|
Kriminalitet
Når man rejser i lande, hvor man på forhånd ved at kriminaliteten er høj, siger det sig selv at man bør tage alle de forholdsregler man kan, så når Udenrigsministeriet advarer om høj kriminalitet på det udvalgte rejsemål er det altså ikke for sjov, men en advarsel man skal tage absolut seriøst.
Hvis man rejser meget, kan det ikke undgås at man på et eller andet tidspunkt kommer ud for ikke helt så hæderlige mennesker som man kunne ønske sig. Trods al forsigtighed fra vores side, har vi da også været ude for et par episoder.
Cuba: Her holdt vi hele tiden penge, kriditcards, pas og visum tæt ind til kroppen, men alligevel blev vi udsat for tyveri - såmænd fra hotelværelset på det sidste hotel hvor vi boede i Varadero. Værelsets altan var omgivet af vand, så ingen kunne komme den vej ind - der var kun en indgang; værelsesdøren. Tilbage er der så kun en gruppe mistænkte, nemlig personalet, der havde taget to nyindkøbte flasker parfume samt et ret dyrt billedskærerarbejde i cubamahogni. Dyre og let omsættelige varer, der omregnet til cubanske pesos svarer til flere månedslønninger - og det kunne de altså ikke stå for.
Havana; Allerede på en af feriens første dage, fandt jeg ud af at jeg havde gjort en kæmpefejl; nemlig at bære mit sædvanlige ur, der er temmelig stort og af guld. Det var Hanne der gjorde mig opmærksom på det, da vi var inde i en markedshal - og der var otte par øjne der klæbede sig til uret. Senere samme dag var jeg alene i en sidegade - og opdagede pludselig to mænd der skiftedes til at følge mig. Så var det ellers om at sætte tempoet op og komme ud på en åben plads med mange mennesker. Uret blev pakket væk for resten ferien. Man bør ikke bære smykker, ure eller dyre værdigenstande på sig.
Cubansk markedshal: Her skabte mit ur lige lovlig megen interesse.
Rusland: Også her var vi advaret på forhånd, så penge, kriditcards, pas og visum holdt vi hele tiden i en pose inderst på kroppen.
Vores guider - både de danske og russiske - fortalte om, at lommetyvene i Moskva er meget dygtige, men det er ingenting imod dem i St. Petersborg - de er virkelig top- professionelle.
På en rundtur med Moskvas Metro, var vi advaret kraftigt mod lommetyve, for hvem Metroen er et paradis, men hele vores selskab slap igennem med alle værdier i behold.
St. Petersborg, ved Icaak Katedralen var der et tæt mylder af mennesker på pladsen omkring katedralen og vi blev igen advaret mod de mange lommetyve, for hvem dette er et af deres yndlingssteder. Hanne blev da også, på et tidspunkt, indkranset af et par stykker af slagsen og kom farende hen til mig, (jeg måler 1,88, vejer godt 100 kg. og kan se meget ondskabsfuld ud) - de forsvandt meget hurtigt.
Den sidste dag vi havde i St.Petersborg, var på egen hånd. Vi talte om at tage Metroen ind til centrum, men syntes alligevel ikke vi havde lyst.
Gudskelov for den beslutning. Da de medrejsende, der havde gjort dette, kom tilbage til skibet i løbet af dagen havde flere været udsat for lommetyverier og røverier. Nogle var pludselig blevet mast tæt sammen mellem tre mænd og deres lommer var blevet tømt for alt af værdi - alt sammen i Metroen.
Det groveste tilfælde fandt sted samme aften, hvor en yngre mand fra selskabet havde købt sig en Coca Cola i en kiosk på kajen. De havde åbnet den for ham og han fattede først sine omgivelser næste morgen, hvor han vågnede op uden mobiltelefon, kredit-cards og kontanter. Han var ganske simpelt blevet bedøvet af et stof der var kommet i colaen.
Metroen, Moskva: Lommetyvenes paradis. De overgås kun af kollegaerne i St.Petersborg.
Israel, Jerusalem: Hvor der er tæt med mennesker - og det er der faktisk overalt i Jeru-salem - især i det arabiske kvarter, har lommetyvene store indtægter. Min morbror, der var sømand og havde sejlet de syv verdenshave tynde, sagde altid: "En araber kan stjæle fløden op af kaffen uden man opdager det", så igen havde jeg truffet de sædvanlige forholdsregler med penge, kreditcards og pas - og kom da også hjem uden tab.
De vil meget gerne have lempet den udsete person ind i deres små forretninger/boder, hvor der er frit slag til alle deres små fiksfakserier. Et meget brugte triks er, at spørge om hvor man kommer fra - når man så svarer: Danmark, så har han en meget god ven der, som han gerne vil sende en lille hilsen på dansk - og om man ikke lige kan oversætte et par linier for ham. Mens man af velvillighed koncentrerer sig om dette, så er der frit slag.
Når man har været i Jerusalem et par dage, synes man det er besynderligt at ca. hver tredie handlende i byen har venner i Danmark. Meget hurtigt fandt jeg ud af at besvare spørgsmålet om hjemsted med: Malta - som jo foruden malti også er engelsksproget - så faldt forsøget til jorden da næsten alle i Israel taler udmærket engelsk (hvis de da vil).
Israel, Jerusalem: En vidunderlig by, men ikke alle kender forskel på dit og mit.
| 
