http://nyrnberg.net/island.html

nyrnberg.net

hanne@nyrnberg.net

palle@nyrnberg.net

Opdateret 07-01-2012

Island

Midt i Nordatlanten ligger denne lille nation, Island, der også kaldes også ilden og isens ø. Island er kendt for sin fantastiske natur, hvis lige ikke findes noget andet sted på kloden. En rejse til Island er absolut en oplevelse for livet.

Start din rejse på Reykjaviks spændende nationalmuseum og få et godt indblik i Islands historie fra vikingetid til i dag. Nyd også udsigten fra den specielle Hallgrims-kirke, der er bygget så den skal ligne et bjerg af lava.

Besøg den berømte Blå Lagune, og svøm i det varme saltholdige, krystalblå. Se landets mægtigste gejser, Strokkur gejseren, der hvert tredje minut udspyr brusende stråler af skoldhedt vand op til 30 meter i vejret. Og tag til Islands bedst kendte vandfald, Gul-lfoss, der styrter mere end 30 meter ned i en dyb, dyb kløft.

Også et besøg til vulkanen Hekla (1491 meter høj) er et must på enhver rejse til Island. Vulkanen har været i udbrud 16 gange mellem 1104 og 1991, og det vidner de omkring-liggende arealer da også tydeligt om.

En vandretur her i selskab med en af naturens voldsomste kræfter er en fascinerende oplevelse. Endelig byder Islands centrale højland på et væld af muligheder for smukke vandreture, udflugter med firhjulstrækker eller til hest. Dog bør man ikke begive sig herud uden det nødvendige udstyr.

Iceland Express-fly i Keflavík

Island er naturmæssigt et af verdens mest unikke og fascinerende lande. Rejser du til Island, vil du opleve gletschere, en boblende undergrund, store åbne vidder og en hovedstad, der trods sin størrelse hører til en af de mest nyskabende i verden.

Mange danskere tror, de kender Island. De har måske lige dyppet kroppen i Den Blå Lagune på en mellemlanding på vej fra Europa til USA - eller modsat. Men lavasletterne sydøst for Reykjavik og det varme og mineralrige vand i Den Blå Lagune er kun en smagsprøve på Island. Den store ø i Atlanterhavet er meget mere end størknet lava og varme kilder.

Island er først og fremmest en helt unik natur og geologi, som du ikke finder andre steder på den nordlige halvkugle. Du skal faktisk helt til New Zealand, for at finde noget tilsva-rende, og det er jo ikke lige rundt om hjørnet.

Island er to en halv gange større end Danmark, og langt de fleste danskere møder Island, når deres fly sætter landingshjulene ned på landingsbanen i Keflavik lufthavnen syd på Reykjavik. Men du kan faktisk også sejle til Island fra Danmark. I så fald hedder rederiet Smyril Line, der sejler fra Hanstholm til byen Seydisfjodur på det østlige Island - i øvrigt via Færøerne. Det er løsningen, hvis du selv vil have bil med til Island. Det er nem-lig dyrt at leje bil på Island.

Island er svær at opleve, hvis du ikke har en bil. Afstandene er store, og seværdighe-derne ligger langt fra hinanden. Men er du klar på at rejse lidt primitivt, er det faktisk ikke særlig svært at blaffe rundt på Island om sommeren, hvis du har tid nok. Øens ringvej, der følger kysten hele vejen rundt på øen, er 1.339 kilometer lang.

Hovedparten af Islands godt 300.000 indbyggere bor i Reykjavik. Men på trods af, at der 'kun' bor 190.000 personer i Reykjavik, så er byen en af de mest spændende hovedstæ-der i Europa med et pulserende natteliv og mange kulturbegivenheder og attraktioner. Det eneste, du skal være klar over er, at Island og Reykjavik ikke hører til verdens bil-ligeste destinationer.

Islands undergrund syder og bobler på grund af øens placeringer lige oven over det sted, hvor to af klodens kontinentalplader støder sammen. Det giver konstant uro, og flere steder på Island kommer de stærke underjordiske kræfter helt op til overfladen. Det gælder bl.a. det sælsomme landskab ved Myvatn-søen i det nordøstlige Island, hvor det gejsere og kogende mudder bobler i overfladen. Masser af steder er der også mulighed for at få sig en dukkert i nogle af de varme kilder med sunde mineraler, så grib chancen, når den er der.

Keflavík International Airport

Keflavík International Airport er Islands største lufthavn og landets eneste inter-nationale. Den ligger ca. 40 km fra ho-vedstaden Reykjavík.

Lufthavnen var oprindeligt en base for USA's flyvåben, og man kan fortsat se en række af de køretøjer i brug, som ame-rikanerne anvendte på stedet.

Lufthavnen betjener ca. 2 millioner pas-sagerer årligt.

Klima
På grund af Golfstrømmen har Island et køligt, tempereret oceanisk klima, hvilket betyder køligt om sommeren og forholds-vis milde vintre. Vejret er foranderligt og turister bør være forberedt på uventede forhold.

