|
Hestemøllegårds historie kort fortalt
Ejendommens navn har skiftet lidt gennem tiderne. Nogle steder i historisk materiale benyttes navnet Heslemøllegård eller bare Hesle Mølle, mens der andre steder benyttes navnet Hestemøllegård eller Heste Mølle.
Om det ene navn er mere rigtigt end det andet, er svært at sige, men det mest oprin-delige navn er vist nok Hesle Mølle. Den nuværende ejere har dog valgt at fortsætte med at kalde ejendommen for Hestemøllegård ligesom den foregående ejer.
Elverdamsdalen
13 møller + 5 møller i Vintremøller
Kilderne på Hestemøllegård
Røde kilde
Hestemølle omtales første gang i 1399
Fribonde sælger møllen til Antvorskov Kloster mod at han og hans kone kan nyde deres otium på klosteret. Senere bytter Antvorskov Kloster møllen bort i en ejendomshandel med Roskilde-bispen.
Reformationen 1536.
I forbindelse med reformationen konfiskeres kirkens gods af kongen.
Det var smart af kongen at eje alle møller, når der skulle opkræves skat (tiende) - så kunne kongen bare tage hver tiende sæk korn, der skulle males - allerede dengang blev KILDE-skatten altså i bogstaveligste forstand indført.
Kongen bliver fattig af at føre mange krige, bl.a. 30 års krigen.
Efter Chr. IV’s død i 1648 sælges ud af kongens gods.
I 1650 sælger kongen Hestemølle til renteskriver (skatteopkræver) Peder Pedersøn.
I 1664 sælges Hestemølle til Åstrup (Scavenius).
Scavenius ejer også hele Kvarmløse og udvider Åstrup kraftigt.
I 1700 til 1900 ejes Hestemølle af skiftende private ejere.
|
|
omtales første gang i 1573. |
|
|
omtales første gang i 1579. |
|
|
omtales første gang i 1609. |
Elverdamsmølle var et meget stort anlægsarbejde med lang dæmning og akvædukten over Elverdams Å - formentlig udført af Trudsholm gods - driver også kro, den oprinde-lige Elverdamskro. Akvædukten over Elverdams Å er nu det eneste sted i Danmark, hvor man fører vand over vand - tidligere har der været en tilsvarende konstruktion ved Holstebro.
Danmark og Norge sammen i 1380 til 1814 - i alt 434 år.
Møllerne i Elverdamsdalen og i særdeleshed Hestemølle, der er den største, leverer mel til Norge i pramme, der sejles ind i Tempelkrogen med tømmer og tran (til lamper) og får mel med retur.
I modsætning til mange andre vandmøller (bl.a. Tadre mølle) har Hestemølle ingen møl-lesø, da der er rigelig konstant vandmængde - derfor kan Hestemølle male i døgndrift. Dette gik galt i 1902, da møllen en nat uden bemanding løb varm i et leje og brød i brand.
Herefter bygges en ny mølle af metal (støbegods) på Højerslevs Maskinfabrik i Tølløse.
Denne maler ind til 1937, hvorefter den nedrives i 1938.
Der har både været mølleri og bageri med udkørsel af brød med hestetrukne brød-vogne.
Bageriet nedlægges i 1920 og overføres til Fristrup bageri.
På grund af mølleri i døgndrift var her altid en frygtelig larm og rumlen fra det store hjul og kværnene. Katrine Petersen, der var ung pige i huset her i 1920’erne har fortalt at her var umuligt at sove i pigeværelset, der vendte lige ud mod bageriet og mølleriet - hun måtte rejse efter tre måneder for at få udsovet.
Der har været mange skiftende ejere gennem tiderne og mange har kun boet her i kort tid. Tove Andersen, der er barnefødt her, boede her med sin mor og far, Hans Peter Cor-nelius Hemmingsen fra 1918 til 1926, fortæller at folk rejste herfra pga. at markerne var umådelig fysisk hårde og arbejdskrævende at passe med de stejle og stive lerskrænter.
Møllen var Europas højeste med en diameter på 9,20 meter. Møllen leverede 18 heste kraft, hvad der har været en meget stor kraftkilde i datiden - svarer til hvad en pæn havetraktor leverer i dag.
Vandet løb de 80 meter fra kilderne til vandhjulet i en træ-akvædukt for at opnå den store højdeforskel og dermed faldhøjde over hjulet.
