hanne@nyrnberg.net

 

 

palle@nyrnberg.net

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Opdateret 12-09-2010

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kattesjov

 

 

Naturlove om katte:

 

 

  • Loven om kattes sløvhed

En kat vil have tendens til at sove, medmindre den bliver påvirket af en udefra kommende kraft, såsom lyden af den dåse kattemad der åbnes.

 

  • Loven om kattes bevægelser

En kat vil bevæge sig i en lige linie, medmindre der er en virkelig god grund til at skifte retning.

 

  • Loven om katte-magnetisme

Alle blå og sorte trøjer tiltrækker kattehår og jo mørkere jo mere.

 

  • Loven om kattes thermodynamik

Varme bevæger sig fra et varmere legeme til et koldere, undtagen hos katte, hvor al varmen bevæger sig til katten.

 

  • Loven om kattes strækken

En kat vil strække sig lige så længe som den lur, den lige har taget.

 

  • Loven om kattes søvn

Alle katte må sove sammen med mennesker i en stilling, der er så ubehageligt for mennesket som katten overhovedet kan gøre det.

 

  • Loven om kattes evne til at strække sig

En kat kan gøre sig akkurat lige så lang, som det kræver at undersøge om der er noget interessant på bordet.

 

  • Loven om at være opmærksom ved middagsbordet

Katte må være til stede ved alle måltider, når der serveres noget godt.

 

  • Loven om tæppers form

Intet tæppe beholder sin form i særlig lang tid.

 

  • Loven om at nægte at adlyde

En kats modstand mod at gøre noget afhænger af hvor stort menneskets ønske er; jo større ønske, jo større modstand.

 

  • Loven om at obeservere køleskabe

Hvis en kat kigger længe nok på et køleskab, så er der en eller anden der vil komme og tage noget lækkert ud af det.

 

  • Loven om elektriske tæppers tiltrækning

Tænd et elektrisk tæppe og en kat vil hoppe op på det med en hastighed hurtigere end lyset.

 

  • Loven om behagelighed

En kat vil altid udse sig og som regel overtage det mest komfortable sted i hele huset.

 

  • Loven om kasser

Alle tomme kasser og æsker i et rum vil indeholde en kat i løbet af et splitsekund.

 

  • Loven om at drikke mælk

En kat vil drikke det dobbelte af sin vægt i mælk, bare for at vise at den kan gøre det.

 

  • Loven om at skifte møbler ud

En kats ønske om at kradse i møbler vokser jo dyrere møblerne er.

 

  • Loven om hvordan en kat lander

En kat vil altid lande på det blødeste sted.

 

 

 

Husregler for katte

 

 

Gæster

 

 

  • Ledsag altid gæster på toilettet. Det er ikke nødvendigt at gøre noget. Bare sid og glo! M.h.t. gæster der siger "Jeg elsker misser" skal du være klar til udvise foragt, f.eks. ved at sætte kløerne i strømperne eller et hurtigt nap i anklerne.

 

  • Find ud af, hvilke gæster der hader katte. Sid på skødet af dem hele aftenen. De vil ikke turde skubbe dig ned og kalder dig endda "sød mis". Hvis du kan arrangere det sådan, at din ånde lugter af kattemad det så meget des bedre.

 

  • Når du vil sidde på skødet eller gnider dig op ad bukseben så udvælg dig farver der er i kontrast til dine egne.

 

 

Døre

 

  • Tillad ikke lukkede døre i noget rum. For at få en dør åbnet er det godt at stå på bagbenene og hamre løs med forpoterne. Når døren bliver åbnet for dig er det ikke nødvendigt du bruger den. Du kan ombestemme dig. Når du har beordret en dør til det fri åbnet, bør du stå halvt ude og halvt inde mens du fordyber dig i at overveje adskillige forskellige ting - tænk på noget rart. Dette er specielt vigtigt i meget koldt vejr og i myggesæsonen.

 

 

Stole og tæpper

 

  • Hvis du skal kaste op, må du straks se at komme op i en stol. Hvis du ikke når det, kan du bruge et orientalsk tæppe. Hvis der ikke findes et orientalsk tæppe, så er almindelige langhårstæpper også gode.

