|
Opdateret 08-08-2011
Kilder:
Topografisk kort med dagens statsgrænser
De forskellige faser af etableringen af Vietnam. Det uafhængige rige til kong Ngô er mærket blåt
Tallerken fra Lê-dynastiet, dateret til 1400-tallet
Vase fra Lê-dynastiet, dateret til 1400-tallet
ASEAN (Association of Southeast Asian Nations, Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer)
Verdenshandelsorganisation)
ASEM (Asia-Europe Meeting)
APEC (Asia-Pacific Economic Cooperation)
FNs Sikkerhedsråd
|
Vietnams historie
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Vietnams historie har i lange perioder været præget af naboskabet til Kina i nord. I om-kring 1000 år hørte det nordlige Vietnam til Kina, men fra 938 blev landet selvstændigt og ekspanderede senere sydover på bekostning af Champariget. I 1800-tallet blev landet koloniseret af Frankrig og under 2. verdenskrig blev landet besat af Japan. Efter denne krig havde kolonimagten ikke resurser til at genoprette styret, og tabte den militære kamp mod befrielsesstyrkerne. Dette førte til deling af landet, noget som igen førte til Vietnamkrigen med store menneskelige og materielle tab for landet. Krigen blev afsluttet 30. april 1975 ved at Nordvietnam indtog den sydlige del. Efter forsøg med planøkonomi i 1970- og 1980'erne, blev økonomien reformeret i markedsøkonomisk retning.
Den ældste historie
En bronzetromme fra Dong Son-civilisationen
De fleste vietnamesiske historikere betragter Dong Son-civilisationen fra bronzealderen som starten på Vietnams historie. Denne dækkede store dele av Sydøstasien. Spor efter denne civilisation er blandt andet fundet i oldtidsbyen Co Lao, ikke langt fra dagens Hanoi. Dong Son-kulturen er knyttet til Tibeto-Burman-kulturen, Dai-kulturen i Yunnan og Laos, Mon-Khmer-kulturen og kulturen som er knyttet til Krukkesletten i Laos. Tilsvarende genstande skal have blevet fundet i Cambodja langs Mekong-floden, og disse er date-ret tilbage til fjerde århundrede før Kristus.
I følge kinesisk historieskrivning skal den kinesiske general Zhao Tuo under Qin-dynastiet have dannet kongedømmet Nanyue i det nordlige af dagens Vietnam.
På denne tid skal mange af stammerne som levede syd for Chang Jiang-floden have omtalt sig som Yue (Việt på vietnamesisk). Mange af disse skal sproglig være med beslægtet med det nordlige Kina, men Lạc Việt-stammen skal have flere sproglige rød-der sydover. Văn Lang-kulturen skal også have blevet udviklet fra indfødte som bosatte sig langs Den røde flod, frem for at have opstået som følge af immigration nordfra som den kinesiske historieskrivning antyder.
Under kinesisk styre 111 f.kr - 938 e.kr
I 111 f.Kr. besatte kinesiske styrker området og indtok Nanyue. Området blev delt ind i fire administrative enheder. Til trods for den strenge kinesiske militære tilstedeværelse, klarede nogen vietnamesiske klaner at opretholde enkelte selvstændige områder i højlandet. Der var stadige oprør mod det kinesiske styre og enkelte af disse varede i flere år.
Blandt disse oprørsstater var Champa som under den lokale føjdalfyrste Kiu-lin, gjorde oprør mod den kinesiske kejser og løsrev sig fra det kinesiske styre allerede i 192 og forblev selvstændig helt frem til omkring 1700.
Det nordlige Vietnam, omtrent ned til dagens Hue blev styret af kinesiske dynastier.
Udover i 900-tallet bliver Kina politisk og militært svækket med forskellige herskere, og Vietnam havde forskellige herskere under det kinesiske Tang-dynasti. I 938 blev der sendt tropper og en støtteflåde sydover for at knække den enerådige vietnamesiske hersker Giao Châu. Ved slaget ved Bach Dang floden helt nord i landet ved dagens Ha Long i 938 blev den kinesiske flåde slået ved hjælp af list og lokal kendskab. Giao Châu udråbte sig selv til kong Ngô efter denne sejr, som indledede periode med vietnamesisk uafhængighed som skulle vise sig at blive ganske urolig. Han indførte et centralistisk styre ud fra den tidligere hovedstad Co Loa hvor han byggede citadellet Cổ Loa Thành, beliggende omtrent 20 km vest for dagens Hanoi.