Vejforhold
De fleste fjeldveje og veje i det indre Is-land har en overflade af løst grus. Over-fladen er ofte løs, særligt langs vejkan-terne, så man må køre forsigtigt og ned-sætte hastigheden, når der kommer modkørende trafik.

Fjeldvejene er også tit meget smalle og er ikke beregnet til hurtig kørsel. Det samme gælder broer, der kun er brede nok til en bil ad gangen. Endvidere er der tit mange sving på fjeldvejene. Køretider kan derfor forventes at blive betydeligt længere end man er vant til. Den almindelige fartgrænse er 50 km/t i byområder, 80 km/t på grusveje i land-distrikter og 90 km/t på asfaltvej. Den totale længde af ringvejen rundt om Island er 1.339 km.

De fleste fjeldveje er lukket indtil slutnin-gen af juni og måske endda længere på grund af vand og mudder, der gør dem totalt ufremkommelige. Når disse veje åbnes for trafik kan mange af dem kun passeres af køretøjer med firhjuls-træk. Det tilrådes på det kraftigste, at to eller flere biler holder sammen. Ligeledes bør man , før man indlader sig på nogen som helst rejse ind i den indre del af landet, indhente så mange oplysninger, som muligt om vejenes tilstand. Kontakt evt. Statens Vejvæsen (tlf +354 1777, daglig kl. 08.00-16.00)

Befolkningen

Ud af de 280.000 indbyggere på Island bor over halvdelen i hovedstaden Reykjavík og omegnen deromkring. Højlandet er ubeboet (og ubeboeligt) og det meste af befolkningen bor ved kysten.

Tidsforskel
Island er på Greenwich tid (GMT) hele året rundt og skifter derfor ikke imellem sommer-og vintertid. Derfor er Island 1 time bagud i vintertid og 2 timer bagud i sommertid efter danske forhold.

Danmarks Ambassade i Reykjavik

Hovedopgaven for den danske ambassade i Reykjavik er at fremme danske interesser på Island og at bistå danske borgere

Nyttige oplysninger om Island kan findes på Islands Turistråds hjemmeside

http://www.icetourist.is/, på http://www.visitreykjavik.is/ og på hjememsiden for Islands ambassade i København.

Endvidere er der på ambassadens hjemmeside oplysninger om de akturellse politiske

forhold og om landets historie.

LANDEFAKTA ISLAND

Geografi Hovedstad Reykjavik 118.000 indb., med forstæder 196.000 Areal 103.000 km² (Danmark 43.000) Indbyggertal 317.900 (april 2010) Befolkningsvækst pr. år +1,6 i gnst. sidste 5 år Befolkning 91% islændinge, 9% indvandrere Sprog Islandsk Religion Luthersk-evangelisk 84% romersk-katolsk 3%   Økonomi BNI pr. capita USD 31.879* (2009) Vækst i BNP pr. capita 1,3% (2008), -8,4%* (2009) *Skøn Valuta Islandske kroner. ISK 100 = DKK 4,34 april 2010   Regering Statsoverhoved Præsident Ólafur Ragnar Grímsson siden 1. august 1996 (genvalgt juni 2008 for 4-årig valgperiode) Regeringsleder Statsminister Jóhanna Sigurðardóttir (Alliancen) Udenrigsminister Össur Skarphéðinsson (Alliancen). Udenrigsministeren er også minister for udenrigshandel og udviklingshjælp Undervisningsminister og Minister for nordisk samarbejde Katrín Jakobsdóttir (Venstre-grønne)

Indenrigspolitisk situation:

• Altingets sammensætning efter valget 25. april 2009:
• Selvstændighedspartiet (konservativt) 16
• Fremskridtspartiet (centerparti) 9
• Alliancen (socialdemokratisk) 20
• Venstre-Grønne (miljøparti) 14
• Borgerbevægelsen 4

Der var valg til Altinget lørdag den 25. april 2009. Den siddende regeringskoalition bestå-ende af Alliancen (Socialdemokratiet) og partiet Venstre-Grønne blev valgets sejrherre. Således fik Alliancen 20 mandater, en fremgang på 2, mens Venstre-Grønne gik fra 9 til nu 14 mandater. Regeringspartierne råder således over 34 af de i alt 63 mandater i Altinget. Valgets store taber blev Selvstændighedspartiet, som tabte 9 mandater og nu er nede på 16 mandater. Valgdeltagelsen lå på 85 %. Den siddende statsminister Jóhanna Sigur-ðardóttir fortsætter som leder af den nye regering.

