Kan du gå ind for dyrevelfærd og spise bøffen på tallerkenen med god samvittighed? Der er en række forhold, du kan være opmærksom på, når du putter varer i indkøbsvognen.

Forbrug med omtanke

Har kvæget været udsat for en lang, stressende tur i en overfyldt lastbil, før det blev slagtet? Eller har det levet et liv i flok med plads til hvile og drøvtygning, som er dets naturlige behov? Det kan være svært at gennemskue som forbruger på vej gennem supermarkedet.

Alligevel er et stigende antal økologiske varer havnet i danskernes indkøbsvogne de senere år. Det tyder på, vi er parate til at vælge produkter, der tager hensyn til dyrenes velfærd.

Det er også konklusionen i en EU-undersøgelse af holdninger til dyrevelfærd og land-brugsproduktion fra 2007. Forbrugerne ønsker bedre dyrevelfærd og mange er endda villige til at ændre indkøbsvaner og skifte supermarked for velfærdsvenlige produkter.

Vælg dine madvarer med omhu

Du kan hjælpe med at sikre landbrugsdyrene værdige liv ved at vælge dine madvarer med omhu:

• Køb kød, æg og mælkeprodukter, der er økologiske eller fra fritgående dyr. Det er produkter fra landbrug, der har værnet om dyrenes sundhed og naturlige behov. På den måde sikrer du dyrenes velfærd og gør det bedste for din egen sundhed og miljøet.

• Undgå varedeklarationer i stil med ”frisk”, ”frisk fra gården” eller ”frisk fra landet”. De siger intet om dyrevelfærd og dækker ofte over produkter fra intensivt land-brug.

• Køber du danske produkter, så gå efter mærkningsordninger, der garanterer et særligt hensyn til dyrevelfærden. Læs mere om dem på hjemmesiden fra Dyrenes Beskyttelse

• Køber du udenlandske produkter, kan du sikre dig, at dyrene ikke har været trans-porteret over lange afstande før slagtning. Ofte er kødet mærket med både oprindelsesland og, hvor dyret er slagtet

• Spørg efter et større udvalg af produkter, der er økologiske og fra friland i dit lokale supermarked.

• Når du er i udlandet, kan du tjekke, hvilke mærkningsordninger landet har. Gå efter dem, som sikrer, at der er taget hensyn til en høj dyrevelfærdsstandard under produktionen, transporten og slagtningen.

Slagtegrise får krølle på halen

Nyhedsbrev 16. februar 2011

Dyrenes Beskyttelses guide til velfærds-svinekød var med til at få slagteri til at sige nej til at modtage halekupere grise samt grise fra fikserede søer.

Magasinet Dyrevennens guide til svinekød fik en læser til at kontakte slagteriet Gram-bogårds direktør Alex Lysemose. Læseren var skuffet over at læse i guiden, at Grambo-gård, som ellers prioriterer dyrevelfærd højt, modtog halekuperede grise samt grise fra fikserede søer.

• Men sådan er det ikke længere.

• Slagteriet har nu sagt stop for halekuperede grise og grise fra fikserede søer.

"Vi er løbende i kontakt med vores forbrugere, og efter Dyrenes Beskyttelses guide til svinekød fik vi også en henvendelse fra en kunde, der var meget skuffet over, at vi modtog halekuperede grise og grise fra fikserede søer", fortæller Grambogårds direktør Alex Lysemose.

Og netop de halekuperede grise og grise fra fikserede søer var noget, slagteriet længe havde tænkt over.

"Vi vil jo gerne være ledende inden for dyrevelfærd, så derfor var det en nem beslut-ning for os at sige nej til halekuperede grise. Fiksering er ikke helt så sort-hvidt. Men efter flere drøftelser blev vi enige om, at vi heller ikke ønsker at få grise fra fikserede søer."

Kødet fra grisene med krølle på halen kan findes i kølediskene om fire til fem måneder, når grisene er store nok til at blive slagtet. Grambogård forhandles hos blandt andre Mad og Vin samt andre højprofilsupermarkeder. Kontakt eventuelt Grambogård for at få oplyst nærmeste forhandler.

Hvis du vil vide mere om, hvor dit svinekød kommer fra, kan du her læse:

Dyrenes Beskyttelses guide til svinekød