"Min kone er en dejlig kvinde, som jeg første gang mødte, da vi begge startede i børne-haveklassen i vores hjemby Marshall, Montana. Hun tævede mig på den første skole-dag. Vi var venner gennem hele vores skoletid og fortsatte med at være venner helt op til vi blev gift. Vi har nu været gift i 29 år og hun er faldet så meget til ro, at hun sjældent banker mig mere - og hunden kan i øvrigt heller ikke tåle at opleve det.

For ca. et år siden besluttede min kone og jeg at give os selv en belønning efter at det sidste barn var rejst hjemmefra og den skulle bestå i en rejse til Alaska og derfra køre ned langs kysten til Vancouver. Det skulle være vores livs ferie.

Planlæggelsen af ferien gik nemt, dog med den undtagelse, at min kone glemte at aftale en klipning hos frisøren, dagen før vi skulle af sted.

Jeg tilbragte den sidste dag før turen med at rydde op i min forretning, så en eventuel tyv ikke kunne falde over noget og sagsøge mig for skaderne.

Min kone kom ned om eftermiddagen for at spørge mig om jeg ikke kunne trimme hen-des hår en lille smule, så det var klar til ferien. Siden jeg selv har været praktisk taget skaldet lige siden min skoletid, så har jeg altid selv klippet mit eget hår med et par gamle klippemaskiner, jeg købte dengang. Der lærte jeg den enkle kendsgerning, at mad er vigtigere end en professionel klipning.

I min forretning har jeg en kraftig støvsuger, der er monteret med slanger og luftindtag både i gulvhøjde og slanger hængt op i loftet, så de kan flyttes rundt efter hvilken type værktøj jeg bruger. Luftindtaget har en diameter på ca. 15 cm.

Eftersom min kones hår er ca. 10 cm langt, så tænkte jeg, at det kunne være fikst, at holde klippemaskinen inde under luftindtaget, der ville få hendes hår til at stå lige ret op fra hovedet. Det måtte gøre det nemmere at klippe det jævnt, tænkte jeg.

(Til de, der agter at fortsætte med at læse denne ulykkelige beretning, kan jeg forsikre at det følgende er den skinbarlige sandhed og ikke det mindste overdrevet).

Min kære kone gennem 29 år, og mor til mine børn, placerede rumpen på stolen og fortsatte med at fortælle mig præcist, hvor meget hår hun ønskede skulle fjernes fra toppen, siderne og pandehåret.

Jeg startede støvsugeren og lukkede alle andre luftindtag end det, der var placeret direkte over min kones hoved. Med den gamle klippemaskine i position over min kone, lænede jeg mig henover min kones smukke ansigt og klippede for første gang, nemlig hendes pandehår.

Håret stod perfekt ud fra hendes pande og resultatet af det første klip var fantastisk. Jeg så allerede i ånden, at jeg havde gjort en ny opfindelse, som jeg ville få min rigelige belønning for. Det andet klip gik fra side til side lige oven over og bagved pandehåret. Det gik ligeså godt.

Så brød helvede løs. - Jeg hævder, at min kone bevægede sig, men hun hævder, at den påstand skyldes en fremskreden senilitet blandt mine hjerneceller.

Jeg havde planlagt det tredje klip til at gå tværs henover hendes hoved fra nakken til panden og var i fuld gang med at klippe. Pludselig (og jeg er sikker på, at det var hen-des fejl) faldt det forbistrede luftindtag længere ned mod hendes kære hoved.

Klippemaskinerne gik helt i bund i håret og gjorde det, de var bygget til.

Suget på en støvsuger er ikke kraftigt, men når selv det mest beskedne sug pludselig næsten lukkes, så virker det et øjeblik ganske kraftigt.

Det forskrækkede min kære kone, der udstødte et skrig, forsøgte at rejse sig op, sparke mig og skubbe støvsugerslangen væk fra sit hoved alt imens hun forklarede, hvilken kæmpeidiot jeg var. Under alt dette forsøgte jeg at skubbe luftindtaget væk fra hendes hoved. Det lykkedes mig at fjerne den (faktisk faldt den vist væk helt af sig selv), men den faldt til den anden side af hendes kære lille hoved.

Resultatet var, at min kone nu havde et perfekt trimmet pandehår, fulgt af en skaldet stribe som sgu´ næsten gik fra øre til øre tværs over hendes isse. Som en slags omvendt hanekam, der var blevet vendt 90 grader. Det var ikke det, min kære kone havde tænkt sig, da hun bad mig om at trimme en smule af sit hår.

Denne beretning går fra slem til værre, fordi jeg prøvede at ordne problemet ved at trække noget af det resterende hår over mod hullet og gøre resten kortere. Det er meget mildt sagt, at mit forsøg ikke var nogen succes.

Da den stakkels, gamle kone endelig kom hen til spejlet, var jeg overbevist om, at der i hvert fald var et personligt Helvede for mig. Og det var der.

Nu er jeg altså mere end 190 cm høj, i temmelig god form og vejer vel næsten 140 kg. Min kære kone og livsledsager i alle disse år er næppe mere end 165 cm, vejer ikke nær så meget og har dissemineret sclerose.

Hun kiggede dog kun på sit nye "look" én gang, før hun satte efter mig som en glubsk doberman. Hun løber temmelig godt, når hun er gal.

