|
Opdateret 08-08-2011
Siddharta Gautama
Statue af Buddha i Ayutthaya, Thailand.
Buddhistisk tempel - her i Malaysia.
Buddha Shakyamuni
Kilder:
|
Buddhisme
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Buddhisme er en ikke-teistiskreligion eller filosofi som er baseret på læren fra Siddharta Gautama (sanskrit; på pāli: Siddhāttha Gotama), som antages at have levet mellem ca. 563 f.Kr. og ca. 483 f.Kr. i Indien. Buddhismen spredte sig gradvis fra Indien til Mellemøs-ten, Centralasien, Sydøstasien, og de nordøstlige asiatiske lande Tibet, Mongoliet, Kina, Korea, Japan og Taiwan.
Antal Buddhister
Buddhisme er en av de store verdensreligioner, med tilhængere over hele verden. I asiatiske lande hvor buddhisme er en majoritet, er der nogen som praktiserer buddhisme sammen med shamanisme, animisme, taoisme, konfucianisme, shintoisme og andre traditionelle religioner/filosofier. Beregninger af antallet af buddhister varierer derfor betydelig, afhængig af hvordan buddhistisk efterlevelse er defineret. Det almindeligst overslag for antal buddhister i verden er på mellem 360 - 550 millioner tilhængere, men hvis man inkluderer Kinas voksende buddhistiske befolkning kan antallet være til mellem 1.2 og 1.6 milliarder.
Buddhismens mål
Målet med buddhistisk praksis er at nå frem til en tilstand af stabil og varig sindslige-vægt, klarhed, vilkårsløs medfølelse og ubetinget glæde. I buddhistisk tænkning anses dette ikke som noget man henter udenfor sig selv, men er det som er tilstede helt af sig selv når man har fjernet årsagerne til lidelse i ens eget sind. Metoden går derfor ud på at frigøre sig fra årsagerne til lidelsen, de såkalte "sindgifte" (indbildninger og forud-indtagethed, og indgroede vanemønstre af grådighed, had, arrogance og misun-delse), ved at man i stedet for at tænke, tale og handle ud fra disse, «vågner op» og forholder sig til virkeligheden som den er, og til slut opnår nirvana.
Buddhismen omfatter en model af menneskesindet som søger at kortlægge de mekanis-mer som gør at vi tænker, føler og handler som vi gør. Buddhistisk praksis går i stor grad ud på at genkende og forstå sig selv i henhold til denne model, så ens tanker og hand-linger kommer over i et frugtbart, konstruktivt og etisk gavnlig spor. Det er muligt at be-tragte visse dele af buddhistisk praksis som en form for kognitiv terapi.
Buddhismens etik bygger på principperne om respekt for alt liv, samt en mådeholden livsførelse. Den mentale praksis fokuserer på etisk-moralsk selvdiciplin (sila), meditativ konsentration (samadhi), uforbeholden kærlighed (mettā) og visdom (prajñā).
Buddhismen har gennem århundrederne udviklet sig i en mangfoldighed af retninger eller skoler. Nogle opfatter den hovedsagelig som en filosofi eller som en livsanskuelse. Andre tillægger buddhismen en klar religiøs betydning. En række steder har den opta-get lokale skikke og folketro, uden at den af den grund har mistet eller fjernet sig fra det som er kærnen og essensen i læren (Buddhadharma). Buddhismen forholder sig almin-deligvis ikke til overnaturlige skabninger (som Gud eller guder) - heraf omtalen af den som ikke-teistisk - og omfatter som udtgangspunkt ikke en metafysisk virkelighed, men i nogle grene af buddhismen bruger man gudeagtige skikkelser i symbolsk øjemed.
