Rhodos Ρόδος
Stormesterens Palads I Rhodos By
Rhodos´ beliggenhed
Land Beliggenhed Koordinater Styre Sprog	Grækenland Sydægæiske Hav 36°10′N28°0′E Rhodos Græsk
Areal Befolkningstal 2001 Tæthed	1.407.9 km2   117.007 83 /km2
Tidszone:	EET/EEST (UTC+2/3)
Højeste punkt	1.216 m.oh.
Telefonkode Postkode	2241-2247 85x xx
Kendingsbogstaver	ΡΟ
Website	www.rhodes.gr

Endnu en af Grækenlands mest populære ferieøer som ligger omkring 500 kilometer fra Piræus. Det er én af de større græske øer med et areal på 1400 km².

Kystlinien er på mere end 220 kilometer. Øen er bjergrig - højeste punkt 1215 meter - med dejlige flade strækninger og dale samt dej-lige sandstrande. 300 solskinsdage om året og et mildt klima har gjort Rhodos til et vel-besøgt turistmål.

De ca. 117.000 lokale indbyggere får besøg af næsten 1.5 million turister om året. Mange kommer selvfølgelig på grund af det dejlige klima. Men mange kommer også på grund af øens spændende historie og dens store betydning for den græske kultur - og der-med for hele den vestlige verdens.

Rhodos blev i begyndelsen af den historiske tid koloniseret fra det minoiske Kreta.

Minoerne levede fredeligt på øen i læn-gere tid, indtil de blev fordrevet af græske stammer fra Mykene, Argos og Attika. De dannede en stærk stat, som dominerede de nærliggende øer og Lille Asien, som ligger ganske tæt på.

Rhodeserne under ledelse af Herkules' søn Tlepolemos deltog i kampen om Troja med 9 skibe med "de dristige kæmper fra Rhosos", som Homer skriver. Tlepolemos blev dræbt på stranden foran Troja, og hans hustru Polyxo regerede videre efter hans død.

Mange år senere søgte (den skønne) Helene asyl på Rhodos. Men da Helena jo havde været årsag til Tlepolemos' død (hun stak jo af fra sin kedelige mand med den smukke Prins Paris), lod Polyxo Helena hæn-ge i et træ. For en sikkerheds skyld byggede Rhodeserne dog en helligdom for Helena.

Rhodos var hurtig til at tage imod kristendommens nye tanker. Paulus siges at have præ-diket den nye religion på Lindos og omvendte mange af tilhørerne. Den Paulus har været en rejselysten herre, da vi har 'mødt' ham overalt i Middelhavet, f.eks. på Malta.

Efter delingen af det romerske rige blev Rhodos hovedstad i den byzantinske provins, men var ofte udsat for invasioner fra persere, sarascenere, sørøvere m.fl. I 807 blev de f.eks. indtaget af perserne under Harun al Rashid, som vi ellers vel kun kender fra 1001 nats eventyr.

I 1191 dukkede Richard Løvehjerte op med en flåde for at hverve lejetropper til korsto-gene. I 1200 tallet tilbageerobrede tyrkerne Konstantinopel. Rhodos blev i en periode styret af forskellige flådeofficerer.

I 1306 blev øen solgt til Johanniterridderne (the Knights of St. John of Jerusalem), som dog i flere år måtte kæmpe mod modstand fra de lokale. Johanniterridderne havde i flere år haft asyl hos kongen af Cypern, og de drømte om, at Rhodos skulle blive et varigt tilholdssted for ridderordenen.

I 1480 var freden forbi på Rhodos. En stor tyrkisk flåde dukkede og og opfordrede stor-mesteren til overgivelse. Dette blev selvfølgelig afslået, og fjenden gik i land, samtidig med, at de tyrkiske krigsskibe begyndte at bombardere havnen og man måtte hurtigt begrænse sig til at forsvare Rhodos by.

Det første angreb blev slået tilbage. Ridderne mødtes til fromesse i Johanneskirken.

Stormesteren meddelte, at det stod enhver frit at forlade øen, men alle uden undtagelse svor ham evig troskab. Endnu engang stormede tyrkerne, men efter store tab blev angrebet slået tilbage.

Tyrkerne satte endnu et voldsomt angreb ind, og det lykkedes dem at plante deres standarter på fæstningsværket. Men fanerne blev revet ned og fjenden fordrevet. I forsvaret deltog ikke blot ridderne og lejesoldaterne. Men også den lokale befolkning deltog.

Midt under kampene blev en opmuntrende meddelelse fra Paven og den franske konge smuglet gennem belejringen. Det lykkedes tyrkerne at få slået hul igennem for-svarsværkerne. Men til deres overraskelse udnyttede de belejrede dette hul til et vold-somt udfald, og tyrkerne tog flugten i vild forvirring.

Men tyrkerne havde ikke opgivet Rhodos. I 1522 vendte de tilbage med et kæmpe flåde på 300 skibe med ca. 150.000 mand.

Denne hær var udstyret med de mest moderne våben. Overfor denne styrke mønstrede forsvarerne 650 riddere, 6.000 frivillige rhodesere og 4.500 kretensere.

Efter voldsomme angreb og heroisk forsvar måtte man overgive sig til den overlegne fjende. Julenat blev den sidste messe afholdt i Johanneskirken - kun ca. 200 af 650 rid-dere var stadig i live.

Nytårsnat forlod johanniterridderne Rhodos. Mere end 5.000 af øens befolkning havde sluttet sig til dem. Tyrkerne stillede skibe til rådighed for flygtningene, som styrede vestpå til Kreta.

Her slog de sig ned en tid, indtil Karl V i 1530 overlod dem øen Malta. Her tog ordenen navneforandring til Malteserordenen, og den blev på Malta i 270 år, hvor den også har efterladt sig mange fodspor.

Klima

Vejret på Rhodos i de kommende 48 timer

Klimadata for året på Rhodos

Til toppen af siden