|
hanne@nyrnberg.net
palle@nyrnberg.net
Opdateret 08-08-2011
Tekst og billeder:
Kilder:
|
Udenrigsministeriets Rejsevejledning
Rejsevejledningen for Vietnam er sidst opdateret den 06.06.2011
Resumé
Der er ingen særlige sikkerhedsrisici i Vietnam, og trafikken udgør den største trussel for rejsende til landet. Vietnam har tropisk monsunklima med store variationer fra nord til syd. Der er tropiske storme og tyfoner, ligesom voldsomme regnskyl forekommer med efterfølgende oversvømmelser og jordskred i regntiden.
Sikkerhed og terrorrisiko
Risikoen for terror i Vietnam vurderes at være minimal. Langt de fleste rejsende har et problemfrit ophold i landet, dog skal man som rejsende være opmærksom på, at sikker-hedsstandarder i Vietnam kan være meget anderledes end i Europa, og at man som rejsende ofte selv er ansvarlig for egen sikkerhed (se også nedenfor under Transport).
Kriminalitet
Kriminalitetsrisikoen i Vietnam er generelt ikke høj. I Hanoi kan man generelt færdes sikkert både dag og nat, mens der i Ho Chi Minh City bør udvises større forsigtighed på grund af tasketyverier og trick-tyverier. Dette gælder også i forbindelse med aften- og natkørsel med cykel- og motorcykeltaxi i dele af Ho Chi Minh City. Mange restauranter, barer og natklubber i Ho Chi Minh City har private vagter. Man bør undgå konfron-tatorisk adfærd over for disse.
Et eksempel på nyere svindel er, at den rejsende gennem et tilsyneladende tilfældigt, venligt møde på gaden inviteres med hjem for at deltage i, hvad viser sig at være hasardspil om rigtigt mange penge. Med den rejsende som den store taber i sidste instans efter at have følt sig både truet og presset af medspillerne.
Transport
En væsentlig risikofaktor i Vietnam er trafikken, som er kaotisk og kan synes helt uden regler og system. Vietnam har et af de højeste antal dødsfald i trafikken pr. indbygger i verden, og rejsende bør derfor udvise særlig forsigtighed. Mange trafikuheld involverer motorcyklister. Når man som fodgænger krydser gaden, bør man gå i jævnt tempo og undgå bratte opbremsninger eller løb.
Man bør altid kontrollere standarden på køretøjer, sikkerheden på hoteller og guest houses, især flugtruter ved brand. Hertil kommer sikkerheden ved arrangerede udflugter med turistbureauer eller med turbåde langs Vietnams kyster. Der har været flere alvor-lige ulykker i kystområderne med turistbåde involverede, senest i februar 2011 i Halong Bay, som er et meget populært rejsemål i det nord-østlige Vietnam. Man bør sikre sig gennem sin rejseleder eller -arrangør, at den pågældende båd opfylder de nødven-dige sikkerhedskrav, inden man påbegynder turen.
Al kørsel om natten uden for storbyerne bør undgås, men hvis man alligevel vælger at køre, bør der udvises særlig forsigtighed. Især uden for byerne er vejene i dårlig stand og en medvirkende årsag til trafikulykker. Vejenes belysning er mangelfuld, og skiltnin-gen er minimal. Mange køretøjer kører uden lys.
Danske og internationale kørekort er ikke gyldige i Vietnam. Såfremt man fører bil eller motorcykel uden vietnamesiske kørekort, risikeres bøder og/eller fængsling. Læs mere om erhvervelse af vietnamesisk kørekort på ambassadens hjemmeside (på engelsk). Man bør altid tegne en egen ansvarsforsikring ved benyttelse af motorkøretøjer.
Den lange regntid fra maj til november, og de hyppige tyfoner, som rammer Vietnam, forårsager jordskred og oversvømmelser på togskinner og veje, hvilket kan resultere i forstyrrelser i både tog- og vejtrafikken. Også flytrafikken kan være berørt.
Andre risikoforhold
Vietnam har tropisk monsunklima med store klimaforskelle mellem nord og syd. Vietnams regntid strækker sig fra maj til november, hvor vandstanden i floderne stiger, og store oversvømmelser forekommer. Vietnams kyststrækninger bliver i samme periode ramt af mange og kraftfulde storme og tyfoner. Stormene kulminerer normalt i perioden fra sep-tember til november, hvor især den centrale del af Vietnam rammes hårdt. Stormene og tyfonerne kan medføre oversvømmelser og jordskred.
Rejsende, som opholder sig i Vietnam i regntiden, bør holde sig orienteret om vejrforhol-dene og planlægge deres rejseaktiviteter derefter.
