|
Malta`s historie
De ældste spor af mennesker er fra ca. 5000 f.Kr., da bønder indvandrede fra Sicilien. På Malta udvikledes en særegen neolitisk kultur med verdens ældste stenbyggede templer.
Deres opførelse begyndte ca. 3600 f.Kr. med ret små templer med trekløverformet grundplan bygget af mindre sten. Hurtigt udvikledes arkitekturen, og templer af impone-rende dimensioner opførtes. I alt kendes 16 templer.
 Det største, Ġgantija på Gozo fra ca. 3300 f.Kr., har til trekløverformen føjet endnu et par halvrunde rum. Det fremstår som to femkløver-formede tempeldele, der åbner sig til en 50 m bred facade. Murene er bevaret til en højde af 7 m og er bygget af tonstunge sten.
Ofte er templernes sten og stenbyggede altre udsmykket med spiralmønstre og relieffer af dyr. Til tempelkunsten hører også figurer af fede kvinder, bl.a. en næsten 3 m høj sten-skulptur fra Tarxien, samt fallosfigurer.
Tempelfolkets grave var klippegrave; ved Hal Saflieni nær Tarxien er gravrummene udformet, så de nærmest udgør en kopi af et tempel med udhuggede portaler. Ved Brochtorrf's Circle på Gozo byggedes i tilknytning til gravhuler tempellignende rum, hvor der udførtes ritualer med de afdødes knogler.
Ca. 2500 f.Kr. afsluttedes tempeltiden med ankomsten af et nyt folk, der brugte kobber og bronze til våben og redskaber, og som brændte de døde. Gravurner anbragtes i gravpladser, bl.a. i de delvis opfyldte ruiner af Tarxien-templet.
Senere i bronzealderen, ca. 1500-700 f.Kr., opførtes befæstede bopladser på højtlig-gende plateauer. Bedst bevaret er Borġ-in-Nadur med rester af kæmpemæssige mure; her er endvidere fundet mykensk keramik.
Malta, antikkens Melita, blev ca. 1000 f.Kr. en fønikisk koloni og kom senere under karthaginiensernes herredømme for i 218 f.Kr. under 2. Puniske Krig at blive lagt ind under den romerske provins Sicilia.
I dag vidner ruiner af romerske villaer om denne periode. Da Paulus som fange blev ført til Rom, led skibet skibbrud og strandede på Malta; her måtte Paulus blive vinteren over (Ap.G. 27,27-28,12).
I 454 blev Malta erobret af vandalerne, 494 af goterne, 534 af byzantinerne og 870 af araberne. Især byzantinerne og araberne kom til at præge den kulturelle udvikling.
I 1091 indtog normannerne Malta og genindførte kristendommen. Malta kom senere i hænderne på tyske, franske og spanske herskere indtil 1530, da kejser Karl 5. overgav den til johanniterne, der nu blev kendt som malteserridderne.
Ordenen kontrollerede Malta i flere århundreder, og Malta modstod i 1565 et angreb fra en stor osmannisk flåde. I 1566 blev Valletta grundlagt som en stærk fæstning. På sin vej til Egypten indtog Napoleon 1. Malta i 1798, og ordensridderne forlod stedet.
Fra 1800 kom Malta under Storbritanniens beskyttelse og var fra 1814 kronkoloni. I løbet af 1800-t. satte en sprogstrid sit præg på forholdet mellem den maltesiske befolkning og briterne, som krævede, at engelsk blev brugt ved skoler og domstole.
Med åbningen af Suezkanalen i 1869 fik Malta større strategisk betydning og oplevede en kraftig økonomisk vækst. Omkring 1900 var befolkningstallet steget til ca. 200.000, og kravet om selvstyre voksede.
Under 1. Verdenskrig modtog øen mange sårede fra kampene; efter krigen indtrådte en omfattende økonomisk krise. Fra 1921 havde Malta periodevis begrænset selvstyre.
Maltas flag
I år 870 erobrede araberne landet og satte i de følgende 200 år stærkt præg på befolk-ningens kultur og livsmønster, især på sproget. Roger af Normandiet fordrev araberne i 1090 og Malta blev underlagt Sicilien.
Historien siger, at denne dansker ætling gav Malta landets flag. Han medbragte det 2-feltede rød-hvide flag, som han forærede malteserne som tak for god modtagelse. Siden har dette flag fået en tilføjelse, nemlig den engelske hædersorden Georgkorset
Sådan fik malteserne deres flag, og de har på sin vis også en finger med i Dannebrog. Johanitterridderne "forærede" nemlig flaget til danskerne. Det skal dog tilføjes, at ridder-ordenen endnu ikke var kommet til Malta.
I slaget ved Lyndanis i 1219, der gik ud på at gøre estlænderne kristne, deltog også Johanitterriddere og i kampens hede, rev deres flag sig løs, steg mod himlen og dalede ned i favnen på Valdemar den 2. Han tog det med hjem og gjorde det til nationalflag.
Johanitterridderne
Først i 1530 kom Johanitterridderne til de maltesiske øer. De var 8 år forinden blevet fordrevet fra Rhodos af tyrkerne, der under ledelse af Süleyman den Store, havde en drøm om at herske over Europa.
Johanitterridderne skulle nu, sammen med malteserne, forsøge at stoppe tyrkernes videre fremmarch på Malta. I 1565 gik de talmæssigt overlegne tyrkiske styrker i land på Malta med troen på, at slaget om Malta kun ville tage et par dage.
