Island

Fakta om Island

Islands historie

Økonomi og næringsliv

Islands fiskeri

Reykjavik

Rejser til Island

Rejse 2012

Turistmål på Island

Rejsetips

Tilbage til forsiden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Island (islandsk: Ísland) er et land, der lig-ger i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Grønland og Storbritannien, nord vest for Færøerne.

Pr. 2009 havde Island en befolkning på 325.000. Landets hovedstad er Reykjavík og de største provinsbyer er Hafnarfjör-ður, Keflavík og Akureyri.

Grundet landets placering på den midt-atlantiske ryg er der meget vulkansk og geotermisk aktivitet i Island. De centrale dele af Island består af et plateau kar-akteriseret af ørken, bjerge og gletsjere, og mange store gletsjerfloder der flyder mod havet. Pga. den varme Golfstrøm har Island et relativt mildt klima dets me-get nordlige placering taget i betragt-ning.

Omkring 10% af Island er isdækket. Kyst-linjen er 4.970 kilometer lang og danner mange fjorde, hvor hovedparten af by-erne også er placeret.

Island har været beboet ca. siden 874, da den norske høvding Ingólfur Arnar-son ifølge Landnámabók blev den første permanente bosætter. Andre havde besøgt øen tidligere og havde over-vintret. I løbet af de næste århundreder bosatte folk af nordisk og gælisk oprin-delse sig i Island. Island var fra 1262 til 1944 del af først Norge og senere Dan-mark. I det 20. århundrede har Islands økonomi og velfærdssystem udviklet sig eksplosivt, og landet var en kort tid et af de rigeste og mest udviklede i verden med en meget ekspansiv politik og risi-kofyldte investeringer, men den økono-miske krise i 2008 sendte landet på øko-nomisk rutsjetur. I februar 2009 var 8,2 procent af arbejdsstyrken uden job.

Island er medlem af FN, NATO, EFTA, EØS og OECD.

Historie

Islands tidlige historie er bedre doku-menteret end de øvrige nordiske landes historie. Lige fra den første tid har man kendskab til enkelte mennesker, deres navne og slægtsforhold med præcise årstal. Blandt de ældste, kendte bøger, som blev skrevet i Island, er sagaerne, som beretter om landets historie. Der er få lande, som har en så rig dokumenta-tion af deres tidligste historie som Island.

Island blev koloniseret af norsk-irske og norske flygtninge i slutningen af det 9. århundrede og igennem det 10. århundrede. Islands parlament, Altinget, er et af ver-dens ældste parlamenter. Altinget i Island blev dannet i 930, 30 år efter dannelsen af det færøske Lagtinget, som menes at være verdens ældste lovgivende forsamling, og som oprindeligt også bar navnet Alting. Altinget indførte i 999 eller1000 ved offentlig ved-tagelse kristendommen som landets officielle religion.

Island forblev uafhængigt i mere end 300 år og blev efterfølgende regeret af Norge og Danmark. Et begrænset selvstyre blev indført i 1874, og uafhængighed fulgte i 1918. Den danske konge forblev formelt statsoverhoved indtil 1944, hvor Island blev en republik. I 1952 var Island med til at stifte Nordisk Råd.

Politik

Islands parlament Altinget har 63 medlemmer, som vælges for en fireårig periode (det seneste valg blev afholdt den 25. april 2009). Regeringsleder er Islands statsminister, som repræsenterer et flertal i Altinget og udpeges af præsidenten, der er statsover-hoved og vælges hvert fjerde år (næste gang i 2012).

I 1980 vandt den uafhængige kandidat, Vigdís Finnbogadóttir, med 34% af stemmerne over sine 3 mandlige modkandidater og blev dermed både Islands første kvindelige præsident og den første demokratisk valgte, kvindelige præsident i verden. Hun blev genvalgt uden modkandidater i 1984 og 1992, men 1988 besejrede hun Sigrún Þorsteins-dóttir med ca. 95% mod 5% og var præsident frem til 1996.

