Godt nyt fra Bali: Rabies tæt på udryddelse

WSPA er i gang med den første fase af redningsind-satsen. Hjælpen er afgørende nu, hvor landet skal komme sig efter jordskælvene og flodbølgen.

I den akutte fase, som vi vurderer vil vare ca. tre måneder, vil vi hjælpe med at etablere 30 midlerti-dige centre for husdyr. Arbejdet foregår via koali-tionen ADRT (Animal Disaster Response Team), som består af fire japanske dyrebeskyttelsesorganisationer -herunder WSPA's medlemsorganisation JAWS (Japan Animal Welfare Society).

Vores team ankom til Japan den 15. marts og gik med det samme igang med den indledende bedømmelse af, hvor der var mest brug for os, og hvilke lokale organer vi kunne samarbejde med. På tidspunktet boede omkring 350.000 mennesker på redningscentre, og op til 10 % havde taget dyr med - det vil sige over 30.000 hunde og katte.

Læs mere om arbejdet i Japan i vores blog Animals in Disasters >> 

Se billeder fra Japan på vores Facebook-side >> 

Vedvarende hjælp til japanske familiers dyr

WSPA føler med de mennesker og familier i Japan, der blev ramt af jordskælvet i sidste uge. Side om side med humanitære organisationer hjælper vi dyrene, i den ud-strækning det er muligt -  nogle områder er stadig ufrem-kommelige.

Først kom jordskælvet, så tsunamien og nu truslen om ud-slip fra atomkraftværket i et af de mest ødelagte områ-der. Japan er hårdt ramt. Med de tusindvis af mennesker, der allerede er blevet evakueret forventer vi, at katastro-fen også har haft fatale konsekvenser for mange efter-ladte husdyr. Hvor mange er endnu uvis.

Vores katastrofeteam har været i landet to dage. Faren for atomudslip afholder dem fra at hjælpe i det hårdtramte område Fuqushima. Myndig-hederne har afspærret området. I stedet hjælper teamet de dyr, som er blevet evaku-eret med deres ejere. Flere er skadet og har brug for behandling.

Ian Acre er en af vores dyrlæger på stedet. Han siger:

"Folk betragter deres husdyr som en del af familien. Mange ville slet ikke evakuere, hvis ikke de kunne få deres husdyr med."

Reaktionen kommer ikke bag på Ian Acre. Folk vil ikke forlade deres dyr, om det er hus-dyr i Japan eller landbrugsdyr i fattigere lande - mennesker og dyrs velfærd hænger uløseligt sammen.

Samarbejde med organisationer og ministerier

Vores erfarne katastrofeteam forsøger at hjælpe så mange dyr som muligt. Nogle er er blevet væk fra deres ejere - dem forsøger teamet at genforene, så vidt det er muligt.

Teamet arbejder tæt sammen med vores medlemsorganisation i landet. De har holdt os orienteret, siden katastrofen ramte. Fx fortalte de, at flere lokale dyrevelfærdsorgani-sationer var i gang med at organisere et samarbejde - en fantastisk nyhed om et sam-arbejde, vi kunne bakke op om. Deres kendskab til forholdene i landet er en stor fordel.

Den japanske regering har taget godt imod vores tilbud om støtte og rådgiving. Vi har møder med flere ministerier de kommende par dage - ministerier for miljø, landbrug, fiskeri og skovbrug. Sammen skal vi planlægge en redningsindsats, der også inkluderer dyrene.

Indsats nødvendig både før og efter katastrofer

Hvert år rammer oversvømmelser, jordskælv og krig millioner af mennesker og dyr verden over. Vi arbejder for at begrænse konsekvenserne ved at sætte ind, både før og efter katastroferne rammer.

I kaosset efter en katastrofe er dyr ofte overladt til sig selv, mens ejerne kæmper for deres egen overlevelse. Det gælder især landbrugs- og arbejdsdyr, som kan forsvinde fra deres ejere og i værste fald dø af deres skader eller af sult. Især i udviklingslande er mennesker dybt afhængige af deres dyr for at få mad på bordet, og også derfor er WSPA's arbejde i forbindelse med katastrofer så vigtigt.

Sammen med vores medlemsorganisationer rundt om i verden deltager vi i mellem 15 og 20 katastrofeindsatser hvert år, og når et land rammes af ødelæggelse, er vi fremme, så hurtigt vi har mulighed for at komme ind i det pågældende område.

