hanne@nyrnberg.net

 

 

palle@nyrnberg.net

 

 

 

 

 

Opdateret 12-09-2011

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De danske toldregler

 

 

Før og når du rejser ud

 

Når du rejser ud er der nogle få enkle regler, som du skal følge.

 

Du skal give SKAT besked, hvis du rejser fra Danmark med et pengebeløb e.l. til en værdi af mere end 10.000 euro. Det svarer til ca. 75.000 kr. Hvis du gerne vil medbringe større pengebeløb e.l., kan du få en særlig angivelsesblanket på:

 

www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=333167&vId=0&p0=USA

 

Personlige ejendele, som du har med, når du rejser fra Danmark, kan du tage med ind i Danmark igen uden at betale told og afgifter. Du skal være opmærksom på, at du kan blive bedt om at dokumentere, at du har købt ejendelene i eller har medbragt dem fra Danmark eller et andet EU-land.

 

Personlige ejendele kan fx være guldsmykker, tøj, ure, toiletsager, mobiltelefoner, com-putere med tilbehør, kameraer, musikinstrumenter, hifi-udstyr samt golf- og andet fritidsudstyr.

 

 

Våben

 

Skal du på jagt i udlandet er der regler for, hvordan du skal forholde dig ved både udrejsen, og når du kommer tilbage. Reglerne administreres af politikredsene hvortil ansøg-ningsblanket om tilladelse til udførsel skal indsendes. Ved ind- og udrejse forevises særlige deklarationer for SKAT. Foregår rejsen med fly er der særlige regler at tage hensyn til. Københavns Lufthavne A/S og Billund Lufthavn har beskrevet, hvordan du skal forholde dig ved udrejsen via lufthavnene.

 

 

Husdyr

 

Skal du have dit husdyr med på rejsen, bør du sikre dig, at du har de nødvendige attes-ter mv.

 

Læs mere om dette på www.foedevarestyrelsen.dk

 

 

Medicin

 

Skal du have medicin med på rejsen, er der en række forhold, du skal være opmærk-som på. www.netdoktor.dk fortæller dig om, hvad du skal huske på før rejsen og hvor-dan du skal forholde dig, når du skal have medicin med til udlandet.

 

Hvis du skal til et land, der er med i Schengen-samarbejdet *), skal du bestille et pillepas. Her ser du, hvilken medicin, der er med i ordningen med pillepas.

 

*) Schengen-samarbejdet omfatter: Belgien, Bulgarien, Cypern, (Danmark), Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Island, Italien, Luxemburg, Norge, Portugal, Spanien, Sverige, Tyskland, Østrig, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen. Ungarn, Malta, Polen, Rumænien, Schweiz, Slovenien og Slovakiet.

 

 

Når du kommer hjem

 

 

Du ankommer fra et andet EU-land med varer købt inden for EU

 

Du må have varer med for højst 3.250 kr. (hvis du ankommer med fly eller skib) eller 2.250 kr. (hvis du ankommer med andre transportformer) uden at betale told og afgifter.

 

Reglerne gælder kun for varer, du fysisk har med, ikke for varer du fx sender med post.

 

Hvis en af dine andre varer har en værdi på mere end 3.250 kr. (eller 2.250 kr.), skal du betale told og afgifter af hele varens værdi. Det gælder også for varer, som består af flere dele, der tilsammen udgør et hele, fungerer sammen og normalt sælges sammen,

 

som fx en computer med printer. Du kan ikke undgå at betale told og afgifter ved at indføre varen ad flere omgange eller ved at lade flere personer tage forskellige dele af varen med til Danmark.

 

Du må medbringe 10 liter motorbrændstof (i reservedunke, ud over indholdet i dit køretøj.)

 

 

Du er 18 år eller derover

 

Tobak

 

Danmark følger EU's vejledende mængder for, hvor meget du kan have med til dig selv.

 

Du må medbringe følgende:

 

Cigaretter

800 stk.

Cigarillos (max. 3 g/stk.)

400 stk.

Cigarer

200 stk.

Røgtobak

1 kg

 

Alkohol

 

Danmark følger EU's vejledende mængder for, hvor meget du kan have med til dig selv.

 

Du må medbringe følgende:

 

Spiritus (over 22 pct. alkohol samt drikkevarer tilsat spiritus)

10 liter

eller

Hedvin (på eller under 22 pct. alkohol, fx portvin og sherry,
samt mousserende vin, som fx champagne)

20 liter

Bordvin (fx rød-, hvid- og rosévin)

90 liter

Øl

110 liter

 

 

Du er 16 eller 17 år

 

Tobak

 

Du skal være fyldt 18 år for at medtage tobaksvarer.