Økonomisk situation:

Efter nogle år med en stærk økonomisk vækst, begyndte en afdæmpning i 2007. I foråret 2008 slog den internationale finanskrise igennem på Island med en svækkelse af den islandske krone på over 50%. Bankvæsenet på Island er i de senere år vokset gevaldigt, hovedsageligt finansieret ved udenlandske lån. I oktober 2008 lukkedes mulighederne for de islandske banker for at refinansiere deres udenlandske lån, og de måtte træde i likvidation. Den islandske stat oprettede nye banker, som overtog de tre gamle bankers indenlandske aktiviteter. Den islandske stat garanterede for alle indenlandske indskydere, hvilket skabte problemer over for UK og Nederlandene pga. de såkaldte Icesave-konti. I alt har statskassen måtte påtage sig forpligtelser på ISK 1.500 - 2.000 mia. (DKK 65-85 mia.). I november 2008 måtte Island bede om hjælp fra den Internationale Valuta-fond, som stillede godt USD 2 mia. til rådighed. Endvidere stillede de andre nordiske lande USD 2,5 mia. til rådighed, og Færøerne ydede et lån på DKK 300 mio. Island vil være under tilsyn af IMF i både 2010 og 11.

Faldet i valutaen har sat gang i inflationen, som i 2008 udgjorde over 18%. Diskontoen er 9%, men forventes at blive nedsat i takt med, at inflationen aftager. Man regner med et fald i BNP for 2009 på 8,4% og 1,9% for 2010, og at forbruget vil falde med mere end 20% i årene 2009 og -10. Investeringerne vil falde betydeligt mere. Underskuddet på betalings-balancen har de foregående år været enormt, men allerede i slutningen af 2008 er det vendt til et overskud, hovedsageligt pga. af mindre indførsel. Inflationen forventes at være omkring 8% i 2010.

De foregående års overophedning af økonomien skyldes ikke ubalance i statens finan-ser, men først og fremmest store halvoffentlige og private anlægsinvesteringer i kraft-værker og aluminiumsværker samt et stort privat forbrug. Også byggeaktiviteten har været enorm, og selv om den internationale finanskrise ikke var kommet, ville der være kommet en alvorlig krise i byggeriet. Der er i øjeblikket næsten 3.000 tomme lejligheder på Island, som svarer til mere end et års byggeri.

Boomet i økonomien medførte, at der har været en betydelig import af arbejdskraft, særligt fra Polen. Da forholdene i mange østeuropæiske lande heller ikke er særlig gode, er kun en mindre del af den udenlandske arbejdskraft rejst hjem. Arbejdsløsheden har det sidste års tid været 8-10%.

Den danske eksport til Island faldt massivt i 2009 fra DKK 2,6 mia. i 2008 til DKK 1,6 mia. i 2009. Danmark importerede i 2009 for 466 mio. kr. (en halvering fra året før). En betydelig del af indførslen er fisk og skind, som genudføres.

Man må regne med, at Danmarks eksport til Island i 2010 vil falde svagt i forhold til året før. Særlig eksporten af varer til byggesektoren er blevet hårdt ramt.

Udenrigspolitisk situation:

Udenrigspolitisk er Island forankret i NATO, EFTA, Norden og FN. Landet har en forsvarsaf-tale med USA, som fortsætter, selv om USA i 2006 trak alle sine militære enheder væk fra Keflavik-basen. Der er således ikke noget militær på Island, og islændingene har ingen planer om, at oprette deres eget forsvar. I stedet søger man ved øget samarbejde med nabolandene, herunder Danmark, at få disse til at øge deres tilstedeværelse i Island og i Nordatlanten. Danmark har således både i marts 2009 og 2010 udført air-policing på Island.

I 1994 tilsluttede Island sig EØS (inkl. det indre marked med undtagelse af landbrug og fiskeri), som består af de 27 EU-lande samt Norge, Island og Liechtenstein. Den 16. juli 2009 gav Altinget regeringen bemyndigelse til at søge om medlemskab af EU. Forhandlinger vil formentligt blive påbegyndt i efteråret 2010 og forventes afsluttet i 2011 eller 12. Da Island allerede er "halvt medlem uden stemmeret" i EU igennem EØS, regner man med, at optagelsesforhandlingerne vil kunne afsluttes rimeligt hurtigt, når de først er kommet i gang. Regeringsprogrammet foreskriver, at optagelse i EU lægges ud til en vejledende folkeafstemning. Den største hindring for et islandsk medlemskab af EU er den fælles fiskeripolitik, som de fleste islændingene ikke kan acceptere, mens især euroen er tillokkende, da mange mener, at den islandske valuta er ubrugelig pga. dens lidenhed.

I foråret 2010 er stemningen for medlemskab af EU meget lille, bl.a. pga. problemet med de såkaldte Icesavekonti med UK og Nederlandene. Tilhængerne håber, at når dette problem er løst vil stemningen atter stige. Men det er fremdeles usikkert, hvor vidt Island i de nærmeste år bliver optaget i EU eller ikke.

