Inges Kattehjem i 40 år
Denne side er klippet fra jubilæumsudgaven af bladet "Inges Kattehjem", der beskriver kulminationen på 40 års utrætteligt, arbejde for Danmarks herreløse katte.
Artiklen giver et tilbageblik på den massive udvikling, der er sket på katteområdet siden Inge besluttede sig for at være foregangskvinde for de mange katte, ingen regnede for noget.
I tekst og billeder vil læseren opleve, hvordan Inge privat begyndte at tage vare på de herreløse katte, og hvordan dyreværnsorganisationen Inges Kattehjem siden vok-sede sig så stor, at den i dag er Danmarks største katteorganisation.
Et trefoldigt leve skal lyde for Inge og hendes 40 år som „Kattenes Moder Teresa”.
Det hele begyndte med en lille, skræmt kat...
En kold og ubarmhjertig efterårsmåned i 1967 klamrede en lille, forhutlet og bange kat sig jamrende til en gren i et æbletræ et sted på Vesterbro i København. En kvinde fandt katten, følte medlidenhed med det lille dyr og tog den til sig.
Kvindens navn er Inge Sørensen, og mødet mellem hende og den lille kat lagde kimen til dyreværnsforeningen Inges Kattehjem, som i dag er Danmarks største katteorgani-sation.
En vilje af stål
Hvem skulle have troet det? I hvert fald ikke Inge, som blot glædede sig over, at den lille kat hurtigt faldt til hos hende. Men i modsætning til de fleste andre kunne Inge ikke længere lukke øjnene for det kummerlige liv, de mange hjemløse katte, som klagede deres nød uden for hendes vinduer, var dømt til.
Derfor tog hun nogle stykker ind, gjorde dem tillidsfulde over for mennesker, fik dem i god foderstand og sørgede for, at de blev tilset af en dyrlæge. Herefter fandt hun nye hjem til dem.
Nye toner
For 40 år siden mødte Inge ikke megen forståelse for det dyreværnsarbejde, hun var begyndt at udføre for Københavns vildtlevende katte.
Katten var ikke et dyr, som i befolkningens øjne nød nogen særlig status, og folk mente, at der var mange andre ting, som var vigtigere at tage sig af.
Heldigvis var Inge bedøvende ligeglad med, hvad andre tænkte; hun vidste, at elen-digheden blandt de herreløse katte var stor, og hun besluttede sig for, at hun ville gøre mere end blot at huse enkelte ad gangen i sin lejlighed.
Derfor købte Inge og hendes mand Orla i 1970 et nedlagt gartneri i Glostrup, som hurtigt lod sig indrette til internatsdrift, og Inges Kattehjem var en realitet.
Neutralisering
De første mange år formåede Inge og en skare af faste frivillige, der ligesom Inge bekymrede sig om de herreløse kattes skæbne, at formidle flere tusinde katte til nye hjem hvert år. Og ikke nok med at antallet var imponerende, men Inge sørgede for, at hver eneste kat var neutraliseret, øremærket og vaccineret, før den kom videre.
Dette var for 40 år siden et særsyn, men Inge var fuldt ud bevidst om, at de danske katte kun kunne få bedre forhold, hvis de ikke havde mulighed for at formere sig ukontrolleret.
Der skulle være et hjem til hver en kat.
Den vigtige øremærkning
Udover at hjælpe utallige katte til nye hjem opfandt Inge et system til at registrere de øremærkede katte på deres ejere, så katten efter et enkelt opkald kunne komme hjem igen, hvis den forsvandt.
Desuden producerede Inge en masse oplysningsmateriale om både familiekatte, som-merhuskatte og vildtlevende katte, som uden tvivl har været tusindvis af mennesker i hænde; ikke mindst bladet „Inges Kattehjem”, hvorfra denne artikel, du nu læser, stammer.
Flere afdelinger
I løbet af 80’erne og 90’erne kom vores andre afdelinger til, og de begyndte alle på lokalt plan med et stort frivilligt initiativ, som Inge gerne ville støtte med økonomiske midler og rådgivning.