Rejsende, som opholder sig i eller er på vej til områder, der er ramt af tunge regnskyl eller tropisk stormvejr, opfordres til at udvise forsigtighed, at holde sig opdaterede om udviklingen i området via nyhedsmedier (f.eks. hjemmesiden Tropical Storm Risk)og følge de lokale myndigheders anvisninger. Læs mere om naturkatastrofer her.
Rejsende skal være opmærksomme på, at enhver form for besiddelse af narkotika straf-fes hårdt og kan medføre dødsstraf.
Rejsende må ikke opholde sig nær militære områder og i visse grænseområder. Der skal udvises forsigtighed i områder, hvor krigshandlinger tidligere har fundet sted, hvor der ofte er en stor koncentration af landminer og ueksploderet ammunition.
Rejsende bør udvise høflig og respektfuld adfærd over for myndighedspersoner.
Særlige indrejseforhold
Danmark bistår danske statsborgere og andre personer med fast ophold i Danmark. Personer med dobbelt statsborgerskab kan dog normalt ikke ifølge folkerettens regler påkalde sig Danmarks beskyttelse over for Vietnam, hvis Vietnam modsætter sig det. Personer af vietnamesisk oprindelse, der agter at rejse til Vietnam, bør på forhånd nøje overveje, hvorvidt der måtte være forhold i relation til de vietnamesiske myndigheder, som f.eks. ikke afsonede straffedomme, aftjening af værnepligt eller stempler i pas, der tilsiger, at rejsen ikke bør finde sted, eller at særlig forsigtighed bør udvises.
Når man indrejser i Vietnam, får man et stempel i passet, som angiver udrejsedatoen. Denne dato afhænger af, om man indrejser med visumfrihed (max. 15 dage), eller om man indrejser med et visum (visummets udløbsdato). Det hænder, at 1) det udstedte visum ikke er i overensstemmelse med det tidsrum eller det antal dage, der er søgt om, 2) at lufthavnspolitiet stempler en forkert udrejsedato. Det anbefales derfor, at visum og stempler tjekkes nøje og bliver rettet i tide. Selv om det er de vietnamesiske myndig-heder, der har begået fejlen, vil der i givet fald skulle søges om nyt visum hos Immigra-tion Department efter ankomsten, og det tager tid og koster penge.
I Vietnam skal man aflevere sit pas, når man tjekker ind på et hotel, for at hotellet kan registrere gæster hos det lokale politi. Det tilrådes, at man altid bærer en kopi af sit pas på sig.
De mest gængse kreditkort accepteres i de fleste større byer på hoteller og restau-ranter. Alt efter rejserute kan man medbringe valuta i relevant omfang. Der findes også pengeautomater i de større byer.
Rejsesygeforsikring
Danskere i Vietnam er ikke dækket af det gule sygesikringsbevis, ligesom det blå EU-sygesikringsbevis heller ikke dækker. Alle danskere, der rejser til eller opholder sig i Viet-nam opfordres derfor til at tegne en privat rejsesygeforsikring.
Sundhedsforhold
Registrering på ambassadens danskerliste
Alle danskere, der rejser til eller opholder sig i Vietnam – uanset opholdets varighed – opfordres til at registrere sig på ambassaden i Hanoi med henblik på eventuel kontakt i tilfælde af akut opståede krisesituationer. Registrering kan ske her.
Det nye Vietnam skyder op i baggrunden her i udkanten af Vietnams hovedstad Hanoi, hvor der før
var rismarker. Vietnam er dog fortsat en af verdens største eksportører af ris og andre afgrøder.
Udenrigsministeriets information om Vietnam
Indenrigspolitisk situation:
Den politiske struktur i Vietnam er baseret på et etpartisystem, hvor kommunistpartiet har monopol på den politiske proces og ikke tillader direkte udfordringer af dets autoritet. Nationalforsamlingen er ifølge forfatningen det højeste repræsentative organ, og det eneste organ med lovgivende magt. Indenfor de af kommunistpartiet fastlagte rammer udstikker Nationalforsamlingen formelt set den overordnede indenrigs- og udenrigspoli-tiske retning, herunder den socioøkonomiske politik, sikkerheds- og forsvarspolitik og de grundlæggende principper for statens aktivitet og organisation. Nationalforsamlingens betydning er gradvist blevet øget, og de delegeredes voksende selvbevidsthed og ønske om større indflydelse er synlig. Nationalforsamlingen er dog fortsat underlagt kom-munistpartiets direktiver, og størstedelen af de indvalgte er partimedlemmer.