LAND OG NATUR

Republikken Island har et areal på 103.100 km², omkring 2½ gange så stort som Danmark. Ca. 80% af landet er hovedsagelig ubeboeligt. Den relativt hurtigt voksende befolkning udgør omkring 318.000 (2009) mod 200.000 for ca. 40 år siden. Island er Europas tyndest befolkede stat. Den korteste afstand til Grønland er 287 km, til Skotland 798 km, til Fær-øerne 420 km og til Norge 970 km. Danmark ligger 2.144 km væk.

Island ligger lige syd for den nordlige polarkreds. På grund af Golfstrømmen er klimaet i de sydlige og vestlige dele af landet tempereret med ret milde vintre og forholdsvis kø-lige somre. I Reykjavik er den årlige gennemsnitstemperatur + 5° C. Gennemsnit for juli er + 11,2° C, for januar - 0,4° C. Vejrliget er ustadigt med pludselige og hyppige skift. Kraftig blæst og storm er almindelig året rundt. Nedbøren er normalt rigelig.

Hovedstaden, Reykjavik har med forstæder ca. 196.000 indbyggere, ca. 60 pct. af be-folkningen. Vandringen fra landområderne fortsætter til dette økonomiske centrum. Byen er præget af lave bebyggelser, således at byområdet dækker et betydeligt areal. Den største provinsby er den nordligt beliggende Akureyri med ca. 15.000 indbyggere. På grund af de mange bugter og fjorde, navnlig på vest- og nordkysten, er kystlinien meget lang, ca. 5.000 km. Kun kystområderne og floddalene er beboelige og spredt bebygget. Af øerne omkring Island er Vestmannaøerne de største. Landets indre er bjergrigt. Ca. 11.200 km² dækkes af jøkler (gletchere), andre dele er dækket af sand-ørkener og lavamarker dannet af hyppige vulkanudbrud. Vandløbene, der fører smel-tevandet fra højlandet og jøklerne til havet, danner undervejs store vandfald. Varme kilder og gejsere er spredt ud over landet. Vandfald udnyttes til hhv. fremstilling af elektricitet og varme kilder til opvarmning. 85% af Islands boliger, herunder samtlige i Reykjavik og omegn, opvarmes således med varmt vand fra kilderne, 13% af landets boliger opvarmes med el, kun 2% med olie.

BEFOLKNING

Island er en af Europas yngste nationer og er mere bevidst om sin fortid end f.eks. den danske. Kendskab til og interesse for herkomst, historie og landets kultur er udbredt. I mange forbindelser udvises en for danske uvant patriotisme, men af og til også en ind-advendthed og en vis selvdyrkelse. Islændingene er stolte af deres tidlige selvstæn-dige fortid og er sig deres egenartede og homogene kulturelle arv bevidst. De er ligeledes stolte af deres sprog, som kun i begrænset omfang er påvirket af århun-dreders gang og af andre tungemål. Så vidt muligt stænges fremmedord ude. Men de nationale kulturværdier iblandes eller skubbes mere og mere til side af den ny tek-nologiske livsform, som især tiltrækker de yngre generationer. Det 565 år lange stats-retslige fællesskab med Danmark præger stadig det nuværende dansk-islandske forhold. Tidligere negative opfattelser af forholdet til Danmark er nu helt forsvundet.

HISTORIE

1. Landnam 2. Fristat 3. Den norske tid 4. Sagaerne 5. Den danske tid 6. Republikkens indførelse  7. Det danske islandske forhold efter 1944  8. Vestnorden

1. Landnam

Islands ældste historie adskiller sig markant fra det øvrige Nordens. Der findes intet egentligt sidestykke til det samfund, som blev dannet på Island. Skandinavien havde allerede en lang historie, der fortonede sig i det ukendte, da Island omkring 870 blev opdaget. Islands oprindelse kendes og huskes. Fra den første tid ved man om enkelte mennesker, deres navne og slægtsforhold, præcise årstal. Blandt de ældst kendte bøger, som blev skrevet på Island, er de, som beretter om landets historie. Der er få lande, som har en så rig dokumentation af deres tidligste historie som Island.

Islands egentlige bosættelse, landnamstiden, anses almindeligvis for at have taget sin begyndelse i 870. Bosættelsen var dels et led i almindelig ekspansion og folkevandring i vikingetiden, dels fra omkring 900 endvidere en konsekvens af den norske kong Harald Hårfagers bestræbelser på at underlægge sig hele Norge. Nogle nybyggere kom fra de britiske øer og færre fra andre lande, hovedsageligt Irland og Sverige.