Møllen lukkede, fordi man begyndte at få petroleums- og diesel-motorer, som kunne levere energi på en nem måde og olien kostede ikke ret mange penge dengang.
Møllen leverede, hvad vi i dag kalder alternativ energi, men det tænkte man ikke på i 1930’erne, hvor ordet miljø ikke var opfundet.
Nu går vi tilbage til primært møller med vind for at få miljørigtig energi.
Spor i Landskabet
er stisystemer, som giver dig mulighed for at opleve nye dele Danmarks natur og kultur-landskab.
Til hvert spor udgives en folder, der beskriver ruten og det man kan se undervejs. Alle folderne kan findes på "Spor i Landskabets" hjemmeside - du vælger selv om du vil printe folderen ud eller bestille den på siden, hvilket er gratis for alle.
God tur!
Velkommen til sporet ved Hestemøllegård
Spor i landskabet er en række spor og stier, der er oprettet i det åbne land i samarbejde mellem lokale landmænd og organisationen Landbrug og Fødevarer.
På Hestemøllegård er der søndag den 25/10-2009 blevet åbnet et spor, ”Sporet ved Hestemøllegård”, så man kan komme på en lille kultur-, geologi- og natur-oplevelsestur på ejendommen.
Sporet blev officielt åbnet af miljøminister Troels Lund Poulsen. Ved åbningsarrange-mentet var der fremmødt næsten 150 mennesker. Der blev serveret kaffe, te og brød i laden.
Etableringen af sporet på Hestemøllegård er venligst sponseret af Danske Bank og Nygårdfonden under landboforeningen Gefion.
Sporet er ca. 600 m langt og markeret med gule pile.
Der er parkering bag Hestemøllegård. God tur.
1: Hestemølle
Møllen var oprindelig Europas største vandmølle med en diameter på 9,20 meter og en energi på 18 hestekraft.
Ud over mølleri var der også bageri på ejendommen. Der knytter sig megen historie til møllen, der vides at have fungeret fra før år 1399. Møllen blev nedrevet i år 1938, men resterne af fundamentet til møllen kan stadig ses. Også resterne af fliserne fra bageri-gulvet kan anes henne ved stuehusgavlen.
2: Eksperiment vandhjulet
I ’Kildeskoven’ er der opsat et lille ’eksperiment vandhjul på det sted, hvor den oprin-delige akvædukt startede.
Herfra løb vandet i en træslidske opstillet på pæle ned til det enorme overfaldsvandhjul ved gården for derved at kunne opnå en faldhøjde på 9,20 meter.
3: Røde Kilde består af mange kilder
Her møder vi den første dybe kilde, som med sit rene vand har forsynet gården og stadig forsyner nabohuset med drikkevand. Herudover forsyner den springvandet på gårdspladsen med rigeligt naturligt vandtryk. Der er i alt 27 større og mindre kilder i ’Kildeskoven’, som tilsammen leverer 2,5 - 3 kubikmeter vand pr. minut året rundt med en konstant temperatur på 8 °C.
Samlet set kaldes de ’Røde Kilde’, der er Sjællands største og Danmarks tredje stør-ste kildefelt.
4: Vandløbet og kilderne
Vandet er biologisk set meget rent - det reneste kildevand i det gamle Vestssjællands Amt. Men der er meget okker i vandet, heraf navnet Røde Kilde’.
Af denne grund findes der kunde få arter af smådyr i vandet, som kan tåle okkeren. En af disse er den relativ hårdføre slørvinge Nemurella picteti, som trives godt i det som-merkolde og i øvrigt rene vand.
5: Kildeskoven
Skoven er i praksis næsten en urskov, da den har fået lov at passe sig selv i århundre-der. Omkring år 1995 var de mange elmetræer i skoven dog kraftigt hærget af elme-syge, så skoven næsten døde helt ud. Nu er der imidlertid igen af sig selv kommet mas-ser af frodige elmetræer.
6: De stejle skrænter
Bemærk de stejle opadstigende skrænter i "Kildeskoven". Årsagen til kildernes belig-genhed netop her er naturligvis, at dybtliggende grundvand fra det høje bagland presser sig ud ved foden af dalen.
