|
nyrnberg.net
hanne@nyrnberg.net
palle@nyrnberg.net
Opdateret 07-01-2012
Hallgrímskirkja, Reykjavík
Vandfaldet Öxaráfoss
Kilder:
|
Turistmål på Island
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Blå Lagune
Badegæster i Den Blå Lagune
Den Blå Lagune (Islandsk: Bláa lónið, engelsk: Blue Lagoon) er nogle damme med varmt, mineralholdigt saltvand fra undergrunden, omgivet af lavasten og sorte sandstrande og er et af de mest besøgte turistmål i Island. Den ligger på halvøen Reykjanes ved Grinda-vík i det sydvestlige Island nær Keflavik ca. 50 km sydvest for Reykjavík.
I det indhegnede område holdes temperaturen på konstant 37-39° Vandet har et højt indhold af hvidt kiseller og svovl, og badning skulle være godt mod psoriasis. Man hol-der temperaturen konstant ved at indstille, hvor meget varmt vand man hælder i dam-mene. Det overskydende varme vand føres så ud i en fjern dam via en rørleding.
Dammene får vandet fra et geotermisk kraftværk, som ikke kan pumpe ligeså meget vand ned i undergrunden, som det pumper op. Derved har man fået et affaldsproblem, som man løser ved at hælde det varme vand i nogle lavninger, og disse lavninger har så udviklet sig til den Blå Lagune.
Ved et af bassinerne ligger en klinik, der har specialiseret sig i psoriasisbehandling. Undersøgelser har vist, at bakterier fra mennesker dør, når de kommer i vandet. Sår heles hurtigt i vandet. Vandet er lidt giftigt, så man må ikke drikke for meget af det. Men til gengæld er det så fri for alle sygdomsfremkaldende bakterier.
Geysir
Solnedgang på Island
Geysir den store er en geotermisk kilde i Haukadalur i det sydvestlige Island og er den ældste aktive gejser. Den har givet navn til alverdens gejsere.
Geysir blev nævnt første gang 1294, da et jordskælv nedsatte dens geologiske aktivitet. En del år var den aktiv for derefter igen at ligge stille. Siden et jordskælv i år 2000 er Store Geysir igen i udbrud, men kun et par gange om dagen og kun i op til 10 meters højde i modsætning til før 1294 hvor vandhøjden var på 60 meter.
Hele området i Geysir nationalparken er geotermisk aktivt, som f.eks gejseren "Strokkur" der er i udbrud hvert femte minut med en 20 m høj vandsøjle.
Det er ikke tilladt at campere i Geysir området.
Gullfoss
Gullfoss
Gullfoss er et vandfald i Island. Floden Hvítá løber gennem vandfaldet. Der løber ca. 100 kubikmeter vand igennem vandfaldet hvert sekund.[Kilde mangler] Der har tidligere været planer om at udnytte vandfaldet i et elektricitetsværk, men de planer er nu opgi-vet, og vandfaldet er blevet fredet.
Hallgrímskirkja
Udsigt over Reykjavík fra kirkens tårn.
Hallgrímskirkja er en Islandsk kirke. Kirken er med sit 74 m høje særprægede tårn Rey-kjavíks vartegn. Fra tårnet er der udsigt over byen og i klart vejr helt til Snæfellsjökull. Kirken er opkaldt efter digteren Hallgrímur Pétursson og tegnet af arkitekten Guðjón Samúelsson, der også har tegnet katedralen i Akureyri. Det varede over 40 år, fra 1943 til 1986, inden kirken blev indviet. Foran kirken står en statue af Leif den Lykkelige (970 - 1020).
I 1948 blev kapellet i kælderen under koret indviet. I 1974 var tårnet og en fløj med et nyt kapel færdigbygget og i 1986 kirkeskibet. I december 1992 blev det store koncert-orgel, bygget af Johannes Klais Orgelbyggeri i Bonn, indviet.
Kirkens stil forbinder den islandske naturs fjelde, gletsjere, gejsere og de store vidder med arkitekturen. Kirkens lyse indre er i gotisk stil. De dominernde farver er grøn, håbets farve, og violet, der symboliserer fastetiden. Dåbsfadet, der viser Mariæ Bebudelse, er skænket af Islands Nationalmuseum. Gennem vinduerne bag alteret kan man på usæd-vanlig vis se himmelen og skyerne.
Hallgrímskirkens kor er et af Islands bedste og er internationalt anerkendt.
Der arrangeres koncerter, udstillinger, opførelser og hvert andet år en kirkekunstfestival. Hvert år i juli er der koncertaftener med orgelmusik.