2. Fristat

De fleste islandske landnamsmænd førte norske love og norske retstraditioner med sig. I første halvdel af 900-tallet, traditionen siger 930, oprettedes som en nydannelse et lands-dækkende ting, Altinget, med lovgivende og dømmende, men ingen udøvende magt. Dets oprettelse var det synlige resultat af, hvad der nærmest kan beskrives som etab-lering af et forbund mellem høvdingedømmer (godedømmer). Med denne samfundsop-bygning tilstræbtes ligevægt mellem magthaverne. Det var et oligarki, der opdelte samfundet i 36 godedømmer. Fristaten lignede dermed ikke noget andet europæisk samfund. Det var et samfund uden konge og uden central udøvende magt. Den lovgivende og dømmende magt lå reelt hos goderne. Domsfuldbyrdelse var overladt til privat retshåndhævelse, det ville i praksis sige til goderne. Så længe balancen ikke forrykkedes af indre eller ydre kræfter, var dette høvdingevælde en holdbar statsform.

Kristendommen, som kendtes i irsk form fra den tidligste bosættelse, indførtes som officiel religion af Altinget uden synlig modstand og efter norsk pres år 1000. De norske kongers mål var at skabe et norsk storrige - og dertil ansås kirken for et effektivt redskab. Islæn-dingene var afhængige af den norske handel og havde næppe noget valg.

3. Den norske tid

I perioden efter omkring 1200 udspillede den hen ved 350 år gamle fristat sin rolle, og kongemagten gjorde sin indflydelse aktivt gældende på afgørende måde. I 1262 - 64 tilsagdes Norges konge troskab, og islændingene blev skattepligtige over for kongen. Godeinstitutionen blev ophævet og den islandske overklasse indtog sin plads som stor-bønder og kongelige embedsmænd underlagt et fjernt magtcentrum. Samme skæbne overgik Altinget, der videreførtes som domstol. De store godeslægters forsøg på at ud-nytte den norske kongemagt til fordel for sig selv førte til fristatens fald. Snorre Sturlason indtog en aktiv rolle i dette spil.

4. Sagaerne

Islændingsagaerne eller "slægtssagaerne" nedskrevet i 1200 - 1400-tallet er den bedst kendte del af den islandske middelalderlitteratur. De foregår hovedsageligt i hedensk tid. Der er en klar forbindelse mellem kristendommens indførelse og middelalderens islandske litterære blomstringsperiode, idet det af kirken introducerede alfabet snart fandt anvendelse i landets eget sprog. Efterhånden begyndte de islandske høvdinge at lade deres sønner undervise i kirkelig lærdom, og nogle af dem blev præsteviede. Det var dermed den lærde gejstlige stand og den oplyste del af stormandsklassen, der lagde grunden til den islandske middelalderkultur og dens overlevering. Den aktuelle samfundstilstand begrunder dog ikke alene sagaernes tilblivelse. I andre lande med lignende historisk udvikling skabtes ingen tilsvarende litteratur. Skal den oldislandske litterære baggrund forklares i en kort formel, bliver det med mødet mellem en allerede levende, stærk mundtlig tradition og en samfundstilstand, der havde mulighed for at omsætte denne tradition til litteratur.

5. Den danske tid

Danmark og Norge blev i 1380 samlet under én konge, da den femårige kong Olav af Danmark, søn af Dronning Margrethe I og Norges Kong Håkon 6., i 1380 arvede Norge efter sin far. I 1382 hyldede Altinget Olav, og derefter bestod Islands kongefællesskab med Danmark indtil oprettelsen af republikken i 1944.

Fra omkring slutningen af 1500-tallet synes Island, der administreredes som et len direkte fra København, at have været af voksende finansiel betydning for monarkiet. Altinget opretholdt formelt en vis selvstændig myndighed i forhold til København, men det skyld-tes snarere Islands afsides beliggenhed og ændrede i praksis intet ved områdets status som uselvstændig provins. Med enevælden ophørte Altingets besluttende myndighed, og i 1800 nedlagdes tinget, som i 1798 var flyttet til Reykjavik, og dets retsfunktioner overførtes til en nyoprettet Landsoverret.

En af de begivenheder, der især på Island har været mere diskuteret, var Danmarks indførelse af monopolhandel i 1602, som forbød handel med andre end danske skibe, der havde kgl. licens. Et moderne islandsk synspunkt er, at monopolhandelen forår-sagede såvel materiel som politisk tilbagegang på Island. En dansk forklaring på mono-polhandelen er, at den danske regering fra midten af 1500-tallet bestræbte sig på at begrænse Hansestædernes Islandshandel mest muligt. Det danske mål var her kom-bineret med behovet for at sikre sig Islands militært vigtige svovlproduktion og med bestræbelser for at sikre Island regelmæssige forsyninger af levnedsmidler til rimelige priser. Selvom Islandshandelen uomtvisteligt gav de involverede danske købmænd solide fortjenester, bestræbte den danske regering sig på at sikre Island de nødvendige vareforsyninger til rimelige priser, og at hindre fremmede købmænds udnyttelse af situ-ationen i profitøjemed. I 1786 blev handelsmonopolet lempet, idet det i almindelighed blev tilladt danske undersåtter at handle på Island. I 1855 ophævedes monopolet helt.