7: Den største kilde
Denne kilde leverer næsten en tredjedel af al vandet fra ’Røde Kilde’. Når man står og kigger ned i kilden, kan man se, at der kommer bobler med svovlbrinte op af den. I helt stille vejr kan man også lugte gassen.
8: Elverdamsdalen
Nyd den vidunderlige udsigt ud over Elverdamsdalen samt de smukke stejle dal-sider. Når markerne i dalen er bare, kan man se, at jorden er rød pga. det store jern-indhold i den kalkholdige jord. På jorden i dalen kan man også finde kildekalk eller frådsten, idet der i Elverdamsdalen findes Danmarks største forekomst af kildekalk.
Bemærk også kløften og Danmarks mest markante ’skred’ mod nord, hvor et større højtliggende areal på mere end 20 ha, formentlig omkring Kristi fødsel, er skredet ud i den bløde og sumpede Elverdamsdal.
Se de tætliggende niveaukurver på kortet nedenfor, der symboliserer den dybe, stejle kløft bag skredet.
Sporets dyr, planter og mineraler
Kildeslørvinge (Nemurella picteti)
Kroppen er relativ kraftigt bygget. Farven er mørkebrun med et violet anstrøg. Antenner og haletråde er meget lange og svungne på de levende dyr.
Vingedækkerne er afsat skråt i forhold til kroppen. De strakte bagben rækker betydeligt ud over spidsen af bagkroppen. Lårene har en gruppe af lange torne på oversiden.
Bagfodens første og tredje led er omtrent lige lange og meget længere end andet led. Vidt udbredt i kilder og kildebække over hele landet. Foretrækker steder med svag strømhastighed, hvor den lever af dødt plantemateriale og de mikroorga-nismer, som nedbryder disse.
Kildekalk
Først smeltevand fra slutningen af sidste istid og senere regnvand har ved hjælp af sit indhold af kulsyre kunnet opløse kalk i jorden. Når vandet iltes, mister vandet noget af kulsyren og kalken udfældes. Derved er der opstået store mængder kildekalk i Elver-damsdalen, der blev dannet af en stor smeltevandsflod efter istiden.
Elm
Elmen er et solidt træ, der med sine flade grene og blade næsten ikke slipper noget lys ned i skovbunden. Elmetræ er grønligt, stærkt, sejt, hårdt og svært at kløve.
Maltbyg
Byg er den mest dyrkede kornart i Danmark. Den kendes let på de lange stakke - de lange ’hår’, der sidder på akset i toppen af bygplanten. Maltbyg anvendes til ølfrem-stilling. På Hestemøllegård dyrkes maltbyg til fremavl, dvs. maltbyg der året efter skal sås på marken hos andre landmænd for derefter at blive benyttet til ølfremstilling.
Beliggenhed
Sporet er beliggende i Elverdamsdalen mellem Roskilde og Holbæk. Ved Elverdams-kroen på den gamle hovedlandevej drejes mod Tølløse ad Kvarmløsevej og efter præ-cis en kilometers kørsel er man fremme ved Hestemøllegård.
GPS-koordinator til startpunktet: 55.626800, 11.790117.
Praktiske oplysninger
Du er gæst på lodsejerens private ejendom, hvorfor du bedes vise hensyn. Sporet er kun åbent for færdsel til fods. Fornuftigt fodtøj tilrådes. Kilderne er bundløse og livsfar-lige, hvorfor det kraftigt anbefales at mindre børn holdes i hånden. Gå ikke uden for stien i ’Kildeskoven’.
Al færdsel sker på eget ansvar.
Kontaktpersoner
Lodsejeren vil gerne fortælle om, hvad der sker i landskabet lige nu.
Du er velkommen til at kontakte:
Ole Olsen og Lene Hallundbæk
Hestemøllegård, Kvarmløsevej 117, 4340 Tølløse
Telefon 59 18 57 96 - Mobil 25 48 57 96
oo.hestemoellegaard@gmail.com
www.hestemoellegaard.dk
Der høstes maltbyg på den stejle 'Lunderød-trekant' i august 2009 - Foto: Copyright Ole Olsen ©.
Eksperiment vandhjulet - Foto: Copyright Ole Olsen ©.
Vinterbillede: Eksperiment vandhjulet den 24. januar 2010. - Foto: Copyright Ole Olsen ©.
Til toppen af siden | 