Hekla
Hekla
Hekla er en 1491 m høj islandsk vulkan, der ligger i regionen Suðurland på den sydlige del af Island, ca. 110 km øst for Reykjavik. Fjeldet ligger i nærheden af det fredede område Landmannalaugar. Hekla er en kegleformet vulkan, en såkaldt stratovulkan.
Hekla betyder på islandsk hætte eller hat og Heklas top er ofte indhyllet i et tykt lag skyer - en hætte. På dansk er ordet "Hekkenfeldt" afledt af "Heklafjeldet", så når man siger "skrub ad Hekkenfeldt til" siger man faktisk "skrub til Hekla". Ifølge folketroen var Hekla et sted hvor heksene mødtes med Fanden.
Den italienske munk Julius Cæsar Recuptus skriver i 1647, at Hekla er nedgangen til hel-vede, som Gud har ladet stå åben til skræk og advarsel for syndere. Vulkanerne på Island omtales ikke meget i sagaerne, da også vikingerne troede på, at vulkanerne var ren ondskab
Den 14 km lange opstigning til toppen begynder ved Landmannaleið vest for Nýjahraun ved krateret Rauðaskál.
Tidligere udbrud
Hekla er sammen med vulkanen Grímsvötn de mest aktive i Island.
Siden 1970 har Hekla haft udbrud med et regelmæssigt mellemrum på ca. 10 år. Det seneste udbrud var i februar 2000.
Et typisk udbrud fra Hekla starter med et eksplosionsagtigt udbrud, der varer nogle få timer, derefter fortsætter vulkanen med at lække store mængder lava i op til flere uger.
Hekla udbrud: 1104, 1158, 1206, 1222, 1300, 1341, 1389, 1510, 1597, 1636, 1693, 1766, 1845, 1947, 1970, 1980, 1991 og 2000.
Hekla gik i udbrud i 1947 efter 101 års pause . En askesøjle på 27 km rejste sig fra vulka-nen, og først i april året efter stoppede lavastrømmen.
Hornstrandir
|
Øverst på kortet Hornstrandir |
Hornstrandir er oprindeligt betegnelsen for kystlinjen langs vestsiden af Húnaflói sydøst for Horn i regionen Vestfirðir i det nordvestlige Island, men i dag dækker navnet nærmere over Hornstrandir Na-turreservat, hvis grænse går fra Hrafns-fjörður til Furufjörður.
Hornstrandir er et tyndt befolket område. Frem til 2. verdenskrig boede her nogle få bønder, ægsamlere og samlere af drivtømmer. Drivtømmeret dannede som et af de få steder i Island grundlag for tømrer- og snedkerarbejde. I 1935 boede her omkring 500 mennesker, men sociale ændringer resulterede i en fraflytning der i 1951 gjorde området øde. Efter at national-parken blev grundlagt i 1975 bor der om sommeren nogle få af familier i naturreservatet.
Natur
Der findes omkring 260 forskellige arter blomstrende planter eller bregner. Der er ikke nogen nævneværdig vegetation over 300-400 meters højde.
Der findes en del forskellige musarter, men ræve er det dominerende pattedyr. Der fin-des et utroligt rigt fugleliv.
Turisme
Om sommeren er der regelmæssig skibsforbindelse fra Ísafjörður over fjorden Ísafjarðar-djúp. Fuglefjeldene, de mange vandfald og det øde højland giver muligheder for van-dreture i den storslåede natur.
Mývatn
|
Kort over Mývatn og de omgivende søer |
Mývatn (38 km².) Myggesøen er del af kommunen Skútustaðahreppur og et naturreservat i det nord-østlige Island ca. 50 km syd for Húsavík. Søen har mange bugter og ca. 40 øer og ligger 278 m over havet i et vulkansk aktivt område med specielle lavaformationer i nærheden af Krafla-vulkansy-stemet og har flere vulkankratere i og ved søen. Selvom Mývatn befinder sig i højlandet, har egnen omkring Mývatn altid haft relativt mange ind-byggere, som formodentlig skyldes søens rige dyreliv. Ved den nordlige del af Mývatn ved bygden Reykjahlíð har man fra 1960 til 1990 af molerslam udvundet moler. Af miljømæssige år-sager blev værket med 100 arbejdspladser lukket. Ved Krafla ligger der et geotermisk kraftværk og vulkankrateret Viti (helvede!) med en kratersø nede i bunden. Seneste udbrud i Krafla var i 1984. Søen har sit navn fra fra de om sommeren store myggesværme af overvejende harmløse dansemyg, der er grundlaget for søens mange fisk og fugle. Om sommeren kan man i to perioder á 14 dage obser-vere store, søjleagtige, sorte sværme af dansemyg over søen. De underjordiske varme kilder og den lave dybde på 2-5 meter giver en rig produktion af plankton, der giver gode livsbetingelser for insektlarver, fisk og fugle og i øvrigt er et af verdens bedste yngleområder for ænder som f.eks strømand, islandsk hvinand og islom. Den 15 cm i diameter store kugleformede, grønne moskuglealge Kúluskítur, Aegagropila linnaei, findes kun i Mývatn og i den japanske sø Akan, men vokser også andre steder i en mindre størrelse.
