palle@nyrnberg.net

Vandmøllens socialhistorie i korte træk

Af Michael F. Wagner

[Teknologihistorie publiceret på www.teknologihistorie.dk 17. december 2008]

Med udviklingen af vandmøllen fra kornmølle til universalmaskine i løbet af middelalde-ren, har vi i mekanisk forstand prologen til den industrielle revolution, som ved udnyttel-sen af de mekaniske drivkræfter overalt i samfundet, skabte grundlaget for den moderne verden i løbet af det 19. og 20. århundrede.

Universalmaskinen består ifølge Charles Babbage, som var den der udviklede begrebet i 1820´erne under indtryk af en industrielle revolution, af tre komponenter eller delmaski-ner; 1) Kraftmaskinen skaber bevægelsen; 2) Transmissionsmaskinen overfører bevæ-gelsen; 3) Værktøjsmaskinen bearbejder det givne emne.

Dette gælder for alle maskiner fra vand- og vindmøller til elektriske boremaskiner og tandbørster og alt andet mekanisk drevet maskineri. Mekaniseringen af håndværket skaber en uafhængighed af de traditionelle animalske og humane kraftkilder, men det åbner samtidig op for nye afhængighedsformer gennem magtanvendelse, tvang og monopolisering af denne nye teknik.

Teknikkens udvikling er nemlig ikke et autonomt historisk niveau, der findes hævet over de verserende sociale modsætninger og konflikter i samfundet.

Tværtimod er teknikken i historiens løb ofte blevet udnyttet af den herskende klasse til at undertrykke og udplyndre de undergivne med.

Dette princip demonstrerede den franske mentalitetshistoriker Marc Bloch til fulde på vandmøllens område, da han i 1935 offentliggjorde sin klassiske afhandling om vand-møllens socialhistorie.

Her påviste han, hvordan feudalherren tog håndkværnen fra sine undergivne bønder og tvang dem til at male kornet på godsets egen vandmølle. Overalt hvor den feudale magt konsoliderede sin position i løbet af middelalderen, blev håndkværne og skvæt-møller forbudt og en almindelig mølletvang indført. Derved kom håndkværnen til at fremstå som et frihedssymbol og oprørstegn mod det monopol på kornmaling, som feudalherrer, kirken og kongen havde indført og nu hævdede med hård hånd.

Bloch beskriver i sin artikel indgående, hvordan langvarige konflikter og forbitrede stri-digheder omkring monopoliseringen af vandmøllen har sat sig sine dybe spor i historien, som er bevaret til moderne tid gennem overleveringen i den folkelige tradition.

Den længst varende tvistighed, som Bloch behandler, var en konflikt mellem det engel-ske kloster St. Albans og de underlagte fæstebønder. Den forløb i mere end 100 år fra 1274 og kulminerede med det store bondeoprør i 1381.

Konflikten medførte en række juridiske processer, som har sat sit præg på det retslige kildemateriale. I 1331 vandt abbeden i St. Albans en retssag mod sine bønder, som gav ham retten til at konfiskere alle de håndkværne som befandt sig på klosterets ejen-domme. De blev efterfølgende samlet ind hos bønderne, slået itu og brugt til belægning i katedralens sakristi og på klosterets gangstier.

Under det store oprør i 1381 angreb rebellerne St. Albans, gravede den famøse brolæg-ning op og bar de ødelagte kværnsten som et synligt oprørs- og sejrstegn.

Mølleriet udviklede sig til en ny og selvstændig profession i middelalderen, men det var et uprivilegeret håndværk, som ikke rigtig hørte hjemme blandt de andre håndværk i landsbyens fællesskab.

Behovet for tilgængelige vandkraftressourcer, betød at møllen som regel måtte place-res væk fra landsbyen. Det skete hyppigere i takt med den stigende industrielle meka-nisering af produktionen, at mølleren flyttede ud.

Valkemøller og savværker samt en række andre ’industrier’ kæmpede om at udnytte det samme vand, det førte også til en lang række retstvister mellem møllere indbyrdes.

Den horisontale ’Skvætmølle’ var langt mere decentral i sin natur og formåede at fungere med en langt ringere vandmængde end vertikalmøllen krævede. Herhjemme bukkede den gradvist under og blev totalt forbudt ved Forordningen 8.6.1639 og igen ved Danske Lov 1683, som også udvi-dede møllepligten. Mølletvangen blev kun gennemført i Slesvig og i en række danske købstæder. Til gengæld var mølleriet helt frit på Bornholm og i Skåne. (Kilde: Terry S. Reynolds: Stronger than a Hundred Men. Baltimore, 1983)

Værst var nok den rigide håndhævelse af den feudalistiske mølletvang, som udstillede mølleren som et symbol på den feudale undertrykkelse.