Som en imødekommelse overfor voksende islandsk nationalisme blev Altinget efter islandsk ønske i 1843 genoplivet med rådgivende beføjelser. Islands selvstændigheds-bevægelse fik yderligere næring ved enevældens afslutning i 1849.

I anden halvdel af 1800-tallet førtes en til tider forbitret kamp for selvstyre. Imidlertid blev der ikke udløst et skud, og frigørelsen kostede ikke een bloddråbe. 1874 fik Island selv-styre, og i 1904 udnævntes en islænding som minister for Island. I 1918 vedtog Rigs-dagen Forbundsloven, hvorved Danmark anerkendte Island som selvstændig, suve-ræn stat i personalunion med Danmark. Unionens hovedtræk var kongefællesskabet, samt at Danmark varetog Islands udenrigsanliggender. Forbundsloven indeholdt en bestemmelse om, at begge parter efter udgangen af 1940 kunne forlange forhand-linger optaget om revision af overenskomsten. Førte disse forhandlinger ikke til nogen ny overenskomst inden for tre år, havde hver part efter nærmere bestemmelser ret til ensidigt at ophæve unionen.

6. Republikkens indførelse

Ved den tyske besættelse af Danmark i 1940 blev Danmark afskåret fra at opfylde sine forpligtelser efter forbundsloven af 1918, hvorfor Altinget, uden at der derved opstod vanskeligheder i forholdet til Danmark, besluttede, at den islandske regering indtil videre skulle udøve kongens myndighed og overtage udenrigsanliggenderne. Men spørgs-målet om unionen måtte under de herskende forhold rejse problemer. Fra dansk side så man gerne unionen fortsat, men ikke mod det islandske ønske. Fra islandsk side var per-sonalunionen aldrig opfattet som andet end en midlertidig ordning, der kun skulle bestå i 25 år. Dette var flere gange i trediverne blevet tilkendegivet af Altinget. Altinget beslut-tede i begyndelsen af 1944, at forbundsloven skulle ophæves og republik indføres. Den 17. juni 1944 proklameredes republikken Island på Þingvellir (Tingvalla).

7. Det dansk-islandske forhold efter 1944

Islands ensidige ophævelse af forbundsloven anerkendtes formelt ikke før Danmark - efter forhandlinger med Island om de to landes indbyrdes forhold - ophævede for-bundsloven 1950. Samtidig med forhandlingerne Efter krigen blev der fra islandsk side fremsat ønske om tilbagelevering af islandske håndskrifter - hvoraf ingen mere fandtes i Island - fra den Arnamagnæanske Samling og Det kongelige Biblioteks samlinger. Med en kommissionsbetænkning som udgangspunkt, og efter langvarige, vanskelige drøf-telser lykkedes det de to landes undervisningsministre Jørgen Jørgensen og Gylfi Þ. Gíslason at nå en løsning, som Folketinget vedtog ved lov i 1965. Ved loven bestemtes, at de håndskrifter og arkivalier fra de pågældende samlinger, som måtte anses for at være islandsk kultureje, skulle tilbageføres til Island. Disse skrifter blev opregnet i en særlig delingsaftale. På grund af forskellige juridiske tovtrækkerier kunne den gradvise overdragelse først påbegyndes i 1971, da det danske orlogsfartøj "Vædderen" 21.4. bragte bl.a. "Codex regius" og "Flatøbogen" til Reykjavik. De sidste håndskrifter, der efter delingsaftalen skulle tilbagegives, blev overrakt i juni 1997.

Det danske sprog indtager en fremtrædende plads i den islandske skole. Indtil år 2000 foreskrev Islands grundskolelov, at første fremmedsprog skulle være et skandinavisk sprog, men i praksis betød det dansk. Engelsk er nu første fremmedsprog, men timetallet for dansk er uændret. I gymnasieskolen er dansk ligeledes obligatorisk. Dansk er imid-lertid under pres, dels fordi dansk udtale er meget svær for islændinge, dels og navnlig forårsaget af den naturlige interesse for og indflydelse fra amerikansk-engelsk, som især fremmes ved den massive angelsaksiske påvirkning gennem film, video, rockmusik m.v.

8. Vestnorden

Den geografiske nærhed og følelsen af et vist skæbnefællesskab i historisk, geografisk og erhvervsmæssig henseende gør det fra islandsk side forståeligt og ønskeligt at søge skabt et bredere nordatlantisk samarbejde med Færøerne og Grønland. Således er vestnordisk samarbejde et af hovedpunkterne under Islands formandskab for Nordisk Ministerråd. Dette samarbejde er formelt og især uformelt inde i en positiv udvikling baseret på fælles interesser navnlig inden for fiskeri, sundhedssektoren, turisme og kultur.

POLITIK

REGERING - PARTIER - POLITIK

Islands gældende forfatning af 17. juni 1944 med senere ændringer har mange ligheder med den danske grundlov. 