Dyrlæger uddannes på Haiti

Men katastrofehjælp handler ikke kun om at hjælpe dyrene, efter en katastrofe har ramt. Den langsigtede indsats er afgørende for både dyr og menneskers velfærd, og den skal begynde, inden katastrofen overhovedet rammer.

Derfor arbejder vi nu for eksempel for, at Haitis befolkning bliver klædt på til bedre at kunne klare jordskælv og andre katastrofer i fremtiden.

Blandt andet har vi uddannet dyrlæger i, hvordan de kan forberede lokalsamfundene på katastrofer.

Vi har også gennemført en oplysningskampagne for at uddanne borgerne i katastrofe-forberedelse og sundhedsproblemer i forbindelse med deres hold af kvæg og kæledyr. Den indsats skal føre til, at færre dyr, og dermed mennesker, får deres liv ødelagt, hvis et nyt jordskælv rammer ø-staten.

Forberedelse billigere end nødhjælp

Men Haiti er ikke det eneste sted, vi arbejder med katastrofeforberedelse. Sammen med regeringer og dyrebeskyttelsesorganisationer i lande, hvor der ofte sker katastrofer, arbejder vi blandt andet med at:

• Oparbejde lagre til opbevaring foder og vand

• Få dyr registreret, så de nemmere kan genforenes med deres ejere efter en katastrofe

• Forstærke læskure

• Behandle og vaccinere dyr for skader og sygdomme

Det er alt sammen med til at afhjælpe nogle af de værste konsekvenser, hvis katastrofen rammer. Og faktisk er katastrofeforberedelse billigere end at vente, til katastrofen har ramt. Vores erfaringer viser nemlig, at hver gang vi bruger 40 kroner i en katastrofesitua-tion, kunne vi have opnået den samme forskel for fem kroner brugt inden katastrofen. Derfor er det en stor del af vores arbejde at lave katastrofeforberedelse - opgaven er vanskelig men altafgørende på sigt.

Forladte æsler får nyt hjem

Skadet, såret og uden et hjem, for deres ejere havde forladt dem - sådan var situationen for mange æsler i Israel. Lige ind til de blev reddet af Zvika Tamuz fra vores medlems-organisation. Han har sikret æslerne en langt bedre hverdag i en daddelplantage. Og æslerne stortrives.

Zvika Tamuz er en tilfreds mand. Han behandler ikke kun vanrøgtede og forladte arbejds-dyr i sin klinik og hjælper dem med at komme ovenpå. Han skaffer også dyrene et nyt sted at bo. Siden sommeren 2010 er 31 æsler flyttet til økologiske daddelplantager i egnen.

Løsningen fungerer rigtig godt for alle parter - både æsler og plantageejere. Æslerne trives i de frugtbare, grønne områder og er samtidig en stor hjælp for ejerne. Æslerne har nemlig overtaget det job, der tidligere blev passet af græsslåmaskiner: De holder planta-gerne fri for græs og ukrudt.

Ali Findlay, der er chef for vores arbejde i Mellemøsten, siger:

"Plantagerne er de helt perfekte bosteder for æslerne. De udgør et trygt, beskyttet miljø og der er masser af skygge. Æslerne får også al den føde og vand, de har brug for, og plantagernes personale er rigtigt glade for dem".

Uri Kopper står for den daglige drift i en af plantagerne. Han kommenterer:

"Æslerne gør et rigtigt godt stykke arbejde - og vi nyder deres selskab. Plantagen ville ikke være det samme uden dem".

Løsningen har vist sig at være så god for æslerne, at Zvika og Ali nu søger flere plan-tager, hvor æslerne kan bo.

Æsler vanrøgtet før de fik hjælp

Vores medlemsorganisation Pegasus har hjulpet arbejdsdyr ved grænsen mellem Israel og Palæstina siden 2004.

Dyrene har været udsat for lidt af hvert. Mange er blevet forladt af deres ejere, fordi de var gamle, nedslidte eller skadede. En stor del er blevet misrøgtet. Dybe, betændte sår og smertefulde skader fra dårligt seletøj er et typisk syn for Zvika. Zvika har også fundet æsler med ørerne skåret af og åbne benbrud - de har tydeligvis været udsat for vold.