 

 

Forstyrre

 

  • Hvis nogle mennesker gør noget, mens andre andre ikke gør noget, skal du holde dig til dem, der gør noget. Dette kaldes "at hjælpe til" eller "forstyrre".

 

 

Regler for at forstyrre

 

  • Når du følger med i madlavnigen skal du sidde lige bag kokkens venstre hæl. Du bliver ikke set og dermed er der større chance for at blive trådt på, for så at blive taget op og trøstet.

 

  • Når nogen læser en bog, så skal du se at komme ind under hagen, mellem øjnene og bogen, hvis du da ikke kan lægge dig tværs over selve bogen.

 

  • Ved andet papirarbejde: Læg dig på papirerne på den mest muligt hensigtsmæs-sige måde, sådan at så mange som muligt af papirerne bliver skjult. Lad som om du sover, men fra tid til anden strækker du dig og klasker til blyanten eller pennen.

 

  • For folk som betaler regninger eller arbejder med selvangivelsen eller julekortene må du altid have et klart mål: At forstyrre! Først sætter du dig på papiret, der arbejdes med. Efter at være jaget væk, sætter du dig ved siden af og ser trist ud. Når du er blevet fjernet for anden gang skubber du penne, blyanter og viske-læder ned fra bordet; en ting ad gangen.

 

  • Når et menneske holder en avis op foran sig, må du hoppe op på bagsiden af avisen. Mennesker elsker at blive hoppet på.

 

  • Når et menneske arbejder ved en PC, hopper du op på pulten, spadserer over tastaturet og prøver at fange markøren på skærmen.

 

  • M.h.t. damer der strikker er det en god idé at rulle sig stille sammen i skødet på hende. Slå så pludselig ud efter strikkepindene. Dette er, hvad hun kalder at tabe en maske. Hun vil prøve at aflede dig. Ignorer det. 

 

 

Om at gå i vejen

 

  • Når dine ejere vender hjem belæsset med pakker så smid dig foran dem - dette virker bedst på trapper, det er endnu bedre, hvis personen er på vej nedad. Der er selvfølgelig en risiko for at du bliver trådt på, men dette garanterer som regel at de falder - og hvis du spiller på den skyldfølelse der følger efter, er det som regel det værd.

 

 

Sengetid

 

  • Du skal altid sove oven på menneskene, sådan at de ikke kan vende sig.

 

  • Få søvn nok i løbet af dagen til at være frisk til at lege mellem klokken 2 og 4 om natten.

 

 

Sandkasse

 

  • Når du bruger sandkasse, så skal du sparke så meget sand som muligt ud fra kassen. Menneskene elsker følelsen af kattesand mellem tæerne.

 

 

Glemsel

 

  • En gang imellem skal du gemme dig et sted menneskene ikke kan finde dig. Du skal ikke, under nogen omstændigheder, vise dig før efter tre eller fire timer. Dette gør, at menneskene går i panik (en positiv oplevelse) fordi de tror, du er stukket af eller faret vild. Når du kommer frem igen vil menneskene overøse dig med klap og andre kærtegn. Sansynligvis vil du også få noget lækkert at spise.

 

 

Hunde

 

  • Hvis du tillader en hund at dele dit domæne er du heldig. Hvis du skulle flå gardi-nerne eller ødelægge noget som du frygter at blive skældt ud for, så vent til ejeren (fejlbetegnelse så det vil noget!) er i nærheden, smæk hunden én og løb. Hunde er dumme og vil tage skylden for hvad som helst. Hvis dette trick ikke skulle virke, så løb hen og gem dig. Ingen forventer for alvor at kunne fange en kat.

 

 

Alm. daglig opførsel

 

  • Når det er tid at skille sig af med en hårbolle så vælg at gøre det i spisestuen under middagen.

 

  • Hvis du skulle komme til at løbe ind i en lukket glasdør eller gøre noget dumt så lad altid som ingenting og fortsæt dine gøremål med en mine der siger "Det var med vilje".

 

  • Jagt, leg med og løb fra usynlige ting. Det er lige meget hvorfor, det er hvad der forventes af dig.