I 3½ måned kæmpede Johanitterridderne og malteserne bravt side om side og tyrkerne måtte trække sig tilbage og opgive deres drøm om at herske over Europa.
Af frygt for endnu en invasion blev der under Stormester Jean de la Vallettes ledelse bygget en stor forskanset by - nemlig Maltas nuvæ-rende hovedstad - Valletta.
Den ventede invasion udeblev og da Johanitterridderne efterhån-den havde special-iseret sig i krigsførelse, var de næste 200 års fred til større skade end gavn for ordenen.
Ridderne henfaldt til skørlevned til stor utilfredshed for malteserne.
Den franske revoulution og engelsk styre
Dønningerne fra den franske revolution nåede efterhånden også til Malta.
Det var med jubel Napoleon blev modtaget, da han i 1798 bemægtigede sig Malta uden at affyre et eneste skud. Efter 2 måneder gjorde malteserne dog oprør mod den nye kolonimagt.
Franskmændene plyndrede Maltas kirker og helligdomme for at skaffe kapital til Napole-ons korstog i Afrika.
Malteserne søgte nu hjælp hos Lord Nelson og efter en længere engelsk blokade og belejring, kapitulerede franskmændene i år 1800.
I 1814 blev Malta formelt tilknyttet det engelske kongehus. Samtidig blev landet ombyg-get til en militær og maritim fæstning.
2. Verdenskrig
Første halvdel af 2. Verdenskrig blev et mareridt for Malta. Det militære beredskab ved krigsudbruddet var ringe, og da krigen i Middelhavet begyndte i juni 1940, blev Malta bombemål fra første dag.
Mussolini mente, at malteserne var italienere, og derfor kunne de lige så godt komme officielt ind under hans herredømme. Siden har det vist sig, at England faktisk alvorligt havde overvejet at forære Malta til Italien, mod at Italien blev allieret med England. Det satte Churchill dog en stopper for.
Malta havde kun tre jagerfly af mærket Gladiator til rådighed til øernes forsvar. De hed Faith, Hope og Charity (Tro, Håb og Barmhjertighed). Disse tre jagerfly og deres besæt-ninger afbødede angrebene, indtil der blev tilført øerne nyere og bedre fly.
Man mistede hurtigt Charity, hvorefter man sagde, at man i hvert fald aidrig mistede troen og håbet. Faith har i dag hædersplads på Krigsmuseet i Valletta.
Churchill mente, at Malta burde holdes for enhver pris. Herfra kunne man bl.a. øde-lægge tyskernes forsyningslinjer til den tyske general Rommels tropper, der opererede i Nordafrika. Men Malta var derfor lige så vigtig for tyskere og italienere. I 1941 regnede de tyske bomber ned over Malta dag og nat. Alle forsyningslinjer var afbrudt, og der herskede hungersnød på øerne.
Midt i blitzen, den 15. april 1942, sendte den engelske konge, H.M. Georg VI, den for-nemme orden Georgskorset til den maltesiske befolkning som tak for tapperhed og udholdenhed. Ordenen var lesaget af et håndskrevet brev fra kongen med ordene:
.
Til Maltas guvernør!
For at ære ø-fæstningen Maltas tapre folk tildeler jeg den Georgskorset.
Det skal være vidnesbyrd om et heltemod og en opofrelse, der længe vil være navn-kundig i verdenshistorien.
Den 15. april 1942. George Rex.
Fra foråret 1943 og til våbenstilstanden havde tyskerne andet at tænke på end at bombe Malta. Nu var det Royal Airforce-flyene, der med start fra Malta, fulgte tyskerne hjem op gennem Italien.
Maltas selvstændighed
Efter 2. Verdenskrig dukkede ønsket om større uafhængighed og frihed for alvor frem.
Først den 21. september 1964 fik Malta status som selvstændig nation indenfor Common-wealth. Den daværende nationalistregering indgik en forsvarsaftale, som gav britiske styrker ret til at forblive på Malta de næste 10 år.
Nationalistpartiet, der var ved magten indtil 1971, førte en Vestvenlig politik, men da Arbejderpartiet under Dom Mintoff kom til magten i 1971 ændredes dette til en officiel alliancefri politik, og der blev optaget kontakt til bl.a. Algeriet, Libyen og Kina. Malta blev i 1974 omdannet til republik, og den britiske flådebase lukkede endeligt i 1979.
Nationalistpartiet var atter ved magten 1987-96, men Arbejderpartiet vandt i 1996 valget, og straks herefter blev en ansøgning om optagelse i EU sat i bero og Malta trukket ud af NATO-samarbejdet Partnerskab for Fred.
Valget i 1998 blev vundet af Nationalistpartiet, der genfremsatte EU-ansøgningen. Malta blev i 2002 inviteret til EU-medlemskab; en folkeafstemning året efter gav et flertal på 53% for medlemskabet, og i maj 2004 blev landet optaget i EU. Malta tilsluttede sig euroen 1.1.2008.
Efter EU-medlemskabet har landet haft stigende problemer med illegal indvandring.
Den nuværende (juli 2009) premierminister er Lawrence Gonzi, og Maltas præsident er George Abela.
 
Lawrence Gonzi. George Abela.
Til toppen af siden | 
