|
palle@nyrnberg.net
Brug af tekst og billeder er tilladt
ved tydelig kildeangivelse.
Opdateret 20-06-2011
Princippet ved et vandhjul (her: overfaldshjul).
Model af overfaldshjul.
Lummelunds Bruk, Gotland. |
Tadre Mølle - den sidste mølle i dalen
Siden middelalderen har Elverdamsdalen, fra Soderup i syd og til Tempelkrogen i bunden af Isefjorden, rummet en spændende fortælling om vandkraftens tidligere betydning for de gamle møller.
Flere af de tidligste mølleanlæg tilskrives sandsynligvis den nu nedlagte landsby Aastrup og senere herregården Aastrup (som er kendt fra 1400-tallet), hvorom stensatte render, dæmninger og møllesøer i dag vidner om mindst 4 møller.
I godsets nærområde er der kortlagt 13 vandmøller, foruden de 5 møller ved Vintre Møller i en paralleldal nordvest herfor.
Elverdamsdalens vandmøller. Kort fra filmen Vandets Kræfter - set fra Tadre Mølle ©
Tadre Mølle er i dag den eneste bevarede og ligger smukt og idyllisk placeret på den østlige dalside.
Vandmøllen er grundlagt allerede i 1300-tallet og var fra 1405 og indtil Reformationen i 1536 ejet af den katolske kirke i Roskilde, som underhold for en præst der passede et af domkirkens mange altre.
Efter reformationen blev møllen krongods og senere en af Aastrups mange møller.
I 1674 overtager Sonnerupgård Gods møllen, som ejer den helt frem til 1952.
Kornmøllen
Vi ved med sikkerhed, at der har ligget en vandmølle på stedet i 1405, men møllestedets oprindelse kan sagtens være langt ældre. Hvordan de ældste møller så ud og var indrettet fortaber sig i historien, men fra omkring år 1800 og frem kan man f.eks. via de gamle brandtaksationer danne sig de første indtryk.
Den nuværende vandmølle synes således at være opført omkring 1840, hvor den kunne betjene 3 kværne, sigte, grynsold, blæser og sækkevinde.
Det var sandsynligvis den sidste fæster, møller Hansen, som nedtog skalkværn og i ste-det brugte trækket til at drive en båndsav med, der var opstillet i et hus uden for møllen.
Møller Hansen fik i 1920´erne indlagt en petroleumsmotor til at sikre kraft til møllen, hvis der ikke var vand nok i møllesøen om sommeren. Problemet med vandmangel kunne især opstå, hvis mølleren på den dengang eksisterende Øvre Tadre Mølle, nogle få hundrede meter oppe ad bækken, holdt igen på det lidt vand der på denne årstid måtte være til rådighed.
Tadre Mølle er, ud over Blåbæk Vandmølle ved Fakse, den sidste oprindelige vand-mølle på Sjælland, med ubrudt historie. Den er samtidig den sidste dalside mølle, p.g.a. dens beliggenhed højt i terrænet, betjent af Taderød Bæk, der i sit løb forbi møllegården falder stærkt ned over den østlige side af Elverdamsdalen.
Vandmøllen fødes fra den ovenfor liggende møllesø og drives med et overfaldshjul.
Nationalmuseet nedtog ved hovedrestaureringen i 1950´erne savhuset uden for møllens dør, og motorhuset, som lå på skråningen op mod møllesøen, ligesom man frilagde gavlen ved vandhjulet, der ellers havde været overdækket/ beskyttet af et skur.
Begrundelsen var, at føre møllen tilbage til tiden omkring 1840, men man undlod dog at rekonstruere den 3. kværn, som havde været en skalkværn til afskalning af byg.
Siden hovedrestaureringen i 1950´erne er møllen løbende blevet vedligeholdt, således, at møllen i dag er fuld funktionsdygtig på alle bevarede dele. D.v.s. med sækkevinde, en stor kunstkværn og en mindre Rhinskkværn. Det er intentionen, at få sigten rekon-strueret og om muligt, at få lagt en skalkværn ind igen.