Kommunistpartiet afholdt i januar 2011 deres 11. partikongres. Partikongressen finder sted hvert femte år og udstikker rammerne for partiet og regeringens virke samt godkender centralkomitéen, som efterfølgende udnævner det 14 mand store politbureau.
Udover generalsekretæren for kommunistpartiet er de vigtigste personer præsidenten, premierministeren og formanden for Nationalforsamlingen. Præsidenten er såvel stats-overhoved som chef for de væbnede styrker og formand for forsvars- og sikker-hedsrådet. Premierministeren leder regeringen.
Den vietnamesiske forfatning sikrer formelt en række fundamentale menneskerettig-heder, men flere af disse opfyldes ikke i praksis. Selvom den almindelige vietnameser således har større personlig frihed og råderum end for bare 10 år siden, udestår en lang række forbedringer på menneskerettighedsområdet. Ytrings-, religions-, forenings- og forsamlings-friheden er således begrænset.
Økonomisk situation:
Siden iværksættelsen af reformprocessen i Vietnam i 1986 er der sket en markant reduktion i fattigdommen. Den vietnamesiske regering har i praksis vist, at den prioriterer fattigdomsreduktion højt. Andelen af befolkningen, som lever under fattigdomsgræn-sen, er således reduceret fra 58 pct. i 1993 til 10 pct. i 2010. Faldet i fattigdommen er ikke mindst et resultat af en liberalisering af landbruget, begrænsning af statens rolle og en øget vægt på den private sektors rolle som lokomotiv for økonomien. Den private sektor, og herunder især de udenlandske investorer, spiller en afgørende rolle for den fortsatte økonomiske vækst. Trods disse imponerende fremskridt er Vietnam fortsat et fattigt land med en gennemsnitsindkomst på 1.160 USD pr. indbygger. Fattigdommen er meget udbredt på landet, herunder primært blandt etniske minoriteter i det centrale højland og de nordlige provinser, mens den økonomiske vækst accelererer i storbyerne Hanoi og Ho Chi Minh City (Saigon).
Vietnam har i mange år været – og er fortsat – blandt verdens hurtigst voksende økonomier, og siden starten af 1990’erne er landets økonomi mere end fordoblet. De årlige vækstrater har i en længere periode ligget omkring 6-8 pct. Væksten tog et lille dyk i 2009 til 5,3 pct. forårsaget af finanskrisen, men allerede i 2010 var væksten igen 6,8 pct. Vietnam trådte i 2010 ind i gruppen af mellemindkomstlande, dog stadig klassificeret som et lavere mellemindkomstland. Denne positive økonomiske udvikling bevirker, at Vietnam nu står overfor en række nye udfordringer, som kræver fortsatte reformer af Vietnams økonomiske politik, for at den positive udvikling kan forsætte. Der er bl.a. et udtalt behov for en forbedring af landets uddannelsesniveau, infrastruktur, liberalisering af de statsejede virksomheder og en indsats for bedre miljø og energieffektivitet.
Det generelle erhvervsklima i Vietnam for udenlandske investorer og samhandelspart-nere er blevet markant forbedret siden Vietnams optagelse i WTO i januar 2007, om end der med jævne mellemrum forekommer protektionistiske tiltag. De udenlandske inves-teringer spiller en vigtig rolle for Vietnams generelle teknologiske løft. Det er blevet væsentligt nemmere at registrere private virksomheder, både når det gælder nationalt og udenlandsk ejerskab. Den private sektor tegner sig for en stadig større del af produktionen og eksporten. Den bedst uddannede arbejdskraft søger i stigende omfang væk fra de statskontrollerede virksomheder.
Vietnams vigtigste handelspartnere er Kina, Japan, ASEAN, USA, Tyskland, og Frankrig. Samhandelen med EU udgør omkring en tredjedel og er således på niveau med Kina og Japan.
Samhandelen mellem Vietnam og Danmark har været stabil og støt stigende, om end med et lille dyk i 2009 forårsaget af finanskrisen. Samhandelen steg i 2010 med 13 pct. i forhold til 2009 og udgjorde således knap 2 mia. kr., hvoraf ca. 750 mio. kr. var eksport. Eksporten består hovedsagelig af maskiner og andet industriudstyr samt næringsmidler. Importen fra Vietnam består hovedsageligt af fodtøj, møbler og tekstiler samt fisk. Disse produceres for størstedelens vedkommende af helt eller delvist danskejede virksom-heder. Interessen for Vietnam som investeringsdestination er stor blandt danske virk-somheder. Mange søger et alternativ eller supplement til Kina (”China Plus 1”), og Viet-nam er et oplagt mål, hvorfra mange eksportmarkeder kan forsynes. Produktion i Asien er i stærkt stigende omfang en nødvendighed for mange danske virksomheder, hvis de vil bevare konkurrencedygtigheden, ikke blot i Asien men på mange andre eks-portmarkeder. Mere end 120 danske virksomheder har etableret sig med fast repræ-sentation i Vietnam. De mest potentielle sektorer for danske virksomheder omfatter tekstil, møbler, brugskunst, cleantech, ICT, fødevaresikkerhed, landbrug, fiskeri, olie og gas, uddannelse, maskinproduktion og tung industri.