Selvstændighed 938-1009
Kong Ngô døde imidlertid efter ganske kort tid og dette førte til en langvarig magtkamp for tronen. Denne udviklede sig til landets første borgerkrig. Oprøret af de såkaldte tolv klanledere (Loạn Thập Nhị Sứ Quân) varede fra 945 til 967 da klanen ledet af Đinh Bộ Lĩnh slog de andre klaner og som samlede landet.
Dinh skabte så Đinh-dynastiet og udråbte sig selv til den første kejser (Tiên Hoàng) af Đại Cồ Việt, som betyder Store Viet landet, med hovedstad i Hoa Lư, dagens Ninh Bình. Imidlertid godkendte det kinesiske Song-dynasti ham kun som prins af Jiaozhi (Giao Chỉ Quận Vương). Kejser Đinh indførte en streng straffelovgivning for at undgå nyt kaos og prøvede at skabe alliancer ved at uddele dronningtitler til fem kvinder fra de fem vigtigste familier.
I 979 blev kejser Đinh Bộ Lĩnh og hans kronprins myrdet og kun den seks år gamle søn Đinh Toàn er igen til at påberåbe sig tronen. Denne situation prøver det kinesiske Song-dynasti at udnytte og invaderede landet. Dette førte til en national mobilisering og kommandanten Lê Hoan slog de kinesiske styrker ved hjælp af list og dygtighed. Lê Hoan blev da den nye hersker og startede senere den militære aktion mod Champa længere syd.
Da kejser Lê Hoàn døde i 1005 medførte dette intriger og kampe blandt hans sønner for tronen. Sejrherren i denne magtkamp blev Lê Long Đĩnh, som også blev den mest berygtede tyran i vietnamesisk historie. Hans sadistiske straffeudøvelse kun for sin egen underholdnings skyld og hans seksuelle udskejelser førte til en kort styre, han blev dræbt allerede da han var 24 år i 1009 og han blev senere så syg at han kun kunne ligge ned da han blev stillet for retten.
Forskellige dynastier 1009-1527
Lý-dynastiet 1009-1225
Statue af Ly Thai To i Hanoi
Efter Lê Long Đĩnh død i 1009, blev lederen for de militære styrker Lý Thái Tổ (i sin samtid blev han omtalt som Lý Công Uẩn) udpeget til at tage over tronen, og grundlagde så Ly-dynastiet. Han var vokset op i et tempel, og var en veluddannet hersker. Dette var en unormal vej til tronen, men hans styre blev indledningen til en god periode i landets historie,. Som en højere officer som befandt sig i hovedstaden, havde han haft mange muligheder til at gribe magten efter kejser Lê Hoàns død, men havde afstået fra dette ud fra pligtfølelse. Han blev på en måde valgt til monark af hoffet, som kom enstemmig frem til dette efter en vis debat.
Ly Thai To ændrede landets navn til Đại Việt ("Store Viet") og flyttede hovedstaden til dagens Hanoi, men kaldte byen Thăng Long ("Stigende drage"). Videre gik han over til en mere offensiv forsvarstænkning og styrkede økonomien for gennem dette også trygge landet. Senere konger i Ly-dynastiet videreførte Lys offensive tanker, blandt andet gennem udbygning af dige-system for at beskytte ris-produktionen, grundlæg-gelse af det adelige universitet Quốc Tử Giám, treårige optag ad dygtige medarbej-dere, gerne fra lavere sociale klasser, til den offentlige administration, så at dygtighed frem for familietilknytning blev afgørende, indføring af et forbedret skattesystem, forbedret behandling af fanger. Kvinderne havde en vigtig rolle i samfundsordenen i Ly-dynastiet, blandt andet lå skatteindkrævningen hos såkaldte "retskvinner". Ly-dynastiet fremmede og Buddhismen i landet, men opretholdt det religiøst pluralistiske samfund hvor Buddhismen, Konfucianismen og Taoismen levede ved siden af hinanden. I løbet af Ly-dynastiet godkendte det kinesiske Song-dynasti Đại Việt-monarken som kongen af Giao Chỉ (Giao Chỉ Quận Vương).
