordan de første af skriftrullerne blev fundet er til gengæld ikke helt sikker. Det lader til at være nogenlunde sikkert, at en beduin, som var fåre- eller gedehyrde, ved navn Muhammed Adhmed el-Hamed og med tilnavnet edh-Dhib gjorde det første fund, og at det skete i starten af 1947.
I den mest udbredte variant af historien kastede hyrden en sten ind i en hule for at finde en forsvundet ged eller får, men hørte i stedet lyden af keramik, der gik i stykker. Da han efterfølgende gik ind i hulen fandt han så skriftrullerne pakket ind i linned.
John C. Trevor har gennemført en længere række af interviews i området med adskillige Muhammed edh-Dhib, og det fik han adskillige varianter af historien ud af.
Datering og indhold
I henhold til kulstof 14-datering og analyser af teksten blev dokumenterne skrevet i en periode fra midten af det 2. århundrede f.Kr. og 1. århundrede. Mindst et af dokumen-terne er kulstof 14-dateret til perioden 21 f.Kr.-61. Nash Papyrussen fra Egypten, som inde-holder en kopi af de 10 bud, er det eneste andet hebraiske dokument af tilsvarende alder. Lignende skrifter er fundet i området, blandt andet ved fæstningen i Masada. Nogle af rullerne blev skrevet på papyrus og en betragtelig andel blev skrevet på per-gament. En enkelt, den såkaldte Kobberrulle, er lavet af kobber. Derudover ved man, at skriftrullerne blev skrevet med fuglefjer og blæk fremstillet af kulstofsort og hvide pig-menter.
Fragmenterne spænder over mere end 800 forskellige tekster med mange forskellige synspunkter, heriblandt essæernes og andre sekters anskuelser. Omtrent 30% er frag-menter fra den hebraiske bibel fra alle bøgerne undtagen Esters Bog. Omtrent 25% er traditionelle, israelitiske, religiøse tekster, som ikke er indeholdt i den hebraiske bibel. Heriblandt Enochs Bog, Jubilæerbogen og Levis Testamente. Øvrige 30% indeholder bibelske kommentarer eller øvrige tekster omhandlende de anskuelser, regler og krav til medlemmer, der tilhørte en mindre jødisk sekt, som mange forskere mener boede i Qumran-området. Resten, det vil sige cirka 15%, af fragmenterne er stadig uiden-tificerede.
Langt de flest af teksterne, over 90%, er skrevet på hebraisk, men nogle er på aramæisk og enkelte er på græsk. Kun nogle få af de bibelske skriftruller blev skrevet i Qumran, og størstedelen er kopier fra før Qumran-perioden, som er kommet i Qumran-samfundets ejendom. Der er ikke nogen tegn på at Qumran-samfundet har forsøgt at ændre de bibelske tekster, som de kopierede, til at stemme overens med deres egen teologi. Det er tænkeligt, at Qumran-samfundet ville have betragtet Enochs Bog og Jubilæerbogen som guddommeligt inspirerede skrifter. De bibelske tekster, der oftest citeres i de ikke-bibelske af dødehavsrullerne, er Salmernes Bog efterfulgt af Esajas' Bog og Femte Mose-bog.
Blandt de vigtigste tekster er Esajas-skriftrullen (fundet i 1947), en kommentar til Habak-kuks Bog (også fundet i 1947), samfundets regelsæt (1QS/4QSa-j), som giver mange informationer om sektens struktur og teologi, samt den tidligste version af Damascus-dokumentet. Den såkaldte Kobberrulle (fundet i 1952), som oplister skjulte skatte af guld, skriftruller og våben, er nok den mest berygtede.
Hyppigheden af de forskellige bøger
|
Bog |
Antal
skriftruller |
|
Salmernes Bog |
39 |
|
Femte Mosebog |
33 |
|
Enochs Bog |
25 |
|
Første Mosebog |
24 |
|
Esajas' Bog |
22 |
|
Jubilæerbogen |
21 |
|
Anden Mosebog |
18 |
|
Tredje Mosebog |
17 |
|
Fjerde Mosebog |
11 |
|
De 12 mindre profeter |
10 |
|
Daniels Bog |
8 |
|
Jeremias' Bog |
6 |
|
Ezekiels Bog |
6 |
|
Jobs Bog |
6 |
|
Første og Anden Samuelsbog |
4 |
En liste over de 16 bøger, der er fundet flest skriftruller med fragmenter af.
