Ridderordenens start

Johanniterriddernes orden blev oprettet som et næstekærligt broderskab i Jerusalem af nogle købmænd fra Amalfi. De havde set den nød og elendighed, som herskede mel-lem de pilgrimme, som strømmede til Jerusalem fra helevesten. De oprettede derfor i 1065 et hospital udenfor Jerusalem.

Hospitalet blev indviet til Johannes Døberen (Sct John).

I 1067 indtog tyrkerne Jerusalem, og strømmen af pilgrimme indstilledes. Men da korsrid-derne tilbageerobrede byen i 1099, stod hospitalet klar til at modtage og behandle de sårede krigere.

Det er registreret, at hospitalet kunne huse mere end 1100 patienter, samtidig med, at mange blev behandlet ambulant. Mange af de riddere, som blev behandlet på hos-pitalet, sluttede sig til broderskabet

I 1113 blev ordenen godkendt af Paven og fik tildelt det røde flag med det hvide kors som banner. I de følgende år udviklede ordenen sig, og den erhvervede fast ejendom mange steder i Europa, og der blev oprettet mange underafdelinger, hvoraf nogle stadig eksisterer. Efterhånden påtog ordenen sig militære opgaver for bl.a. beskytte pilgrimmene på deres farefulde færd.

Efterhånden skiftede ordenen mere og mere karakter af en militær organisation, som påtog sig at besvare kristendommen og dens hellige steder. Og ordenen modtog stor støtte af pavestolen og fyrsterne i vesteuropa.

Da Jerusalem i 1187 faldt i hænderne på araberne (anført af den kendte Saladin), ryk-kede ordenen nordpå i det hellige land.

Her blev de i næsten 100 år, indtil de efter en langvarig belejring måtte søge asyl hos kongen af Cypern. I de 18 år, de var på Cypern, byggede de et hospital og en stor borg.

Til toppen af siden