Ly-dynastiet havde to større krige med Song-dynastiets Kina. Den vigtigste foregik inde i Kina i 1075 for at komme et kinesisk angreb i forkøbet, og de ødelagde de kinesiske angrebsstyrker. Året efter gik Kina til angreb inde i Đại Việt og de mødtes til et større slag ca. 40 km fra hovedstaden. Det var imidlertid klart for begge parter at et sådant slag ville ingen af partene vinde, og de blev enige om våbenhvile og de kinesiske styrker trak sig ud.
I løbet af Ly-dynastiet ekspanderede også riget sydover på bekostning af kongeriget Champa.
Trần-dynastiet 1225-1400
Mod slutningen af Ly-dynastiet, tvang den mægtige medarbejder Trần Thủ Độ kong Lý Huệ Tông til at gå i buddhistisk kloster og udråbte derefter kongens syv år gamle datter til dronning. Trần Thủ Độ arrangerede så ægteskab mellem hende og hans otte år gamle nevø Trần Cảnh og fik tronen overført til sin nevø. Dette blev indledningen til Tran-dyna-stiet. Trần Thủ Độ forfulgte hensynsløst medlemmerne af det tidligere dynasti, og nogle prinser flygtede til Korea, og er så senere blevet omtalt som Vietnams første politiske flygtninge i eksil.
Til trods for Trần Thủ Độs hensynsløshed, viste de fleste Trần-herskere at styre ud fra de samme tanker som under Ly-dynastiet. Af det som blev opnået under dette styre, var blandt andet system for folketællinger ned på landsbyniveau, fuldføring af 30-binds historieværket om Đại Việt (Đại Việt Sử Ký) af Lê Văn Hưu og udviklingen af skriftsproget Nôm, som er et skriftsprog for det vietnamesiske sprog. Tran-dynastiet udviklede også et system for uddannelse af nye konger; senere som en konge blev gammel, overførte han styret til kronprinsen, men beholdt positionen som Thái Thượng Hoàng ("højere maje-stætisk kejser") og i denne position optrådte som mentor for den nye kejser.
I årene 1257, 1284 og i 1288 blev landet invaderet af den mongolske hær under Kublai-khan som på dette tidspunkt havde etableret Yuan-dynastiet i Kina, men disse angreb blev slået tilbage. Også her vandt vietnameserne over en stærkere modstander ved at undgå store slag i åbent tærren og brugte list og lokalkundskab for at få kampene ind på sine præmisser.
I denne periode ekspanderede vietnameserne også sydover på bekostning af konge-riget Champa. Gennem politiske ægteskab fik de også to provinser omkring dagens Huế fra kongeriget i syd.
Hồ-dynastiet 1400-1407
Hồ-dynastiet eksisterede i kun syv år og havde de to kejsere Hồ Quý Ly i 1400 og hans næst ældste søn Hồ Hán Thương, som styrede fra 1400 til 1407. Hồ Quý Ly var en højere tjenestemand ved hoffet, og han tvang den sidste Tran-hersker til at gå af og tog selv magten. Han ændrede landets navn til Đại Ngu og flyttede hovedstaden til Tây Đô ("Den vestlige hovedstad"), dagens Thanh Hóa. Thăng Long (Hanoi) blev omdøbt til Đông Đô ("Den østlige hovedstad").
I eftertiden har dette dynasti fået ansvaret for at skabe intern strid og så at tabe landet til en ny kinesisk okkupation af Ming-dynastiet. Men i løbet af denne relative korte peri-ode blev der gennemført en række ambitiøse reformer, som styrkelse af matematik i uddannelsen, åben kritik af konfusiansk filosofi, indføring af papirpenge, opførelse af store krigsskibe og artilleri og en landreform. Hồ Quý Ly gik af allerede året efter magt-overtagelsen, men fortsatte som rådgiver og mentor for sin søn Hồ Hán Thương som Trần-kongerne havde gjort.