Udenrigspolitisk situation:
Regionalt samarbejde tillægges i stigende grad betydning i Vietnam. Der knyttes stadigt tættere bånd til nabolandene Laos og Cambodja, og forholdet til Kina er i bedring, om end der fortsat består uafklarede spørgsmål om grænsedragningen i det sydkinesiske hav. Vietnam har siden 1995 været medlem af ASEAN, siden 1996 af ASEM samt AFTA (ASEAN Free Trade Area) og siden 1998 af APEC. Vietnam har i de senere år påtaget sig en stadig mere proaktiv rolle i det regional og interregionale samarbejde. I 1995 under-skrev Vietnam en samarbejdsaftale med EU. I 1995 oprettedes diplomatiske forbindelser med USA, og forholdet mellem USA og Vietnam blev styrket med underskrivelsen af den bilaterale handelsaftale i 2001. Vietnam opnåede knap 10 år efter sin ansøgning endelig WTO-medlemskab i 2007. Vietnam var desuden indvalgt som ikke-permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd for 2008-2009. I 2010 markerede Vietnam som en væsentlig regional aktør med sit succesfulde formandskab for ASEAN.
Udviklingssamarbejde med Danmark:
Vietnam blev valgt som dansk programsamarbejdsland i 1993. Danida støtter i Vietnam programmer indenfor fiskeri, landbrug, vand og sanitet, erhvervssektoren, miljø, klima, økonomiske, administrative og juridiske reformer, menneskerettigheder, anti-korruption, kultur, forskning og en række andre områder. Alle Danidas erhvervsrelaterede bistands-instrumenter anvendes i Vietnam: Erhvervssektorprogrammet, Business-to-Business pro-grammet og Blandede Kreditter og Innovative Partnership for Development pro-grammet. Derudover er IFU og Eksportkreditfonden aktive i Vietnam. De kommende år koncentreres bistandsindsatsen inden for god regeringsførelse, klima, erhvervsinstru-menterne, kultursamarbejde og forskningssamarbejde.
Resultaterne af de mange års dansk bistand til Vietnam har været gode. Som eksempler kan nævnes, at omkring 500.000 landbrugsfamilier har fået væsentligt øgede indkomster gennem støtte til udviklingen af landbruget, mere end 1 million fattige mennesker har fået adgang til rent vand og bedre sanitetsforhold, og værdien af den vietnamesiske eksport af fiskeprodukter – bl.a. på grund af dansk støtte - er steget fra 0,5 mia. USD i 1995 til 5 mia. USD i 2010.
DANMARK OG VIETNAM
De vigtigste officielle begivenheder gennem de sidste 40 år
1971: Vietnam og Danmark etablerer diplomatiske forbindelser den 25. november. I de følgende år bevilger Danida de første statslån til bl.a. genopbygning efter krigsødelæg-gelser og til flere større industriprojekter i nord og syd.
1980: Den danske ambassade åbner i Hanoi, ledet af en chargé d'Affaires.
1983: Ambassaden lukker, Danmark og de fleste øvrige vestlige lande reducerer kon-takten til et minimum grundet Vietnams invasion i Cambodia.
1991: Bistandssamarbejdet genoptages i begrænset omfang med reservedels-leveran-cer til tidligere dansk finansierede projekter.
1992: Den første danske erhvervsdelegation besøger Vietnam.
1993: Folketingets Finansudvalg besøger Vietnam.
1994: Den danske ambassade genåbner i Hanoi under ledelse af ambassadør Niels Julius Lassen.
Vietnam udpeges til programsamarbejdsland for Danida. Udviklingsminister Helle Degn besøger Vietnam.
Erhvervsfremstødet 'Danske Dage' holdes i Hanoi og Ho Chi Minh Byen.
Fiskeriminister Ta Quang Ngoc besøger Danmark.
1995: Danmark og Vietnam indgår dobbeltbeskatningsaftale.
Premierminister Vo Van Kiet besøger Danmark.
Udviklingsminister Poul Nielson besøger Vietnam.