Historie
Før i tiden har indbyggerne omkring Mývatn hovedsagelig været beskæftiget med landbrug og fiskeri.
Langhuset skáli på Hofstaðir ved Mývatn blev udgravet af Daniel Bruun i 1908 og igen af Olaf Olsen i 1965. Formålet med disse udgravninger var at undersøge det fra vikinge-tiden hedenske tempel Hof, som stednavnet og historiske beretninger indikerede lå på stedet. Siden 1991 har det islandske arkæologiske institut (FSI) foretaget undersøgelser på stedet, hvor man har koncentreret indsatsen omkring langhuset og de tilstødende områder. Udgravningerne afdækkede nedsænkede bygninger, forskellige tilhørende bygninger samt de dertil relaterede aflejringer. Udgravninger blev også foretaget ved den middelalderlige kirke og kirkegård.
I tiden under Christian 4. 1578 - 1648 udvandt den danske flåde ved Námaskard svovl til fremstilling af krudt.
Turisme
Svovlkilde ved Námaskard
Søen Mývatn er af Europas mest fuglerige søer med mange eksotiske andearter som f.eks strømand, islandsk hvinand og islom. Fra fjeldet Vindbergjarfjall er der en enestå-ende udsigt ud over søen. Naturreservatet Mývatn regnes på verdensplan blandt natu-rens virkelige vidundere. Besøg bl.a. pseudokraterne ved Skútustadir, de 2000 år gamle lavaformationer i Dimmuborgir, de svovlstinkende mudderpøle ved Námaskard, hvor man på nært hold oplever den termiske aktivitet. Jordoverfladen ved Námaskard består af en porøs bjergart, hvor overfladevand kan trænge ned i sprækker og kløfter. Her bliver det opvarmet og stiger igen op til overfladen i form af dampende vand inde-holdende molerslam og svovl. I nærheden af Námaskard er der et geotermisk anlæg.
Námaskard
Námaskard
Námaskarð er en åben dal i et fredet område i det nordøstlige Island øst for Reykjahlíð ved søen Mývatn med geotermisk aktivitet i form af varme, dampende solfatarakilder. Området hører til den geotermisk aktive zone ved Reykjahlíð, ca 8 km fra vulkanen Krafla.
Navnet Námafjall (bjergværksfjeldet) stammer fra svovlfabrikationen i det geotermiske område ved Námaskarð. Fra 1563 fabrikerede den danske flåde krudt fra Námaskarð. På grund af krige med svenskerne og englænderne manglede kong Christian 4. svovl til fremstilling af krudt. Svovlen blev udskibet fra Húsavík. 1939 startede svovludvindingen igen, men ophørte få år efter på grund af flere brande og eksplosioner, der gjorde udvindingen urentabel.
De geotermiske felter ved Námaskarð er et levende område i stadig forandring. Der trives kun få planter på grund af de sure svovldampe fra kilderne. I 1000 meters dybde er temperaturen over 200 grader. De aktive geotermiske, varme solfatarakilder er en slags mudderpøle med geotermisk aktivitet, som har den karakteristiske lugt af rådne æg pga. svovlforbindelserne. De kan typisk findes omkring vulkaner.
Det kan være farligt at færdes uden for de markerede stier på grund af den usikre, 100 grader varme jordskorpe. Der er parkeringsplads og udsigtsplatform i nærheden af Námaskarð-solfatarakilderne, som også kaldes ”Djævelens Køkken.
Reykjanes
|
Reykjanes nr. 2 |
Reykjanes Reykjanesskagi er en støvleformet halvø og region som ligger på det sydvest-lige Island og sydvest for hovedstaden Rey-kjavík. Navnet betyder "Reykjanes-halvøen", og Reykjanes "Røgspids" eller "Røghalvøen" som betegner halvøens yderste sydvestlige spids.
Halvøen er præget af aktiv vulkansk aktivitet under overfladen og af lavafelter, noget som gør at vegetationen er ret gold. På den halv-øens sydlige del er der varme kilder og svovl-kilder, blandt andet omkring søen Kleifarvatn og i det geotermiske område Krýsuvík.