Støtten fra vores medlemmer har hjulpet Zvika med at redde hundreder af æsler og heste. Alle dyr har fået en ny start.

Mens mange andre dyr sikres fra overhovedet at komme i den situation - Zvika holder nemlig kurser for ejere af æsler og heste og hjælper dem til at forstå, hvordan de kan passe bedre på deres dyr - til gavn for dyrene og dem selv. Igen er det kun muligt på grund af den økonomiske støtte fra vores medlemmer.

Klinik giver hunde og katte en lysere fremtid

I et af Canadas meget fattige områder driver vi en klinik, hvor hunde og katte får gratis behandling og pleje. Klinikken har gjort en stor forskel i det lille samfund Bella Coola.

Det tager syv timer at komme til den nærmeste dyrlæge fra Bella Coola. En stor del af befolkningen har hverken råd eller mulighed for at aflægge dyrlægen et besøg.

Siden 2009 har vi hjulpet samfundet med deres hunde og katte. Vi har finansieret klinikken og støtter den daglige drift. Fx leverer vi foder i store mængder.

Bedre velfærd, bedre omsorg

En af de frivillige medarbejdere i klinikken fortæller, hvor stor en forskel projektet har gjort for samfundet:

”Tidligere kunne man se flokke på tre til otte hunde løbe sammen, og det var skræm-mende for de små børn. Hvis hundene kunne komme til det, så stjal de børnenes mad-pakker, fordi de var så sultne. Nu er der færre hunde, der løber i flok. Børnene er ikke længere bange og folk er virkelig begyndt at tage sig bedre af dyrene.

"

"Dyrene er sundere og folk føler sig trygge"

Siden projektet begyndte i 2009 er 461 dyr blevet bragt til klinikken; 57 hunde og 79 katte har fået et sted at bo, og 115 hunde og 78 katte er blevet vaccineret og steriliseret - alt for at give dem en bedre livskvalitet.

WSPA Canadas direktør, Josey Kitson, er ovenud tilfreds:

”Projektet kan nu bruges som model for andre, afsidesliggende samfund i Canada. Der er flere steder, hvor folk har lignende problemer. Dyrene er nu sundere og folk føler sig tryggere takket være den udvikling, der er sket - og jeg er utroligt glad for at WSPA er med i projektet".

Feb 23, 2011

”Dyrevelfærd handler om at hjælpe alle dyr”

Foreningen Dyrenes Venner har samlet godt 40.000 underskrifter til støtte for WSPA's kampagne for en FN-erklæring om dyrevelfærd. Foreningens formand Peter Mollerup mener, det er vigtigt, at danske dyrevenner engagerer sig globalt.  

Bhoori betyder netop "brun". Den brune bjørn er ti år gammel.

Bhoori er i halvandet år blevet udnyttet i kampe mod hunde for at underholde et betalende publikum.

Flere af hendes tænder blev fjernet allerede, da hun var en ung bjørn. Kløerne på hendes bagben er blevet ødelagt af det hårde liv i fangenskab.

Leela

Leela betyder "leg". Hun er otte år gammel, og hendes liv har været alt andet end leg. 

Da hun var lille blev hendes fortænder trukket ud og kløerne på hendes bagben klippet af. Alt sammen for at gøre hende forsvarsløs til kampene mod de trænede hunde.

Leela er næsten blind og har svære synskader. Hun har levet et liv fuld af skrækoplevelser.

Kaali

Kaali betyder "sort". Hun er fem år gammel. I halvdelen af hendes liv er hun blevet brugt i hundekampe. Hun er mindre end Bhoori og Leela og mere aggressiv. Alle hendes hjørnetænder er blevet trukket ud, sandsyn-ligvis helt uden bedøvelse.

At vi har reddet Leela, Kaali og Bhoori lover godt for 2011 - ikke mindst for de tre bjørne, som nu kan se frem til pleje og omsorg i et reservat, der tilbyder alt det bjørne kan lide.

Vi regner med, at der stadig er op mod 70 bjørne, som bliver udnyttet i bjørne-hunde-kampe. De har også brug for vores hjælp. Takket være alle, der støtter vores arbejde æmper vi videre for at redde de sidste bjørne, der stadig tvinges i kamp.