1996: Skatteminister Carsten Koch besøger Vietnam.
1997: Fiskeriminister Ta Quang Ngoc besøger Danmark.
1998: Ambassadør Ove Ullerup afløser Niels Julius Lassen. Udenrigsminister Niels Helveg Petersen besøger Vietnam.
1999: Hans Kongelige Højhed Prinsen, der er vokset op i Hanoi, besøger Vietnam for før-ste gang siden sin barndom.
Udviklingsminister Jan Trøjborg besøger Vietnam.
2000: Vietnam åbner ambassade i København.
Vice-justitsminister Uong Chu Luu besøger Danmark.
2001: Planlægnings- og Investeringsminister Tran Xuan Gia besøger Danmark.
Ambassadør Bjarne H. Sørensen afløser Ove Ullerup.
2002: Premierminister Phan Van Khai, udenrigsminister Nguyen Duy Nien og handelsmini-ster Truong Dinh Tuyen besøger Danmark i forbindelse med ASEM IV topmødet i Køben-havn.
2003: Hans Kongelige Højhed Prinsen besøger Vietnam med en stor erhvervsdelegation.
Folketingets Udenrigsudvalg besøger Vietnam.
Indenrigsminister Do Quang Trung og miljøminister Mai Ai Truc besøger Danmark.
2004: Ambassadør Peter Lysholt Hansen afløser Bjarne H. Sørensen.
Udenrigsminister Per Stig Møller besøger Vietnam i forbindelse med ASEM IV topmødet i Hanoi.
Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg besøger Vietnam.
Vicepremierminister Vu Khoan besøger Danmark.
2005: En stor erhvervsdelegation besøger Vietnam.
Udviklingsminister Ulla Tørnæs besøger Vietnam.
Udviklingsminster Ulla Tørnæs med Vietnams Investerings- og Planlægningsminister Vo Hong Phuc.
2006: HKH Prins Joachim besøger Vietnam og Cambodia i sin egenskab af protektor for ulandsorganisationen Care Danmark.
Prins Joachim på rundrejse i Mekong-deltaet.
2007: Udviklingsminister Ulla Tørnæs besøger Vietnam og leder sammen med Vietnams landbrugsminister Phat mødet i Mekong River Commission.
Udenrigsministeriets direktør, Ulrik Federspiel, besøger Vietnam. I forbindelse med de politiske konsultationer oprettes Joint Governmental Committee vedr. handel, investe-ringer og teknologisk samarbejde. Det første møde i komitéen afholdes i København.
2008: Vicepremierminister Nguyen Sinh Hung besøger Danmark den 9.-11. juni og mødes med værten vicestatsminister Bendt Bendtsen, H.M. Dronningen, udviklingsminister Ulla Tørnæs, klima- og energiminister Connie Hedegaard samt deltager i en større DI-konfe-rence.
2009: Udviklingsminister Ulla Tørnæs besøger Vietnam den 18.-21. januar og drøfter bl.a. One UN samt deltager i en regional klimakonference.
2009: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen besøger 2.-4. marts Vietnam sammen med lederne fra LO og DA for bl.a. at deltage i et trepartsseminar og drøfte arbejdsmar-kedspolitik.
2009: Undervisningsminister Bertel Haarder besøger 13.-16. maj Vietnam for bl.a. at del-tage i ASEM's 2. ministermøde om uddannelse.
2009: Premierminister Nguyen Tan Dung besøger 16.-17. september Danmark med en stor erhvervsdelegation. Premierministeren mødes med statsministeren, udenrigsministeren, udviklingsministeren, undervisningsministeren, miljøministeren, H.M. Dronningen, FT’s for-mand samt flere danske virksomheder og deltager i erhvervskonference i DI.
2009: Statsbesøg den 1.-9. november i Vietnam af H.M.Dronningen, H.K.H. Prinsgemalen, H.K.H. Kronprinsen og H.K.H. Kronprinsessen ledsaget af kulturminister Carina Christensen og miljøminister Troels Lund Poulsen. Den kongelige familie mødtes bl.a. med Præsident Nguyen Minh Triet, Premierminister Nguyen Tan Dung og Generalsekretær Nong Duc Manh. Samtidig deltog en stor erhvervsdelegation med 68 danske virksomheder og en kulturdelegation.
2010: Ambassadør John Nielsen afløser Peter Lysholt Hansen.
2010: Den danske undervisningsminister Troels Lund Poulsen besøger Vietnam den. 30 Juni 2010 for at diskuterer eventuelle samarbejdsmuligheder imellem Danmark og Viet-nam på uddannelsesområdet.
Redigeret 12. september 2011
Til toppen af siden |