Præsidenten - som kan genvælges uden begrænsning i antallet af perioder - vælges

ved direkte valg for en periode af fire år. Den nuværende præsident - Islands femte - er

Ólafur Ragnar Grímsson, der valgtes den 29. juni 1996 og som blev genvalgt som præsi-dent i 2008 uden modkandidat.

Altinget har 63 medlemmer valgt for en periode af fire år. Statsministeren kan - gennem præsidenten - på et hvilket som helst tidspunkt opløse tinget og udskrive nyvalg.

Efter valget i maj 2007 udtrådte Fremskridtspartiet af regeringskoalitionen, som havde sid-det i 12 år. Selvstændighedspartiet og Alliancen dannede en ny koalitionsregering med et komfortabelt flertal med 43 af Altingets 63 mandater bag sig. Efter den finansielle krises indtræden i efteråret 2008 sprang regeringen i slutningen af januar 2009, og nyvalg til altinget blev foretaget i april 2009. Den 10. maj tiltrådte for første gang i Islands historie en regering bestående af de to venstrepartier, Alliancen og Venstre-grønne under le-delse af Jóhanna Sigurðardóttir med 34 af Altingets 63 mandater bag sig.

Flertalsregeringer tilstræbes og er reglen. Mindretalsregeringer er i enkelte tilfælde ble-vet dannet som en overgangsløsning. Ingen partikonstellationer er på forhånd udeluk-ket, og igennem årene har de alle været prøvet. Regeringen fungerer ikke som en hel-hed på samme måde som i Danmark. Ved dannelsen af en koalitionsregering udarbej-des en fællesaftale, som afstikker regeringens politik på en række nøgleområder; dog ofte vagt udformet, idet regeringspartierne i sagens natur kan være ganske uenige. Uden for det i aftalen stipulerede betragtes de enkelte ressorts i mange henseender nærmest som ministrenes private forpagtninger. I deres embedsførelse er ministrene ansvarlige overfor deres respektive partier, ikke overfor regeringen som helhed, men naturligvis over for Altinget. Denne forretningsform øger muligheden for at fralægge sig medansvar for kollegers beslutninger og svækker muligheden for regeringssammen-brud. Ministrene udpeges ikke af statsministeren, men af de enkelte altingsgrupper.

Selvstændighedpartiet (Sjálfstæðisflokkur), af konservativt tilsnit, var indtil valget i 2009 landets største. Det har bred social basis, herunder også i lønmodtagerkredse. Partiets størrelse og bredde afføder lejlighedsvis indre splittelse mellem fløjene, men også mellem personer. Partiformand er Bjarni Benediktsson siden januar 2009.

Alliancen (Samfylkingin) er en sammenslutning af Socialdemokratiet, Folkealliancen, Folkevækkelsen og Kvindelisten, og blev dannet i 1999 som modvægt til Selvstændig-hedspartiet. Partiet er for EU-medlemskab. Formand for partiet er siden marts 2009 statsminister Jóhanna Sigurðardóttir.

Fremskridtspartiet (Framsóknarflokkur) er et centrumparti, hvis kernevælgere udgøres af den økonomisk meget forskelligt stillede landbrugsbefolkning. Formand er Sigmundur Davíð Gunnlaugsson siden januar 2009.

Venstre-Grønne (Venstri-Græna), er en udbryderfraktion fra den tidligere Folkealliance. Partiet er imod Nato og EU. Foruden at være stærkt miljøorienteret er partiet også til venstre på den politiske skala. Formand er den tidligere næstformand for Folkealliancen, Steingrímur Sigfússon.

Borgerbevægelsen er et nystiftet parti med rødder til køkkentøjsdemonstrationerne vin-teren 2008-09. Partiet er et protestparti, og det er endnu uklart hvilken rolle det vil kom-me til at spille i islandsk politik.

Islands sikkerhedspolitik er baseret på medlemskab af NATO samt den bilaterale for-svarstraktat af 1951 med USA om Keflavikbasen. Island opretholder ikke selv noget mili-tært forsvar, men alene en beskeden kystbevogtning, der hører under Justitsministeriet. Der har i hovedparten af den islandske befolkning traditionelt været en ganske bred og ganske stabil støtte til landets medlemskab af NATO, medens støtten til opretholdelse af Keflavikbasen har været noget svingende. Selv om USA i 2006 trak alle sine militære en-heder hjem og lukkede basen i efteråret 2006 er forsvarsaftalen af 1951 stadig gæl-dende.

Island er medlem af EFTA og siden 1994 af EØS (EU samt Norge, Island og Liechtenstein). Med medlemskabet af EØS har man alle de økonomiske fordele, som et medlemskab af EU vil indebære uden dog at have nogen politisk indflydelse på EU’s politik. Den nye regering søgte i juli 2009 om medlemskab af EU. Når forhandlingsresultatet med EU fore-ligger skal det bekræftes ved en folkeafstemning. Tilslutningen til EU-medlemskab er stærk svingende og sædvanligvis viser meningsmålingerne et flertal imod. Særligt inden for handel og industri er man meget positive. Det er især euroen, som er tillokkende, idet mange islændinge ikke længere har megen tillid til deres egen valuta, som man mener er for lille. Inden for fiskerinæringen er man mere skeptisk. Her frygter man især EU’s fiskeripolitik, som betyder, at landets fiskeripolitik styres fra Bryssel samt at andre lande vil kræve adgang til Islands fiskeressourcer. Endvidere er der stærk modstand mod EU-med-lemskab inden for det stærkt beskyttede landbrug.