Film og TV
Møllen har gennem årene været flittigt brugt af filmselskaber og TV, til optagelser taget "on location". Den mest kendte, er nok TV-serien; "Livsens ondskab", af Gustav Wied.
Her havde "Møllegården" den virkelige hovedrolle.
Spillefilm:
Det skete paa Møllegaarden (1960)
Drømmen om det hvide slot (1962)
Motorvej på sengekanten (1972)
Der var engang en dreng (2006)
Tv-serier:
Livsens Ondskab
Teknik
Vandmøller findes i to udgaver:
Skvatmøllen eller horisontalmøllen (også kaldet græsk mølle), kaldet således fordi vandhjulet drejer vandret om en lodret akse.
Vertikalmøllen, kaldet således fordi vandhjulet drejer lodret om en vandret akse.
Bortset fra udnyttelsen af de naturlige vandstrømme virker de to møller på helt uens måder, de er uens i størrelse, de har uens beliggenhed i landskabet og deres tekniske indretning er uens.
Horisontalmøllen
Horisontalmøllen bestod af en lodret akse, for neden forsynet med en krans af skråtstil-lede skovle. Møllen virkede i kraft af den energi, som det faldende vand påførte skov-lene og derved puffede disse og hjulet rundt i vandret retning.
Denne mølle kunne klare sig med selv små vandmængder, når blot disse havde den fornødne bevægelsesenergi til mølleprocessen. Hverken kravene til mængde eller fald var store, hvorfor sådanne møller kunne placeres selv ved kilder.
Horisontalmøllen synes fra begyndelsen at have været udnyttet ene til kornformaling, idet møllekværnen placeredes over møllehjulet.
Den nedre kværnsten sad fastspændt og rørte sig ikke, den øvre kværnsten var der-imod fæstnet til den roterende akse og drejede rundt sammen med den. Hele arran-gementet måtte i sagens natur bygges hen over den vandstrøm, der forsynede møllen med energi.
Vertikalmøllen
Vertikalmøllen var mere sammensat i sin opbygning, idet den for at opfylde sin opgave måtte forsynes med et mere sammensat system af hjul og akser.
Vertikalmøllen virkede oprindelig ligeledes ved vandstrålens tryk på blade, men disse udvikledes med tiden til skovle.
Møllen virkede således i kraft af vandets vægtfylde og tyngdekraften, idet den var for-synet med vandskovle, som opsamlede vandet. Vand skulle påføres et stykke oppe i hjulet og derefter tvinge hjulet til at dreje i kraft af af den påførte vægt i de fyldte vand-skovle for derefter i omtrent laveste stilling atter at lade skovlene afgive vandet.
Et egnet arrangement findes kun få steder i naturen og denne mølletype blev derfor ofte ledsaget af vandopstemning i en møllesø (eventuelt stigbord) og en højtliggende vandkanal eller rende, der kunne sikre vandets påførsel på møllehjulets skovle så højt som muligt. Man skelner efter denne påførselshøjde mellem henholdsvis overfaldshjul, brystfaldshjul og underfaldshjul.
Kravene til vandmængderne var væsentligt større end ved skvatmøllen, en vejle-dende vandmængde var omkring ¾ m3/sek. for et enkelt overfaldshjul.
Kunne der præsteres mere, kunne der også være flere møllehjul. Virkningsgraden af et overfaldshjul var 60 - 80%, af et underfaldshjul kun 20 - 30%.
Møllehjulet i vertikalmøllen var ofte ret stort, 2 - 3 m i diameter. Det kunne udformes på flere måder: fastgjort i midten og da ofte udformet med blade, med sidestøtter for bla-dene eller som egentlige skovle.
Overfaldshjul ved en nu nedlagt fabrik i Polperro, England.
Møllerende til overfaldshjul ved Lummelunds Bruk, Gotland.
Til toppen af siden |