Den ottefoldige vej
Grundlægende for alle former af buddhisme er en etisk baggrund som finder udtryk i den ottefoldige vej (atthangika-magga) som er den sidste af de fire ædle sandheder (ariya-sacca). Desuden er troen på reinkarnation og karma en fast del i den buddhiske anskuelse. Verden, eller livet her på jorden, er for buddhister ikke bare sjovt, og den buddhistiske praksis drejer sig ikke om at have det bare sjover, eller at tage det så let så muligt. Tværtimod gå Buddhismen ud frå en erkendelse af sandheden, at døden, syg-dommen og alderen eksiterer for alt levende. Det drejer sig om at blive bevidst om chancen vi har som mennesker og at være ansvarlig for vores handlinger. Karmaen er ikke skæbne, karmaen er indsigten at vores handlinger skaber glæde eller også lidelse og at den skaber noget ud over vores nuværende liv: karman er årsagen for alt hvad der ville ske for os i fremtiden, og alt hvad der sker med os lige nu. Buddhismen er ikke ateistisk, fordi der findes også guder i den buddhistiske mytologi, men også guderne er ansvarlig for deres handlinger, skaber deres egen karma, bliver født og dør, og ingen gud kan til intetgør vores egen karma (som det er jo lidt i kristendommen med forsti-llningen at en præst kan give os absolutionen). Men guderne lever bare i deres himmel og føler ingen smerte, og ser derfor ingen mening ind i at berfrie sig frå eksistenzen.
Hvorledes den Buddhistiske praksis udføres afhænger også af gren og individ, og er altid påvirked af den kulturelle omgivelse. Buddismen har i sin historiske forløb tilpassed sig mere end andere religioner til de forskellige ritualer og kulturelle forhold. Zen Bud-disme er ikke den Buddisme vi finder på Sri Lanka, eller i Ladahk. Det kan siges at den oprindlige form af Buddisme Theravada er fokuseret mere på en intern psykologisk prak-sis, nedsrevet i Pali Kanonen, på den første concil efter Buddhas Nirvana. Her finder vi de oprindlige tekster af Buddhismen.
Hinayana (det lille fartøj) og Mahayana (det store fartøj) er gammle begreber, men kan kalde Mahayana også Boddhisattva-yana (fartøjet af Boddhisattvaen). Ifølge af Dam-ien Keown kan man sammenligne en Boddhisattva med Jesus Kristus fordi medlidenhed har fået en central rolle i Mahayanaen. Det drejer sig ikke mere om at når Nirvanaen for sig selv, alt levende, som vi er ens med, skal opnår befrieelsen. Shismaen mellem de to hovedretninger opståed omkring 100 f.K. til 100 e.k..
Buddhismen blev grundlagt af Siddharta Gautama og han tilhørte til krigerkasten, khatt-iyas, den vise af shakyas, shakyamuni, som den japanske traditionen mest kalder ham - Buddha Shakyamuni 563 f.Kr. - 485 f.Kr.).
Hinayana (det lille fartøj) og Mahayana (det store fartøj) er gammle begreber, men kan kalde Mahayana også Boddhisattva-yana (fartøjet af Boddhisattvaen). Ifølge af Dam-ien Keown kan man sammenligne en Boddhisattva med Jesus Christus fordi medliden-hed har fået en central rolle i Mahayanaen. Det drejer sig ikke mere om at bare når Nirvanaen, alt levende, som vi er ens med, skal opnår befrieelsen. Shismaen mellem de to hovedretninger opståed omkring 100 f.k. til 100 e.k.. Nogen deler også mellem den sydlige og nordlige form af buddhisme. I løbet af århundreder har Siddharta fået en gudommelige status som er ikke oprindelige i læren (dharmaen).
Ifølge Tibetansk Buddhistisk mytologi, er Buddha den fjerde ud af de 1.000 buddhaer, som indleder en periode med buddhisme, mens der er liv i dette univers.
Buddha Shakyamuni (også kendt som Siddharta Gautama)
NOTE: Følgende text er en af mange versioner af Buddhas historie: Siddharta Gautama er stifteren af buddhismen. Buddhismen begyndte med Siddharta Gautamas lære. Han levede i Indien for omkring 2.500 år siden. Gautama var søn af en konge. Han voksede op i et stort og rigt palads. Da Gautama skulle fødes, forudsagde en vismand, at Gau-tama enten ville blive en stor hersker eller en stor hellig mand. Det ville afhænge af hvilket liv han kom til at leve. Da Gautamas far havde besluttet, at han skulle efterfølge ham som konge, isolerede han ham fra omverdenen og gjorde alt for at gøre ham lyk-kelig. Gautama giftede sig med sin kusine, og de fik en søn, Rahula.