ØKONOMI DANSK-ISLANDSK SAMHANDEL

Den væsentligste forudsætning for økonomisk overlevelse og vækst i dette ellers noget ressourcefattige samfund er opretholdelse af en effektiv fiskerisektor og en stor fiske-eksport. Denne enstrengethed i Islands eksport øger det importafhængige lands økono-miske sårbarhed overfor internationale konjunktursvingninger, selv om andre erhverv såsom turisme, aluminiumsindustri og high-tech-industrier har ekspanderet ganske kraftigt i de senere år.

Det lille indenlandske marked har været begrænsende for islandske virksomheders vækst, udvikling og konkurrencedygtighed på de udenlandske markeder. Men takket været globaliseringen og de mange unge, driftige islandske forretningsfolk, så lægger i dag enhver lidt større islandsk virksomhed vægt på investeringer i udlandet. Endvidere udnyttes nu i stigende grad landets store kraftressourcer til en energiintensiv eksport-industri (aluminium). Ved ikrafttrædelsen af EØS-aftalen blev der friere adgang for uden-landsk kapital.

Det subsidierede og mod udenlandsk konkurrence beskyttede islandske landbrug dæk-ker trods vanskelige klimatiske forhold den hjemlige efterspørgsel efter de fleste produk-ter. Kornavl findes ikke af betydning. Der høstes hø, kartofler og mange typer grøntsa-ger dyrkes i drivhuse opvarmet af vand fra de varme kilder. Fårebestanden, som i 1978 udgjorde 891.000 dyr har siden da været faldende og udgjorde i 2005 455.000 dyr. Årsa-gen hertil er mindre afsætning af lammekød på hjemmemarkedet til fordel for svinekød og kyllinger.

Udvidelsen af fiskeriterritoriet til 200 sømil i 1976 øgede fangstmængderne, men i begyn-delsen af 1980'erne begyndte det imidlertid at stå klart, at fiskebestandene ikke tillod de hidtidige fangster.

I 1992 indtrådte en recession på grund af faldende fiskefangster og priser med fald i BNP til følge. I 1995 steg priserne igen, og fangsterne blev øget takket være en forsigtig kvotepolitik indtil 2007. Væksten i BNP har fra 1996-2007 været omkring. 5% om året. I begyndelsen af 2003 blev det besluttet at bygge et stort aluminiumsværk på Østisland, som startede produktionen i slutningen af 2007. Endvidere planlægges der bygning af aluminiumsværker både ved Keflavik og på Nordisland.

Boomet i økonomien har medført, at der i de senere år har fundet sted en betydelig import af arbejdskraft, særligt fra Polen. Arbejdsløsheden var i mange år mellem 1 og 2%, men med den globale krises indtræden i 2008 og kollapset af den islandske banksektor er arbejdsløsheden nu næsten 10%, som er uhørt højt for Islands vedkom-mende. Denne høje arbejdsløshed skyldes ikke kun bankkrisen, men også, at man i årene 2007-08 byggede betydeligt mere, end der var behov for. Man skønner således, at der er omkring 3.000 tomme boliger.

Island måtte i slutningen af 2008 bede IMF og de andre nordiske lande om hjælp. I alt blev der stillet omkring USD 4,5 mia. til rådighed for islændingene. Krisen har medført en kraftig nedgang i efterspørgsel og forbrug. Men dette skal ses i lyset af, at væksten har været meget høj i de foregående år, og islændingene er fortrøstningsfulde med, at de vil komme igennem krisen.

Dansk-islandsk samhandel

Island er traditionelt et godt marked for Danmark og stør¬ste aftager af danske produk-ter målt pr. indbygger. Hovedårsaagen hertil er udbygningen af handelsforbindelser over en lang årrække, de gode transportforbindelser og det generelt gode kendskab til det danske sprog. Eksporten var i 2009 på DKK 1,6 mia., medens den i 2007 var knap DKK 3 mia. Danmark har traditionelt været blandt Islands 5 største leverandørlande. Den danske eksport til Island er meget varieret. De største grupper er forarbejdede varer, IT- og kommunikationsudstyr, maskiner m.v., medicinalvarer, møbler, beklædning og lev-nedsmidler (herunder foderstoffer).

Blandt de største danske investeringer på Island må nævnes Aalborg Portlands distribu-tionscentral og E. Pihl & Søns datterselskab Ístak.

Til toppen af siden