Fakta om Rusland

Landbrug står for kun 4,9% af Ruslands bruttonationalprodukt, men det er blevet mere effektivt end tidligere. I 1980'erne måtte Rusland importere store mængder hvede fra USA. Siden 2001 er Rusland blevet nettoeksportør af hvede, takket være bedre styring og bedre kornsorter. Blandt de mest betydningsfulde afgrøder er hvede, byg, kartofler og sukkerroer. Importen af korn er gået fra 4 mill. til 2 mill. tons på kun 5 år, men den har varieret meget, i 1999 var importen af korn helt oppe på 7 mill. tons, og det laveste den har været på var i 2002 der var den helt nede på 1 mill. tons.

Sibiriens skove (taiga) dækker et areal på mere end 3 millioner kvadratkilometer, og der vokser en femtedel af hele verdens træer. Siden Sovjetunionens fald har den russiske regering inviteret udenlandske firmaer til at fælde skovene for at få gang i økonomien.

Der kommer masser af illegalt fældet tømmer fra Rusland til Europa.

WWF (Verdensnaturfonden) mener at næsten 50% af det illegale tømmer er fældet ulovligt, det vil sige, at tømmeret er blevet fældet uden der er blevet givet lov til det.

Tømmereksporten er ekspanderet kraftigt, i 1994 blev der solgt for 1,650 mill. dollars tømmer, men i 2003, blev der solgt for hele 3,500 mill. dollars, det er over en fordobling på bare 9 år.

Fiskeri er et vigtigt erhverv i Rusland. Man eksporterer 1,5 mill. tons fisk hvert år til lande i hele verden, og i Rusland er forbruget af fisk lige så stort. Fisk er en meget populær mad i Rusland, men for mange fattige familier i Rusland er det blevet en dyr luksus.

I 1990 blev den russiske fiskeflåde solgt til et privatejet firma. Efter det, besluttede det firma, som blev kaldt ”Nordfisk”, kun at fange torsk, for brændstoffet var blevet for dyrt til at sejle efter sild, makrel og sardiner fordi de var meget længere væk end torsken var.

Derudover var det var lettere at komme af med torsken i Norge end de andre fisk, og desuden var den norske pris langt bedre end i Rusland.

Men der var en dominoeffekt ved dette, og det var at arbejdsløsheden steg i Rusland, for de steder hvor fabrikkerne havde større afdelinger med sild, makrel eller sardiner havde de ikke brug for lige så mange arbejdere i de afdelinger, og der var ikke plads til dem i torskeafdelingen. Så de blev arbejdsløse.

Fiskeproduktionen er derfor også faldet siden 1990. I 1996 var produktionen oppe på næsten 5 tons, men i 2002 var den faldet til næsten 3 tons.

Politik

• Statsform: Republik.

• Statsleder: Dmitrij Medvedev, præsident siden 7. maj 2008.

• Regeringsleder: Vladimir Putin, ministerpræsident siden maj 2008.

• Politiske partier: Det Forenede Rusland - neoliberal og støtteparti for Putin, Det Libe-ralt Demokratiske Parti - højrenationalistisk, Kommunistpartiet og Moderlandet.

• Medlemskab af internationale og regionale organisationer: Barentsrådet, EACP, Europarådet, FN, IMF, OSCE, PFP, SNG og Østersørådet.

Dumavalget i 2003 gav en stor sejr til de partier, som støttede Putin. Størst var sejren for Det Forenede Rusland, som fik næsten en tredjedel af stemmerne. Det gik værst for Kommunistpartiet, som mistede halvdelen af deres mandater. Det tredjestørste parti blev Vladimir Sjirnovskijs parti, Det Liberaldemokratiske parti. Som fjerdestørste parti kom Det nye venstrenationalisktiske parti, Moderlandet, mens Højrealliancen og Yabloko røg fuldstændig ud af partiet.

To tredjedele af pladserne i Dumaen var reserveret til medlemmer, der var loyale mod præsidenten, og derfor kunne Putin selvfølgelig ved lethed få sine forslag vedtaget.

I februar 2004, blev tidligere EU-ambassadør, Mikhail Fradkov, udnævnt til ministerpræ-sident Han havde ikke en fuldstændig politik, men han blev betragtet, som en loyal embedsmand.

Præsidentvalget i 2004, gav Putin en ”walk over”, af en sejr, med hele 70 % af stem-merne. Hans nærmeste rival var Kommunistpartiet, men de fik kun 14 procent af stemmerne.

Udenlandske observatører kritiserede massemedierne og især fjernsynet, for deres klare favorisering af Putin.

Mens Putin strammede grebet om magten, blev terrorisme en større og større trussel mod russerne i hverdagen.

Den anden tjetjenske krig var meget mere langtrukken og drabelig end den første, og har medvirket en masse terrorhandlinger i Rusland, hvor man er 100 % sikker på at det har været tjetjenske terrorister.

Som f.eks. en gidseltagning i et teater, i Moskva 2002, hvor alle gidseltagerne blev dræbt og det kostede en masse gidsler livet. Eller i september 2004, i Beslan republikken, tog terrorister en hel skole, med børn, lærere og forældre som gidsler og truede med at sprænge hele skolen i luften. Dramaet sluttede i et blodbad hvor omkring 340 mistede livet, heraf var 100 børn!

Ved henvisningen af Beslansagen, erklærede Putin, at nu måtte statsmagten styrkes yderligere for at få stoppet terrorismen. Det lykkedes ham i slutningen af 2004, ved at han fik parlamentet til at vedtage en lov, der afskaffer systemet med folkevalgte guver-nører.

Udover det har han forslået en lov, der indebærer, at alle pladser i Dumaen fremover skal besættes ved forholdstalsvalg i henhold til partilister