|

Elverdamsdalen
Dannelse og interesseområder
Elverdamsdalen er formet af voldsomme kræfter fra smeltevand under flere isafsmelt-ninger, sidste gang for omkring 12.000 år siden.
I dag snor Elverdamsåen sig af sted i dalbunden, med udspring i skovene syd for Hvalsø. På det første stykke stejlt og snævert, men ved landsbyen Soderup og omkring herre-gården Aastrup breder dalen sig ud i et markant og smukt dalforløb.
Elverdamsdalen er i dag omfattet af store natur- og kulturhistoriske fredninger, og ikke mindst store turistmæssige- og rekreative interesser. Området rummer spændende geo-logiske oplevelser og er målsat som særligt naturvidenskabeligt interesseområde, pga. en sjælden renvandsfauna og et fint gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk.
Tadre Mølle ligger i regionens største samlede arealfredning på omkring 6.000 ha.

Hvalsø og Elverdamsåen. Kort fra filmen Vandets Kræfter - set fra Tadre Mølle ©
Kilder
Elverdamsdalen har bevaret sin rige vandføring fra de hundredevis af små og store kil-der, der vælder ud højt oppe på begge dalsider.
Røde Kilde ovenfor Hesle Møllegård på vestsiden er tillige en af Sjællands største kilder, med en vandføring på omkring 2,5 - 3 m³ vand i minuttet året rundt.
Denne og de øvrige kilder på dalsiderne har tidligere haft stor betydning for dalens mølledrift. Røde Kilde leverede f.eks. vand til 4 vandmøller, den sidste i 1940´erne. Kildeområdet er privatejet, men kan besøges ved henvendelse til gårdejer Ole Olsen på tlf. 59 18 57 96.
Ole Olsen har oprettet en spændende hjemmeside der fortæller om området: www.hestemoellegaard.dk Det er en side der absolut er værd at besøge.

Røde Kilde, Elverdamsdalen. Billede fra filmen Vandets Kræfter - set fra Tadre Mølle ©
Kildekalk
På dalsiden nedenfor Røde Kilde findes Danmarks største aflejring af kildekalk. Her findes flere brede kalkforekomster på indtil 3-400 m længde og op til 8 m tykkelse.
Den faste kalk er blevet brudt og benyttet som bygningssten siden de første kirkebyg-gere (under betegnelsen "frådsten"), mens den løsere kalk blev anvendt til gødningskalk og til asfaltproduktion helt op i 1960´erne (Aastrup Kalkværk).
Kildekalk dannes ved, at regnvandet under sin nedsivning gennem jorden opløser kul-dioxid, så vandet bliver surt og kulsyreholdigt. Det sure vand opløser store mængder kalk, og når kildevandet bryder frem til overfladen, som det gerne sker på dal- eller bak-kesider, så udfældes kalken som kildekalk.
Tadre Mølle har i 2002 etableret et kildekalkprofil på det sydligste engstykke ved Elver-damsåen. Her kan man, som det eneste sted i Danmark, se hvordan kildekalken er aflejret.
Jerndalen
Røde Kilde, har fået sit navn p.g.a. Elverdamsdalens rigdom på jern- og manganholdige forbindelser, nært beslægtede med myremalm.
Disse benævnes gerne efter farverne, så som guldokker, okker eller ligefrem okker-malm, samt umbra. Okkermalmen forekommer som store hårde klumper.
Når jorden tørrer op om foråret bliver Elverdamsdalen en sand symfoni af gyldne, brune og røde marker, som sjældent ses over så store områder. Af samme årsag er Elverdams-dalens sydlige del også blevet kaldt Jerndalen.
Radioudsendelsen Stedsans: Mølle-Maries ånd
Midt på Sjælland, mellem Roskilde og Holbæk, ligger Elverdamsdalen. En frodig, fredet plet, hvor kilderne springer med en sådan kraft at det er som om selve livet fødes her. Museumsinspektør Søren Moses fra Roskilde Museum medvirker.
Klik her for at hente udsendelsen
Til toppen af siden |