Fortolkninger
Essæerne
Ifølge et synspunkt, som var delt af næsten alle eksperter indtil 1990'erne, blev doku-menterne skrevet og skjult af et samfund af essæere, som boede i Qumran-området. Denne teori kaldes Essæerhypotesen. I år 66 begyndte den Første jødisk-romerske krig og før de blev nedslagtet af romerske trop-per, gemte essæerne deres skrifter i huler, og de blev ikke fundet igen før 1947. Den opfattelse, at forfatterne til Dødehavsrul-lerne var essæere er den mest udbredte blandt eksperter.
Saddukæerne
En anden teori, hvis popularitet har været stigende, er at samfundet var ledet af saddu-kæiske præster. Det vigtigste dokument, som støtter dette synspunkt, er "Miqsat Ma'ase haTorah" (MMT, 4Q394-), som fremsætter renhedslove, der er identiske med dem der i rabbinske skrifter tilskrives saddukæerne (som for eksempel omkring overførslen af uren-hed). Dette dokument gengiver også en festkalender, der følger saddukæernes princip-per med hensyn til tidsfæstelsen af visse festdage. Der er yderligere beviser at finde i 4QMMT, som stemmer overens med den saddukæiske opfattelse, at holdt væske-strømme var rituelt urene. Denne opfattelse delte farisæerne ikke.
De fleste eksperter er af den overbevisning, at på trods af lighederne i forbindelse med urenhed er denne teori usandsynlig, fordi der står nogle væsentlige, teologiske forskelle tilbage. For eksempel skriver Flavius Josefus, at essæerne og saddukæerne havde mod-satte opfattelser af skæbne og forudbestemmelse. Essæerne tilskrev alting til skæbnen, hvorimod saddukæerne helt og aldeles benægtede skæbnens eksistens. Mange af skriftrullerne indeholder tegn på at forfatterne troede på, at sjælen ville leve videre efter døden (og denne tro inkluderede genopstandelse), hvilket er i modstrid med saddukæernes opfattelse, at hverken genopstandelse, engle eller sjæle eksisterede.
Tempelbibliotek
I 1963 fremsatte Karl Heinrich Rengstorf fra Westfälische Wilhelms-Universität den teori, at Dødehavsrullerne stammer fra biblioteket i det jødiske Jerusalems tempel. Denne teori blev afvist af de fleste eksperter i løbet af 1960'erne ud fra det argument, at de fleste skriftruller blev skrevet i Qumran i stedet for at være blevet transporteret dertil. Dette argument understøttes af fundet af hvad, der sandsynligvis var et scriptorium i blandt ruinerne i Qumran. Teorien blev dog genoplivet af Norman Golb og andre eksperter i løbet af 1990'erne med den tilføjelse, at skriftrullerne sandsynligvis kom fra en række af biblioteker, heriblandt Tempelbiblioteket.
Kristne forbindelser
Den spanskejesuitJosé O'Callaghan har argumenteret for at et bestemt fragment (7Q5) er en tekst fra Markusevangeliet, kapital 6, vers 52-53, fra det nye testamente. I senere år er denne kontroversielle påstand blevet genoptaget af den anerkendte tyske papy-rolog og bibelforsker Carsten Peter Thiede. Hvis teorien er korrekt, vil det gøre dette fragment til det tidligste, bevarede dokument fra det nye testamente dateret til et sted mellem år 30 og 60. Modstandere af påstanden fremhæver, at fragmentet er ret kort og kræver så meget rekonstruktion (det eneste fuldstændige ord er "και", græsk for "og"), at det meget vel kan være en anden tekst end Markusevangeliet. Men der findes ikke så få andre papyrus-fragtmenter, med lige så lidt tekst og lige så få sikre ord og bog-staver, der er blevet identificeret uden at der er rejst tvivl om identifikationen. Stort set alle førende fageksperter inden for papyrologi er enige i den identifikation José O'Cal-laghan og Carsten Peter Thiede har foretaget.
Robert Eisenman raffinerede teorien ved at argumentere for at flere af skriftrullerne rent faktisk beskriver det tidlige kristne samfund, som var mere fundamentalistisk og stift end det samfund, der beskrives i det nye testamente. Eisenman forsøgte også at relatere nogle af teksterne til Paulus' og Jakob den Retfærdiges liv.
Andre teorier
Nogle af disse skriftruller kan rent faktisk være de forsvundne bøger, der nævnes i bib-len. Fordi de ofte beskrives som vigtige i forhold til biblens historie, er skriftrullerne blevet omgivet af en længere række af konspirationsteorier. For eksempel er det blevet på-stået, at de var forfalskninger fra ende til anden og at de var placeret i hulerne af rum-væsner. Andre teorier, som finder mere støtte blandt eksperterne, beskriver Qumran som en militær fæstning eller som et vintertilholdssted.