De fire tegn
Selv om Gautama levede et liv i luksus, følte han sig fanget og ulykkelig. En dag kørte han trods sin fars ønske en tur i karet uden for paladsets område. Først så han en gam-mel mand, så en syg mand med mange smerter og så en død mand. Gautama blev chokeret over al denne lidelse. Han spurgte sin kusk, hvad det betød, og fik at vide at alderdom, sygdom og død rammer alle mennesker. Til sidst så han en asket, der var klædt i enkelt tøj. Han virkede glad og tilfreds. Gautama besluttede, at han ville være ligesom ham og søge efter forklaringen på al den ulykke, han så i verden.
Et nøjsomt liv
Om aftenen efter køreturen forlod Gautama paladset. Han klædte sig i munkeklæder, og i seks år levede han i skovene sammen med fem hellige læremestre. Det var et meget hårdt liv. Gautama sultede sig, indtil han var så tynd som et skelet. Legenden siger, at han levede af èt riskorn om dagen. Han fandt imidlertid ikke de svar, han søgte efter.
Han bliver Buddha
I sin fortvivlelse forlod Gautama skovene og sine rejsevenner og begav sig til byen Bodh Gaya. Mens han sad under et stort bodhitræ, blev han oplyst. Han tilbragte de næste 49 dage og 49 nætter med at meditere. Han opdagede at mennesker led, fordi de ikke var tilfredse med det, de havde. De ønskede altid mere. Han så også en vej ud af denne elendighed. Fra da af blev Gautama kendt som Buddhaen, ”den fuldt oplyste.”
Liv og død
I de følgende 45 år rejste Buddha rundt i Indien sammen med sine tilhængere. Han levede som munk og fortalte mennesker, hvordan de kunne blive lykkelige. Han døde 80 år gammel i byen Kushinagara. Buddha døde liggende på siden i en afslappet stilling. Buddhister kalder hans død for parinirvana. Det betød, at hans arbejde som buddha var veludført, og at han nu for sidste gang kunne indtræde i nirvana. Legenden fortæller, at jordskælv rystede jorden både da han opnåede oplysning, og da han døde.
Buddha vidste af erfaring, at glæde hverken kommer af stor rigdom eller af stor lidelse. Han lærte folk at følge den Ottefoldige vej mellem de to yderpunkter. Ved at følge denne vej kunne mennesker overvinde grådighed og begær og den elendighed, som fulgte med, og lære at leve et mere omsorgsfuldt liv i deres søgen efter at nå oplysning. Buddha lærte dem også, at det var op til den enkelte at virkeliggøre sandheden for sig selv. Hans lære var kun ment som en rettesnor, som kunne være til hjælp.
Buddhisme i Østen og i Vesten
Der findes mange beskrivelser af, hvad buddhismen er. Det er her vigtigt at vide, at der er stor forskel på den buddhisme som praktiseres i Østen og den, der praktiseres i Ves-ten. Buddhisme i Østen er præget af mange ritualer og traditioner, som oftest er kulturelt betingede. Buddhisme i Vesten er mere praktisk orienteret og handler først og fremmest om meditation og om at bruge buddhismen i dagligdagen.
Buddhismen er dyrket i hele verden, dog mest i Asien, i forskellige variationer:
Mahayana er en gren af Theravada.
Inden for disse to grene, findes der mange forskellige skoler, som hver lægger vægt på forskellige dele af Buddhas belæringer.
Omkring 200 år efter Buddhas død, opstod Mahayana grenen.
Lægfolk og munke/nonner
Buddhisme kan praktiseres af både læg og munk/nonne.
Lægfolk lever et almindeligt liv med uddannelse, arbejde, familie osv. Samtidigt medite-rer de og arbejder med at integrere buddhismen i deres dagligdag.
Munke og nonner lever oftest i klostre i cølibat og arbejder ikke. De hverken bidrager til eller profiterer af verden, men arbejder på at bruge deres tid på buddhistisk praksis.
NOTE: Dette gælder KUN for de tibetanske "Hollywood-retninger". Theravada, den Mon-golske Vajrayana, og flere Mahayana retningers munke og nonner, er ganske aktive i deres lokalsamfund og giver gerne en hånd med i opførelsen af en bygning eller andet arbejde. De arbejder gratis. Dette "gratis-arbejde" ER en del af deres praksis.
Litteratur/kilder
|
Copyright: nyrnberg.net © 2011 • Webmaster: Palle Nürnberg • E-mail: palle@nyrnberg.net