Ny kinesisk okkupation 1407-1428
I 1407 besatte kinesiske styrker under Ming-dynastiet igen Vietnam, officielt for at gen-indsætte Tran-dynastiet. Kineserne tog både Hồ Quý Ly og Hồ Hán Thương til fange. Kine-serne annekterede landet og lagde det ind under den kinesiske kejsertrone da de hævdede at der ikke fandtes nogen Tran-arving til tronen. Men næsten umiddelbart startede Tran-tilhængere en militær modstandskamp. Denne havde indledningsvis frem-gang, men interne stridigheder førte til et større nederlag i 1413.
Under ledelse af den rige Lê Lợis ledelse blev der organiseret en ny modstandskamp med udgangspunkt i hans områder lidt syd i landet, og efter en række indledende nederlag kunne de rykke nordover og indtage Đông Quan, dagens Hanoi, hvor kine-serne havde sin hovedbase og administrationcenter. Den kinesiske kejser sendte for-stærkninger sydover, men disse blev stoppet i et baghold og den kinesiske komman-dant blev dræbt. De kinesiske styrker i landet overgav sig i 1428.
Lê-dynastiet 1428-1527
Lê Lợi tog magten og besteg tronen efter sejren mod kineserne, og indledede så Le-dynastiet. Lê Lợi tog navnet Đại Việt tilbage for landet og flyttede hovedstaden tilbage til Thăng Long (Hanoi).
Le-dynastiet gennemførte en ny landreform for at revitalisere landbruget efter krigen og den kinesiske okkupation. I modsætning til de tidligere Ly- og Tran-konger, som var mere influeret af buddhistisk tænkning, baserede Le-kongerne sig mere på konfusianisme. Der blev udarbejdet et omfattende lovværk, den såkaldte Hồng Đức som indeholdte stær-ke konfusianske elementer, men også en styrkelse af kvindernes rettigheder. Kunst og arkitektur blev i denne periode mere kinesiske inspireret end i Ly- og Tran-dynastierne. Le-dynastiet udarbejdede et nationalt kortværk og bad Ngô Sĩ Liên fortsætte og videre-føre historieværkerne om landet frem til Lê Lợi. Der blev i denne periode oprettet syge-hus og tilsyn med ældre og syge og der blev organiseret distribution af mediciner til om-råder som var ramt af epidemier.
I 1471 invaderede Le-dynastiets styrker under ledelse af kong Lê Thánh Tôn Champa og indtog hovedstaden Vijaya, og som afsluttede Champas periode som et magtcentrum i regionen, selv om mindre dele af kongedømmet overlevede frem til 1700-tallet. Det militære nederlag førte til at Cham-folket blev spredt over hele Sydøstasien og området som nu er det centrale Vietnam blev koloniseret af vietnamesere uden særlig mod-stand. Med fortsat eksisterer Cham-gruppen som en vigtig national minoritet i dagens Vietnam. Byen Huế blev anlagt i 1600 nær hvor hvor Champas hovedstad Indrapura en gang lå.
I 1479 rykkede kong Lê Thánh Tôn ind i Laos og indtog hovedstaden Luang Phrabang.
Fransk Indokina
Det sydlige Vietnam (Cochinkina) blev fransk koloni i 1862, og det samme skete for Cambodja i 1863. Frankrig vandt det nordlige og centrale Vietnam (områderne Tonkin og Annam) fra Kina i den fransk-kinesiske krig1881-1885. Indokina blev dannet af disse områder i 1887. Laos blev udskilt fra Thailand og indlemmet i Indokina 1893.
Under 2. verdenskrig gav Vichy-regeringen i Frankrig i september 1940 adgang for Japan til at angribe Kina fra Vietnam. Indokina forblev dog formelt under fransk styre indtil 9. marts1945, hvor Japan gennemførte en egentlig besættelse. Den japanske besættelse varede indtil Japans overgivelse i august 1945.
Efter verdenskrigen forsøgte Frankrig at genvinde magten, men kom i konflikt med Viet Minh, en organisation af vietnamesiske kommunister under ledelse af Ho Chi Minh, som USA havde støttet under modstandskampen mod Japan. Ho erklærede Vietnam selv-stændigt 2. september1945, men inden udgangen af september genvandt en fælles britisk, fransk og indisk styrke med tvungen hjælp fra japanske krigsfanger kontrollen. Men kampene fortsatte, og i 1950 proklamerede Ho igen et selvstændigt Vietnam, som blev støttet af Kina og Sovjetunionen.
