|
Ordenen i Danmark og Norden
Til Danmark kom Den Suveræne Sankt Johannes af Jerusalems Hospitals Orden - i det følgende kaldet Den Danske Johanitterorden - allerede omkring 1164, hvor Kong Valde-mar den Store overlod godset Antvorskov udenfor Slagelse til Ordenen.
Det blev et kloster og hovedsæde for Ordenens humanitære aktiviteter i Norden (Dacia) flere hundrede år frem. Klosterets prior var en indflydelsesrig person med fast sæde i Rigsrådet.
Senere blev der oprettet klostre og hospitaler i samtlige Danmarks syv stifter. F.eks. Due-holm Kloster i Nykøbing Mors og i Odense, hvor Klosterkirken, St. Hans Kirke, stadig er i brug. Klosterets hospitalsbygning tjener i dag som præstebolig.
Også i de øvrige nordiske lande oprettedes klostre i det 11.-12. århundrede. her kan nævnes Köpinge på Öland, Værne Kloster nær Moss i Norge, Eskildstuna i Söderman-land vest for Stockholm, Kronobäck mellem Kalmar og Oscarsham og ligeledes Masken-holt på Rügen, den gang underlagt den danske krone, Antvorskov og Roskilde Stift.
Midler til driften af disse klostre og hospitaler hidrørte fra pengegaver, store landbesid-delser, naturalier o.a. som tak for omsorg og pleje.
De danske og nordiske Johanittere deltog principielt ikke som selvstændige enheder i korstogene, men enkelte har dog ført sværdet i Det Hellige Land. Drog danskere og Johannitere ikke i større omfang som militære enheder til kamp, så valfartede dog mange som fromme pilgrimme til Det Hellige Land.
Nævnes kan også Valdemar IV Atterdag, som ved den Hellige Grav den 22. juni 1347 blev slået til Ridder. Og samme sted i 1424, blev Kong Erik VII af Pommern slået til Ridder.
Efter reformationen i 1536 svandt indtægterne alvorligt ind for Johanitterne, bl.a. fordi "afladsbreve" o.a. blev forbudt. Aktiviteterne indskrænkedes og ordenen faldt så at sige i en tornerosesøvn indtil 1934.
Men i modsætning til i mange andre lande, blev ordenen ikke forbudt i Danmark.
Hovedklosteret i Antvorskov blev i 1582 omdannet til et kongeslot, hvoraf nogle ruiner kan beses sydvest for Slagelse, lige ved den nuværende motorvej.
Johanitterbrødrene og -søstrene gik for en stor dels vedkommende over til protestan-tismen, og mange brødre blev lutheranske præster. Under indtryk af krisen i begyn-delsen af 30'erne blev ordenen i 1934, på privat initiativ, aktiv på ny. Siden da er der blevet udført et stort humanitært arbejde:
-
Indsamling af hospitals- og nødhjælpsudstyr til Østeuropa og den 3. verden.
-
Hjæp og støtte til handicappede og nødlidende.
-
Afholdelse af ferielejre for omsorgssvigtede børn.
-
Besøgstjeneste for syge og ensomme - i Norge bl.a. for tidligere sømænd fra 2. verdenskrig.
-
Julepakker til fattige og syge.
-
Varmestue for ensomme og syge.
Ordenen råder over tre fonde - Johanniterfonden, Hospitalsfonden og Rhodosfonden - der alle står under offentligt tilsyn, og midlerne derfra anvendes til støtte for humanitært arbejde - ofte projekter der forestås af ordenens enheder eller medlemmer, for der igennem at kontrollere behov og opfølgning.
Til toppen af siden | 
