|

Johanitterordenen i nyere tid
Johanitterordenen helliger sig stadig omfattende aktiviteter inden for sygepleje, godgø-renhed og sociale formål, bl.a. med ambulancetjenester, hospitaler og plejehjem i det meste af den katolske verden. Også ordenens militære gren, der i dag indgår i det itali-enske forsvar, er specialiceret i samaritertjeneste.
Ordenen bruger i dag navnet Sankt Johannes' Suveræne Militære Hospitalsorden af Jerusalem, (kaldet) af Rhodos og (kaldet) af Malta, på italiensk Sovrano Militare Ordine Ospedaliero di San Giovanni di Gerusalemme, (detto) di Rodi e (detto) di Malta, og kal-des på dansk oftest Malteserordenen. Den fungerer i et tæt samarbejde med Den katol-ske kirke.
Ordenen er organiseret i seks storpriorater, seks subpriorater og 47 nationale afdelinger. Den har 12.500 medlemmer af begge køn (riddere og damer), der inddeles i tre klasser. Riddere af tredje klasse er lægmedlemmer, mens riddere af anden klasse har aflagt lydighedsløfte over for ordenen. Riddere af første klasse har desuden aflagt fattigdoms- og kyskhedsløfte.
Skønt Den Suveræne Militære Malteserorden ikke besidder et territorium, fungerer den stadig som et suverænt folkeretsligt subjekt med mulighed for at indgå aftaler med suveræne stater og har bl.a. observatørstatus i FN. Endvidere har ordenens hoved-sæde nær Den Spanske Trappe og sædet for dens italienske storpriorat på Aventiner-højen, eksterritorial status og er således, ligesom ambassadegrunde, undtaget italiensk jurisdiktion.
De fleste katolske lande har desuden ambassader over for ordenen, beliggende i Rom, ligesom ordenen har eksterritoriale ambassader i mange lande.
Den Suveræne Malteserorden har endvidere ret til at udstede diplomatpas til sine med-lemmer til brug for rejser i ordenens tjeneste; den udgiver egne frimærker, der anerken-des af de fleste katolske lande, og har egne nummerplader med teksten SMOM (Sov-rano Militare Ordine di Malta) til sine biler. Ordenens officielle valuta er scudo (én scudo à 12 tarì à 20 grani à 6 piccoli), men da den ikke er konvertibel, udgives i dag kun erin-dringsmønter. Siden 2005 angives frimærkernes værdi desuden i euro.
Andre Johanniterordener
Der forekommer i nutiden en lang række organisationer, som hævder, at de er fortsæt-telser af den historiske orden. Den eneste organisation, som har en direkte og ubrudt for-bindelse med den historiske orden, er dog Den suveræne Johanitterorden.
Ordenen anerkender dog eksistensen af visse nordeuropæiske johanitterordener, der skilte sig ud under Reformationen, mens andre "johanitterordener" er helt selvbestaltede og blandt andet påberåber sig en kontinuitet fra Malta gennem Rusland og USA. Dette har dog ingen hjemmel i historiske kilder.
Til toppen af siden |