Feb 3, 2011

Den japanske hvalfangst er igang

Den 25. januar bevidnede aktivister, at mindst en hval blev dræbt af japanske hval-jægere i Sydhavet ved Antarktis. Jagten fandt sted i områder, der ellers er blevet erklæret beskyttede af IWC (International Whaling Commission). I løbet af 2011 agter Japan at dræbe over 1.000 hvaler.

Kun ca 40 % af de hvaler, de japanske hvaljægere skyder med harpun dør i løbet af ti sekunder. Det betyder, at over 600 hvaler vil lide voldsomt - i nogle tilfælde i over en time - alene under den japanske fangst i år.

Joanna Toole, ansvarlig for WSPA's arbejde med hvaler, siger:

"Det er bedrøvende, at den grusomme hvaljagt bare fortsætter trods massive interna-tionale protester. Hvaljagt forårsager enorme lidelser for dyrene, uanset hvor den sker. Interessen for hvalkød er desuden forsvindende lille, hvilket gør den kommercielle hvalfangst overflødig".

Nordiske hvalfangernationer

Norge og Island gør sig nu klar til hvaljagtsæsonen. Over 1.300 hvaler vil blive dræbt af de nordiske lande i 2011.

Norge har afsløret, at de i årets sæson der forventes at begynde i april, vil dræbe 1.286 vågehvaler - samme antal, som kvote som sidste år. Hvis det bliver en realitet vil Norge være det land i verden, der står for den største kommercielle hvaljagt.

I de sidste par år har de norske hvaljægere dog kun dræbt en tredjedel af deres kvote, på grund af den lave efterspørgsel efter hvalkød - Industrien er tydeligvis ved at miste fodfæste.

Island har fået hård kritik for eksporten af hvalprodukter, bl.a. fra USA. Sidste år eksporte-rede Island over 800 tons hvalprodukter. I år planlægger de at dræbe 100 vågehvaler og 150 finhvaler.

Vi samarbejder med den engelske regering

Vi fortsætter med at vende dyrevelfærdsproblemerne i vores diskussioner med IWC. Sammen med regeringen i England arrangerer vi en workshop om hvalers velfærd og dyreetik. Konferencen finder sted den 22-23 marts.

På sidste års møde i IWC foreslog England, at en workshop om hvalers velfærd skulle arrangeres. Forslaget blev mødt af stor interesse fra lande som Argentina, New Zealand, Equador, Holland, Tyskland, Portugal, Costa Rica, Indien og Brasilien.

Internationale eksperter på dyrevelfærdsområdet og inden for dyreetik vil være med i workshoppen. Når deltagerne frem til nye forslag, vil de blive sendt til IWC i form af en rapport. Forhåbentligt vil workshoppen føre til bedre velfærd for hvalerne - IWC må snart tage nogle beslutninger, der tager hensyn til dyrenes behov.

De rammes af panik, når helikoptere og snescootere indfanger dem i store grupper og presser dem ind bag de samme indhegninger. Det samme gælder under transporten til slagteriet, hvor dyrene står så tætpakket, at deres gevirer bliver livstruende.

I de tilfælde, hvor dyrene slagtes til eget forbrug (hjemmeslagtning) sker det ofte med en kniv. Renerne får stukket en kniv i nakken for at blive ’bedøvet’ – en praksis, der er direkte i strid med lovgivningen.

Vi har fået medhold i kritikken fra flere sider. Veterinær i Norrbotten, Greta Wilhelmsson Alexis, erkender at renerne stresses under transporten. Hun fremhæver, at kniven er ulovlig praksis og at metoden må stoppe.

Selv Samernes Rigsforbund erklærer sig delvis enige i vores kritisk. Talsmand Jörgen Jöns-on slår fast, at de ikke accepterer knivstikkeri som bedøvningsmetode.

Nogle renejere har kontaktet os direkte for at sige, de tager afstand fra brugen af kniv og at renernes trivsel bør opprioriteres.

Lige nu foregår der en række tiltag blandt forskere og myndigheder i Sverige – alle med renernes velfærd for øje. Hold øje med hjemmesiden for mere information.

Mange underskrifter på protestbrev til Nordisk Ministerråd

Rigtig mange privatpersoner bakkede også op om kritikken af renernes velfærd. Over 65.000 skrev under på vores kampagnesites i løbet af få uger.