 

Alkohol

 

Du må indføre øl og vin med en styrke på op til 16,4%. (Danmark følger EU's vejledende mængder for, hvor meget du kan have med til dig selv).

 

Du må medbringe følgende:

 

Bordvin (fx rød-, hvid- og rosévin)

90 liter

Øl

110 liter

Vær opmærksom på, at alkoholprocenten på fx øl og bordvin kan variere ud over grænsen på 16,4%.

 

 

Du er endnu ikke fyldt 16 år

 

Når du endnu ikke er fyldt 16 år, må du ikke medtage alkohol eller tobak.

 

 

Du ankommer fra et land uden for EU og har købt varer dér

 

Tøj, elektronik, smykker mv.

 

Du må have varer med for højst 3.250 kr. (hvis du ankommer med fly eller skib) eller 2.250 kr. (hvis du ankommer med andre transportformer) uden at betale told og afgifter.

 

Reglerne gælder kun for varer, du fysisk har med, ikke for varer du fx sender med post.

 

Hvis en af dine andre varer har en værdi på mere end 3.250 kr. (eller 2.250 kr.), skal du betale told og afgifter af hele varens værdi. Det gælder også for varer, som består af flere dele, der tilsammen udgør et hele, fungerer sammen og normalt sælges sammen, som fx en computer med printer. Du kan ikke undgå at betale told og afgifter ved at indføre varen ad flere omgange eller ved at lade flere personer tage forskellige dele af varen med til Danmark.

 

Du må medbringe 10 liter motorbrændstof (i reservedunke, ud over indholdet i dit køretøj).

 

 

Du er 17 år eller derover

 

Tobak

 

Du må medbringe følgende:

 

Cigaretter

200 stk.

eller

Cigarillos (max. 3 g/stk.)

100 stk.

eller

Cigarer

50 stk.

eller

Røgtobak

250 g

Alkohol

Du må medbringe følgende:

Spiritus (over 22 pct. alkohol samt drikkevarer tilsat spiritus)

1 liter

eller

Hedvin (på eller under 22 pct. alkohol, fx portvin og sherry, samt mousserende vin, som fx champagne)

2 liter

Bordvin (fx rød-, hvid- og rosévin)

4 liter

Øl

16 liter

Reglerne gælder kun for varer, du fysisk har med, ikke for varer du fx sender med post.

 

Du er endnu ikke fyldt 17 år

 

Du må ikke medtage noget, når du er under 17 år.

Senest redigeret 7. september 2011

 

 

 

CITES/Washingtonkonventionen

 

Konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter er en international aftale, som trådte i kraft 1. juli 1975.

 

Aftalen kaldes ofte Washingtonkonventionen efter den by, hvor aftalen i 1973 blev ind-gået. Internationalt er konventionen bedst kendt som CITES efter den engelske forkor-telse af Conventionen on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora.

 

I Danmark har konventionen været gældende siden 24. oktober 1977. 1. januar 2003 har 160 lande over hele verden tiltrådt konventionen.

 

 

Rejser og souvenirs

 

Mange dyr og planter er stærkt truede af udryddelse, fordi de forhandles ulovligt. Hvert år købes og sælges millioner af dyr og planter enten levende eller i form af forskellige produkter som f.eks. turistsouvenirs. Det er en stor belastning for naturen.

 

 

 

Tænk dig om før du køber souvenirs!

 

På de fleste rejsemål kan du blive tilbudt varer, som er fremstillet af truede dyr og plan-ter. Desværre kan du ikke altid regne med, at sælgeren giver dig de rigtige oplysninger om varen. Hvis du er i tvivl - så lad være med at købe. Lad også være med at indsamle ting selv.

 

 

Fem gode råd før ferierejsens shopping:

 

  • Hvis du er i tvivl, om det er lovligt at tage souveniren med hjem, så lad være

  • Stol ikke på, hvad souvenirsælgeren siger til dig. Måske er det lovligt at købe varen i det pågældende land, mens det er ulovligt at tage den med hjem til Danmark.

  • Tag ikke dyr og planter i naturen uden tilladelse.

  • Køb ikke levende dyr med hjem.

  • Spørg først CITES, Naturstyrelsen, hvis du på din rejse planlægger at købe noget fra dyre- og planteriget. Kontakt: cites@nst.dk

 

 

 

Til toppen af siden

http://nyrnberg.net/rej_toldregler.html

Copyright: nyrnberg.net © 2009 • Webmaster: Palle Nürnberg • E-mail: palle@nyrnberg.net