Det har alle dage været Inges vision, at hendes arbejde skulle dække alle katte - uan-set om de befandt sig i en storby eller et yderområde.
Bedre katteejere
Inge har med andre ord fra første færd været stærkt medvirkende til at påvirke befolk-ningens holdning til katten i positiv retning, og når man gennemgår de mange avisartik-ler, ugebladshistorier, interviews, tv-udsendelser, etc., som Kattehjemmet har samlet gennem årene, hersker der ingen tvivl om, at Inge er kendt vidt og bredt som „kattenes advokat”.
Mange succeser
Det er svært at trække nogle hovedpunkter frem fra Inges imponerende karriere som kattenes forkæmper, da hendes aldrig svigtende vilje til at give de danske katte bedre forhold har resulteret i den ene landvinding efter den anden.
Men øremærknings-systemet, som senere resulterede i det landsdækkende Dansk Kat-teregister, er så absolut værd at fremhæve.
Desuden var det i høj grad Inges utrættelige protester, som i 1981 afstedkom, at katte ikke længere måtte indfanges og sælges til medicinalindustrien til forsøg.
Meget skal gøres...
Hvor havde Danmarks mange herreløse katte været uden Inge? Vi ved det ikke, og heldigvis behøver vi aldrig at bekymre os om det, for Inges arbejde vil fortsætte, så længe der er katte, der lider nød.
Inge er stadig i fuld vigør på sin plads i bestyrelsen og har sin daglige gang på hoved-kontoret i Glostrup. Selv om hun efterhånden er en ældre dame på 78, er hendes vilje-styrke ikke aftaget det mindste med årene - tværtimod.
For som Inge så ofte udtrykker, er der stadig meget, der skal gøres bedre. Og derfor har hun for længst sørget for, at Inges Kattehjem vil blive drevet videre ud fra hendes prin-cipper og i hendes ånd, når hun engang ikke er her mere.
... Og det klarer vi
Selv om tekst og billeder levende beretter, hvor store fremskridt der er sket på katteom-rådet i Inges 40 år i kattenes tjeneste, er der stadig lang vej, før Kattehjemmet veltil-fredse kan dreje nøglen om.
Der fødes stadig mange flere killinger, end der er hjem til, fordi folk ikke tager deres ansvar som katteejer alvorligt og får kattene neutraliseret i tide.
Katte efterlades stadig i øde sommerhusområder, når familien rejser hjem, og uansvar-lige ejere forlader stadig deres kat, når de flytter.
Vi mangler lovgivning, som stiller katten bedre. Eksemplerne er desværre mange, og det dyreværnsarbejde, Inge påbegyndte i sin stue for mere end 40 år siden, er lige så aktuelt, som det altid har været.
Fra hjertet: Tak
Vi er nået langt - og vi har lang vej endnu. Men uden vores trofaste støtter havde intet af dette været muligt. Derfor ønsker Inge at rette en stor tak til de mange mennesker, som gennem årene har støttet hendes arbejde for Danmarks herreløse katte.
Uden jeres hjælp - økonomisk så vel som holdningsmæssigt - havde den danske kat været ilde stedt. Det er nemlig langt fra nok at skaffe sig sendetid på tv, skrive klummer og i en uendelighed gentage de budskaber, som gør danskerne til bedre katteejere.
En holdningsændring i befolkningen er resultatet af, at så mange mennesker i deres hverdag har været med til at udbrede Inges mærkesager til venner, kollegaer og familie - også når det har været svært at finde de rette ord.
I begyndelsen var intet, så kom Inge, og i dag ved mange danskere, hvad der skal til for, at en kat kan leve et godt liv. Så vi har meget at takke hinanden for.
Lad os håbe, at de næste 40 år vil byde på endnu flere gode tiltag for den danske kat.
En ting er sikkert: Inges Kattehjem vil som altid gøre sit til, at det er godt at være kat i Danmark.
Til toppen af siden