 

  • Få søvn nok i løbet af dagen til at være frisk til at lege mellem klokken 2 og 4 om natten.

 

 

En sidste tanke

 

  • Brug alle muligheder for at komme ind på et menneske, helst ansigtet. Vend dig om og vis dem din bagdel. Menneskene synes det er dejligt, så gør det tit.

 

 

Slutbemærkning

 

  • Husk ALTID at gå på tastaturet !

 

 

 

Ordbog for katte

 

 

  • "Her mis mis mis..."

Betydning: Mennesket vil have dig med et sted, sandsynligvis til dyrlæge eller i bad. FLYGT OMGÅENDE!

 

  • "Jeg har noget særligt til dig"

Betydning: Sandsynligvis nogle gamle rester de lige skulle til at smide ud.

 

  • "Her er nogle misse lækkerier"

Betydning: Sandsynligvis et eller andet produkt der er pakket ind i folie for at appellere til dit menneske. Virkelige kattelækkerier må du selv finde, så som is-rester i en skål fra dessertbordet, eller den røgede makrel der venter på at blive serveret til frokost.

 

  • "Du er bare såååå kær!"

Betydning: Advarsel; det næste der sker, er at et menneske er på vej til at kramme dig. De kan aldrig få nok af vores små pelsklædte kroppe. Skynd dig at checke om dine kløer er skarpe nok!

 

  • "Du har taget MIN stol" eller "Du optager for meget af sengen."

Betydning: Du har fundet den helt rigtige plads. Du er præcis, hvor du skal være.

 

  • "Forbandede kattehår"

Betydning: Du efterlod dine hår på et for mennesker tilgængeligt sted, hvor de nemt kan fjerne dem og gøre rent efter dig.

 

  • "Stop det der"

Betydning: Betyder at du er taget på fersk gerning. Husk præcis hvad det var du var i gang med så du kan genoptage det, når dit menneske er gået.

 

  • "Kan du så komme væk!"

Betydning: Skal ikke tages personligt. Det er normalt det første, de siger, når de vågner ved at du har sat dig på deres ansigter og presset rumpen ned over deres næser.

 

  • "Knipsen med fingrene"

Betydning: De vil have dig til at komme. Hvis de vil have fat i os må de selv komme og hente os, ellers skulle de tage og få en hund i stedet.

 

  • "Jeg elsker dig..."

Betydning: Ingen oversættelse er nødvendig. Og vi elsker også dem, så længe vi får vores mad!

 

 

 

Sådan vasker du din kat:

 

 

  • Kære katteejer, herunder følger en instruktion i den bedste måde at bade sin kat på.

 

  • Rens toilettet grundigt.Hæld den ønskede mængde katteshampoo i toilettet, og løft både låg og sæde

 

  • Hent katten, og kæl for den mens du bærer den ud på badeværelset.

 

  • I en glidende bevægelse, stopper du katten i toilettet og lukker sæde og låg (du kan blive nødt til at stå på låget så katten ikke kan slippe væk). ADVARSEL: Hold alle dele af kroppen væk fra toiletkanten, da kattens poter vil række op over kanten i et forsøg på at få fat i hvad som helst de kan finde. Katten vil hidse sig op og hvæse og hyle. Ignorer lydene fra toilettet, katten nyder det faktisk.

 

  • Skyl ud i toilettet 3 eller 4 gange. Dette giver en grundig vask og skylning, som jeg finder MEGET effektiv.

 

  • Få nogen til at åbne døren til toilettet og yderdøren, og vær sikker på at der ikke befinder sig nogen personer mellem toilettet og yderdøren.

 

  • Stå så langt bag toilettet som du kan, og løft hurtigt låg og sæde.

 

  • Nu vil den helt rene kat styrte ud af toilettet og udenfor, hvor den vil lufttørre.

 

  • Med venlig hilsen
    Hunden

 

 

 

Til toppen af siden

Copyright: nyrnberg.net © 2010 • Webmaster: Palle Nürnberg • Phone: +45 4619 4284 / +45 2147 3464 • E-mail: palle@nyrnberg.net

http://nyrnberg.net/kat_sjov.html