Roger Pettersson, generalsekretær for WSPA Sverige, siger:

”Vi sætter stor pris på underskrifterne. Takket være den store støtte har vi skaffet et godt udgangspunkt for at handle”.

Underskrifterne går til Nordisk Ministerråd. Det er målet, at de tager aktiv stilling til renernes velfærd. Nordisk Ministerråd og den svenske regering bliver da også målskiven for vores arbejde fremover:

”Jeg føler virkelig, at vi har offentlighedens støtte bag os. Alle kræver bedre velfærd for renerne. De positive reaktioner viser, at vi er mange der bekymrer sig om dyr. Og at der er stor opbakning til vores globale arbejde for at dyrevelfærd skal respekteres og at dyremishandling skal stoppe”.

Jan 12, 2011

Året efter jordskælvet i Haiti: vores indsats har hjulpet

I dag er det et år siden, at jordskælvet ramte Haiti. Over 50.000 dyr har fået hjælp og øens veterinære infrastruktur er blevet stærkere. Vi ser tilbage på året der gik.

Siden januar 2010 har WSPA været til stede på Haiti som leder af verdens første koalition, der hjælper dyr i katastrofesituationer (Animal Relief Coalition for Haiti). Sammen har vi fokuseret på at hjælpe de mange skadede dyr og at genopbygge øens veterinære infrastruktur.

Direktør for WSPA i Danmark, Gitte Buchhave, siger:

”Vores arbejde på Haiti har ikke kun hjulpet mere end 50.000 dyr. Vi har også opbygget en struktur med en mobil dyrlægeklinik og vaccinationsprogrammer, der sammen har hjulpet haitianerne med at etablere både øjeblikkelige og langsigtede løsninger for Haitis dyr, som udgør en vigtig del af borgernes levegrundlag”.

Se slideshow om arbejdet seks måneder efter jordskælvet >>

Arbejdet er udført i tæt samarbejde med Haitis regering, FN og andre internationale organisationer. Og takket være støtten fra medlemmer af WSPA verden over har vi opnået følgende:

Behandlet over 50.000 dyr

• Etableret en mobil dyrlægeklinik, der gør det muligt for dyrlæger at rejse ind i jordskælvsramte områder og yde dyrlægehjælp til hunde, katte, geder, kvæg, heste samt andre dyr

• Behandlet og vaccineret mere end 50.000 dyr og dermed hjulpet til den økono-miske genopbygning af de lokalsamfund, der er afhængige af dyrene.

Genopbyggget den veterinære infrastruktur

• Koalitionen har hjulpet de nationale myndigheder med at genopbygge strukturen for veterinærhjælp

• Vi har etableret 12 soldrevne køleskabe til opbevaring af de vigtige vacciner

• Uddannet dyrlæger i hvordan man kan forberede lokalsamfundene, så de er beredte, hvis katastrofen rammer.

Informeret om dyrevelfærd

• Bedrevet en oplysningskampagne for at uddanne borgerne om katastrofe-
  forberedelse og sundhedsproblemer i forbindelse med deres hold af kvæg og kæledyr

• Arbejdet tæt sammen med det ministerie, der beskæftiger sig med spørgsmål om jordbrug, miljø og udvikling af landområderne (MARNDR). Sammen har vi skabt rammerne for at kunne overvåge og styrke sundheden hos dyr. Er der fx mistanke om et rabiesudbrud, så sætter et hold dyrlæger ind sammen med MARNDR og etablerer epidemiologisk overvågning. De vil således være i stand til at reagere øjeblikkeligt og forhindre spredning af smitten.

Beskyttet folks sundhed

• Indirekte beskyttet borgerne ved at vaccinere dyr for zoonotiske sygdomme (der kan transmitteres til mennesker) som Newcastle Disease og rabies

• Behandlet dyr for parasitter og derved forhindret udbrud af diaré, der kunne have forværret koleraproblemerne på Haiti.

Ved at fokusere på de akutte og mere langsigtede behov for hjælp har koalitionen sørget for at vore medlemmers økonomiske støtte er anvendt på bedste vis. Det er ikke nok at hjælpe dyrene umiddelbart efter, en katastrofe rammer. Den langsigtede indsats er afgørende for både dyr og menneskers velfærd.