Dermed var mølleren sat i en uheldig rolle, hvor han blev genstand for talløse spotterier og charmen fra det folkelige vid.

Det hed sig, at mølleren hældte sten i melet for at få vægten op, at han snød og bedrog alle så godt han formåede. Således blev møllerens skurkagtighed stillet åbent til skue i Canterbury Tales, som stammer fra det 14. århundredes England:

"The college man, lay sick in bed, / And some reported him

at good as dead. On hearing which the millar robbed him

more / A hundred times than he had robbed before; / For up

till then he'd only robbed politely, / But now he stole

outrageously, forthrightly. / The Warden scolded hard and

made a scene, / But there! The miller didn't give a bean, /

Blustered it out and swore it wasn't so."

 

Et litterært udtryk for datidens maskinstorm? I hvert fald fik mølleren ingen pardon hos Chaucer, der både tillagde denne socialkarakter ansvaret for den almindelige udbyt-ning og tvang, den skrupelløse udnyttelse af syge mennesker og løgnagtig benægtelse efter udåden.

For møllerens kone og øvrige familie var der heller ingen nåde at finde, når hun og døt-rene af folkeviddet blev udstillet som den inkarnerede liderlighed. Udtrykket ’Metze’, som er et gammelt kornmål, betyder også skøge på tysk. At male (mahlen) er synonym for samlejet og så fremdeles.

Mølleriet som også rummer en vis hemmelighedsfuldhed er gennem tiden blevet for-bundet med alskens magi og overtro. Jomfrumøllen er kendt som den maskine der kan omskabe gamle hekse til unge og smukke møer efter en tur gennem møllens mysterier. 

Marc Bloch beretter om sit bekendtskab med preussiske bønder, som i 1896 stadig malede kornet på håndkværne i lighed med deres forfædre. De følte sig også stadig foranlediget til at skjule kværnen for fremmedes åsyn i lighed med deres forfædre.

Kvindemøllen eller jomfrumøllen her gengivet som en vinddreven maskine i en tegning fra begyn-delsen af 1800-tallet, stod stærkt i den folkelige forestillingsverden.

(Kilde: Dansk litteraturhistorie, bd. 5)

I Danmark har der ikke været almen mølletvang i middelalderen, men derimod var der møllepligt for kongens fæstere. De fleste herremænd indførte lignende bestemmelser. Det samme gjorde kirken.

Gamle retsdokumenter og fund af knuste håndkværne, antyder tilstedeværelsen af den samme problematik herhjemme som i England. Et af de nyeste eksempler på gen-nemtvingelse af mølletvangen ved en juridisk proces stammer fra 1746.

Da stod en Christian Snedker fra valkemøllen Thors Mølle i Marselisborg Skov, tiltalt ved byretten for at have forbrudt sig mod Aarhus Bymølles eneretsprivilegium, idet han havde udlånt sin håndkværn til nogle af skovens fattige familier. Sagen kunne dog ord-nes ved forlig, når Christian Snedker sværgede at ville afstå fra at gøre det samme for fremtiden.

Tager man teknikken i nærmere socialhistorisk øjesyn, åbenbares altså to vigtige forhold omkring fortidens teknik. For det første, at teknikken indgår på forskellig måde i samfun-dets magtrelationer, hvor magthaverne på forskellig måde drager nytte også af den nye teknik. For det andet, at de mennesker teknikken vendes imod, reagerer på forskel-lig vis med modstand mod, hvad de opfatter som brud på sædvanen og traditionelle rettigheder.

Den folkeligemodstand mod tekniske innovationer udtrykkes i længden gennem over-leveringen af myter. Disse antagelser har her kun været fremsat i forbindelse med dis-kussion af et spinkelt materiale, så de har form af hypoteser.

Der synes dog under alle omstændigheder at have eksisteret en udbredt forholden sig til teknologien, også i de gode gamle dage.

Verdens største vandmølle

Verdens største vandmølle er Mohammadieh Noria i Syrien. Den stammer fra romertiden, og det største af hjulene har en diameter på 40 m.

Mohammadieh Noria ved Orontes River i Syrien.