Som følge af den igangværende økonomiske krise gik rege-ringssamarbejdet mellem det konservative Selvstændigheds-parti og den socialdemokratiske Alliance i opløsning. Alliancen indgik derefter i en min-dretalsregering med de Venstre-Grønne. Regeringen tiltrådte 1. februar 2009. Ved Altingsvalget den 25. april 2009 fik Samfylkingin og Vinstrihreyfingin tilsammen 34 af 63 mulige pladser og dermed regeringsflertallet.

Valgresultatet den 25. april 2009

Framsóknarflokkurinn 14,6% (+2,9) 10 (7) Sjálfstæðisflokkurinn 23,8% (-12,8) 15 (-10) Borga-rahreyfingin 7,3% (-) 4 (nyt parti) Samfylkingin 30,3% (+3,2) 20 (+2) Vinstrihreyfingin 21,5% (+7,2) 14 (+5)

Den 16. juli 2009 besluttede Altinget med 33 stemmer for og 28 imod at søge om med-lemskab af EU.

Geografi

Island er delt i otte landsdele eller regioner: Höfuðborgarsvæðið, Reykjanes, Vesturland, Vestfirðir, Norðurland vestra, Norðurland eystra, Austurland og Suðurland.

Regionerne er igen er delt i 23 sysler og 79 kommuner: Uddybende artikel: Islands pro-vinser

Islands største byer er: Reykjavík, Kópavogur, Hafnarfjörður, Akureyri, Garðabær, Kefla-vík, Mosfellsbær, Akranes, Selfoss.

Befolkningen bor stort set langs kysten og ca. 93 % af Islands befolkning bor i byerne, deraf 60 % i hovedstadsregionen, ca. 201.000 af i alt ca. 320.000 indbyggere. Et stort problem er flugten fra landet til de større byer, men 47 af 79 kommuner udenfor hoved-stadsområdet har igen fået flere indbyggere. Af de 8 regioner har 6 igen en stabil, posi-tiv befolkningstilvækst. Kun Vestfjordskommunerne har et faldende antal indbyggere.

Islands geologi

Eyjafjallajökull

Island er placeret i et geologisk aktivt område, også kaldet et hot spot, på Atlanterhavs-ryggen. Da kontinentalpladerne her flytter sig væk fra hinanden, brækker Island midt over langs en linje fra sydvest til nordøst med op til 2 - 3 cm om året. Men samtidig vok-ser øen også, da de mange aktive vulkaner hele tiden tilfører materiale til stedet. Den mest kendte islandske vulkan er Hekla. Island har som følge af den megen geologiske aktivitet også mange gejsere. Geysir har givet navn til betegnelsen gejser. Den ud-bredte adgang til jordvarme bevirker, at de fleste indbyggere har billigt varmt vand og varme.

Islands seneste vulkanudbrud skete kort før midnat lørdag den 20. marts 2010 i en 1 km lang kløft mellem gletsjerne Eyjafjallajökull og Mýrdalsjökull som ligger i nærheden af Vík í Mýrdal ca 180 km syd for Reykjavik og øst for Heimaey.

Klimadata

Klimadata for Reykjavík, Island (1961–1990)
	Jan	Feb	Mar	Apr	Maj	Juni	Juli	Aug	Sep	Okt	Nov	Dec	År
Snit højest C°	1.9	2.8	3.2	5.7	9.4	11.7	13.3	13.0	10.1	6.8	3.4	2.2	7.0
Snit lavest C°	-3.0	-2.1	-2.0	0.4	3.6	6.7	8.3	7.9	5.0	2.2	-1.3	-2.8	1.9

