|
hanne@nyrnberg.net
palle@nyrnberg.net
Opdateret 08-11-2011
|
Hvorfor ikke hygge sig på flyveturen? - Cubana de Aviación, Ilyushin Il-62M i Havana Airport.
Nogle betragtninger om flyvning
For min generation er flyvning blevet noget ganske dagligdags, men i barndommen noget man syntes var helt uopnåeligt. Da jeg hørte i radioen, at SAS nu begyndte at flyve med jetfly fra lufthavnen i Kastrup, pjækkede jeg fra skole, tog min cykel og kørte den lange vej fra Brønshøj til lufthavnen, bare for at se et sådant vidunder.
I min ungdom kom den gode Simon Spies til og begyndte at sende turister i hobetal til Mallorca, med gamle propelfly med ild og røg stående ud af motorerne, og med en flyvehøjde over alperne der gjorde at alle lærte hvad turbulens er - og dermed også prøvede hvad luftsyge er. Turen tog 7 - 8 timer og var alt andet end behagelig.
I slutningen af 60érne sattes der så jetfly ind, og så begyndte det at gå stærkt. Vores første tur til Mallorca var med et chartret SAS fly, McDonnell Douglas DC-8, der dengang endnu ikke var forsynet med vejrradar så man kunne flyve uden om dårligt vejr, så det var nogle gevaldige rysteture man fik af og til.
Nogle flyrejser husker man bedre end andre, jeg har aldrig været utryg ved at flyve, men der er ture der har brændt sig lidt mere fast i hukommelsen. Således den 28. marts 1976, hvor vi var med et Conair-fly til Tenerife og skulle lande i den gamle Los Rodeos lufthavn.
Øen var fuldstændig skjult af regntåge, vi cirklede flere gange rundt for at vente på opklaring og finde et hul vi kunne komme ned igennem - og pludselig var det der. Vi tog banen et godt stykke inde og fik så en opbremsning jeg aldrig har prøvet før eller siden - dengang var der ikke adskillelser mellem rummene til håndbagage, ligesom der heller ikke var klap for, så al flyets håndbagage lå samlet oppe ved døren til cockpittet. Vi taxiede ind til standpladsen, fik trappen sat til og var netop på vej ind i tolden da vi så et kraftigt lysglimt gennem regntågen, efterfulgt af to meget kraftige eksplosioner. Det var verdens største flyulykke vi overværede: To Boeing 747, fra henholdsvis KLM og PanAm, stødte sammen på landingsbanen, med det resultat at 583 mennesker omkom. Det blev en ferie i en lidt trykket stemning - og vi var da ikke helt uden lidt sommerfugle i maven da vi skulle flyve hjem ugen efter.
Siden er det blevet til et utal af flyrejser, der alle har været behagelige og helt uden dra-matik. Det vildeste det har strakt sig til, har været en landing i stærk sidevind i Luqa på Malta - det var sjovt.
Det værste ved flyvning er ventetiden i lufthavne. Man skulle tro at de arkitekter der har tegnet disse frygtelige bygninger er sadister. Det er som regel en pine at tilbringe tiden i terminaler der har for lavt til loftet, har for få siddepladser, har for få indcheckskranker, hvor den elektroniske selvbetjeningsindcheck ikke virker, har for få toiletter, har lange køer til securitykontrollen, har langsommelig pas- og toldbehandling og hvor prisen på en flaske vand kan ruinere en.
En enkelt udtagelse har fortjent ros, nemlig Luqa lufthavn på Malta. Her er alt gennem-ført; gode pladsforhold, aircondition, gode forretninger med rimelige priser og et pragt-fuldt, delvis udendørs, område med servering og tobaksrygning tilladt. Omvendt er de værste lufthavne jeg kender: Heathrow lufthavn, London, Pulkova lufthavn, St. Peters-borg og Charles de Gaulle Lufthavnen, Paris.
Til toppen af siden |