Det er også en geotermisk kraftstation på Svartsengi. I nærheden af kraftstationen lig-ger der et udendørs svømmebassin "Bláa Lónið" Blå Lagune som bruger det varme og mineralholdige vand fra kraftstationen.
Broen over Graven Álfagjá skiller de to kontinentalplader
Seværdigheder
-
En bro strækker sig over Graven Álfagjá i nærheden af Grindavík. Graven marke-rer skillelinien mellem den euroasiske og nordamerikanske kontinentalplade. Broen blev bygget i 2002 og blev opkaldt efter Leif den Lykkelige som var den første europæer der opdagede Nord-Amerika 500 år før Christoffer Columbus.
-
Fiskelandsbyerne Grindavík og Njarðvík ligger også på halvøen, foruden byen Keflavík som huser Keflavík internationale lufthavn og den nå nedlagte amerikan-ske militærbase Naval Air Station Keflavik.
-
På halvøens yderste spids er der et interessant fugleområde
Nationalparken Vatnajökull
Skaftafell er en del af den nye nationalpark
Nationalparken Vatnajökull ligger i regionen Suðurland i det sydøstlige Island og omfat-ter Vatnajökull og omliggende områder og omgrænser 7 kommuner.
Parken har samlet de tidligere nationalparker Skaftafell, Jökulsárgljúfur, Vulkanen Askja bjerget Herðubreið. Parkens samlede areal er på ca. 13.600 km² (13 % af Island) og blev grundlagt den 7. Juni 2008.
I den nye store nationalpark er der planlagt besøgsstationer ved Ásbyrgi, ved Mývatn, ved søen Lagarfljót, i Höfn, i Skaftafell og i bygden Kirkjubæjarklaustur.
Þingvellir
Þingvellir
Þingvellir - vikingernes tinge - er en nationalpark i det sydlige Island på Reykjanes-halv-øen, 40 km øst for Reykjavík. Det ligger også ved brudlinjen mellem den nordamerikan-ske og den europæiske tektoniske plade.
Historisk betydning
Her samledes islændingene for første gang i år 930 for at løse stridigheder og vedtage nye love. Þingvellir var nationens mødested helt frem til år 1798, da danskerne opløste tinget, altså i alt i 868 år. Landets øverste ledelse var Altinget, der havde hovedsæde på Þingvellir. Altinget var en lovgivende og dømmende forsamling. Der udarbejdedes løsningsforslag til konflikter fra landets forskellige egne. Oprindeligt samledes Altingi i de sidste 14 dage i juni måned hvert år, men senere blev det lavet om, så Altinget blev samlet i en uges tid i begyndelsen af juli måned.
På dette historiske sted blev den islandske republik udråbt den 17. juni1944.
I 2004 blev stedet fredet af UNESCO.
Þingvellir
Seværdigheder
Ud over sin historiske betydning er Þingvallir også kendt for sit interessante geologiske landskab. Tingstedet er omgivet af stejle vægge af sten og vulkansk lava, fra den tid Tingvallavatn opstod gennem en sprække mellem kontinenterne for tusind år siden. I området er der mange jordskælv. Området blev nationalpark i 1928.
Stedet er sammen med vandfaldet Gullfoss og gejserne i Haukadalur Islands mest berømte seværdigheder - den såkaldte gyldne cirkel.
Det er muligt at dykke mellem de to kontinentalplader. Vandet er krystalklart ferskvand. Flere firmaer i Reykjavik arrangerer dykkerture til området. Stedet regnes for et af de bedste dykkersteder i verden.
Vatnajökull
Vatnajökull
Vatnajökull er Islands største gletsjer beliggende i Nationalparken Vatnajökull, Suðurland i det sydøstlige Island. Vatnajökull har et areal på ca. 8.100 km², og den er helt op til 1.000 m tyk, men dens gennemsnitlige tykkelse er ca. 400 m.
Under Vatnajökull er nogle af Islands mest aktive vulkaner. Den 100 km lange og 15 km brede Grímsvötn er én af de mest kendte og én af de farligste. Den har siden 1902 haft mere end hundrede udbrud.
Som mange af de andre islandske gletsjere opstod Vatnajökull for ca. 2500 år siden.
I Landnamstiden i det 9. århundrede var gletsjeren betydeligt mindre end i dag. I det 13. århundrede begyndte den såkaldte Den lille istid, der varede indtil det 20. århundrede, og Vatnajökulls areal udvidede sig betydeligt.
I de senere år er Vatnajökull igen blevet mindre i lighed med de fleste andre gletsjere. Grundene kan være den globale klimaforandring (drivhuseffekten) og de sidste års vul-kanske aktiviteter.
Til toppen af siden |
