|

Bjørne
Dansebjørne

Omkring 150 bjørne i Indien bliver trukket fra by til by, dag efter dag. Blot for at danse for turister.
For blot få år siden var der 400 dansebjørne i Indien. Sammen med WSPA´s medlems-organisation i landet WTI (Wildlife Trust of India ) er det lykkedes at få tallet ned på omkring 150. Det er stadigt 150 for mange og WSPA fortsætter arbejdet.
Bjørnene starter det usle liv allerede mens, de er unger. Krybskytter stjæler bjørneun-gerne fra deres mødre og sælger dem til fattige sigøjnere (kalandere). Bjørnene får ikke ordentlig næring, og tvinges til at underholde et betalende publikum.
Alle bjørne har fået filet et hul i gane eller næse og trukket et reb igennem. Med rebet i hånden kan ejerne styre bjørnene og tvinge dem til danselignende bevægelser.
Bjørnene lider og får ikke kun fysiske men også psykiske mén.
Danser selvom det er ulovligt
Bjørnene ejes af en befolkningsgruppe, som hedder Kalandarer. Familier har gjort danse-bjørne til deres levevej, og erhvervet går i arv fra far til søn.
Det er ulovligt at indfange bjørnene fra naturen og holde dem i fangenskab. Offentlige protester har da også mindsket antallet af dansebjørne på de mere populære turistruter i landet. Men mange Kalandarer er taget til mindre besøgte egne i stedet.
På landet er der ikke mange, som bekymrer sig om dyrebeskyttelse. Anmeldelser til politiet er derfor sjældne.
Myndighederne undgår måske at håndhæve loven, fordi de ikke har bosteder til befriede bjørne.
Mishandlingen må stoppe
Vi forsøger at tage fat i roden af problemet. sammen med den indiske dyrebeskyttelses-organisation WTI (Wildlife Trust of India) :
Hjælp WSPA med at skabe bedre forhold for bjørnene og andre dyr, der lider verden over.

Bjørnefarme

Omkring 12000 bjørne i Asien får dagligt tappet galde gennem et hul i maven, for galden bliver brugt til traitionel asiatisk medicin. Også selvom der er mange alternativer til bjørnegalde.
Små bure uden plads til bevægelse er hjemsted for 12000 bjørne på farme i Asien. Her venter de på at få tappet galde – og det er ekstremt smertefuld for dem. Det giver dem både fysiske og psykiske mén at være spærret inde og få tappet galde. Deres hverdag på farmen er kummerlig.
Trussel for bjørne i naturen
Nogle farmere påstår, de hjælper vilde bjørne blive i naturen ved at opdrætte bjørne på farmene. Men det passer ikke. WSPA´s årelange efterforskning afslører, at farmere i nogle lande køber vilde bjørne af krybskytter.
Farmerne sælger illegalt produkterne fra de vilde bjørne, inklusiv galde, til en lang række asiatiske lande - også til store asiatiske samfund i vesten.
Galdeindustrien repræsenterer stor mishandling af bjørnene og truer bestanden i naturen, især i Syd-østasien.
Politikere og forbrugere i tale
WSPA arbejder på at stoppe galdeindustrien og beskytte bjørne i det fri
WSPA oplyser og deler forskningsresultater med regeringer i Asien for at få nedlagt bjørnefarmene
WSPA udstyrer toldere med redskaber, der kan spore galde, så vi kan hjælpe myn-dighederne med at stoppe den illegale import af produkter, som indeholde bjørne-galde
WSPA er i kontakt med udbydere og forbrugere af galdemedicinen for at fremme brugen af alternativ medicin
WSPA oplyser forbrugerne om mishandling af bjørne på farme.
I 2005 sagde den vietnamesiske regering ja til at afvikle bjørnefarmene over en kortere årrække. Det skete efter et massivt pres fra WSPA.
Nye regler i Vietnam hindrer, at flere bjørne bliver fanget i det fri og buret inde på far-mene. WSPA har forsynet bjørne på de vietnamesiske farme med microchips, som identificerer dem. Myndighederne tjekker regelmæssigt at der ikke er bjørne på farmene uden microchips.
Men der er stadig meget at gøre.

Bjørne- hundekampe

Op til 2000 tilskuere samles for at se de populære bjørne-hundekampe i Pakistans bagland. WSPA mener, at "sportsbegivenheden" er blandt de mest barbariske og blodige i verden. Den skal stoppe.
Hundredvis af tilskuere betaler for at se bjørne kæmpe mod hunde i Pakistan. Bjørnene taber altid. De har fået fjernet kløer og filet tænder ned og i arenaen er de lænket til en pæl, så de ikke kan forsvare sig – desperate brøl afslører, at de ved hvad venter dem.
Det er brutalt, men er eftertragtet 'underholdning' ved fx bryllupper - og der tjenes penge på kampene. Bjørne-hundekampene er organiseret af magtfulde adelsmænd i Pakistans bagland. Adelsmændene ejer og træner hundene selv – jo mere bidske og brutale i kamp jo mere prestige til ejerne.
Kampene er forbudte (Pakistan Wildlife Act) og går imod den islamiske lære, som forbyder at dyr sættes mod hinanden i kamp.
Bjørnene ejes af fattige folk (Khalendarer), som bliver betalt af adelsmændene for at ofre deres dyr i kamp.
Kampene skal stoppes
Antallet af bjørne-hundekampe er faldet drastisk de seneste år og foregår nu kun i det skjulte. Det er resultatet af et målrettet samarbejde med WSPA`s medlemsorganisation i landet (Pakistan Biodiversity Research Centre ):
Støt WSPA´s arbejde
WSPA har stoppet mange bjørne-hundekampe. Men de brutale og blodige slagsmål sker stadigvæk. Du kan være med til at give bjørnene en hverdag uden frygt og smerte.
Se hvordan du kan hjælpe bjørnene >>

Til toppen af siden |