Krigen med Frankrig sluttede i marts 1954, hvor Indokina officielt blev opløst. Vietnam deltes i Nordvietnam under kommunistisk Viet Minh-kontrol og Sydvietnam, som blev støttet af USA, Storbritannien og Frankrig. De to Vietnamer kom i krig mod hinanden fra 1959. Laos og Cambodja blev også selvstændige i 1954, men begge lande blev draget med ind i Vietnamkrigen.
1. indokinesiske krig
Den første indokinesiske krig, også kendt som Den fransk-vietnamesiske krig, blev ud-kæmpet i Indokina fra 19. december1946 til 1. august1954 mellem tropper fra Den fran-ske union, ledet af Frankrig, og Viet Minh, ledet af Ho Chi Minh. De fleste af kampene fandt sted i Nordvietnam (som franskmændene kaldte Tonkin), selv om konflikten foregik i hele Vietnam, og også spredte sig til nabolandene Laos og Cambodja.
Forløb
Viet Minh startede et oprør mod det franske styre af Fransk Indokina. De første år var krigen et lavintensitetsoprør, der hovedsageligt foregik i landområderne. Efter de kine-siske kommunister nåede Vietnams nordlige grænse i 1949, blev konflikten til en konven-tionel krig mellem to hære udstyret med moderne våben.
Efter syv års blodig konflikt, blev franskmændene besejret ved Dien Bien Phu, hvor de blev angrebet af tropper under Võ Nguyên Giáp. De franske styrker var i stand til at nedkæmpe adskillige stormangreb med massive tab. Men direkte kinesisk støtte gav Vieth Minh adgang til tungt artilleri, skyttegrave og antiluftskyts, der lukkede franskmæn-denes eneste flugtvej og forsyningslinje - landingsbanen. De franske tropper var hoved-sageligt kolonitropper fra Marokko, Algier og andre afrikanske lande, og professionelle soldater, for at undgå, at krigen blev upopulær på hjemmefronten.
I 1954 var krigen blevet upopulær hos den franske befolkning, men den politiske stagna-tion af Den Fjerde Republik betød, at franskmændene ikke var i stand til at trække sig fra krigen. Til at begynde med, ville USA ikke blande sig i krigen, da de så det som en kolonikrig, men fra 1949 begyndte de at se det som en del af den kolde krig.
Konsekvensen var, at USA støttede Frankrig politisk og økonomisk, og i 1954 betalte de 80% af de franske krigsomkostninger. Der var dog ikke væbnede amerikanske styrker involveret, hvilket skuffede franskmændene, der var blevet lovet luftstøtte og forsy-ninger til Dien Bien Phu fra amerikanske hangarskibe.
Konsekvens
Efter krigen, blev Vietnam delt ved Genevekonferencen 21. juli 1954. Den nordlige del blev givet til Viet Minh, som den Demokratiske Republik Vietnam ("Nordvietnam") under Ho Chi Minh, mens den sydlige del blev Staten Vietnam ("Sydvietnam") under kejser Bảo Đại. Et år senere blev Bảo Đại afsat af sin premierminister, Ngô Đình Diệm, og landet ændrede navn til Republikken Vietnam.
Diệm nægtede at holde landsdækkende valg i 1956, som der ellers var lagt op til på Genevekonferencen. Det førte til, at krigen igen brød ud i 1959, som Den anden indo-kinesiske krig, eller Vietnamkrigen.
OVERBLIK
Vietnams vigtigste begivenheder gennem 2000 år.
Vietnam er rigt på minder om landets historie, som her kejser paladset i den tidligere hovedstad Hué i den centrale del af landet.
År 40, f.Kr.: Søstrene Trung står i spidsen for et oprør mod Vietnams kinesiske herskere og udråber en selvstændig stat. Oprøret slår fejl, og søstrene drukner sig af skam i den røde flod. Den dag i dag har alle større byer i Vietnam en gade med navnet Hai Ba Trung -opkaldt efter søstrene.