Klimatdata for Akureyri, Island (1961–1990)
	Jan	Feb	Mar	Apr	Maj	Juni	Juli	Aug	Sep	Okt	Nov	Dec	År
Snit højest C°	0.9	1.7	2.1	5.4	9.5	13.2	14.5	13.9	9.9	5.9	2.6	1.3	6.7
Snit lavest C°	-5.5	-4.7	-4.2	-1.5	2.3	6.0	7.5	7.1	3.5	0.4	-3.5	-5.1	0.2

Vejret i Reykjavik de kommende 48 timer

Vejret i Akureyri de kommende 48 timer

Økonomi

Islands økonomi er meget afhængig af fiskeindustrien, som står for mere end 60% af eksportindtægterne, og hvor mere end 8% af arbejdsstyrken er beskæftiget. Manglen på andre naturressourcer (med undtagelse af store mængder vandkraft) har gjort Island sårbar overfor verdensmarkedsprisen på fisk. Økonomien er meget følsom over for faldende fiskebestande samt fald i priserne på de vigtigste eksportvarer: Fisk og fiskeprodukter, aluminium og jernsilicium.

Den eneste naturlige ressourceudnyttelse er produktionen af cement. De fleste byg-ninger er opført i beton for at forhindre skader ved jordskælv.

Islands økonomi er blevet mere spredt, og produktions- og servicesektoren har været stigende i det sidste årti. Nye planer for produktion inden for software, bioteknologi og finansinvesteringer er i gang. Turistsektoren er også stigende, specielt indenfor økologi-turisme og hvalturisme.

Økonomisk krise 2008 -

Efter en periode, hvor islandske finansinstitutioner har foretaget meget store investe-ringer i udlandet, er der opstået usikkerhed om landets kreditværdighed. Valutaspe-kulationer mod den islandske krone reducerede i foråret 2008 dens værdi med 23%, hvilket tvang den islandske nationalbank til at forhøje renten, hvoraf fulgte et pres på den indenlandske likviditet. I maj 2008 trådte de nordiske nationalbanker til og garan-terede Island trækningsrettigheder på 1,5 mia EUR.

I efteråret 2008 overtog den islandske stat kontrollen med landets tre største banker:

Landsbanki, Glitnir og Kaupthing.

Islands Bruttonationalproduktion (BNP) faldt i 2009 med 9,1 pct. Island har stadig store problemer med at stabilisere økonomien. Storbritannien og Holland kræver omkring 28 mia. kr. tilbage for tabet på internetbanken Icesaves sammenbrud. Med 33 stemmer for og 30 imod vedtog Altinget 30. december 2009 at tilbagebetale milliardlånet til Storbri-tannien og Holland. Gælden svarer til omkring 85.000 danske kroner for hver af landets omkring 330.000 indbyggere. Den islandske præsident, Olafur Ragnar Grimsson ned-lagde veto mod regeringens første aftale om at betale gælden tilbage. Den 5 marts 2010 var der folkeafstemning om tilbagebetalingsaftalen. Uanset afstemningens resultat forventer den islandske regering at kunne genoptage forhandlingerne hurtigst med Holland og Storbritannien.

Geotermisk elektricitetproduktion ved Reykjahlíð

Turisme

Turismen er Islands anden største erhvervsgren; specielt sommerturismen har en stor betydning. Antallet hotelovernatninger af turister var i 2007 1.015.000. Ca. 75 % af de udenlandske turister kommer fra det europæiske fastland, særlig fra Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Skandinavien.

Seyðisfjörður og færgen Norröna

På grund af Islands beliggenhed i Nordatlanten har transportselskaberne fordel af den stigende turisme. Der er mange flyforbindelser fra det europæiske fastland og færge-forbindelse fra den danske vestkyst til Seyðisfjörður med den færøske bilfærge Norröna, der fortsætter til Førøerne.

Ved siden af de mange kunstmuseer minder Nationalmuseet i Reykjavík og de andre islandske museer om landets rige kulturarv. Særlig frilandsmuseerne dokumenterer livs-betingelserne før i tiden.

Rensdyrflok mellem Egilsstaðir og Mývatn

Til toppen af siden