Jeg lærte en ting mere den eftermiddag. Jeg lærte, at den søde, ældre kvinde øjensynligt var blevet smidt ud af marineinfanteriet på grund af sin beskidte kæft.

De ting, som den kvinde sagde, og de ting hun kaldte mig, de har garanteret gjort, at hun umuligt kan komme ind i Himlen, efter min beskedne mening.

Jeg sov kun lidt den følgende nat, eftersom min kære kone hele tiden vækkede mig for at diskutere den bestyrtelse og lidelse, som jeg havde forvoldt.

Vi skulle af sted den følgende morgen og der var ikke tid til, at hun kunne få en paryk. Vi tog simpelthen af sted på turen, mens min kone opførte sig som en sindssyg. Naturligvis kom hendes hår jævnligt op som emne på turen.

Når turen undertiden blev lidt kedelig, så sagde jeg til hende: - Vicki, den frisure ser ud ad helvede til, og så startede det hele forfra.

Jeg forsøgte at lindre det spændte forhold ved i fortrolighed at give andre forklaringer end at ´hun har en dårlig dag´, til folk, der spurgte til hende.

Jeg forklarede en stewardesse, at min kone havde været oppe at slås med en vildkat under en knivjagt i Colorado. Jeg fortalte en tjener, at hun næsten var kommet over en frygtelig omgang ondsindet hovedlus. En stuepige fik den forklaring, at medicin næsten havde kureret min kones frygtelige impulser med slagterknive.

Som regel gav jeg den forklaring til de nysgerrige, at hun er meget roligere nu, efter at medicinen er begyndt at virke.

Et år efter får min kone stadig nervøse trækninger, når hun hører min støvsuger starte. Håret er groet ud igen og er lige så smukt som før min ”trimning”, men den tillid som min kone havde for mine evner til at klippe hår, den kan nu ligge på et særdeles lille sted!"

Jeg gav slip på rebet

En sørgmunter beretning om en murersvends arbejdsdag.

"Jeg skriver, fordi De udbeder Dem yderligere oplysninger vedrørende min ulykke.

Jeg havde på skadeanmeldelsen i rubrikken " Hvorledes skete ulykken" anført DÅRLIG PLANLÆGNING, som årsag til mit ulykkestilfælde. Eftersom De ønsker, jeg skal forklare det mere indgående, håber jeg, følgende detaljer vil være tilstrækkelige.

Jeg er murersvend, og på ulykkesdagen arbejdede jeg alene på et fladt tag på en ny 6 - etages ejendom. Da jeg havde afsluttet mit arbejde, havde jeg ca. 50 mursten tilovers (omkring 110 kg.)

I stedet for at bære dem i hånden, besluttede jeg at sænke dem ned i en træbalje ved at bruge en talje, der heldigvis var anbragt på bygningens side oppe på taget.

Efter at have bundet rebet godt fast nede ved jorden, gik jeg op på taget, svingede træbaljen ud og læssede murstenene. Så gik jeg ned igen og løste rebet, idet jeg holdt godt fast for at sikre en langsom og forsigtig nedsænkning af de ca. 110 kg. mursten.

Bemærk, at jeg på skadesanmeldelsen anførte, at jeg vejer 71 kg.

På grund af min overraskelse over at blive revet væk fra jorden så pludselig, mistede jeg åndsnærværelsen og glemte at give slip på rebet. Det er vel unødvendigt at sige, at jeg i pæn fart fræsede op langs hussiden.

Omkring 3. sals højde mødte jeg træbaljen, der var på vej ned. Det forklarer kraniebrud-det og det brækkede kraveben.

Dette møde nedsatte kun farten lidt, så jeg fortsatte min hurtige opstigning, og stand-sede ikke før fingrene på min højre hånd var 2 knoer dybt inde i taljen.

Heldigvis - på dette tidspunkt havde jeg generhvervet min åndsnærværelse og var i stand til at holde godt fast i rebet trods smerterne.

Omtrent samtidig ramte baljen med murstenene jorden.... og bunden gik ud af baljen.

Befriet for vægten af stenene vejede baljen nu ca. 20 kg.

Jeg refererer til min vægt anført på skadesanmeldelsen.

Som De kan forstå, begyndte jeg en hastig nedtur langs bygningens side.

I 3. sals højde mødte jeg baljen, der var på vej op. Dette ligger til grund for to brækkede ankler og hudafskrabninger på benene og den nederste del af kroppen.

Mødet med baljen nedsatte hastigheden tilstrækkeligt til at mindske skaderne, da jeg faldt ned i murstensbunken, og heldigvis brækkede jeg kun tre ryghvirvler.

Jeg er dog ked af at fortælle, at da jeg lå der på murstenene i smerter og ude af stand til at rejse mig, og betragtede den tomme balje seks etager over mig - mistede jeg igen åndsnærværelsen og gav slip på rebet!"

Med venlig hilsen

Yoga vs. Vodka

Forskning bekræfter, at alkohol giver dig samme holdning som yoga!

Savasana: Placering af total afslapning.

Setu Bandha Sarvangasana: Denne holdning beroliger hjernen og heler trætte ben.

Marjayasana: Position stimulerer midirift området og rygmarv comumn.

Halasana: Excellent for rygsmerter og søvnløshed.

Dolphin: Excellent for skulder området, brystkasse, ben og arme.

Malasaña: Denne holdning, for ankler og rygmuskler.

Til toppen af siden