Betydning
Skriftrullernes betydning er stadigvæk til dels svækket af usikkerheden omkring deres alder og oprindelse.
På trods af disse begrænsninger har skriftrullerne allerede vist sig at være ganske værdi-fulde for tekstkritikere. Før Dødehavsrullerne blev fundet, var de ældste hebraiske bibelskrifter Masoretiske tekster fra det 9. århundrede. De bibelske tekster, som blev fundet blandt Dødehavsrullerne, skubber den dato tilbage til det 2. århundrede f.Kr., og indtil da var de ældste græske skrifter, som Codex Vaticanus og Codex Sinaiticus fra det 4. århundrede, de ældste, eksisterende bibelskrifter. Mens nogle af de bibelske tekster fra Qumran afviger væsentligt fra de Masoretiske tekster, viser de fleste kun begræn-sede forskelle. Skriftrullerne giver os på den måde nye varianter af tekster og mere vel-funderede opfattelser af de tekster, hvor kilderne stemmer overens.
Ydermere giver de af teksterne, som omhandler sekten, nye oplysninger om den speci-fikke form af jødedom, der blev praktiseret i det Andet Tempels periode.
11 korte fakta om Dødehavsrullerne
1) Dødehavsrullerne er en samling af jødiske skrifter fra tiden mellem Det Gamle og Det Nye Testamente.
2) De blev fundet mellem 1947 og 1956 i elleve forskellige klippehuler i stenørkenen ved Det Døde Havs vestlige bred, ca. 20 km fra Jerusalem. Alle elleve huler ligger inden for nogle kilometers afstand af en gammel ruin, der hedder Qumran.
3) Egentlig var det mere præcist at kalde dem for Dødehavs-konfetti: Der blev kun fun-det en halv snes nogenlunde hele skriftruller, men op mod 100.000 større og mindre småstumper af ødelagte ruller. Dem har forskerne bagefter måttet lægge puslespil med, for at kunne læse resterne af de ca. 900 skrifter, som det oprindeligt har drejet sig om.
Hvad står der i dem?
4) En tredjedel af de 900 skrifter er bibelmanuskripter. Og i denne sammenhæng vil ”Bibel” sige Det Gamle Testamente. Der er to næsten hele ruller af profeten Esajas’ Bog og større eller mindre stykker af de fleste skrifter i Det Gamle Testamente.
5) En mindre del af dem hører til de ”apokryfe” og ”pseudepigrafe” skrifter, som er i fami-lie med Det Gamle Testamente, men ikke tages med i alle bibeludgaver.
6) Størsteparten af teksterne er helt ”nye”: De blev skrevet for 2000 år siden eller mere, men indholdet har ikke været kendt, siden de blev gemt af vejen i oldtiden.
7) Alle disse ”nye” tekster er jødiske. Nogen af dem er fx bønnebøger, som minder påfal-dende om den måde, jødedommen senere indrettede sin gudstjeneste i synagogerne. De giver altså et billede af ”jødedommen i almindelighed” i tiden lige før kristendommen opstod.
8) En del af teksterne kalder man ofte ”sekteriske”, fordi de lader til at udtrykke et bestemt religiøst partis kritiske syn på alle andre inden for den jødiske verden. Mange forestiller sig, at den gruppe, der skrev de ”sekteriske” tekster boede i Qumran. Nogen mener, at det var det jødiske parti, som kaldes ”essæerne” i andre skrifter fra Oldtiden.
Hvorfor er det vigtigt?
9) De bibelske manuskripter er 1000 år ældre end de ældste kopier af Det Gamle Testa-mente, man ellers havde på hebraisk. Så de fortæller en bunke om, hvordan Det Gamle Testamente blev til.
10) De ”apokryfe” og lignende tekster er på originalsproget, hebraisk og aramaisk. De kopier, man før kendte, var oversættelser til latin, græsk, syrisk, etiopisk m.m., som kristne kirker havde gemt på. Så her kommer vi også tættere på datidens virkelighed.
11) Det helt store kup er de tekster, der var helt ukendte indtil fundet: Det er de eneste bevarede originalhåndskrifter fra den jødiske kultur, som den tidligste kristendom opstod i. De giver en lang række små glimt af, hvordan jøder på det tidspunkt opfattede Mes-sias, Moseloven, gudstjenesten, profetskrifternes betydning osv. Dermed er de et af de vigtigste steder at få at vide, hvad der var sket i jødedommen mellem Det Gamle og Det Nye Testamente.
Til toppen af siden |
