Sprogø´s natur

Sprogø - den nye del

Anlægget af den faste forbindelse over Storebælt omfattede betydelige arbejder på og omkring Sprogø. Der blev foretaget en inddæmning, som firedoblede øens areal. En stor del af det nye Sprogø er opbygget af genbrugsmaterialer, i alt 700.000 m³, bl.a. fra udgravningen af tunnellerne.

Enestående natur med et sjældent plante- og dyreliv

Sprogø har gennem mange år fungeret som en slags naturreservat. Der yngler i dag omkring 50 fuglearter med edderfugle som den største gruppe. Lige så mange arter bru-ger øen på deres trækrute, og bl.a. musvågerne har omlagt deres rute henover Sprogø.

Køer og får sørger for naturlig afgræsning af øen. På øen findes også den grønbrogede tudse, som der blev taget særlige hensyn til i forbindelse med anlægget af Storebælts-forbindelsen. 

Hovedparten af Sprogø er omkranset af Bornholmsk granit. Den nye del af Sprogø har fået tilført jordlag fra den gamle del. Det har betydet, at 50 af de plantearter, ud af de 300, der var på Gl. Sprogø, allerede efter et år havde fundet egnede vækstbetingelser.

Tudser på Sprogø

Med nogle års mellemrum foretager et konsulentfirma en gennemgang af vandhullerne på Sprogø for at optælle bestanden af grønbrogede tudser.

Der foretages tre besøg på en optællings-sæson. Ved det første besøg bliver tudserne i hvert vandhul indfanget, talt, forsynet med en ganske lille chip, og sat ud i vandhullet igen.

Ved de næste besøg bliver de indfangne tudser scannet for at tjekke om nogen af dem har været indfanget før. Ved optælling kombineret med fangst og genfangst kan man danne sig et ganske godt indtryk af bestandens størrelse.

Desuden har hver chip sit eget "personnummer", så undersøgelserne giver også mulig-hed for at følge enkelte tudsers bevægelser i landskabet og deres skæbne gennem flere år.

Selv om bestanden i de gamle vandhuller på Sprogø er gået tilbage siden bygningen af Storebæltsbroen, er der sket en stor indvandring af grønbrogede tudser til den nydan-nede nordlige del af øen.

Alt i alt er Sprogø-bestanden i fremgang, men den grønne frø er kommet til øen i de seneste år, og den kan risikere at fortrænge tudserne fra de vandhuller, hvor den yngler.

Områdebeskrivelse

Havområdet langs med Storebæltsbroen mellem Korsør og Sprogø er udpeget som fuglebeskyttelsesområde, som inddrager selve Sprogø samt Lejsø-området nord for Korsør. Sprogø er en istidsaflejret moræneknold med mange sten, som har hindret, at øen er skyllet væk af den stærke strøm i Storebælt. Lejsø-området er opstået ved tilsan-ding, der har dannet en lagune omkranset af strandvolde og oddedannelse. Inden for lagunen er der strandeng.

Havbunden er fast stenet grund ved Sprogø og på Halsskov Rev, der begge skråner ud mod den dybe sejlrende.

Vigtigste naturværdier

Før man begyndte at etablere Storebæltsbroen i slutningen af 80’erne, var der store områder med blåmuslingebanker ved Sprogø og på Halsskov Rev. De tiltrak i vinterhalv-året internationalt betydningsfulde mængder af edderfugle.

Edderfuglen som trækfugl og splitternen som ynglefugl med op til 400 par dannede grundlag for udpegning af området som EU Fuglebeskyttelsesområde 98 i 1983.

Trusler mod områdets naturværdier

Anlæg: Etableringen af Storebæltsforbindelsen betød, at muslingebankerne omkring Sprogø og ved Halsskov rev blev ødelagt enten ved at blive dækket med havbunds-materiale til dannelse af det ny Sprogø eller på havbunden ved aflejring af sand og ler, som kvalte muslingerne.

I anlægsperioden betød den store aktivitet i området desuden megen forstyrrelse af fuglene. Anlæggelsen af Storebæltsforbindelsen var samlet en så stor trussel mod de to fuglearter at overvintrende edderfugle er meget stærkt reducerede i antal og split-ternen forsvandt fra området.

Splitternen genetablerede sig med 28 par på Sprogø i 2006, hvilket giver forhåbninger om fremtiden. I dag er der ingen væsentlige trusler som følge af anlægget af broen.

Forstyrrelse af arter: I lagunen ved Lejsø kan løse hunde og deres ejere skræmme fuglene op. På Sprogø er der ikke offentlig adgang.

Prædation: Et stigende antal ynglende sølvmåger på Sprogø udgør en stor trussel mod splitternerne og andre ynglefugle, da sølvmågen æder både æg og unger hvis den kan komme til det.

Igangværende pleje og genopretning

Storebæltselskabet Sund og Bælt, foretager løbende pleje på Sprogø. Plejen består i afgræsning med får og kvæg, høslæt og fjernelse af uønsket trævækst. Selskabet overvåger dyre- og plantelivet på Sprogø med henblik på forbedring af plejen og eventuelle naturgenopretningstiltag. F.eks. har man ved etablering af flere vandhuller forbedret forholdende for grønbroget tudse.

Trusler mod ynglende splittere på Sprogø fra græssende får og kvæg er afhjulpet ved at frahegne de sandede landtanger, som er egnede ynglepladser.

Til toppen af siden