967: Kejser Din Bo Linh kommer til magten og kalder sit rige Dai Co Viet.
1428: Kina anerkender Vietnams uafhængighed efter 10 års krige mod kejser Le Loi.
1847: Franske styrker går i land ved Tourane (det nuværende Da Nang).
1862: Kejser Tu Duc underskrive fredsaftale med den franske kolonimagt.
1890: Ho Chi Minh fødes i det centrale Vietnam.
1930: Ho Chi Minh danner sammen med sine forbundsfæller Det Indokinesiske Kommu-nistparti. Oprøret mod den franske kolonimagt bliver mere organiseret.
1940: Japanske styrker besætter Vietnam.
1945: Japan kapitulererer. Ho Chi Minh udråber det selvstændige Vietnam.
1949: Kejser Bao Dai vender tilbage til Vietnam fra sit eksil.
1954: De franske styrker overgiver sig efter slaget ved Dien Bien Phu. Efter en fredskon-ference i Geneve deles Vietnam ved den 17. breddegrad i 'Den Demokratiske Republik Vietnam' (Nordvietnam) og 'Republikken Sydvietnam'.
1962: USA opretter en egentlig 'Military Assistance Command' i Sydvietnam.
1963: Krigen intensiveres.
1965: De første amerikanske kamptropper sættes direkte ind i kamphandlingerne.
1968: Guerilla-grupper iværksætter med nordvietnamesisk støtte 'Tet-offensiven' et om-fattende angreb på amerikanske og sydvietnamesiske mål i hele landet. Fredsforhandlinger starter i Paris.
1969: Ho Chi Minh dør
1973: USA og Nordvietnam underskriver fredsaftale. De tilbageværende amerikanske tropper trækker sig ud, men krigen fortsætter.
1975: (30. april) Sydvietnams præsident overgiver magten til nordvietnamesiske tropper.
1978: Vietnam invaderer Cambodia og fordriver 'De Røde Khmerer' fra magten. Vietnam isoleres fra det meste af den vestlige verden.
1986: Vietnam iværksætterpåbegynder en omfattende reformproces under overskrif-ten 'Doi Moi' (fornyelse).
1989: Vietnam trækker sig ud af Cambodia. Forholdet til omverdenen normaliseres grad-vist.
1990: Reformerne begynder for alvor at slå igennem og økonomien vokser, efter-hånden som Vietnam åbner sig for omverdenen.
1994: USA ophæver handelsembargoen mod Vietnam og etablerer normale diploma-tiske forbindelser.
1994: Den danske ambassade etableres i Hanoi. Vietnam bliver programsamarbejdsland for Danida. Første større danske erhvervsfremstød i Vietnam.
1996: Vietnam bliver medlem af ASEAN.
1998: Vietnam søger om optagelse i WTO.
2001: Vietnam vedtager erhvervslovgivning, der gør det lettere for private virksom-heder at operere i landet.
2003: En større dansk erhvervsdelegation under ledelse af Hans Kongelige Højhed Prin-sen besøger Vietnam.
2004: Vietnam er vært for ASEM V - det femte topmøde mellem statsledere fra EU og ASEAN-landene samt Kina, Korea og Japan. Vietnam når til enighed med EU om grund-laget for europæisk støtte til landets optagelse i WTO.
2005:Vietnam indgår 'Early Harvest' handelsaftalen med EU som et led i forberedelsen til Vietnams optagelse i WTO.
2006: Vietnam er vært for APEC-topmødet med deltagelse af en lang række stats- og regeringschefer, heriblandt USA's præsident George Bush, den kinesiske præsident Hu Jintao og Ruslands præsident Vladimir Putin. Vietnam når til enighed med USA om vil-kårene for Vietnams optagelse i WTO og trækker udenlandske investeringer på 10 mia. USD til landet.
2007: Vietnam optages i Verdenshandelsorganisationen, WTO.
2008: Vietnam er ikke-permanent medlem af FNs Sikkerhedsråd i 2008 og 2009.
2010: Vietnam er formand for ASEAN. Redigeret 12. januar 2011
|
Copyright: nyrnberg.net © 2011 • Webmaster: Palle Nürnberg • E-mail: palle@nyrnberg.net